Den københavnske sneaker store Naked og Asics er gået sammen om at lave et hyldestdesign til den danske hovedstad, København!
Læs også: Mandagsmuse: Kendall Jenner
Sammen har de skabt den cool “women’s only” sneaker, Gel-Lyte V ‘Hafnia’ for Asics Tiger. Skoen er inspireret af Købehavn og repræsenterer med sit farverige udtryk hver sin bydel i den danske hovedstad. Selv navnet på den nye sneaker – ‘Hafnia’ – betyder København.
Se den cool kampagnevideo her:
Naked x Asics Tiger Gel-Lyte V ‘Hafnia’ sneaker lander i butikkerne den 5. august under den københavnske modeuge og koster 1000 kroner. De første 100 kunder vil modtage en limited edition skoæske fra Krate&Co med det cool ‘Hafnia’ emblem indgraveret.
På ELLE taler vi sjældent om alder. Ikke fordi vi ikke vil stå ved vores dåbsattester (som i øvrigt rummer årstal fra 1968 til 1993), men fordi ELLE er et univers for alle nysgerrige, videbegærlige og mode- og skønhedselskende kvinder med internationalt udsyn, der gerne vil gøre sig umage.
Umage med deres stil og tøjvalg, deres hår-, makeup- og hudplejerutine. Umage med deres kulturelle input, deres rejsemål og indretning af det sted, de bor. Og det er et frirum for kvinder, der gerne vil inspireres af andre kvinder, som har gjort sig tilsvarende umage i deres liv med alt fra uddannelse, karrierevej og livsvalg til udseende.
Med andre ord er ELLE for kvinder som dig, der gerne vil klædes lidt bedre på – uanset alder. Alligevel sætter vi i denne udgave fokus på netop alder, og det gør vi for at minde om, at selv om mange mode- og skønhedsidealer inspireres af ungdommen, så er de unge, sprøde år absolut ikke det eneste, der er værd at glæde sig over her i livet.
Derfor har vi også valgt at sætte en erfaren kvinde på forsiden (tillægsord som smuk, charmerende og chik står dog også i kø her). En kvinde, der gennem de 40 år, hun snart har levet, først og fremmest har fulgt sit hjerte og truffet valg for sig selv – og senere for sin familie – som har brudt med mange generationers traditioner for at gå sine egne veje. Det har krævet et helt særligt mod og en utrolig indre styrke, men i dag – med et forlist ægteskab og en intens, men bristet kærlighed i bagagen – har hun bearbejdet sine sorger og herigennem fundet sig selv og fred med det hele. Og nye eventyr venter nu på den tidligere baronesse. Glæd dig til at møde en ærlig, reflekteret og lykkelig Caroline Fleming i en sjælden og åbenhjertig snak med ELLE-redaktør Malou Wedel Bruun – og svælg i de smukke billeder fra hendes hjem i London på side 58.
Læs også: Mandagsmuse: Kendall Jenner
Der er dog et sted, hvor vi på redaktionen er opmærksomme på vores alder. Eller måske nærmere det at passe på den og at matche den. Nemlig når det kommer til at pleje os selv og ikke mindst vores udseende. Vi har fokus på det, vi indtager (fra rawfood og juicer til gin & tonics og fyldte chokolader), og især det, vi gør for vores hud. Ikke fordi vi stræber efter at se yngre ud, end vi er, men fordi vi alle sammen (sjovt nok særligt de af os fra slut-1960’erne og start-70’erne …) gerne vil optimere vores look. Og det kræver lidt omtanke og en ekstra indsats – samt masser af solcreme ifølge ELLEs skønhedsekspert Anette Kristine Poulsen – at holde sin krop og hud i den rette form, når man runder de 40.
På elle er vi i øvrigt helt enige med Sharon stone, der på side 140 siger, at alder hverken handler om no-age eller antiage, men derimod om at være well-aged.
Rigtig god læselyst – uanset om du er 20, 40, 60 eller 80.
Her i galleriet kan du se Cecilies favoritter. Find blandt andet en skøn ansigtscreme og en lækker maxikjole fra den hotteste trend, boheme.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: Asger Mortensen
Foto: PR
Psst … få overblik over A/W 2015-sæsonen med ELLEs halvårlige trendbibel, der er med dit ELLE i denne måned.
Foto: PR
Cardigan med bindebånd, Heartmade, 3.500 kr.
Foto: PR
Den er ikke til at komme udenom, posetasken. Og under modeugen i N.Y. spottede mit øje denne cool version på catwalken fra Diesel Black Gold. 5.599 kr.
Foto: PR
Well-aged hud – og så skal jeg ikke bede om mere. ’Capture Totale Multi Perfection Crème’, antiage-ansigtscreme, Dior, 1.275 kr.
Foto: PR
Cool til jeans med svaj, lange, flagrende skørter eller culotter. Ballerinaer med snører, Zara, 559 kr.
Foto: PR
Boho-trenden fortsætter, og jeg drømmer om at hoppe i denne maxikjole fra amerikanske Proenza Schouler. Fås hos Thecorner.com, 12.760 kr.
Løvekvinden kan ikke deltage i et arrangement uden at blive bemærket og husket for sin powerfulde udstråling. Hun er social og udadvendt og synes især, det er sjovt at arbejde med børn og unge mennesker. Løvinder elsker smart og dyrt tøj, og frisuren bliver ofte hendes varemærke. Livsstilen er festlig, farverig og fantastisk – man er vel dyrenes dronning. Apropos: Forfængeligheden syder, så spørg aldrig om en løves alder. De vigtigste modeløver er designere som Coco Chanel og Yves Saint Laurent og ikoner som Inès de la Fressange og Cara Delevingne.
Læs meget mere og bliv lidt klogere på din august i galleriet, hvor vi har samlet alle horoskoperne.
Psst…brug pilene i galleriet eller swipe dig igennem.
Foto: Mette Boesgaard
Brug pilene eller 'swipe' dig igennem galleriet og bliv klogere på din juli måned!
Foto: Mette Boesgaard
Marc Jacobs, Vædder 21/3 – 20/4
Du skal se dine søskende og pleje det gode naboskab. Det betaler sig at invitere til festlige sammenkomster og få nogle gode varme oplevelser, der styrker familie og fællesskabet. Der er muligvis en flytning eller renovering af din nuværende bolig i sigte. Bed om hjælp, selv om du er overskudsramt. Familien hjælper gerne til.
Foto: Mette Boesgaard
Miuccia Prada, Tyr 21/4 – 21/5
Når planeten Venus, der er tyrens hersker, opholder sig i løvens tegn, strømmer der kærlighedsaspekter gennem dit hjerte, og måske bliver du godt gammeldags forelsket. Kærlighedsenergien favner dig, og det kan også påvirke din stil og forfine din garderobe på helt ny vis. Så lad dig indhylle i lækre gevandter, og skru op for charmen!
Foto: Mette Boesgaard
Alber Elbaz, Tvilling 22/5 – 21/6
Nå, tvilling! Din planethersker Merkur går fra muntre dage i løvens tegn ind i det mere alvorlige jomfruens tegn. Du må bruge mere tid til analyser, struktur og konstruktive forbedringer på indersiden af sjælen. Du skal ind bagved hjertet, der hvor følelserne revner, når svigt og omsorg bliver en del af hverdagen. Skriv dagbog om denne tid.
Foto: Mette Boesgaard
Giorgio Armani, Krebs 22/6 – 22/7 Der er gode vibrationer omkring dig, og du kan få noget fra hånden, men du skal også fordele energien, så den strækker sig langt ind i august måned. Der er fokus på materielle og menneskelige værdier, og derfor må du prioritere rækkefølgen, så du ikke bliver ramt af dårlig samvittighed og stress. Slap af i processen, resultatet bliver nemlig rigtig godt.
Foto: Mette Boesgaard
Coco Chanel, Løve 23/7 – 23/8
Du er i hopla, og du udstråler kampvilje til at nå dine mål. Du vugger også på romantiske bølger, der sender dejlige stunder ind i dit liv. Vær ikke bange for, at dine vilde oplevelser vil forsvinde i det store ocean. En rigtig løvinde ved godt, hvornår hun skal slå til, når prinsen lister forbi. God august!
Foto: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld, Jomfru 24/8 – 23/9
Merkur er på hjemmebane i dit tegn, og derfor vil du næppe have besvær med at løse vanskelige opgaver. Du kan være perfektionist og slå ned på andres fejl og mangler, men lad være. Lær i stedet fra dig, og lad andre forstå, det er bedst at have orden på tingene. Du får respekt ved at vise vejen for andre på en sober og nænsom måde.
Foto: Mette Boesgaard
Donna Karan, Vægt 24/9 – 23/10
Brug lidt charme og kvindelist, når du skal sælge dig selv på arbejdsmarkedet. Netværket bruges til netop at blive anbefalet af gode relationer. Du må ud og vise dine spejdergerninger, så du bliver set og husket for dit gode humør og viljen til samarbejde. Dit cv skal ikke altid stå på skrift, det kan sagtens leveres ved mundtlige samtaler.
Foto: Mette Boesgaard
Anna Wintour, Skorpion 24/10 – 22/11
Der er turbo på karrieren, og du kan næsten ikke følge med. Efterspørgslen på dine kompetencer og ydelser er særdeles høj i denne tid. Udnyt mulighederne og find nogle spændende samarbejdspartnere, der har vilje og evne til at arbejde hurtigt og effektivt. Kreative virkemidler får kunderne til at stå i kø, og det er lige, hvad du har brug for.
Foto: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik, Skytte 23/11 – 21/12
Seriøse og grundige overvejelser er nu på sin plads, hvis du skal sigte efter langtidsholdbare mål for fremtiden. Vis den saft og kraft, du indeholder, og vis, hvilke midler du vil anvende for at opnå, hvad du drømmer om og længes efter. Du skal skabe gennemslagskraft og få andre til at forstå, at du er parat til at kæmpe for karrieren.
Foto: Mette Boesgaard
Diane von Furstenberg, Stenbuk 22/12 – 20/1
Har du fast ejendom, så vær forsigtig med finanserne. Overvej grundigt, om det er en god ide at sælge eller købe. Gå ned i maven og op i hjertet, og fornem, hvad du er bedst tjent med. Bankråd er ikke altid den bedste vejledning, du kan få. Stol på dig selv, og lyt til din intuition, den tager ikke fejl.
Foto: Mette Boesgaard
Christian Dior, Vandmand 21/1 – 18/2
Vandmanden er berømt for at komme med udtalelser på upassende tider. Har du hørt det før? Der er gunstige tider for kommunikationskurser, hvor sproget og den gode tone er i centrum, men du skal helst lære tingene på en anderledes og sjov måde. Du lærer bedst, hvis humor og selvironi er med i skabelsesprocessen. Tag på opmuntringskursus.
Foto: Mette Boesgaard
Kenzo Takada, Fisk 19/2 – 20/3
Du er både social og udadvendt, men du har også brug for tilbagetrækning, hvor du kan genoplade i ro og mag. Du er nemlig god til at suge indtryk til dig som en svamp. Bliv mere bevidst om, hvem du bruger tiden på, og især hvad du modtager retur. Gør det til en dyd at fordele styrker og svagheder i begge vægtskåle. Sig fra i tide, det vil gøre dig stærk i modvind.
I septembernummeret af ELLE, der er på gaden nu, kan du møde månedens smukke forsidemodel Caroline Fleming i et stort og meget ærligt interview. Vi bringer også et interview med den cool House of Cards-stjerne Robin Wright og den danske duo bag talk of town-mærket AF Agger-Flachs.
Derudover har vi mødt fire skønne kvinder i forskellige aldre, der beviser, at god stil ingen alder har, og vi har bl.a. spurgt ind til deres garderobe-favoritter, stilikoner og erfaringer. Apropos kvinder med god til, så har vi været på besøg hos stylist og blogger Trine Kjær og fisket de lækreste ting frem fra hendes walk in closet, og kigget på alle de andre smukker sager, hun omgiver sig med.
Løs også: Mandagsmuse: Kendall Jenner
Derudover kan du også glæde dig til at kigge i Barbara Werners skoskab. Hun er indehaver af Holly Golightly og har derfor en samling af sko, der både er modige og tidløse og fremfor alt helt to-die for! Vi har også lavet en musthave-guide, der viser sæsonens ti vigtigste køb (tænk kappe, retrostøvler og frynsetaske ), og så viser dig, hvordan du bedst omfavner sæsonens store boho-trend med alt hvad det indebærer af flagrende kjoler, bukser med svaj, ruskind og pels. Vi har også fundet masser af lette striksweatre, fine skjorter og cool chelseaboots, som gør dig helt klar til efteråret.
Smugkig i det nye ELLE her:
Sidst men ikke mindst kan også komme med en tur til Thailand, for i septembernummeret bringer vi designer Stine Goyas private guide til ferieparadiset.
Her i galleriet kan du få et smugkig i det nye ELLE. Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Psst … med septembernummeret af ELLE får du også sæsonens store Trendbibel med helt gratis.
Foto: Sune Czajkowski
ELLE har eksklusivt fået lov at møde den internationale dansker Caroline Fleming i hendes hus i London til en samtale om at finde hjem - og endelig at være lykkelig.
Foto: Polfoto, Netflix
Robin Wright har i en alder af 49 år startet forfra. ELLEs Tina Jøhnk Christensen har mødt den sympatiske stjerne, der er særligt kendt for serien House of Cards.
Foto: Asger Mortensen
Som indehaver af Holly Golightly-butikkerne med eksklusivt tøj og accessories har Barbara Werner mildest talt en misundelsesværdig garderobe. Kom med indenfor i hendes skoskab.
Foto: Asger Mortensen
Dansk modes verdensmand. Blit lidt klogere på Roy Krejberg, der vel nok er den mest internationalt anerkendte nulevende danske designer.
Foto: Sean McMenomy
Se den smukke modeserie The Hills, hvor Regitze Christensen slog sig løs i Georgiens vilde natur.
Foto: PR
Tom Ford Beauty kommer til Danmark, og derfor har ELLE spurgt fem skønhedseksperter om, hvad deres favoritter er, og hvorfor netop dette mærke kan få cremen af cremen inden for skønhedsverdenen helt op af stolen.
Foto: Michael Rygaard
Beautyserien er gået nude med smukke Helene Mølsted.
Vi stiller skarpt på en af tidens hotteste modeller og tv-personligheder, nemlig Kendall Jenner. En dame, der på trids af sin unge alder, allerede et forrygende CV med både adskillige kampagnejobs og covers for de største magasiner, og så har hun haft sit helt eget Tv-show med sin familie. Hun er uden tvivl værd at fremhæve som en uundgåelig personlighed i modeverden for tiden.
Hvem:
Kendall Nicole Jenner født den 3. november 1995.
Derfor skal du kende hende:
Verden stiftede første gang kendskab med Kendall Jenner, da hun optrådte i familiens reality show Keeping Up With The Kardashians, hvor man følger Kendall Jenner og familiens liv i overhalingsbanen helt tæt på. Det skulle vise sig at være springbrættet til hendes modelkarriere, som virkelig tog fart her efter. Hun var blot fjorten år gammel, da hun skrev kontrakt med Wilhemina Models, og hendes første job var en kampagne for highstreet brandet Forever21. De næste to år optrådte hun på diverse teenage orienterede modeblade. Herefter var der ingen vej tilbage, og snart skulle det vise sig, at hun blev en af de mest fortrukne modeller for de helt store modehuse. Hun kan både kalde sig for ansigt for Estée Lauder, en af Karl Lagerfelds favorit piger og en Victoria’s Secrets Angel.
En It-girl som Kendall Jenner er selvfølgelig også populær hos det modsatte køn, og i 2013 kunne hele verdens teenagepiger se misundeligt til, da hende og Harry Styles fra One Direction offentliggjorde deres forhold. Deres forhold endte helt i 2016. Siden da har den smukke model datet basketballspilleren Jordan Clarkson, rapperen A$AP og siden 2017 har hun datet basketballspilleren, Bale Griffin.
2013: Kendall Jenner skriver nu kontrakt med The Society Management.
2014: Hun går for første gang til de internationale modeuger. I New York går hun for Marc Jacobs, i London for Giles Deacon og i Paris for Givenchy og Chanel. I maj dette år har hun sin debut til de store sociale events The New York City Met Ball og Cannes Film Festival. I juni bliver hun castet til en kampagne for Givenchy, og i juli er hun på coveret af LOVE’s august udgave og bliver udpeget til sæsonens It-girl.
2014: Kendall Jenner bliver det nye globale ansigt for Estée Lauder. Dette er også året, hvor hun kommer på Model.com’s top 50 liste, og bliver placeret som nummer et på deres Social List. Hun bliver den model, der har flest følgere på Facebook og Instagram, samt nummer to over mest fulgte modeller på Twitter lige efter Tyra Banks.
2015: Kendall Jenner bliver cover på den indonesiske udgave af Marie Claire. Hun laver sin første solo kampagne i Marc Jacobs spring kampagne. Samme måned bliver hun featured i Karl Lagerfelds kampagne og går Chanel show til modeugen i Paris. Hun går også AW15 Haute Couture shows for blandt andre Chanel, Alexander Wang, Diane Von Furstenberg og Vera Wang. I marts blev hun det nye ansigt for Calvin Klein Jeans og i december var hun at spotte på catwalken for det populære og ekstravagante Victoria’s Secret show.
2016: Kendall Jenner pryder forsiden på ikke mindre end fire Vogue-magasiner på to måneder. 2016 var også året, hvor modellen åbnede op om sine problemer med angst.
2017: Forbes Magazine udnævner den 22-årige Jenner, som den bedst betalte model i verden – og hun slår dermed Gisele Bundchen, som har ligget i toppen af Forbes liste i 15 år. I 2016 tjente Kendall Jenner over 17 millioner dollars.
Bonus info:
Tre dage efter offentliggørelsen af Kendall Jenner som Estée Lauders nye ansigt, har firmaets Instagram fået 50.000 nye følgere, hvilket altså forøger deres fanskare med 20%.
Med en indtjening som Kendall Jenners er der råd til et ordenligt sted at bo. Hun købte i 2014, kun 18 år gammel, en lejlighed i Los Angeles til 1,4 millioner dollers.
Den succesfulde model har over 87 millioner følgere på Instagram.
Trailerpark Festival byder på mere end god musik og lækre drinks, for der er nemlig også mulighed for at dykke ned i teknologiens verden med festivalens seneste tiltag Input/Output. Den festivalgængse Mathilde Norholt fortalte om sin oplevelse med dette, samt sommerens minder og hvad du skal huske, når du drager afsted på festival!
Zara Voigt øreringe, Monki jakke, Adidas sko, gamle Dr. Denim jeans og & Other Stories taske.
Hvad har du i tasken?
Kasket fra Rebecca Posselt, alle mine veninders øller og en vifte fra ELLE Style Award!
Har du været på Trailerpark Festival før?
Det er 5-6 år siden, jeg var her sidst, og der var det super småt. Nu er der jo I/O, og jeg hørte cyborgens foredrag, hvilket var virkelig spændende. Man får lidt flere oplevelser på denne festival. Og så kan jeg godt lide, at den er så lille, så man kan næsten nå at se alt det, man vil.
Hvilke andre festivaler har du besøgt denne sommer?
Jeg var på Roskilde en enkelt dag for at se vilde Die Antwoord og overjordiske Florence and the Machine. Og så vil jeg rigtig gerne til Island Airwaves, så det kan være, at det bliver i år!
Bedste festival-tip? Hvis det er storbyfestival, ligesom denne eller Distortion, så skal man bare have komfortabelt tøj på. Men hvis det er Roskilde, så husk altid håndsprit og renseservietter. Lad desuden være med at gå til koncerter med kunstnere, du allerede har set før – vær modig og lad dig hive med til nye navne. Jeg har haft nogle af de vildeste koncertoplevelser på den måde. Og stay hydrated!
Hvis jeg siger dansk sommer, hvad siger du så?
Filur is! Gid man kunne få barndomssommeren igen med evig blå himmel, lyserøde solnedgange, sand mellem tæerne, kradsende tang, og så en Filur is inden man falder i søvn…
Du kan opleve Mathilde til efteråret på Folketeatret, hvor hun den 28. november har præmiere på forestillingen Skærmydsler.
Psst…vi har samlet 10 seje og sommerlige festivalfund, så klik dig igennem galleriet og saml inspiration til din festival!
På Vesterbro i København løber den tre dage lange festival, Trailerpark, lige nu af stablen, og med et mix af både kunst og koncerter tiltrækker den mange forskellige og cool personligheder til sig.
ELLE stødte ind i smukke Emma Leth, som var afsted med sin veninde, Tusnelda. Emma fortalte om sin festivalstil, sin sommerferie og hvem hun glæder sig til at opleve på festivalen.
Foto: Laura Marie Gotthardt
Hvad har du på lige nu?
Jeg har Levi’s bukser på, Saks Potts pels, Wolford bodystocking og Commes des Garcon Converse sko.
Hvad har du med i tasken under Trailerpark?
Jeg har ingen taske, men bærer alt i lommen. Altid Camel cigaretter. Det giver en god røv.
Er der noget specielt, du tænker over, når du klæder dig på til festival?
Nej, egentlig bare at have noget varmt med til om aftenen, når det bliver koldt.
Hvilke gode koncerter har du set indtil videre?
Jeg har ikke set så mange, for jeg er lige kommet. Men jeg glæder mig til at se Lust for Youth!
Har du været på andre festivaler denne sommer?
Nej, jeg har været på ferie. På Capri i Italien. Det var så dejligt!
Psst…vi har samlet en stor inspirationsguide til det ultimative festivaloutfit, så klik dig igennem galleriet nedenfor, hvis tøjkrisen har ramt!
Foto: News Pictures/REX Shutterstock
Laura Whitmore på Glastonbury Festival.
Foto: News Pictures/REX Shutterstock
Rita Ora på Glastonbury Festival.
Foto: News Pictures/REX Shutterstock
Alexa Chung på Glastonbury Festival.
Foto: News Pictures/REX Shutterstock
Florence Welch på Glastonbury Festival.
Foto: News Pictures/REX Shutterstock
Edith Bowman på Glastonbury Festival.
Foto: News Pictures/REX Shutterstock
Stella McCartney og Dakota Johnson på Glastonbury Festival.
Ifølge en netop udgivet rapport fra Kering fornyes kontrakten med Alexander Wang altså ikke, men årsagen til samarbejdets ophør, er endnu ukendt.
Det er muligt at Alexander Wang’s engagement i sit eget mærke har spillet en rolle, da han snart åbner sin første flagship store i London og i det hele taget har travlt med en hel del nye projekter.
Alexander Wang kom til Balenciaga i 2012 efter designeren Nicholas Ghesquiere forlod Balenciaga efter 15 år til fordel for Louis Vuitton.
Wang’s spring/summer 2016-kollektion, der fremvises i Paris denne september, bliver dermed hans sidste for modehuset.
Det er endnu uvist, hvem der skal efterfølge Alexander Wang.
Få et gensyn med Wangs første kollektion for Balenciaga, hvor bl.a. danske Caroline Brasch var på catwalken
Bruger du de sociale medier som en slags pause? Eller bruger du arbejdet som en undskyldning for ikke have tid til motion? Forsøger du at klare ti eller i hvert fald to ting på een gang? Så er du måske på vej ind i et usundt arbejdsmønster, der i værste tilfælde kan føre til stress. Læs med her, hvad du kan gøre for at få en god start efter sommerferien og holde stress fra døren.
Tekst: Katrine Baumgart
Der er ufatteligt mange dårlige arbejdsvaner. Der er de vaner, hvor man igennem overspringshandlinger konstant udsætter nogle opgaver, og det går udover effektiviteten i ens arbejde. Og så er der de vaner, der får dig til at arbejde alt for hårdt og bare stresser dig. De finder sted både på arbejdet men også i hjemmet.
Hverdagens tempo synes at skyde i vejret og for at kunne holde fokus og forblive sunde og raske må man lære at sortere de dårlige, skadende vaner fra. Første skridt mod at bryde disse vaner er at erkende deres eksistens.
Her er en liste på 7 dårlige arbejdsvaner, som du bør være opmærksom på, og allerhelst helt undgå!
Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ for at se mere…
Hvis du tænker, at du kan gøre mere på mindre tid ved at multitaske, så tager du fejl. Flere undersøgelser viser faktisk, at multitasking giver bagslag. Mennesker har nemlig en meget begrænset koncentrationstid. Efter en periode med hårdt arbejde med tre eller fire forskellige projekter, kan det derfor være, at alt det, du har lavet, kun er halvfærdigt eller mangelfuldt. Prioritér hellere i opgaverne og hold tankerne rettet på den ene opgave ad gangen. Det vil nemlig hjælpe dig med at have bedre overblik over opgaven, og derved er man produktiv længere.
Når vores liv bliver mere og mere travlt, går det ofte udover motionen. Men der er bare ingen god undskyldning for ikke at træne. Selv hvis man tror, man ikke har tid til at træne, har vores mentale og fysiske helbred brug for denne fysiske aktivitet. Men prøv dette: tag ud og træne når du føler dig mest udkørt og tappet for energi. Efter en omgang træning vil energien nærmest på magisk vis vende tilbage til dig.
Hvis du tror, at et ryddeligt skrivebord kan tilskrives en type personlighed, tager du fejl. Faktisk bør dit skrivebord altid være ryddeligt, da det hjælper dig med at holde koncentrationen længere. At have store stakke papirer liggende vil distrahere dig – om ikke andet så på et ubevidst niveau.
Hvis du bruger dine pauser på at tjekke Facebook eller Twitter, bør du vide, at det faktisk går udover din koncentration. Efter at have tjekket dit news feed kan du faktisk føle dig mere træt, end før du tjekkede. Man tror måske, man har holdt pause i to minutter, men egentlig er der gået 30. Brug i stedet pauserne på at lukke øjnene eller stække benene lidt.
Vi bruger ofte tid på unødvendige aktiviteter og rationaliserer dem ved at sige, de er nødvendige eller forbundet med vores produktivitet. Et eksempel på dette kan være at tjekke sin mail hele tiden, selvom vi egentlig godt ved, vi ikke har fået nogen beskeder, siden vi sidst tjekkede – for et halvt minut siden. På den måde hiver vi hele tiden os selv ud af det projekt, vi arbejder på, og mister konstant fokus. Vent med at tjekke mailen til opgaven er færdig!
Frokost er vigtig. Hvis du ikke tager en ordentlig pause og får et sundt og nærende måltid, går det i høj grad udover koncentrationen. Og tro ikke at en frokost ved skrivebordet fremmer din effektivitet. En pause væk fra dine arbejdsopgaver vil give dig meget mere energi og inspiration.
Tag ikke telefonen, hver gang den ringer. Tjek den ikke med det samme, når den vibrerer. Har du nogensinde oplevet, at føle telefonen vibrerer, uden den gjorde det? Bliv ikke et offer for denne afhængighed – hverken på arbejdet eller derhjemme. Telefonen er der trods alt for dig, ikke omvendt.
Mytheresa.com’s 9. kvinde i deres serie om stilfulde og modebevidste kvinde er ingen ringere end det franske modeikon Carine Roitfeld!
Første gang verden fik øjnene op for Carine Roitfeld var, da hun indtog rollen som chefredaktør for fransk Vogue i 2000. I 2010 chokerede hun så hele modeverdenen med en opsigelse på Vogue, fordi hun ville lancere sit hjertebarn: magasinet CR Fashion Book, der et halvårligt magasin med meget en personlig vinkel.
Carine Roitfeld er dermed i den grad en ikonisk personlighed indenfor modebranchen, og nu er hun så også i front for det online shoppeunivers Mytheresa.com – smukkere og mere stilet end nogensinde! … This woman just got it – everytime!
Derfor er Mytheresa.com’s Buying Director, Justin O’Shea, heller ikke et sekund i tvivl om, at Carine Roitfeld er den perfekte Mytheresa.com-kvinde:
“Grunden til at Ms Roitfeld er den perfekte kvinde til Mytheresa.com’s kvindeserie er, at hun udfylder hele essensen af dét at være kvinde: hun er sexet, elegant, glamourøs, sjov, har sans for forretning og – vigtigst af alt – så er hun ægte!”, lyder det fra Justin O’Shea.
Se Carine Roitfeld fortælle om sit forhold til mode, herunder hvilke do’s and don’ts hun lever efter:
Som en del af nyheden om, at Mytheresa.com fremover vil repræsentere Tom Form i deres sortiment, har Carine Roitfeld udvalgt sine Tom Ford-favoritter. Du kan shoppe Tom Ford hos Mytheresa.com HER.
Se de smukke billeder af Carine Roitfeld iført Tom Ford fra top til tå i galleriet…
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!