Opskrift på proteinrig krydderkage med kokosskum og friske bær

Madblogger og kogebogsforfatter, Julie Bruun, kommer her med et bud på en skøn dessert til enhver anledning – en himmelsk krydderkage med masser af proteiner, toppet med blødt kokosskum og friske bær.

Og så er den helt uden mel, sukker og smør. Få hele opskriften på Julie Bruuns krydderkage her. 

Det skal du bruge til kagen:

– 100 g svesker

– 150 g dadler

– 150 mandler

– 2 spsk fast kokosolie

– 1 citron

– 2 tsk kanel

– 1 knivsspids salt & peber

– 2 tsk sødende (for eksempel stevia sweet drops)

– 1 scoop (30 gram) proteinpulver (eventuelt med vanilje og hvid chokolade)

– 4 æg

Sådan gør du: 

– Riv skallen af citronen. Du skal desuden bruge 1/3 af saften.

– Kom alle ingredienser inklusive citronskal og saft i en blender og kør rundt, indtil massen er godt blendet. 

– Dejen kommes i en tærteform og bages i cirka 25-30 min ved 175 grader.

I mellemtiden kan du kaste dig over den lækre kokosskum, som skal ovenpå kagen. 

Det skal du bruge: 

– 200 g kokosmælk (gerne den tykke del, hvis du kan nøjes med denne)

– 1 vaniljestang

– ½ scoop (15 gram) proteinpulver (gerne den samme, som du har brugt til kagen)

– 2 dl skyr

– 100 g kokosmel 

Sådan gør du:

– Rist kokosmel på en tør pande, til det er let brunet.

– Kom derefter den ristede kokosmel i en skål med de resterende ingredienser og rør det godt rundt. 

Læs også: Opskrift på lækker proteinrig snickerskage

Når kagen er kølet af, fordeler du kokosskummet på kagen og topper med friske bær som hindbær, blåbær og hvad du nu har lyst til. Så har du et styks fantastisk dessert, der vil gå rent hjem til enhver lejlighed. 

Vi har samlet et par billeder af den lækre kage i galleriet. Og så er der vist bare tilbage at sige velbekomme!

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Calvin Klein lancerer #mycalvins kollektion med Kendall Jenner

Det har længe været et rygte, at Calvin Klein var ved at indgå et samarbejde med model og social media star Kendall Jenner. Nu bekræftedes det endeligt, og samarbejdet med Calvin Klein Jeans tager form i en helt ny limited edition kollektion. #mycalvins Denim Series, hedder kollektionen, der eksklusivt vil blive solgt hos Wood Wood fra den 15. april, 2015, i deres butikker i København og Århus. 

Læs også: Her er Stella McCartneys nye It Girl

Den globale kampagne for #mycalvins Denim Series har nemlig Kendall Jenner og model Simon Nessman i hovedrollerne. “At være model for Calvin Klein Jeans er virkelig en drøm der går i opfyldelse,” fortæller Kendall Jenner. ”Jeg er vokset op med at gå i brandet og har se de ikoniske reklamer i magasinerne og på billboards med nogle af verdens største supermodeller. Nu at være en del af denne historie og arv er i sandhed fantastisk.”

“Kendall er en moderne skønhed der bringer noget ungdommeligt og kant til den særlige Calvin Klein Jeans kampagne” forklarer Melisa Goldie, chefen for marketing hos Calvin Klein.

Læs også: ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

Den nye serie er designet af Calvin Klein Jeans’ globale Kreative Direktør, Kevin Carrigan, som blev influeret og inspireret af den succesfulde social media kampagne #mycalvins, som Kendall Jenner også har deltaget i sammen med en lang liste af imponerende modeller, musikere, sportsfolk, berømtheder og indflydelsesrige personligheder fra hele verden. Kampagnen opfordrer fans af brandet til at tage selfies af dem selv i deres Calvin Klein og tagge #mycalvins.

Det nye sortiment, som er forankret i ”Calvin” logoet med et moderne tvist, passer til den personlige stil med en sporty detalje og afspejler i høj grad den atletiske tendens, der ses i modebranchen. Det fulde herre- og damesortiment består af t-shirts, jeans, jakker, sweatpants, unisex rygsække og hatte i baby blå, forvasket sort og hvid vask i prisklassen 600-2.200 DKK. Efter den eksklusive lancering i Wood Wood kommer hele linjen online og kan købes fra den 1. maj på calvinklein.com

Læs også: Mandagsmuse: Karlie Kloss

I galleriet har vi samlet alle de flotte kampagnebilleder fra #mycalvins Denim Series med Kendall Jenner og Simon Nessman. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Her er Stella McCartneys nye It Girl!

For fjerde gang lancerer Stella McCartney kampagnen One City, One Girl, og denne gang går turen til Japan med sangerinde og DJ Mademoiselle Yulia, der associeres med elektro-scenen i Tokyo. 

Læs også: Mandagsmuse: Karlie Kloss

Den 27-årige japanske musiker er blevet Stella McCartneys nye It-girl, og ikke uden grund. Hun anses nemlig for at være noget nær det mest stilfulde syn i Tokyos gader i sine uovertrufne outfits og er nærmest blevet et streetstyle ikon for sit miks af klassiske japanske styles og mere moderne designs. Det kræver selvfølgelig en masse at se så stilfuld og godt ud, som Yulia gør, og derfor har hun også indrømmet, at det tager hende noget nær halavanden time at gøre sig klar om morgenen. 

Læs også: ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

Stella McCartney har fulgt den musikalske It-girl rundt i Tokyos gader til soundtrack af Tracey Ullman og Chromeo. Se den fede streetstyle-video af Stella McCartney med Mademoiselle Yulia her:

Samtidig med at være stilikon, står hun også bag DJ-pulten, hvad enten det er til private fester eller koncerter. Følg Mademoiselle Yulia på Instagram HER!

Se flere billeder af Mademoiselle Yulia i galleriet, hvor vi har samlet en række af hendes mange fede looks. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Tod’s slår dørene op til ny butik i Illum

Så skete det! Den 26. marts slog Illum langt om længe dørene op til den længe ventede Tod’s butik. Det er den første af sin slags i Danmark, og de 120 nyåbnede kvadratmeter i Illum er indrettet som et moderne hjem med et touch af italiensk elegance. 

Læs også: Vinderen af by BURIN loves KEA er fundet. Se vindertasken her!

Italienske Tod’s er kendt for deres luksushåndværk, og både tasker og sko laves i lækkert læder med de fineste stikninger, og Tod’s huset tæller igennem tiderne kunder som blandt andre Hillary Clinton, Sharon Stone og Audrey Hepburn. Hollywoodstjernen Gwyneth Paltrow har været muse for det italienske luksusbrand. 

I januar-udgaven kunne man møde har Tod’s kreative chef, Alessandra Facchinetti, som ikke kun er ambassør for håndlavet italiensk luksus, men som også er blevet kaldt for modeverdenens mest undervurderede designer. Hun har blandt andet været med til at genfortolke Tod’s signaturtasker samt modehusets nok mest berømte sko, ‘Gommino’en’ – den klassiske loafer – og har tilført den et helt nyt touch. 

Læs også: ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

Her på ELLE-redaktionen er vi helt vilde med Tod’s, og vi kan ikke vente med at slå et smut forbi Illum og kaste et blik på de mange fantastiske designs. 

Den nye Tod’s i Illum ligger i underetagen.

I galleriet kan du få et indblik i Tod’s modeunivers. Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem. 

Set på Instagram: Flotte fyre, der læser

Er der noget mere charmerende end en mand, der både ser godt ud, og som fordyber sig i bøgernes verden? Nej, vel?

Instagram er i bedste paparazzistil blevet overtaget af de skønneste snapshots af flotte mænd, der læser. Om de sidder på café eller er på hjem fra arbejde i undergrundsbanen, så er de blevet spottet og har fundet vejen til Instagram med det lækre hashtag #hotdudesreading. 

Læs også: ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

Trenden nåede helt nye højder, da Instagram-profilen ‘Hot Dudes Reading‘ dukkede op med det enkle formål at tage og dele billeder af flotte fyre rundt omkring, der alle har det charmerende fællestræk, at de læser en bog. Profilen har fået op i mod en halv million følgere, og det forstår vi godt! 

#hotdudesreading er fyldt med lækkerier, som vi her på ELLE-redaktionen kan sidde og kigge længe på. 

Læs også: Set på Instagram: Handfies! Celebrities smider hænderne op

I galleriet har vi samlet en række af de bedste Instagram billeder af flotte fyre, der læser… suk.

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Vinderen af by BURIN loves KEA er fundet. Se vindertasken her!

KEAs samarbejde med det danske mærke by BURIN gav i en helt unik konkurrence en række designstuderende mulighed for at sætte deres personlige præg på by BURINS kommende SS16 kollektion. Konkurrencen gik ud på at designe en siganturtaske for by BURIN, og vinderens design vil blive sat i produktion og indgå i SS16 kollektionen. Nu er vinderen kåret!

Læs også: KEA-studerende designer signaturtaske for by BURIN

Anne-Katrine blev den heldige, der løb med æren af at få sat sit taskedesign i produktion hos by BURIN. Derudover vandt hun også 20.000 kroner og et praktikophold hos House of Accessories, der står bag brandet. 

Om samarbejdet med KEA siger chefdesigner fra by BURIN Camilla Moesgaard: “Det har været helt vildt spændende at se, hvodan de studerende har arbejdet med deres idé fra start til slut. De har virkelig lagt et kæmpe stykke arbejde i konkurerncen, og har alle afleveret nogle prototyper, der er meget gennemtænkte samt nogle gode, kreative bud på en by BURIN taske.”

Læs også: Christiane Schaumburg-Müller sælger ud af sin garderobe hos Fashionistas

Anne-Katrines vinderdesign er Camilla Moesgaard også meget tilfreds med. Hun kalder Anne-Katrines projekt for meget helstøbt, nytænkende og iøjenfaldende. Og så er der en lækker balance mellem det rå og det feminine, som passer perfekt ind i by BURINS univers. 

by BURINS nye SS16 signaturtaske forventes at lande i butikkerne i december, 2015, og vil ligge på et prisniveau mellem 1800-2000 kroner. 

Læs også: Shoppeguide: 10 fine stropper

I galleriet kan du se en række billeder af Anne-Katrines fine vinderdesign. Vi siger stort tillykke her fra ELLE!

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

ELLE Style Awards er en hyldest til modebranchen og alle dem, som vi er på ELLE-redaktionen synes er de aller dygtigste. Det er med andre ord dem, vi har håndplukket til at arbejde med os, dem som hver dag gør det muligt for os at lave verdens største modemagasin og alle dem, som hver dag inspirerer os til at pryde os selv med smukt design på kroppen:

“Det er tredje gang, at ELLE står i spidsen for Danmarks vigtigste og mest prestigefyldte modepris, ELLE Style Awards og vi glæder os til endnu en gang at hylde de dygtigste kreative kræfter i dansk mode netop nu. Det er et ekstremt stærkt felt af nominerede i år, så der vil være spænding til det sidste om hvem, der løber med de eftertragtede awards”, lyder det fra ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal Christiansen.

Se også: Køb din billet til ELLE Style Awards her

Vi har nomineret 47 dygtige, passionerede og talentfulde personer til dette års ELLE Style Awards, som du alle sammen kan møde i det ELLE-magasin, der kommer på gaden mandag d. 30. marts, og nu er tiden (endelig!) kommet til, at vi her på ELLE.dk kan løfte sløret for alle de nominerede i de 16 kategorier.

De nominerede er: (klik på kategorien for at se de nominerede indenfor hver kategori):

ÅRETS DANSKE MODEL

ÅRETS DANSKE STYLIST

ÅRETS DANSKE HÅRARTIST

ÅRETS DANSKE MAKEUPARTIST

ÅRETS MAND

ÅRETS MODEFOTOGRAF

ÅRETS INTERNATIONALE MODEHUS

ÅRETS DESIGNER

ÅRETS BRAND

ÅRETS SMYKKEBRAND

ÅRETS STILIKON – LÆSERPRISEN

ÅRETS CSR-PRIS

ÅRETS UUNDGÅELIGE

ÅRETS BEAUTYFOTOGRAF

ÅRETS MODEFORMIDLER

ELLE-PRISEN – Vinderen af ELLE-prisen vil blive afsløret den 4. maj til ELLE Style Awards 2015. 

… Her på ELLE-redaktionen kan vi slet ikke vente til at kalenderen siger den 4. maj 2015, og vi er i fuld gang med at forberede den store aften ned til mindste detalje!

Hvis du selv kunne tænke dig at komme med til årets modefest, kan du købe billetter til både dig og dine veninder – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Ønsker du at gøre aftenen (endnu mere!) uforglemmelig, kan du gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.

Psst… Læs meget mere om alle de nominerede i dit ELLE magasin, der er på gaden fra d. 30. marts 2015!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets model’

Vi kan nu afsløre de tre danske modeller, som er nomineret i kategorien “Årets danske model” til ELLE Style Awards 2015!

Kategorien ‘Årets model’ fokuserer på danske (dame) modeller, der har haft gennembrud både nationalt og internationalt med shows, mode- og beautyserier og kampagner i 2014. 

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015!

De 3 nominerede i kategorien ‘Årets danske model’ er alle nogle, vi ELLEsker at arbejde sammen med på ELLE, og vi er derfor stolte over at kunne præsentere dem her:

Kirstin Liljegren: Det er ikke bare pga. sine 180 cm, at Kirstin Liljegren (Scoop Models) ikke er til at overse – hun går shows for alle de største modehuse, og fotograferne står i kø for at få lov til at booke hende. Det, de får, er ikke bare misundelsesværdige træk som høje kindben, store læber og langt lyst hår, men også en ægte renhed. Og findes der noget smukkere end en usleben diamant?

Josephine Skriver: Josephine Skriver har en sødme og en sexappeal, der appellerer til både mænd og kvinder. Det er derfor heller ikke så underligt, at hypereftertragtede mærker som Victoria’s Secret og Tom Ford elsker hendes mod og ublufærdighed og er med til at sikre Skriver en plads på Models.coms liste over The Money Girls. Læg dertil en fanskare på over 300.000 følgere på Instagram, der ikke kan få nok af den danske model og hendes skæve personlighed. Nej, Josephine Skriver er så meget mere end et kønt ansigt og en lækker krop.

Nadja Bender: Nadja Bender er ikke bare yndig, hun har også en tomboyish sødme og en ’je ne sais quoi’, der gør det svært ikke at falde for hende, og som begrunder, at Nadja Bender som en af de få kan vælge og vrage mellem shows, magasiner og kampagner – alene i 2014 blev det til bl.a. Chanel-, Fendi- og Gucci-kampagner – ligesom H&M udnævnte hende til New Icon. Og ikonisk er præcis, hvad hun er. Intet mindre.

I det særlige ELLE Style Awards nummer af ELLE, der er på gaden fra den 30. marts, kan du læse meget mere om de tre modeller – blandt andet det meget ærlige interview med regnbuebarnet Josephine Skriver, om dét at være datter af homoseksuelle forældre.

Hvis du selv kunne tænke dig at komme med til årets modefest, kan du stadig nå at købe billetter til både dig og dine veninder – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Ønsker du at gøre aftenen (endnu mere!) uforglemmelig, kan du gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.

I galleriet har vi samlet en række billede af de tre smukke modeller, Josephine Skriver, Nadja Bender og Kirstin Liljegren.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets stylist’

Endelig kan vi afsløre hvilke 3 danske stylister, der er nomineret til prisen som ‘Årets danske stylist’ ved ELLE Style Awards 2015, der løber af stablen den 4. maj 2015 i DR Koncerthuset.

Kategorien ‘Årets Stylist’ fokuserer på danske stylister, der forstår at formidle sæsonens nyeste trends på en brugbar og tilgængelig måde, og samtidig udviser en stor forståelse for modens historie. De nominerede har udmærket sig i 2014 ved styling af mode- og beautyserier, modeshows, kampagner og lignende. 

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De 3 nominerede i kategorien ‘Årets danske stylist’ er:

Kathrine AggerKathrine Agger er en af branchens garvede stylister. Hun har en sikker, præcis og klar stil, og hun formår at fortolke sæsonens trends og oversætte dem til brugbar hverdagsmode som vi kvinder forstår – og har lyst til at kopiere. Hun har en enestående evne til at turde vælge fra, hvilket er en stærk kvalitet og en sjældenhed for en stylist.

Alexandra Carl: Alexandra Carl har fingeren på pulsen og er nysgerrig og eksperimenterende i sin stil. Trods sin unge alder har hun allerede fundet sin egen tydelige DNA; en rå cool kant som hun formår at trække i mange retninger. Hendes personlige rock n’ roll stil skinner tydeligt igennem i hendes styling, og du vil næsten altid kunne skimte en flig af Alexandra selv i de kvinder hun klæder på.

Dorothea Gundtoft: Dorothea Gundtoft har en udpræget kunstnerisk, nærmest avantgarde smag med en stærk sans for detaljen. Hun har en særlig respekt for fortiden og en dyb kærlighed til modehistoriens referencer. Med sit eget twist skaber hun således stærke karakterer der er både dekadente og teatralske i udtrykket, men som samtidig efterlader beskueren sukkende efter mere.

Du kan se meget mere til de tre dygtige stylister i den kommende udgave af ELLE, der er på gaden den 30. marts. Her har alle de nominerede stylister stylet en modeserie – og resultat? Det er så pænt!

Kunne du selv tænke dig at være med til årets ELLE Style Awards 2015, og se hvem der løber med alle de fornemme priser? Så kan du købe billetter til både dig og dine veninder – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Ønsker du at gøre aftenen helt igennem uforglemmelig, kan du gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.

Vi har samlet en række billeder fra nogle af de modeserier, de tre stylister har lavet det sidste år. Se deres fine arbejde i galleriet!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets hårartist’

Dagen for årets største modefest, ELLE Style Awards 2015, nærmer sig med hastige skridt, og her på ELLE.dk kan vi nu endelig afsløre hvem, der er blandt årets nominerede.

Kategorien ‘Årets hårartist’ fokuserer på danske hårartister, der udviser stor ekspertise inden for fagets håndværk og samtidig tør at eksperimentere og udfordre det kunstneriske udtryk. De nominerede har udmærket sig i 2014 ved styling af mode- og beautyserier, modeshows, kampagner eller lignende.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De nominerede i kategorien ‘Årets hårartist’ er:

Henrik Haue: Henrik Haue har markeret sig hvert år, hvilket også har udløst en nominering i 2014 samt prisen som ‘Årets hårartist’ ved ELLE Style Awards 2013. Henrik Haue er engageret og har et internationalt talent og en personlighed, der ikke kun er yderst professionel, men også ekstremt behagelig. Hans øje for det lækre gør ham til et sikkert valg hver gang, da hans umiskendelige kunnen altid leverer.

Mette Thorsgaard: Mette Thorsgaard leverer altid. Hun brænder virkelig for sit fag, og så har hun været med til at legalisere det naturlige og flyvske hår – men altid med et rock’n’roll-twist. Det er derfor ikke mærkeligt, at udlandet har fået øjnene op for hende, og at hun spås en stor international fremtid inden for sit fag.

Marianne Jensen: Hun var også nomineret i kategorien sidste år og har igen i år imponeret med sin alsidighed, sin kreativitet og sit stilsikre øje. Marianne Jensens tekniske erfaring blænder, og hendes samarbejde med det anerkendte mærke Kevin Murphy bringer hende verden rundt, hvor hun vækker respekt og stående applaus. Det kan være svært at få øje på noget, Marianne Jensen ikke kan.

Du kan se meget mere til de tre dygtige hårartister i den kommende udgave af ELLE, der er på gaden den 30. marts.

Har du endnu ikke sikret dig en billet til årets modefest, ELLE Style Awards 2015? Skynd dig ind og køb billet til dig og din bedste veninde, mor eller søster – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Du kan også gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.

Vi har samlet et par smukke billeder i galleriet, hvor du kan se nærmere på de tre nominerede i kategorien ‘Årets hårstylist’ og deres arbejde.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets makeupartist’

Her på ELLE.dk kan vi nu afsløre hvem de tre dygtige makeupartister, som er nomineret i kategorien ‘Årets makeupartist’ til ELLE Style Awards 2015 den 4. maj, er.

Kategorien fokuserer på danske makeupartister, der udviser stor ekspertise inden for fagets håndværk og samtidig tør eksperimentere og udfordre det kunstneriske udtryk. De nominerede har udmærket sig i 2014 ved styling af mode- og beautyserier, modeshows, kampagner eller lignende.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De tre nominerede i kategorien ‘Årets danske makeupartist’ er:

Marie Thomsen: Marie Thomsen er omstillingsparat og arbejder hårdt for det. Hun har sans for det lækre og holder sig til den mere simple men smukke makeup – dog ikke uden kant.

Anne Staunsager: Hun kan lege farvelade som ingen andre, og så har Anne Staunsager branchens måske sikreste hånd, et meget kreativt hoved samt et temperament, der sikrer perfektion. Anne Staunsager var også nomineret i kategorien i 2013 og 2014.

Sine Ginsborg: Hun har på ingen måde hvilet på laurbærrene, siden hun sidste år vandt prisen som Årets makeupartist til ELLE Style Awards. Sine Ginsborg sikrer til enhver tid kvaliteten i looket og er ikke bange for at videregive sin erfaring. Og så er hun overraskende modig og altid stilsikker.

Husk at købe det næste nummer ELLE, der er på gaden fra den 30. marts. Her kan du nemlig se masser af smuk makeup fra de tre nominerede – blandt andet i magasinets beautyserie, hvor der er skruet helt op for de smukke farver og masser af glimmer!

Hvis du selv kunne tænke dig at komme med til årets modefest, kan du stadig nå at købe billetter til både dig selv og dine veninder – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Ønsker du at gøre aftenen (endnu mere!) uforglemmelig, kan du gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.

Se noget af de tre makeupartisters smukke, smukke arbejde i galleriet.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets mand’

Vi kan nu endelig løfte sløret for de tre talentfulde, charmerende og pæne mænd, der er nomineret i kategorien ‘Årets mand’ ved ELLE Stye Awards 2015.

Kategorien ‘Årets mand’ fokuserer på en dansk mand, der får os til at stoppe op ved både at være attraktiv, dygtig til sit fag og etableret inden for sit felt, og som ikke mindst har imponeret os i 2014.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De 3 nominerede mænd i kategorien ‘Årets mand’ er:

Johan Bülow: Lige pludselig kunne vi ikke leve uden lakrids, men det var ikke Piratos og Skipperskrå, vi sukkede over, det var små lækre chokoladekugler rullet i guldstøv og hindbærpulver med et syndigt, sort indre. Den blot 30-årige entreprenør Johan Bülow fra Bornholm har indtaget såvel de private hjem som modeverdenen med sin gourmetlakrids, og i 2014 fulgtes butiksåbningerne og kogebogen bl.a. trop med et samarbejde med Nespresso. Vi er ganske enkelt imponerede over den seje lakridskonges unikke vinkel på nordisk madkunst.

Tom Kristensen: Han er ganske enkelt sej, Tom Kristensen. Som den eneste i verden har han vundet det vanvittigt hårde racerløb Le Mans hele ni gange, og det var derfor heller ikke uden grundig overvejelse, at han i 2014 meddelte, at han stoppede med sporten efter 25 år som professionel. Han kunne sagtens hvile på laurbærrene og bruge resten af sine dage på at polere sine trofæer, sit ridderkors og sit eget vejskilt i hjembyen Hobro, men i stedet forestår han den fysiske og mentale træning på Audis hold, ligesom han deler gavmildt ud af sine erfaringer som populær foredragsholder. Tom Kristensen er en rigtig sportsmand, og vi er stolte af, at han er dansk.

Anders Walter: I 2014 vandt filminstruktør Anders Walter intet mindre end en Oscar for kortfilmen Helium om en lille dreng, der skal dø, men som finder et fristed i de historier, han fortælles om stedet Helium. En hyldest til fantasien, der minder os om den magi og det liv, kunsten kan skabe, når den er allerbedst. Anders Walter er dog først og fremmest tegneserieskaber (og -elsker), og vi glæder os til at se, hvordan han forvalter sit store talent fremover.

Kunne du tænke dig at komme med årets modefest, ELLE Style Awards 2015, og se hvem, der løber med alle de fine priser? Så skynd dig at købe din billet – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Ønsker du at gøre aftenen (endnu mere!) uforglemmelig, kan du gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.

Se billeder af de tre nominerede, Anders Walter, Tom Kristensen og Johan Bülow, i galleriet.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!