Vi elsker kage, og særligt dem med chokolade og peanutbutter! Det kan dog nogle gange være et uoverskueligt projekt at skulle bage en god kage i en travl hverdag. Men frygt ej, for løsningen er her!
Med denne chokolade og peanutbutterkage i kop tager det hverken lang tid eller sviner hele dit køkken til. ‘Kager i kopper’ er et super godt koncept, der taler til vores søde tand og stramme tidsplan!
Her får du opskriften på en lækker kage med chokolade og peanutbutter i kop fra Mima Sinclairs opskriftsbog ‘Kager i kopper’.
Læs også: Kager i kopper | Opskrift på lækker blåbærmuffin
Det skal du bruge:
– 2 spsk. blødt smør
– 40g mørk chokolade, finthakket
– 1 mellemstort æg
– 2 spsk. letmælk
– 3 spsk. sukker
– 3 spsk. mel
– 1⁄4 tsk. bagepulver
– 1 knsp. salt
– 2 spsk. fin peanutbutter
– 1 spsk. saltede peanuts, grofthakkede
Sådan gør du:
– Kom smør og chokolade i en kop på 31⁄2 dl og giv dem 10–20 sekunder i mikroovnen, til de er smeltet.
– Tilsæt æg og mælk, og rør det hele grundigt sammen i koppen med en gaffel.
– Tilsæt sukker, mel, bagepulver og salt, og rør igen rundt, til dejen er glat. Læg så 1 spsk. peanutbutter oven på dejen uden at røre yderligere rundt – den vil synke ned under bagningen, så kagen får en lækker, blød peanutbuttermidte.
– Bag nu kagen i mikroovnen i 2 minutter og 20 sekunder ved 600 W, 2 minutter ved 800 W eller 1 minut og 40 sekunder ved 1000 W.
– Smør resten af peanutbutteret over kagen, mens den stadig er varm. Vent, til den er smeltet en smule, og drys derpå med peanuts, sæt dig til rette i sofaen og nyd kagen lun.
Læs også: Opskrift på himmelsk og sommerlig jordbærtærte
På ingen tid har du den lækreste kop-kage, der vil få enhver mund til at løbe i vand! Hvis du er en ægte chokoladeelsker, så kan du også prøve at skifte peanutbutter ud med chokoladesmørepålæg. Så får du en ægte chokoladebombe!
Rigtig god fornøjelse – og velbekomme.