Home / Kultur / Trailerpark Festival: 5 hurtige til Emma Leth
Kunst- og musikfestivalen Trailerpark er i fuld gang, og den er endnu engang spækket med seje og stilsikre kvinder. ELLE mødte den danske model, Emma Leth, til en snak om praktisk festivalstil, musik og sommer...
På Vesterbro i København løber den tre dage lange festival, Trailerpark, lige nu af stablen, og med et mix af både kunst og koncerter tiltrækker den mange forskellige og cool personligheder til sig.
ELLE stødte ind i smukke Emma Leth, som var afsted med sin veninde, Tusnelda. Emma fortalte om sin festivalstil, sin sommerferie og hvem hun glæder sig til at opleve på festivalen.
Hvad har du på lige nu?
Jeg har Levi’s bukser på, Saks Potts pels, Wolford bodystocking og Commes des Garcon Converse sko.
Hvad har du med i tasken under Trailerpark?
Jeg har ingen taske, men bærer alt i lommen. Altid Camel cigaretter. Det giver en god røv.
Er der noget specielt, du tænker over, når du klæder dig på til festival?
Nej, egentlig bare at have noget varmt med til om aftenen, når det bliver koldt.
Hvilke gode koncerter har du set indtil videre?
Jeg har ikke set så mange, for jeg er lige kommet. Men jeg glæder mig til at se Lust for Youth!
Har du været på andre festivaler denne sommer?
Nej, jeg har været på ferie. På Capri i Italien. Det var så dejligt!
Psst…vi har samlet en stor inspirationsguide til det ultimative festivaloutfit, så klik dig igennem galleriet nedenfor, hvis tøjkrisen har ramt!