Virkeligheden bag smukke Instagram-billeder afsløret

Vores elskede Instagram-liv er ved at krakkelere. I hvert fald hvis man ser på de ironiske og sandfærdige kunstneriske kommentarer, som forsøger at prælle Insta-filteret af. For eksempel Instagram-fænomenet SocialityBarbie, som på ironisk (og komisk) vis iscenesætter enhver Instagram-hipsters våde drøm: Smuk natur, rolige morgener, god hjemmebrygget kaffe, lækker kæreste (Ken selvfølgelig) og med kommentarer som: “Tog en pause fra teknologi i dag. Det varede kun i 10 minutter, men det var præcis, hvad vi havde brug for.”

Læs også: Shopper vi mere pga. Instagram? Dét viser ny undersøgelse

Og nu har den Thailandske fotokunstner Chompoo Baritones også fået nok. På hendes Facebookside bliver det omkringlæggende miljø, som vi så belejligt cropper væk i forsøget på at opnå det perfekte Instabillede, vist frem. På fotografierne ser vi de Insta-værdige moments i et Instagram-format, men alt det uden om formatet vises også: Helt almindelige badegæster på stranden, et rodet værelse, beskidte tallerkener…

Tjek hele den seje og tankevækkende fotoserie i galleriet.

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Sød POP musik for læberne

Den 19. oktober lancerer Clinique 8 nye farver af deres populære Pop Lip Colour + Primer læbestift, som holder dine læber smukke og behageligt fugtede i op til 8 timer!

De nye farver er ren POP musik for dine læber og kan pifte dit look hurtigt og nemt op, og så er læbestiften allergitestet og 100 % parfumefri. We like!

Se også: Opskrift på sukkerfrie og proteinrige bananmuffins med chokolade

Hop forbi din nærmeste Clinique-forhandler eller på Clinique.dk fra den 19. oktober og vælg din yndlings POP-farve.

Pris: 190 kr. 

Trine Kjær: Sådan bor jeg!

Tekst: Maria Frederikke Munch // Foto: Pia Winther // Styling: Stine Tidselbak Jacobsen

Da stylist og blogger Trine Kjær og hendes kæreste overtog deres lejlighed på Nørrebro i København for knap halvandet år siden, brugte de den første måned på at rive ned, før de gik i gang med selve istandsættelsen, og det første rum, der blev færdigt, var (selvfølgelig) Trines walk-in-closet.

Til rummet har Trine købt en gammel disk i glas, der giver et perfekt overblik over, hvad hun har af f.eks. accessories.

Læs også: Auktionsrekord: Poul Kjærholm møbel solgt for 700.000 kr.

Selv om det er hendes walk-in-closet, er resten af lejligheden indrettet med både Trines og hendes kærestes ting, og sammen overvejer de grundigt de ting, de køber – hellere vente på det helt rigtige fremfor at forhaste sig.

Det samme gælder for Trine Kjærs garderobestil, der, som hun selv siger, er blevet mere velovervejet med årene og primært består af ”uniformen”: jeans, T-shirt eller skjorte. For Trine er tilhænger af det minimalistiske, både hvad angår boligindretning og påklædning – men altid med et twist af noget sjovt, hvad enten det er en figur, en ring eller et par farverige sko.

Læs også: Mød Malene Birger og køb hendes personlige kunst

Klik dig igennem galleriet og få kig ind i Trines smukke og personlige hjem.

Psst…hvis du sidder med mobil eller tablet, så kan du ‘swipe’ dig igennem billederne.

Shopper vi mere pga. Instagram? Dét viser ny undersøgelse

Det kan næsten siges med 100% sikkerhed, at det aldrig er sket, at celebrities og it-girls som Kendall Jenner, Karlie Kloss, Rihanna og Gigi Hadid er mødt op til en prisuddeling, et awardshow eller en middag iført et outfit, som de tidligere har haft på.

På samme måde sker det derfor heller ikke, at man ser disse damer i ført det samme outfit på de billeder, som de vælger at poste på Instagram. 

Se også: #NoMakeup-Selfies: 35 stjerner uden makeup

Selvom man hurtigt kan tænke, at kendissernes udskiftning af tøj selvfølgelig hænger naturligt sammen med deres høje indkomst, så tyder noget på, at Instagram-tendensen også har ramt os ‘almindelige’ fashionistaer med en forkærlighed for tøj, sko og tasker. 

Via ELLE UK er det netop kommet frem, at virksomheden Dressipi, der har specialiseret sig i data om mode, har lavet en undersøgelse, der viser, at den såkaldte ‘Generation Selfie’ køber hele 20 pct. mere tøj sammenlignet med tiden før Instagram.

Årsagen? … I følge Dressepi fordi, at vi ikke vil ses i det samme outfit to gange på de sociale medier.

Se også: Her er de emner, som vi ELLEsker at SMS’e om

… Lidt tankevækkende, alligevel.

På ELLE-redaktionen kan vi heller ikke sige os fri fra at Instagram påvirker vores shoppemønstre. Men med målet om en mere bæredygtig garderobe, vil vi helt sikkert tænke over dette næste gang vi shopper – kunsten er netop at style og sammensætte tøj på nye måder. Og så huske at rydde ud, sælge ud og give det overskydende til velgørenhed via Røde Kors eller genbrug via fx H&M.

Se også: Her er H&M’s nye bæredygtige kollektion

 

 

Opskrift på sukkerfrie og proteinrige bananmuffins med chokolade

Mums, denne opskrift på bananmuffins SKAL du prøve – særligt weekenden er jo altid et godt tidspunkt at fordybe sig i køkkenet. Blogger- og kogebogsforfatter Julie Bruun har givet os opskriften på de lækreste og meget sunde bananmuffins, som smager super godt. De er helt uden sukker og smør, og så er de proppet med protein – dét er noget vi kan lide! Få opskriften lige her…

Se også: Emilie Lilja: Sådan holder jeg mig sund

Det skal du bruge:

– 2 bananer

– 1,5 dl kokosmælk

– 2 æg

– En håndfuld mandler (ca 75 g)

– En håndfuld dadler (ca 65 g)

– Smagsgiver: 2 tsk kanel, 1 tsk kardemomme, 1 tsk vanilje, ½ tsk salt, 1 tsk sød

– 3 spsk HUSK loppefrøskaller

– 3 spsk kokosfibre

– 2 spsk proteinpulver med chokoladesmag

– 100 g mørk chokolde

Sådan gør du: 

– Mos bananerne i en skål og tilsæt kokosmælken og æg.

– Blend mandler og dadler til mel eller i grovere stykker, hvis du gerne vil have rustikke muffins.

– Hæld mandel- og dadelmelet i banandejen og tilsæt krydderierne.

– Rør resten af de tørre ingredienser i.

– Hak chokoladen og vend i dejen.

– Fordel massen i muffinsforme og bag dem ved 175 grader i ca. 20 minutter.

Og så har du snacken/desserten/værtindegaven til weekenden. Velbekomme!

Psst…vi har samlet en række af Julie Bruuns bedste opskrifter i galleriet – klik dig igennem og bliv inspireret!

NET-A-PORTER x Marni: Se den eksklusive minikollektion

Webshoppen net-a-porter.com har netop lanceret en smuk og eksklusiv kollektion med modehuset Marni. Kollektionen rammer essensen af det italienske modehus og har blandet dets signaturtouch, color blocking, med luksuriøs lammeuld og skind. 

Se også: Dagbog: Kom med ELLE til modeuge i Milano – 1. del

Kollektionen indeholder fem items: en frakke, to jakker og to veste, som alle er total misundelsesværdige. De to jakker giver endda mulighed for at variere, da de kan vendes på vrangen og forvandles til en henholdsvis sort og brun læderjakke med lammeuldsfoer. 

Priserne starter på 12.000 kr. og du kan finde kollektionen online HER!

Se hele kollektionen i galleriet!

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

 

 

VIDEO // Snapchat-opdatering fra ELLEs modeteam i Milano

Der er fuld fart på programmet for ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, og stylingredaktør, Josephine Aarkrogh, der lige nu er en del af Milano Fashion Week.

Udover at Mie og Josephine opdaterer alle ELLEs følgere på Instagram med den nyeste SS16-inspiration fra Milano, nye café-spots og overdådige show-locations, så kan du få endnu mere frontrow-opdateringer fra Milano Fashion Week på ELLEs snapschat ‘elledanmark’.

Se også: Dagens stiltip: Sådan styler du dine stiletter

HPå vores snapchat kommer du endnu tættere på de flotte shows fra Moschino, Gucci og Prada, ser alle de flotte showsrooms fra første række, kommer med på restaurantbesøg og får et generelt behind-the-scenes indblik af Josephine og Mies oplevelser til Milano Fashion Week.

Vi har samlet deres snapchat-opdatering fra 2. dagen til Milano Fashion Week i en lille video, og du kan se den lige her:

Vil du se endnu mere fra Milano Fashion Week og se, hvad dagen i dag byder på? Så husk at add’e elledanmark på snapchat!

Se også: Cheap’n’chic: Frisk efterårslook på budget

I galleriet kan se se billeder fra Mie og Josephines modeugedagbog fra Milano Fashion Week dag 1 og 2.

Psst… Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Auktionsrekord: Poul Kjærholm møbel solgt for 700.000 kr.

Den kvadratiske daybed af arkitekten Poul Kjærholm satte personlig rekord ved gårsdagens internationale auktion hos Bruun Rasmussen med et hammerslag på 700.000 kr. Det smukke møbel er aldrig blevet sat i serieproduktion og blev kun udført på bestilling – i dette tilfælde til Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet i Holstebro. 

Læs også: Mød Malene Birger og køb hendes personlige kunst

“Gårsdagens designauktion stod i Poul Kjærholms tegn. Med 25 udbudte katalognumre i hans navn og en imponerende top 3 med hans møbler, er hans betydning for international møbelkunst uomtvistelig. Kjærholms møbler udgjorde samlet set et hammerslag på 3,3 mio. kr., det er en tredjedel af det samlede auktionsresultat på 10,2 mio. kr. for dagens designauktion,” udtaler Peter Kjelgaard, leder af afdelingen for moderne design, belysning og kunsthåndværk.

Foto: Bruun Rasmussen

Forlægget var den rektangulære version fra 1957, der i dag er et internationalt designikon og bland andet findes på MoMA i New York. To år senere formgav han den kvadratiske version til Tårnby Rådhus. Det solgte møbel blev udført som special bestilling i ca. 1969 til 1971 og blev vurdet til mellem 300.000 kr. og 500.000 kr. men fik altså et imponerende hammerslag på 700.000 kr. 

Vi er på ELLE-redaktionen utrolig misundelige og skriver den selvfølgelig på vores lange, uopnåelige ønskeliste!

Dagbog: Kom med ELLE til modeuge i Milano – 1. del

Milano Fashion Week er i fuld gang, og ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, og stylingredaktør, Mie Juel, drøner rundt for at suge modeinspiration til sig fra diverse runways, kaffeaftaler og showrooms.

Selvom vejret ikke altid var med de to damer, nåede de alligevel til blandt andre Gucci, Prada og Alberta Ferretti…

Læs også: Dagens stiltip: Sådan styler du dine stiletter

Læs deres dagbog fra modeugens dag 1 og 2 i den italienske storby i galleriet!

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

 

 

 

Dagens stiltip: Sådan styler du dine stiletter

Weekenden står for døren, og du skal sikkert have fat i dine stiletter i løbet af fridagene. Men er de lidt kedelige, eller har du bare brugt dem for mange gange, ja så skal du bare ned i din nærmeste stof-forhandler og købe lidt tyl, som hurtigt og nemt pifter dine høje hæle op, og får dem til at ligne 5.000 kr. dyre Jimmy Choo’s.

Se også: Friskt efterårslook på budget

Om looket siger ELLEs stylingredaktør, Mie Juel: 

“Jeg spottede disse skønne sko på den norske blogger Celine Aagaard. De er fra Jimmy Choo og lidt af en dyr fornøjelse at få fingeren i – eller rettere sagt fødderne. Samtidig er det ikke ligefrem nogle, man hopper i hver dag. Men de er ret lette at kopiere i virkeligheden, hvis man bare er lidt krea. Køb noget tyl og bind det som en sløjfe om ankelremmen på et par sko, du har i forvejen, og wuptiee – et par helt nye sløjfesko a la Choo!”

Hvis du mangler inspiration til resten af din september, så tjek Mies favoritter i galleriet.

Psst…klik på pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

 

Cheap’n’Chic: Friskt efterårslook på budget

Selvom graderne har placeret sig under de 20, og bladene så småt er begyndt at falde af træerne, så er det svært ikke at modstå sommerelementerne i garderoben lidt endnu. Men pak dem endelig ikke helt væk, for de kan sagtens inkorporeres i din efterårsgarderobe.

Brug den trendy a-formet mini-nederdel og hold varmen med en lun efterårsstrik i sæsonens hotteste farver. Vi tænker blandt andet på karamelfarver og armygrønne nuancer. Tilsæt et par cool sneakers for et mere casual hverdagslook eller, hvis du er frisk, prøv looket med de lårlange støvler – gerne i ruskind.

Se også: 7 nye lagersalg + hele listen for efterårets bedste lagersalg

Hvis du er on-the-go? Så smid en cross-over kædetaske over skulderen og medbring kun de vigtigste ting. Top dit look af med nogle feminine accessories, såsom et bælte i taljen og ekstravagante guldsmykker.

ELLEs moderedaktion guider dig til et friskt efterårslook på budget her i galleriet.

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Her er de emner, vi elsker at sms’e om!

Vi ELLEsker at sms’e – og selvom den har sine begrænsninger, er den mobilbårne tekstbesked stadig en af danskernes foretrukne måder at kommunikere på – især når emnet er intimt, pinligt eller bare ærligt! Vi kan nemlig godt lide kombinationen af intimitet og distance, som sms’en har. Og mon ikke emojis også har en del at skulle have sagt dér?!

Telia har sammen med YouGov lavet en undersøgelse, som viser, at flere end hver femte dansker har inden for de seneste 14 dage sendt en sms med en kærlighedserklæring. Blandt de 18-34 årige er det næsten hver tredje. Sødt! Én ud af 25 mænd har inden for de sidste to uger sendt en sms med en undskyldning, mens hver 8. dansker mellem 18 og 34 år har sendt en kæk besked om sex. 

Se også: Modelbureau spotter nye modeller via Instagram

Og det er især fordi, sms’en er et hurtigt medie, som man diskret kan bruge, uanset om man trækker luft til en fest eller taster under bordet til et møde.

”Jeg synes virkelig, at sms’en kommer til sin ret, når det handler om fx flirteri. Man kan ’lege’ lidt mere i en sms, fordi man undgår den potentielt akavede situation, som kan opstå ansigt-til-ansigt. Det gør os mere modige i forhold til at flirte og udtrykke følelser, og derfor er sms’en et uundværligt værktøj for mig,” siger Michelle Hviid, der er forfatter og skriver om livet. 

Så hvis du kun tør udtrykke din ærlige mening eller flirte uhæmmet over sms, er du ikke alene…og vi kan på ELLE ikke vente til 2016, hvor 38 spritnye emojis udkommer til glæde og gavn for vores ærlige sms’er. Se dem her i galleriet!

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.