Celebrity

Virkeligheden bag smukke Instagram-billeder afsløret

- 25/09/2015

Instagram har gjort vores hverdag så meget smukkere og mere indtagende ved hjælp af filtre og fine hashtags - især forestillingen om det rolige, zen-prægede liv er vi vilde med at poste om. Men ja, det er bare en forestilling, for fotograf Chompoo Baritones har regnet sandheden ud - se med her!

Vores elskede Instagram-liv er ved at krakkelere. I hvert fald hvis man ser på de ironiske og sandfærdige kunstneriske kommentarer, som forsøger at prælle Insta-filteret af. For eksempel Instagram-fænomenet SocialityBarbie, som på ironisk (og komisk) vis iscenesætter enhver Instagram-hipsters våde drøm: Smuk natur, rolige morgener, god hjemmebrygget kaffe, lækker kæreste (Ken selvfølgelig) og med kommentarer som: “Tog en pause fra teknologi i dag. Det varede kun i 10 minutter, men det var præcis, hvad vi havde brug for.”

Læs også: Shopper vi mere pga. Instagram? Dét viser ny undersøgelse

Og nu har den Thailandske fotokunstner Chompoo Baritones også fået nok. På hendes Facebookside bliver det omkringlæggende miljø, som vi så belejligt cropper væk i forsøget på at opnå det perfekte Instabillede, vist frem. På fotografierne ser vi de Insta-værdige moments i et Instagram-format, men alt det uden om formatet vises også: Helt almindelige badegæster på stranden, et rodet værelse, beskidte tallerkener…

Tjek hele den seje og tankevækkende fotoserie i galleriet.

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.