Som en del af årets ELLE Style Awards 2015 blev L’Oréal Paris’ nye makeup-app Makeup Genius lanceret.
Makeup Genius er en ’virtual reality’ makeup-app, hvor din smartphone fremover kan være både dit spejl og din personlige makeupartist! Med Makeup Genius har L’Oréal Paris udviklet en makeupsimulator, der ikke bare gengiver looks, men også tilpasser dem til dit ansigt. Du kan bevæge dig, grine eller blinke til kameraet – og den simulerede makeup følger med.
… Så hvad enten du er til ’Smokey eyes’, røde læber eller flydende eyeliner, så er det looks, som du kan afprøve med L’Oréal Paris’ nye Makeup Genius.
Se med i videoen nedenfor, hvor Anne P, blandt andre fangede Medina, Rasmus Bjerg, Emil Thorup og Cecilie Stenspil og deres alt for sjove reaktioner, efter at have prøvet app’en:
Det fransktegnede DR Koncerthus dannede ramme om årets ELLE Style Awards 2015, der som en hyldest til den danske modescene havde indbudt medie-, kultur- og modebranchens største navne til at præsentere de i alt 44 personligheder, der var nomineret i kategorier som Årets Stylist, Årets Modeformidler, Årets Uundgåelige og Årets Smykkebrand. Vi har samlet de største, sjoveste, mest rørende og mest overraskende øjeblikke fra de mange takketaler. Læs med her, se billeder af alle vinderne i galleriet og se hele showet torsdag den 7. maj kl 20.00 på Kanal 4.
Double Trouble – Anders Walter
Ikke alt er, som det umiddelbart synes, og ej heller til aftenens awardshow kunne de besøgende vide sig sikker på prismodtagernes egentlige tilstedeværelse. Som stedfortræder for sin Oscar-vindende tvillingebror, Anders Walter, gik sanger og guitarist Rasmus Walter på scenen og modtog prisen for Årets Mand – til forvirring for en stor del af aftenens publikum. ”Jeg er desværre ikke Anders Walter. Jeg er hans tvillingebror. Anders feder den i Hollywood, og her står jeg.”
Prisen blev overrakt af skuespillerinde, Iben Hjejle, som i øvrigt med masser af humor fortalte om den misundelse og ‘chick fight’ hun havde været udsat for i forbindelse med at skulle overrække lige netop denne pris ved ELLE Style Awards 2015.
Lige på falderebet – Alexandra Carl
Efter at have dokumenteret sin kunnen under et af aftenens tre modeshows fik sidste års vinder af prisen Årets Stylist, Alexandra Carl, atter en statuette: “Det er syret at stå her igen.(…) Tak til min mor, som lod mig lave mit første stylistjob som blot 17-årig, og tak til alle jer, der har ladet mig vokse og lege.” En glad Alexandra måtte efter sin tale tilbage til mikrofonen: “Jeg må huske at takke min søster og min kæreste, som jeg glemte at takke sidste år”, leede Alexandra Carl, der nu, for andet år i træk, kan kalde sig Årets Stylist.
En jysk, ung mand med fjerboa – Uffe Buchard
Modeformidler og kreativ chef, Uffe Buchard, lagde ikke skjul på sine jyske rødder, da han af tv-vært og tidligere baronesse, Caroline Fleming, modtog prisen som Årets Modeformidler. I et tilbageblik på sin karrieres begyndelse beskrev Uffe Buchard sig selv som en daværende ”jysk ung mand med fjerboa”, der nu, tyve år efter sin entré i modebranchen, måtte rette en særlig tak til ELLE, som ”i syv år har ladet mig boltre mig i svulstige ord såsom twerking.” Om den smukke statuette fra Lynggaard Copenhagen lød det: ”Jeg har altid gerne ville have noget smukt fra Lynggaard. Det har jeg nu, og jeg må derfor også have mig en kamin, så statuetten får sin rette plads.”
Rørt takkede årets modeformidler desuden sin samarbejdspartner, Kim Grenaa, som ”er min partner in crime – og min allerbedste ven,” og Uffe Buchard takkede desuden sin ”modemormor, Didder Rønlund” samt Lotte Freddie, “som ringer mig op, når hun finder stavefejl eller er uenig i mine udsagn.” (…)
Den unge, hædrede balletdanser, Alban Lendorf, kunne med glæde overrække prisen for Årets Uundgåelige til Cathrine Saks og Barbara Potts, der blandt andet står bag Saks Potts’ skønne pelse. Et par rørte piger modtog det velfortjente skulderklap med disse ord: ”Vi er glade, stolte og rørte over at være taget i betragtning til prisen for Årets Uundgåelige – og over at være i selskab med så dygtige og talentfulde mennesker.” Skønt det kan synes som en hurtig succes, understregede pigerne, at deres rejse sammen “startede for 17 år siden, da vi i børnehaven lærte hinanden at kende, og siden da har vi været bedste veninder.”
Blandt de, der skulle takkes, var Barbara Potts forældre: ”Tak til min far, som har hjulpet os med alt det, vi ikke kan finde ud af”, berettede Barbara leende med henvisning til brandets økonomi.
En tak til branchen – Marianne Jensen
Overrakt af direktør for Unique Models, Jacqueline Friis-Mikkelsen, modtog en overvældet Marianne Jensen prisen som Årets Hårartist: ”Wow, tusind tak. Det er toppen, og jeg er helt shaky. Jeg er meget rørt, for hver gang, jeg har en opgave, forsøger jeg at løfte barren lidt højere, og det er netop blevet belønnet.” (…) “Der skal lyde en stor tak til de af branchens folk, der har haft tålmodighed (…) – også når det tager tre timer at skabe den rette frisure.” Marianne Jensen rettede desuden en særlig tak til modellerne, “som altid er så søde og sjove at være sammen med – også selvom jeg kunne være mor til flere af jer.”
En kærlighedserklæring – Mads Nørgaard Copenhagen
Arkitekt og tv-vært, Eva Harlou, præsenterede de nominerede i kategorien Årets Brand og overrakte statuetten til en glad Mads Nørgaard. Om glæden ved at vinde prisen som Årets Brand lød det: ”Tusind tak, det er virkelig optur. Jeg har lavet tøj i tredive år, så hvorfor står jeg mon her i dag? Jeg vælger at tro på, at det er fordi min pigekollektion, som har fået et ordentligt los, er blevet taget rigtig godt imod – det er fantastisk.” (…) “Tak til ELLE, mine kunder og samarbejdspartnere, og tak til min søde, elskede Sille. Min største kærlighed, min kritiker; min bøddel, min muse. Tak for det.”
Historiefortælling om guld og kærlighed – Orit Elhanati
Skuespillerinderne Marie Tourell Søderberg og Marie Bach Hansen overrakte med glæde prisen for Årets Smykkebrand til guldsmed Orit Elhanati, som beæret tog imod den særlige anerkendelse: ”Jeg skal fokusere og ikke græde. Det mest naturlige for mig er jo at lave smykker og fortælle historier (…).” Orit Elhanati takkede ELLE Style Awards, juryen og sin mand: “Jeg elsker dig vanvittig højt. Jeg er … færdig.”
Husk, at du kan se ELLE Style Awards 2015 torsdag den 7. maj 2015 klokken 20.00 på Kanal 4.
En æresplads – Uffe Buchard og Kim Grenaa
ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, kunne med glæde præsentere modtagerne af ELLE-prisen – en ærespris, der gives ELLE-redaktionen. Prisen gik til et makkerpar, der ”med en uovertruffen æstetisk sans” har sat deres unikke signaturer på den danske mode: Uffe Buchard og Kim Grenaa. Hånd i hånd med Uffe Buchard, lød det fra en overrasket og rørt Kim Grenaa: ”Jeg plejer at sige, at jeg ingen hobby har, men jeg har moden.” (…) “Det betyder alt for mig at kunne modtage denne pris sammen med dig, Uffe.”
Uffe Buchard bød ind og henviste til sit ønske om en kaminhylde til de flotte statuetter: ”Mon der er plads til en kamin i Kims lille lortelejlighed?” Efter et grin og en pause måtte Uffe erkende en sjældenhed: ”Jeg er mundlam – måske er det godt for Danmark.” Slutteligt takkede Uffe Buchard de mange samarbejdspartnere, der har været en stor del af Uffe og Kims 25 år i branchen.
Pssst… se hele ELLE Style Awards 2015 torsdag d. 7. maj kl 20.00 på Kanal 4.
Se alle vinderne af ELLE Style Awards 2015 i galleriet – brug pilene eller ‘swipe’ for at se mere.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S B R A N D MADS NØRGAARD COPENHAGEN Med overtagelsen af faderens kultbutik Nørgaard paa Strøget, et comeback i Københavns showkalender, kunstneriske samarbejder, cool kampagner og ikke mindst de ikoniske striber har Mads Nørgaard skabt en cool undergrundsstemning omkring sit brand. Hans sympatiske og afslappede tilgang til mode sikrer, at man er i øjenhøjde med ham hele vejen igennem.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M A K E U PA R T I S T ANNE STAUNSAGER Hun kan lege farvelade som ingen andre, og så har Anne Staunsager branchens måske sikreste hånd, et meget kreativt hoved samt et temperament, der sikrer perfektion. Anne Staunsager var også nomineret i kategorien i 2013 og 2014.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S B E A U T Y F O T O GR A F SUNE CZAJKOWSKI Sune Czajkowskis æstetik og øje for det elegante er noget, ELLE drager stor nytte af. Han er stilsikker og kompromisløs, og så spås han en international karriere, hvilket vi ikke er i tvivl om, at han får.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S C S R-P R I S FONNESBECH Sjette generation af Fonnesbech – det hedengangne og hæderkronede stormagasin – har taget modearven op og er en ny spiller på den danske modescene. Der er dog intet støvet og nusset over det nye Fonnesbech, på trods af at navnet er genbrug. Der er dømt fashion forward for alle pengene med et innovativt design, hvor der bevidst gås efter både certificerede leverandører i Europa og økologiske eller genanvendte materialer.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S D E S I GN E R FREYA DALSJÖ Freya Dalsjös design ligner ingen andens, hverken herhjemme eller internationalt. Hun har fra første færd vist, at hun havde et helt særligt greb om farver og materialer, så du ser ét på afstand og noget andet tæt på, som var hvert stykke tøj et kunstværk af egen ret. Fra multifarvede kimonoer til frakker med kulørte pelsdetaljer – det kræver mod at bære hendes look, men du bliver instant cool.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S H Å R A R T I S T MARIANNE JENSEN Marianne Jensen har igen i år imponeret med sin alsidighed, sin kreativitet og sit stilsikre øje. Hendes tekniske erfaring blænder, og hendes samarbejde med det anerkendte mærke Kevin Murphy bringer hende verden rundt, hvor hun vækker respekt og stående applaus.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
ÅRETS INTERNATIONALE MODEHUS LOUIS VUITTON Louis Vuittons nye chefdesigner, Nicolas Ghesquière kigger konstant fremad. Han forstår om nogen at se ind i fremtiden, og hans kollektioner for Louis Vuitton, er decideret revolutionerende. Med respekt for husets arv formår han, at mikse materialer og print og samtidig ramme så mange sider af den moderne kvinde uden at skabe forvirring. Vi spår mange banebrydende kollektioner fra Ghesquière for Louis Vuitton.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M A N D ANDERS WALTER I 2014 vandt filminstruktør Anders Walter en Oscar for sin kortfilm Helium. Anders er dog først og fremmest tegneserieskaber (og -elsker), og vi glæder os til at se, hvordan han forvalter sit store talent fremover.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M O D E F O R M I DL E R UFFE BUCHARD Han er en af landets absolut skarpeste modeobservatører, og det er ikke uden grund, at Uffe Buchard går under navnet modeboss. Men heller ikke uden grund, at han kaldes Farmor. Uffe er nemlig ikke bare kyndig ud i alt det nyeste - med en sans for tidens tendenser - han er også drengen, der siger til, når kejseren ikke har noget tøj på.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M O D E F O T O G R A F SEAN MCMENOMY Sean McMenomy har trods sin australske baggrund arbejdet det meste af sin karriere på europæisk grund. Sean mestrer det skarpe, minimalistiske og stilrene til perfektion, og han tilfører en særlig energi og sensualitet til sine billeder, alt i mens enkeltheden bevares på smukkeste vis. Seans mange års erfaring og utroligt behagelige væsen gør ham til en værdifuld sparringspartner og en fornøjelse at arbejde med.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M O D E L KIRSTIN LILJEGREN Kirstin Liljegren går shows for alle de største modehuse, og fotograferne står i kø for at få lov til at booke hende. Det, de får, er ikke bare misundelsesværdige træk som høje kindben, store læber og langt lyst hår, men også en ægte renhed.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S S M Y K K E B R A N D ORIT ELHANATI Orit Elhanati har om nogen været på alles læber (eller rettere: ører, fingre og hals) i 2014. Hendes dragende design er den perfekte fortolkning af Skandinavien møder Mellemøsten, og smykkerne har et helt nyt look, der ikke er set før i Danmark.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S S T I L I KON CHARLOTTE LYNGGAARD Guldsmed Charlotte Lynggaards stil er uhyre sikker og den perfekte blanding af det rene nordiske og det eventyrligt asiatiske. Med sin bevidste blanding af vintagefund og ting og sager fra gemmerne kombineret med accessories fra tidens hotteste navne står hun for en usvigeligt sikker og tidløst moderne stil.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S S T Y L I S T ALEXANDRA CARL Alexandra Carl har fingeren på pulsen og er nysgerrig og eksperimenterende i sin stil. Trods sin unge alder har hun allerede fundet sin egen tydelige DNA; en rå cool kant som hun formår at trække i mange retninger. Hendes personlige rock n’roll skinner tydeligt igennem i hendes styling, og du vil næsten altid kunne skimte en flig af Alexandra selv i de kvinder hun klæder på.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S U U N D G Å E L I G E SAKS POTTS Det er gået stærkt for duoen Cathrine Saks og Barbara Potts, som gennem det seneste år har formået at få deres farvede pelse ind i gadebilledet og på Instagram. Pelsene er blevet et musthave, og med en stærk forhandlerliste i ryggen er vi sikre på, at Saks Pottspigernes fremtid er lys.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
E L L E - P R I S E N UFFE BUCHARD & KIM GRENAA ELLE-prisen gives til en/flere person(er), der i en årrække har ydet en HELT særligt indsats for dansk mode. Personen/personerne har været toneangivende i dansk mode og spillet en afgørende for at sætte danske modetalenter på verdenskortet. Med stor ekspertise og under bevågenhed fra mange fans arbejder personen/ personerne stadig aktivt og målerret på at fremme dansk mode herhjemme og internationalt.
Selvom årets største modebegivenhed, ELLE Style Awards 2015, er et show, som først og fremmest går ud på at hylde den danske modebranche og alle de dygtige talenter, så blev årets show i den grad også kendetegnet ved alle gæsterne og deres lækre looks!
Foruden et utal af kendisser og fashionistaer fra den danske modebranche, gæstede mere end 1000 af ELLEs skønne læsere nemlig også aftenens store show – og de så fantastiske ud!
Via hashtagget #ELLEStyleAwards2015 har vi fundet frem til nogle af de lækre looks fra årets ELLe Style Awards-gæster, og du kan se dem alle i galleriet.
Er det mon dig, vi har spottet på den røde løber? Se med i galleriet nedenfor..
ELLE Style Awards 2015 blev afholdt i smukke rammer i DR Koncerthuset, og det var et brag af en fest, der havde til formål at hylde modebranchens og kyndigste folk.
Den røde løber til ELLE Style Awards 2015 var derfor fyldt med store personligheder fra både kultur-, medie- og modebranchen, og du kan se alle de bedste billeder fra den røde løber her.
ELLE Style Awards 2015 blev en aften, som i den grad kom til at stå i modens tegn – præcis som den skulle! Der var smukke kjoler, funklende smykker, designersko i massevis og funklende accessories, der prydede aftenen på fineste vis!
Foruden alle de officielle billeder af vinderne, de flotte kjoler på den røde løber og alle aftenens fashionable gæster, var der selvfølgelig også et hav af lækre snapshots fra de kendte og alle gæsterne på Instagram.
Her på ELLE.dk har vi fanget de allerbedste Instagram-øjeblikke fra ELLE Style Awards 2015, og du kan derfor se aftenen, som den som den så ud fra blandt andre Medina, Pernille Teisbæk, Uffe Buchard og Beate Billes iPhones.
ELLE Style Awards 2015 blev en forrygende aften, hvor DR Koncerthuset blev fyldt med alle de mest fashionable gæster fra den danske modebranche. En fest, der selvfølgelig også blev et festfyrværkeri af smukke kjole på den røde løber!
For ELLE-redaktionen startede dagen i L’Oréal Paris’ Beautylounge på AC Hotel Bella Sky, hvor L’Oréal Paris’ dygtige makeup- og hårartister sørgede for at vi fik den bedste – og smukkeste (!) – start på den store dag.
Stine Braunschweig, digitalpraktikant: Buksedragt og høje sandaler: Vintage, Clutch: Cartier
Foto: Lars Henrik Laursen
Ida Assarsson, kulturpraktikant: Kjole: Ganni, Sko: Acne, Hårbøjle: Mette Assarsson
Foto: l
Anne Amdi Bastiansen, modeassistent:Bluse og bukser: Zara
Christine Ertbøll, modeassistent: Top: By malene Birger, Bukser: Zara, Smykker: Marie Laure Chamorel
Mere end 76% af alle kvinder bruger den forkerte BH-størrelse! Det har Triumph besluttet at lave om på, og derfor har de lanceret ‘Find the One’ kampagnen, der har til formål at hjælpe danske kvinder med at finde ‘den eneste ene’ – den perfekte BH!
Er du også lidt usikker på, hvilken størrelse og model, du skal gå efter, når du køber nyt undertøj, kan vi varmt anbefale at hive fat i Triumphs kyndige butikspersonale. På ELLE-redaktionen har vi nemlig selv haft fornøjelsen af at være på undertøjsjagt i en af Triumphs butikker – læs om vores ‘Find the One’ oplevelse her. Ikke nok med, at du skal finde en BH-størrelse og model, der passer perfekt til lige netop dig, så er det mindst lige så vigtigt, at du tænker over BH’ens model og fit, når du klæder dig på. Det gælder i høj grad, når du for eksempel skal trække i festtøjet og både gerne vil se rigtig godt ud, men samtidig også føle dig godt tilpas. Undertøj betyder rigtig meget for, at tøjet sidder godt! Læs også: 10 nye Victoria’s Secret engle har endelig fået vinger – se hvem her Vi har derfor samlet en guide til, hvilke overvejelser, du skal gøre dig, når du køber undetøj til de festlige lejligheder. Hvad entetn der er tale om en fin sommerkjole, en stram nederdel eller en festlig top, så har Triumph undertøjet til lige netop dig. Se med i galleriet og lad dig inspirere til det perfekte undertøj til ethvert festligt outfit. Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Det var stort talent, forførende mode og masser af glade mennesker fra medie, kultur- og modebranchen, der prægede Danmarks største modebegivenhed ELLE Style Awards 2015, der løb af stablen mandag d. 4. maj.
Danske modefolk, herunder stilikoner, brands, fotografer, hår- og makeupartister, modeformidlere, personligheder, modeller og uundgåelige blev hyldet ved det den store fest, da ELLE for tredje år i træk uddelte en række storslåede priser til branchens kyndigste folk.
De smukke rammer var sat i DR Koncerthuset, hvor den dygtige og karismatiske Ellen Hillingsø ledte alle aftenens gæster igennem et brag af fest. Der var stylistshows fra de tre nominerede i kategorien ’Årets stylist’ til musik af Gregersen, Scarlet Pleasure og Jonas For Fa’en, og Télé Rouge spillede til den store efterfest.
Der blev uddelt 16 prestigefyldte priser i alle de kategorier, der på den ene eller den anden måde er med til at sætte dagsordenen for og præge den danske modebranche.
Se med i galleriet, hvor vi har samlet alle de glade og stolte vindere på den røde løber i selskab med deres presenters.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ’swipe’ dig igennem.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S B R A N D MADS NØRGAARD COPENHAGEN Med overtagelsen af faderens kultbutik Nørgaard paa Strøget, et comeback i Københavns showkalender, kunstneriske samarbejder, cool kampagner og ikke mindst de ikoniske striber har Mads Nørgaard skabt en cool undergrundsstemning omkring sit brand. Hans sympatiske og afslappede tilgang til mode sikrer, at man er i øjenhøjde med ham hele vejen igennem.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M A K E U PA R T I S T ANNE STAUNSAGER Hun kan lege farvelade som ingen andre, og så har Anne Staunsager branchens måske sikreste hånd, et meget kreativt hoved samt et temperament, der sikrer perfektion. Anne Staunsager var også nomineret i kategorien i 2013 og 2014.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S B E A U T Y F O T O GR A F SUNE CZAJKOWSKI Sune Czajkowskis æstetik og øje for det elegante er noget, ELLE drager stor nytte af. Han er stilsikker og kompromisløs, og så spås han en international karriere, hvilket vi ikke er i tvivl om, at han får.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S C S R-P R I S FONNESBECH Sjette generation af Fonnesbech – det hedengangne og hæderkronede stormagasin – har taget modearven op og er en ny spiller på den danske modescene. Der er dog intet støvet og nusset over det nye Fonnesbech, på trods af at navnet er genbrug. Der er dømt fashion forward for alle pengene med et innovativt design, hvor der bevidst gås efter både certificerede leverandører i Europa og økologiske eller genanvendte materialer.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S D E S I GN E R FREYA DALSJÖ Freya Dalsjös design ligner ingen andens, hverken herhjemme eller internationalt. Hun har fra første færd vist, at hun havde et helt særligt greb om farver og materialer, så du ser ét på afstand og noget andet tæt på, som var hvert stykke tøj et kunstværk af egen ret. Fra multifarvede kimonoer til frakker med kulørte pelsdetaljer – det kræver mod at bære hendes look, men du bliver instant cool.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S H Å R A R T I S T MARIANNE JENSEN Marianne Jensen har igen i år imponeret med sin alsidighed, sin kreativitet og sit stilsikre øje. Hendes tekniske erfaring blænder, og hendes samarbejde med det anerkendte mærke Kevin Murphy bringer hende verden rundt, hvor hun vækker respekt og stående applaus.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
ÅRETS INTERNATIONALE MODEHUS LOUIS VUITTON Louis Vuittons nye chefdesigner, Nicolas Ghesquière kigger konstant fremad. Han forstår om nogen at se ind i fremtiden, og hans kollektioner for Louis Vuitton, er decideret revolutionerende. Med respekt for husets arv formår han, at mikse materialer og print og samtidig ramme så mange sider af den moderne kvinde uden at skabe forvirring. Vi spår mange banebrydende kollektioner fra Ghesquière for Louis Vuitton.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M A N D ANDERS WALTER I 2014 vandt filminstruktør Anders Walter en Oscar for sin kortfilm Helium. Anders er dog først og fremmest tegneserieskaber (og -elsker), og vi glæder os til at se, hvordan han forvalter sit store talent fremover.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M O D E F O R M I DL E R UFFE BUCHARD Han er en af landets absolut skarpeste modeobservatører, og det er ikke uden grund, at Uffe Buchard går under navnet modeboss. Men heller ikke uden grund, at han kaldes Farmor. Uffe er nemlig ikke bare kyndig ud i alt det nyeste - med en sans for tidens tendenser - han er også drengen, der siger til, når kejseren ikke har noget tøj på.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M O D E F O T O G R A F SEAN MCMENOMY Sean McMenomy har trods sin australske baggrund arbejdet det meste af sin karriere på europæisk grund. Sean mestrer det skarpe, minimalistiske og stilrene til perfektion, og han tilfører en særlig energi og sensualitet til sine billeder, alt i mens enkeltheden bevares på smukkeste vis. Seans mange års erfaring og utroligt behagelige væsen gør ham til en værdifuld sparringspartner og en fornøjelse at arbejde med.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S M O D E L KIRSTIN LILJEGREN Kirstin Liljegren går shows for alle de største modehuse, og fotograferne står i kø for at få lov til at booke hende. Det, de får, er ikke bare misundelsesværdige træk som høje kindben, store læber og langt lyst hår, men også en ægte renhed.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S S M Y K K E B R A N D ORIT ELHANATI Orit Elhanati har om nogen været på alles læber (eller rettere: ører, fingre og hals) i 2014. Hendes dragende design er den perfekte fortolkning af Skandinavien møder Mellemøsten, og smykkerne har et helt nyt look, der ikke er set før i Danmark.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S S T I L I KON CHARLOTTE LYNGGAARD Guldsmed Charlotte Lynggaards stil er uhyre sikker og den perfekte blanding af det rene nordiske og det eventyrligt asiatiske. Med sin bevidste blanding af vintagefund og ting og sager fra gemmerne kombineret med accessories fra tidens hotteste navne står hun for en usvigeligt sikker og tidløst moderne stil.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S S T Y L I S T ALEXANDRA CARL Alexandra Carl har fingeren på pulsen og er nysgerrig og eksperimenterende i sin stil. Trods sin unge alder har hun allerede fundet sin egen tydelige DNA; en rå cool kant som hun formår at trække i mange retninger. Hendes personlige rock n’roll skinner tydeligt igennem i hendes styling, og du vil næsten altid kunne skimte en flig af Alexandra selv i de kvinder hun klæder på.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
Å R E T S U U N D G Å E L I G E SAKS POTTS Det er gået stærkt for duoen Cathrine Saks og Barbara Potts, som gennem det seneste år har formået at få deres farvede pelse ind i gadebilledet og på Instagram. Pelsene er blevet et musthave, og med en stærk forhandlerliste i ryggen er vi sikre på, at Saks Pottspigernes fremtid er lys.
Foto: ELLE Style Awards // Lars H. Laursen & Jonas Lodahl
E L L E - P R I S E N UFFE BUCHARD & KIM GRENAA ELLE-prisen gives til en/flere person(er), der i en årrække har ydet en HELT særligt indsats for dansk mode. Personen/personerne har været toneangivende i dansk mode og spillet en afgørende for at sætte danske modetalenter på verdenskortet. Med stor ekspertise og under bevågenhed fra mange fans arbejder personen/ personerne stadig aktivt og målerret på at fremme dansk mode herhjemme og internationalt.
Du er formentlig ikke et sekund i tvivl om, hvem jeg refererer til i titlen på denne leder. Måske er det billeder af en festivalklædt Kate i korte shorts og Hunter-gummistøvler, af en purung Kate kun iført et par stone-washed Calvin Klein-jeans og en bar Mark Wahlberg eller måske er det den nygifte fru Hince i sin bohemede John Galliano-brudekjole, du ser for dit indre.
Uanset er det honningfarvede ’jeg-er-næsten-lige-stået-ud-nogens-seng’-hår, de sexede mandeløjne, de misundelsesværdigt høje kindben, den minimalistiske makeup og den cool attitude stort set ens. Ligesom garderoben altid er et skødesløst miks af vintagefund, highstreet og highfashion. For Kate Moss er stilsikker – og har været det, siden hun for 27 år siden blev opdaget af modelbureauindehaveren Sarah Doukas i JFK-lufthavnen i New York.
Og Kates stil er vel nok verdens mest kopierede. Så når hun hopper i et par Frame-jeans med svaj eller et par oversize Stella McCartney-solbriller, så synger kasseapparaterne – for pludselig ser alt andet end netop det snit eller den størrelse solbriller forkert ud, og vi er nødt til at gøre, som Kate dikterer. ELLEs Lotte Freddie har fulgt Kate Moss fra sidelinjen siden modeldebuten, og du kan godt glæde dig til at læse hendes portræt af den 41-årige stildronning og supermodel over dem alle.
Ud over mode har Moss i gennem årene flirtet ivrigt med musikken – især dem, der er noget ved den. Men det er ikke kun musikere og modeller, der går hånd i hånd (som Moss og Jamie Hince, David Bowie og Iman, Mick Jagger og Jerry Hall, Renée Toft Simonsen og John Taylor (og senere Thomas Helmig) eller Josephine Skriver og Alex DeLeon …), også musik og mode danner fast makkerpar, for vi har det med at gå klædt som de stemninger, vores musikvalg inspirerer til, hvad enten vi taler pop eller rock.
Du kan derfor i denne Udgave af ELLE ikke bare få inspiration til sommerens lækreste festivallook, men også møde 10 stilige danske sangerinder, der slår tonen an lige nu – ikke bare med deres aktuelle musik, men i lige så høj grad deres stil. Tag nu bare Medina, der selv skaber sit scenetøj – helt frem til minutterne op til, at hun skal på. For intet er tilfældigt, uanset om det handler om valget af festivalgummistøvler eller placeringen af pailletter … It’s fashion, baby!
Rigtig god læselyst,
Psst … ELLE har underskrevet Modebranchens Etiske Charter, som bl.a. forpligter os til at arbejde med modeller, der er fyldt 16 år, at servere sund og nærende kost på vores fotoskydninger og naturligvis at aflønne vores modeller. Læs mere på Modebranchensetiskecharter.dk.
I galleriet kan du se Cecilies juni-favoritter. Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: PR, Imaxtree
Sandaler, Gucci hos MyTheresa.com, 4.859 kr.
Foto: PR, Imaxtree
Chloé
Foto: PR, Imaxtree
Fint og feminint på håndleddet. Forgyldt armring med zirkoner, Zabel Jewellery, 2.000 kr.
Foto: PR, Imaxtree
Jeg er fan af Heartmades fine printskjorter. Skjorte, Heartmade, 1.399 kr.
Foto: PR, Imaxtree
De er ikke til at komme udenom denne sæson, de 1970’er-inspirerede jeans med svaj. Mih Jeans hos Net-a-Porter.com, 1.685 kr.
Foto: PR, Imaxtree
Det er nu ikke kun Kate, der kan. For med de sociale medier er der opstået en helt ny generation af stilprinsesser og ikke mindst streetstylefotografer på evig jagt efter det helt rigtige billede. Vi har derfor lavet et helt tillæg til dig, hvor vi sætter fokus på de mest cool streetstylelooks og på kvinderne bag dem, ligesom vi guider dig til at blive spottet af fotografernes linse.
Årets ELLE Style Awards er lige på trapperne og blandt de fashionable gæster er den danske designer Roy Krejberg, som tidligere har været kreativ chef for Kenzo Homme og senest for eget parisiske modehus Peachoo+Krejberg.
Roy Krejberg er en af årets særlige VIP-gæster, da han flyver ind fra Paris for at overrække den prestigefyldte pris ‘Årets internationale modehus’. Med sig på scenen har han modeforsker Ane Lynge-Jorlén, der skal kuratere en udstilling med Roys kreationer ”Dark Angels” til august – den hidtil største internationale modeudstilling i Danmark. Dark Angels er en retrospektiv rejse gennem Peachoo+Krejberg, der blev dannet i 2004.
ELLE.dk har mødt Roy Krejberg til en hurtig Q&A før den store aften. Læs med her…
Du skal overrække prisen til årets internationale modehus til Elle Style Awards. Hvornår har vi egentlig sidst set dig i en officiel sammenhæng på dansk grund? Det er mange år siden. Sidst var sammen med Kenzo [red. Takada], da vi åbnede Kenzo-butikken på Strøget. Der fløj Kenzo og jeg fløj til København for at give interviews etc.
Hvad er den største forskel på at arbejde i den danske modebranche og på den internationale modescene? Det er meget forskelligt. Konkurrencen her i Paris er benhård og meget større end i Danmark. Her bliver man set af mange flere, og du bliver set og sablet ned. I Danmark er man opdraget til at være mere respektfuld. I Paris er det benhårdt og enormt meget arbejde, nat og dag inden et show skal op og køre. Det forventes af dig, at du hengiver dig totalt til dit arbejde. En gang i mellem bliver man nødt til at stoppe op og trække vejret.
Hvad har været den største oplevelse igennem din karriere? Der har været utrolig mange. I kraft af mit job hos Kenzo mødte jeg så mange utrolige folk, som jeg kunne huske fra, da jeg var teenager og gik i skole. Fx at spise frokost med Saint Laurent og møde Azzedine Alaïa. Jeg har mødt utrolig mange spændende mennesker – og røvhuller, for det hele er der jo. Det har i bund og grund været en stor oplevelse at møde folk, som du har set op til. Og man finder ud af, at de er jo helt ok, og at de er også bare mennesker.
Det prestigefyldte Victoria’s Secret line-up har netop tilføjet 10 nye modeller til den officielle flok af ikoniske engle. Og for en Victoria’s Secret model er det noget helt særlig at få tildelt sine vinger.
De 10 nye engle kommer nemlig i fint selskab med blandt andre Lily Aldridge, Alessandra Ambrosio, Adriana Lima, Behati Prinsloo og Candice Swanepoel, der alle er akutelle engle.
Alle de nye engle har gået for Victoria’s Secret før, og nu er de endelig nået skridtet videre.
De nye engle tæller blandt andre russiske Kate Grigorieva, svenske Elsa Hosk og brasilianske Lais Ribeiro. Se alle 10 i galleriet, hvor vi har samlet billeder af deres smukke catwalk præstationer ved Victoria’s Secret modeshows.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Tyrekvinden er forbundet med jordelementet. Hendes væsen kendetegnes derfor som stabilt, praktisk og roligt, men også stædigt og vedholdende. Hun er dygtig som forhandlingspartner og har flair for økonomi og forretningsliv, samtidig med at hun nyder et smukt dækket bord med gourmetmad, gode vine og delikate desserter.
Hendes ydre fremtoning er velplejet, elegant og feminin. Modeverdenen byder på mange skønne tyre, bl.a. Miuccia Prada, Nicolas Ghesquière og udstillingsaktuelle Jean Paul Gaultier.
Vi har samlet alle månedens horoskoper i galleriet. Læs med!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: Mette Boesgaard
Foto: Mette Boesgaard
Marc Jacobs, Vædder 21/3 – 20/4
Udtryk din optimisme og entusiasme og vær opmuntrende – mange af dine arbejdsprojekter kan løses med ildhu og begejstring, når du samtidig udstråler mod, viljestyrke og kampgejst. Du kan påvirke omgivelserne og ride på en bølge af gode vibrationer, når du er vedholdende og stædig. Der er gode tegn på rejser, kurser og nye studier. Brug foråret til at være bevidst om, hvad du vil opnå og hvorfor.
Foto: Mette Boesgaard
Miuccia Prada, Tyr 21/4 – 21/5
Vær forberedt på forandring på den gode måde med fokus på børn, søskende og familieliv. Hygge og sociale relationer er vigtige parametre, du værner om. Det er vigtigt at dine sociale relationer holdes ved lige, og det giver tryghed og mening, at baglandet fungerer, som det skal. Der kan være tale om køb eller salg af bolig. Måske vil du inden længe få nye naboer. Glæd dig til et forår, hvor alt kan blomstre.
Foto: Mette Boesgaard
Alber Elbaz, Tvilling 22/5 – 21/6
Planetherskeren Merkur står i tvillingens tegn, og planeten Mars går ind i tegnet den 12. maj. Merkur symboliserer alle former for kommunikation, og Mars giver energi til dine gøremål. Du har derfor mulighed for at brænde igennem med dine budskaber og få skriftlige opgaver fra hånden. Benyt din styrke til at blive set, hørt og forstået. NB! Dæmp farten og hold afstand, uanset om du går, cykler eller kører i bil.
Foto: Mette Boesgaard
Giorgio Armani, Krebs 22/6 – 22/7
En blid, rolig og afslappet periode venter forude, hvis du altså sætter fokus på kærlige, sunde og positive projekter. Venus er på gæstevisit i dit tegn og påvirker dit kærlighedsliv med skønne og romantiske oplevelser. Krebsekvinder kan godt være lunefulde, følsomme og reserverede, men Venus’ energi giver dig impulser til at åbne hjertet på vid gab. Vær venlig og modtag de søde kærlighedsgaver, der kommer til dig.
Foto: Mette Boesgaard
Coco Chanel, Løve 23/7 – 23/8
Du rider stadig på en bølge af optimisme og positive forandringer. Stol på dig selv og tro på, at gode gerninger og visioner bærer frugt i fremtiden. Der kan på den anden side være fare for, at du negligerer de gode aspekter og henfalder til dovenskab og kedsomhed. Lad dig ikke overtale til noget, der går imod dine principper og kerne-værdier. Forbliv den person, du gerne vil være, og smed, mens jernet er varmt.
Foto: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld, Jomfru 24/8 – 23/9
Maj vil præges af udfordrende arbejdsopgaver, meeen: Du kan slå en god handel af på vejen og få trumfet din vilje igennem. Rejser og kurser optager dig, og du har gode udsigter for at deltage på sprogskole og udvide netværket. Økonomiske udfordringer og stramninger kan være på vej, men jomfrukvinden er som regel kritisk, analytisk og sparsommelig, så vend krisen til fordelagtige investeringer. Tænk smart.
Foto: Mette Boesgaard
Donna Karan, Vægt 24/9 – 23/10
Et karriereskift er på vej. Du arbejder bedst, når der er ro, fred og balance på de emotionelle planer. Når du finder ind til din personlige grundklang, bliver du mere harmonisk, og det kommer også andre til gode. Fremelsk dine kunstneriske evner, og udlev drømme og fantasier. En kvindelig kollega kan være med til at fremme dine ønsker og mål. Vågn op, og vær lidt dristig. Det er aldrig for sent at blive ekspert på sit felt.
Foto: Mette Boesgaard
Anna Wintour, Skorpion 24/10 – 22/11
Følsomme emner bliver kilde til forandring og transformation, når du er parat til at dele dine inderste hemmeligheder. Det kræver mod og overskud at røbe sårbare og skrøbelige sider, men det kan også blive et gennembrud at tale fra hjertet. Du bliver mødt med varme og opmærksomhed, når du giver noget af dig selv. Et møde med gamle venner kan få dig til at huske vigtige minder. Gå til bekendelse og sig sandheden.
Foto: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik, Skytte 23/11 – 21/12
At der må være en højere mening med livet, er den grundlæggende tone for skytter. Hvad der end sker, så er der noget stærkt og skæbnebetonet over dit liv, som du er nødt til at forholde dig til. Karismatiske personligheder kan få indflydelse på din livsopfattelse og tilbyde nye ideologier og inspiration til at ændre retning i din måde at opfatte dig selv og andre på. Det vil hjælpe at notere dine refleksioner i en dagbog.
Foto: Mette Boesgaard
Diane Von Furstenberg, Stenbuk 22/12 – 20/1
Stenbukkekvinden kan være fast og bestemt (nogle vil sige tyrannisk), men også trofast, stabil og pålidelig. Tolerance og fleksibilitet er områder, der skal justeres på plads. Det tager tid at arbejde med sine skyggesider og indse, at selv du kan tage fejl. Der er positive sidegevinster, når du åbner sindet og tør komme med indrømmelser. Livet bliver mere kulørt, når du slipper dig selv fri. Smukke blomster vil stimulere dine sanser.
Foto: Mette Boesgaard
Christian Dior, Vandmand 21/1 – 18/2
Du gør opgør, når du øjner uretfærdigheder. Derfor kan du med succes målrette dit arbejdsfelt inden for hjælp til selvhjælpsmetoder, hvor du kan skabe balance mellem mange forskellige slags mennesker. Du tænker holistisk og tiltrækkes af alternative teknikker til at forbedre forholdene for de svage. Søg efter samarbejdspartnere, der kan støtte dine drømme og mål. Husk: Prioriter dit familieliv meget højt.
Foto: Mette Boesgaard
Kenzo Takada, Fisk 19/2 – 20/3
Der er et fortryllende skær af blide vibrationer over dit sarte og fine væsen. Vær derfor kritisk og opmærksom på, hvad du spiser og drikker. En udrensning og detoxkur i rolige omgivelser kan gavne krop, sind og sjæl. Stress og uro kan være en kilde til bekymring og udfordringer på arbejdspladsen, og det kan tære på kræfterne. Finder du kilden til irritation, kan du ændre situationen med godt resultat. En rejse kan bringe liv, håb og forandring.