Dagens stiltip: Få 70’er-stemning i denim fra top til tå

ELLEs stylingredaktør, Mie Juel, har fundet inspiration fra Birgitte Nilia fra Hermès, som ser fantastisk ud i et all-denim look. Og så ELLEsker Mie, at hendes energiniveau er i top – især på sådan en halvgrå tirsdag.

Læs også: Skønhedsredaktøren 10 november-favoritter

Om looket siger Mie:

“Jeg ELLEsker dette billede. Udover den gode energi, så synes jeg, denim i denim er super cool og anvendeligt. De fleste har et par jeans i klædeskabet, nu skal du bare have en skjorte, der matcher i farven, så det får samme effekt, som en buksedragt eller en kjole – ud i et. Det er også en super fin måde at fortolke efterårets 70’er trend på, uden du nødvendigvis behøver at hoppe i de vige bukser – selv som de nu er ret så flatterende.”

Følg Birgitte på Instagram HER og tjek galleriet, hvor Mie har stylet en pæn oversize herreskjorte på 5 forskellige måder…

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Gigi Hadid er (igen) spottet i dansk design!

De amerikanske it-girls bliver ved med at dukke op i dansk design – og vi elsker det!

Først var det topmodel og it-girl Kendall Jenner, der blev spottet i en jakke fra Designers Remix til Paris Fashion Week, og et par dage senere fulgte nyheden så om, at danske Saks Potts har afsat 3 styles til ingen ringere end popprinsessen Rihanna.

Og da Kendall Jenner fyldte 20 år, blev Gigi Hadid spottet i et Designers Remix-sæt, mens søsteren Kylie Jenner var iført det samme mærke til Cosmopolitans 50 års fødselsdag.

Nu melder et nyt dansk mærke sig så på banen over brands, som kendisserne i USA er vilde med! 

For et par dage blev topmodellen Gigi Hadid nemlig spottet iført et par fine sko fra danske Ganni: 

Skoene har modelnavnet ‘Kim Croco Shoes’ og koster 1.799 kroner. Find dem online HER!

I galleriet har vi samlet alle de gange, hvor de amerikanske celebrities er blevet spottet i dansk design!

… Vi behøver næppe understrege, hvor sejt vi synes det er, at nogle af verdens største topmodeller og kendisser har fået øjenene op for dansk design!

Nu kan du shoppe Pandora smykker online!

I dag, mandag den 16. november, lanceres Pandoras webshop i Danmark, så du kan nu shoppe løs fra sofaen. Du kan browse gennem deres fulde smykkesortiment med ekstra features som f.eks. en guide til den rigtige ringstørrelse.

”I dag er e-handel en yderst integreret del af den måde, hvorpå vi agerer som forbrugere. Vi ser derfor vores eSTORE som et naturlig supplement til de platforme, hvor vi allerede rent fysisk møder vores kunder, nemlig i vores konceptbutikker samt hos vores netværk af PANDORA-forhandlere rundt om i Danmark. Vi giver vores danske eSTORE-kunder en ligeså professionel og behagelig købsoplevelse, som de oplever, når de shopper PANDORA hos en af vores forhandlere,” udtaler Kasper Grue, VP i Pandora Nordic. 

Læs også: Mandagsmuse: Jennifer Lawrence

Ved køb på åbningsdagen er der gratis levering, og Pandora lover at det går stærkt samtidig med, at du kan vælge gaveindpakning og gratis returnere varen, hvis dét skulle være nødvendigt – en oplagt mulighed for at få overstået sine julegaveindkøb i god tid.

Tjek Pandoras nye webshop HER!

Mandagsmuse: Jennifer Lawrence

Uden nogen form for skuespilleruddannelse eller amatørtræning har denne uges mandagsmuse formået at blive en af verdens største og bedste skuespillerinder på blot få år. På onsdag den 18. november er hun aktuel med sin seneste film, når The Hunger Games Mockingjay – Part 2 får præmiere i landets biografer. Det er selvfølgelig smukke, kloge, talentfulde og super sjove Jennifer Lawrence, vi snakker om. Lær hende lidt bedre at kende her!

Se også: Jennifer Lawerence falder, men rejser sig med stil – igen!

Hvem:

Jennifer Shrader Lawrence, født den 15. august 1990, Kentucky, U.S.

Derfor skal du kende hende:

Denne uges mandagsmuse er meget snart aktuel med sin seneste film, når The Hunger Games Mockingjay – Part 2 får præmiere onsdag den 18. november i landets biografer. Men før Jennifer Lawrence fik store gennembrud som Katniss Everdeen i den populære filmserie, var hun blot en teenager, som drømte om at blive skuespiller alt imens hun arbejdede som sygeplejerskeassistent i hendes forældres sommerlejr for børn.

Hendes forældre, Gary og Karen, tog dog deres datters drømme seriøst og rejste med hende til New York for at finde en agent – og det gav pote. Som 16-årig fik hun rollen som den ældste datter i komedieserien The Bill Engvall Show, som kørte i tre sæsoner og indbragte Jennifer en Young Artist Award. Herefter indspillede den unge skuespillerinde tre film og modtog både en pris ved filmfestivalen i Venedig og Los Angeles Film Festival for sin rolle i henholdsvis The Burning Plain og The Poker House.

Man skulle tro, at Jennifer Lawrence allerede havde fået sit gennembrud med alle disse filmpriser, men der skulle gå endnu 2 år før hendes næste film fik præmiere. Med rollen som Ree i Debra Graniks Winters Bone fra 2010 modtog hun en Oscar-nominering for bedste kvindelige hovedrolle og blev et velkendt ansigt.

I 2012 blev Jennifer Lawrence en international superstjerne, da hun scorede rollen som Katniss Everdeen i The Hunger Games triologien. Filmene blev den første store biografsucces med en kvindelig actionhelt i hovedrollen.

Samme år viste Jennifer endnu engang, hvor talentfuld en skuespiller hun er, da hun blev castet til rollen som ung enke i filmen Silver Linings Playbook, hvor hun spillede overfor Bradley Cooper og Robert De Niro. Hun var blot 21 år, da filmen blev optaget, og rollen indbragte hende både en Golden Globe og Oscar for ‘Bedste Skuespillerinde’, hvilket gjorde hende til den anden yngste vinder af den prestigefyldte Oscar-pris.  

Men livet i offentlighedens lys har også givet bagslag. I august 2014 blev den unge skuespillers iCloud hacket, og en bunke private nøgenbilleder blev lækket, hvilket en rasende Jennifer kaldte for en sexforbrydelse og tilføjede, at alle som måtte have kigget på billederne var medvirkende i denne krænkelse. Det viser udmærket hendes feministiske holdninger, og senest har J-Law startet hele diskussionen om den store lønforskel, der er mellem mandlige og kvindelige skuespillere, da hun skrev et debatindlæg via Lena Dunhams feministiske nyhedshjemmeside, Lenny Letter.

Udover at kæmpe for kvinders rettigheder er Jennifer ambassadør for Special Olympics – verdens største olympiade for børn og voksne med mentale handicaps – og har startet sin egen fond, som blandt andet støtter en velgørenhedsorganisation, som opfordrer unge til at involvere sig i socialt hjælpearbejde.

Vi er tossede med Jennifer, som heldigvis har en masse film på plakaten den kommende tid, og vi vil især se frem til et filmprojektet, som den underholdende skuespiller har skrevet sammen med komikeren Amy Schumer – de skal endda spille søstre!

Men først: Hunger Games Mockingjay – Part 2… Juhu!

Se også: #PrayForParis: Modebranchen mindes (også) ofrene i Paris

Højdepunkter:

2007: Starter sin skuespilkarriere med en rolle i Tv-serien The Bill Engvall Show.

2008: Får sin filmdebut med en lille rolle i filmen Garden Party.

2008: Efterfølgende spiller Jennifer et voldsoffer i filmen The Poker House, som indbringer hende prisen for ’Outstanding Performance’ ved Los Angeles Film Festival.

2008: Spiller Kim Basingers datter i dramaet The Burning Plain og modtager endnu en pris – denne gang en Marcello Mastroianni Award  for ’Best Emerging Actress’ ved filmfestivalen i Venedig.

2010: Modtager en nominering for ‘Bedste Skuespillerinde’ ved Oscar-uddelingen for sin rolle som Ree i den prisbelønnede film Winter’s Bone.

2011: Spiller skurken Mystique i X-Men: First Class, som bliver et kæmpe kommercielt hit.

2012: J-Law får sit store internationale gennembrud med hovedrollen i Hunger Games.

2012: Modtager som den 2. yngste nogensinde en Oscar-pris for ‘Bedste Skuespillerinde’ for sin præsentation i filmen Silver Linings Playbook. Modtager desuden en Golden Globe i samme kategori.

2012: Bliver Dior’s nye ansigt i oktober.

2013: Modtager en Golden Globe og BAFTA pris for sin birolle i filmen American Hustle.

2014: Medvirker i danske Susanne Biers film Serena, der dog flopper.

2015: Onsdag den 18. november får den sidste Hunger Games film præmiere, og den 25. december rammer juledramaet Joy biograferne.

Se også: Kom med til åbningen af pop-up udstillingen ICONS

Bonusinfo:

Jennifers forældre gav hende lov til at få sin agent som 14-årig på én betingelse: Hun skulle færdiggøre sin high school uddannelse. Så det gjorde hun – og endda to år hurtigere end normalt med en GPA på 3,9 – hvilket svarer til et gennemsnit på knap 12 på den danske karakterskala. 

Få et gensyn med smukke Jennifer Lawrence i galleriet!

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Normann Copenhagen Flagship Store fylder 10 år – spar 20% på hele butikken!

Lørdag den 21. november 2015 er det 10 år siden, at Normann Copenhagen åbnede dørene op til den smukke 1700 m2 Flagship Store på Trianglen i hjertet af København.

 

Butikken beskrives bedst som en livsstilsbutik, da den – bogstaveligt talt – indeholder alt, hvad man har brug for til hjemmet.

 

Se også: #PrayForParis: Modebranchen mindes (også) ofrene i Paris

 

 

 

Inspirationen til butikkens koncept var primært hentet gennem de mange strømninger, som  de to ejere og stiftere af Normann Copenhagen, Jan Andersen og Poul Madsen, så og oplevede på deres rejser rundt i verden. De to herrer var fascinerede af, hvordan butikker i SOHO i New York formåede at give kunderne en ‘waow’-oplevelse, så snart de trådte ind ad døren:

 

”Vi troede på, at der skulle noget nyt til for at vinde kampen om forbrugerne. Ved at blande produktgrupper ville vi skabe nye fortællinger og nye måder at udstille produkterne på. Vi ville iscenesætte en anderledes shoppeoplevelse, hvor kunden ikke altid vidste, hvad han/hun ville få, og hvor der var plads til at overraske og skubbe til forbrugernes forventninger. Og det virkede.”, fortæller Poul Madsen.

 

Se også: Kom med til åbningsfesten af ‘ICONS’-udstillingen på Papirøen

 

Normann Copenhagen Flagship Store er gennem årene blevet meget anerkendt for dette meget stærke format, og i 2014 blev butikken blandt andre udnævnt til en af Europas 12 skatte af selveste New York Times Travel Magazine.

 

For at fejre butikken 10 års jubilæum afholder Normann Copenhagen et eksklusiv shoppingevent torsdag den 19. november fra klokken 10-22, hvor der hele dagen vil være 20% rabat på alt i butikken!

 

Hvor: Normann Copenhagen, Østerbrogade 70, 2100 Copenhagen

 

 

Hvornår: Torsdag den 19. november kl. 10.00-22.00

Ugens sunde madplan – uge 47

En ny uge står for døren, og dét betyder heldigvis en ny og sund madplan til alle vores læsere! 
 
I samarbejde med ELLEs madblogger, Julie Bruun, giver vi dig her ugens sunde madplan, som blandt andet byder på asparges- og spinattærte med gedeost, spinatpandekager med pulled pork og indonesisk karrysuppe med rejer.
 
Find mandagens opskrift her: Opskrift: Asparges- og spinattærte med gedeost Opskrift på: Bunden Det skal du bruge: 

  • 3 dl hvedemel
  • 3 dl grahamsmel
  • 2 æg
  • 2 spsk olie
  • salt og peber

Sådan gør du:

  • Kom alle ingredienser i en skål og pres dejen sammen
  • Pres dejen ud i en tærteform og bag den ved 200 grader i 10-15 minutter
     

Opskrift: Grønt fyld
 

Det skal du bruge:

  • 3 håndfulde frisk spinat
  • 10 stænger asparges
  • 1 lille rødløg

Sådan gør du:

  • Skyld spinaten, ryst vandet fra og kom den over bunden sammen med asparges (som lægges på langs) og skiver af rødløget.

Opskrift: Æggemasse og gedostDet skal du bruge:

  • 4 æg
  • 300 g hytteost
  • salt & peber
  • 1 rulle gedeost

Sådan gør du:

  • Bland ovenstående og hæld det ud over det grønne fyld
  • Skær gedeosten i skiver og top tærten med disse
  • Bag nu tærten i yderligt en god halv time (eller til æggemassen har sat sig og gedeosten bliver lysebrun)
Foto: Julie Bruuns blog

Opskrift: Spidskålssalat med feta, sukkerærter og appelsin

Det skal du bruge:

  • 1/2 spidskålshoved (jeg brugte et lille et af slagsen)
  • 1 appelsin
  • 1 håndfuld sukkerærter
  • 1 forårsløg
  • en håndfuld god og cremet feta
  • et strejf olie hen over
  • et drys med salt og peber

Sådan gør du:

  • Snit spidskålen fint
  • Halver sukkerærterne på langs
  • Hak appelsin og forårsløg og kom ved
  • Tilføj feta, lidt olie, salt og peber og græskarkerner

…. Velbekomme!

I galleriet kan du finde billeder og opskrifter til den sunde menu på tirsdag, onsdag og torsdag!

Psst… Stay tuned for flere opskrifter, når vi på næste mandag er klar med en ny sund og velsmagede madplan til jer!

Kom med til åbningen af pop-up udstillingen ICONS

The PhotoGallery slog fredag den 13. november dørene op for udstillingen ‘ICONS’ i smukke lokaler hos &tradition på Papirøen i København.

 

‘ICONS’ er en udstilling, der hylder nogle af de mest prominente fotografer i verden, herunder Terry O’Neill, Rodney Smith og Albert Watson, og disse fotografers mest ikoniske og karakteristiske fotografier, portrætter og temaer gennem tiden.

 

Se også: #PrayForParis: Modebranchen mindes (også) ofrene i Paris

 

Udstillingen er en pop-up udstilling og er derfor kun åben i perioden 13. november – 22. november, og vi anbefaler derfor, at du skynder dig at slå et smut forbi udstillingen snarest. 

 

Fredag den 13. november blev udstillingen åbnet med en lille velkomstfest, hvor blandt andre Chris Pedersen deltog i festlighederne.

 

Se også: International designbutik åbner på Vesterbro

 

I galleriet har vi samlet billeder fra åbningsfesten, hvor du også kan få et smugkig på nogle af de smukke fotografier, som udstillingen byder på – heriblandt fotografier af ikoniske personligheder som Mick Jagger, Frank Sinatra og Kate Moss.

 

Du kan besøge ‘ICONS’-udstillingen i perioden den 13.-22. november kl. 15-19 mandag-fredag og kl. 12-16 i weekenden hos &tradition på Papirøen, København.

 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

 

Marc by Marc Jacobs ophører: Spar 25% på AW15 kollektionen

I marts måned annoncerede Marc Jacobs, at søsterlinjen Marc by Marc Jacobs ophører ved udgangen af 2015. Notabene har ført et bredt udvalg af Marc by Marc Jacobs siden 2005, og markerer derfor nu afslutningen på en flot og glorværdig æra med at tilbyde -25% på hele AW15 sortimentet.

Marc Jacobs startede sit eget mærke i 1986 og har i en lang periode også været chefdesigner for Louis Vuitton. I 2001 lancerede han subbrandet Marc by Marc Jacobs, som er en billigere linje end Marc Jacobs.

Læs også: #PrayForParis: Modebranchen mindes (også) ofrene i Paris

Tilbuddet gælder fra mandag den 16. november kl. 12 til og med søndag den 22. november.

Så “Be the first and the last to have a Marc of the past”…

Happy hunting!

Juicy Couture tracksuit udstilles på britisk nationalmuseum

I starten af 00’erne var det dengang luksuriøse Juicy Couture tracksuit den uofficielle hverdagsuniform – især hvis det blev stylet med et par lækre Ugg støvler. Sættet kom i et væld af farver, materialerne frotté eller velour (mh!) og ofte med ordet ‘Juicy’ broderet lige over numsen. Endnu finere blev det, hvis ordet var limet på med blinkende similisten. 

Læs også: Er du på fornavn med din nye it-taske?

Især i USA var tracksuitet en kæmpe succes – både celebrities og den populære high school-pige bar sættet med stolthed. Men sidste år erklærede brandet, at de ville lukke alle Juicy Couture-butikker grundet dårlig omsætning, og nu er det kun muligt at få fingrene i et af de lækre tracksuits på stormagasinet Kohl’s’ udsalgshjemmeside. 

Men det behagelige sæt har alligevel været en stor del af modens historie – og til foråret åbner Victoria and Albert Museum i London en ny udstilling, som får titlen ‘Undressed: A Brief History of Underwear’. Sammen med antikke korsetter, underbukser fra 1800-tallet og en gennemsigtig kjole båret af Kate Moss i 1993 bliver det pink Juicy Couture tracksuit fra 2004 også en del af udstillingen.

Læs også: Set på Instagram: De mest ‘grammede beautyprodukter

Vi har samlet nogle af de ikoniske celebs, som elskede Juicy Couture – lige fra Paris Hilton i 2004 til Kim Kardashian i 2012…

Psst…klik eller swipe dig igennem billederne.

#PrayForParis: Modebranchen mindes (også) ofrene i Paris

Fredag den 13. november 2015 blev en dag, som verden aldrig glemmer. En dag, der ramte os lige i hjertet og en dag, som vi altid vil se tilbage på med fortvivlelse og sorg.

Her på ELLE-redaktionen går vores tanker til Frankrig i denne triste tid, og særligt til de ofre og pårørende i Frankrig, der blev ramt af denne frygtelige tragedie fredag den 13. november 2015. 

Herhjemme har tusindvis af danskere vist deres sympati og medfølelse for ofrene for terrorangrebet i Paris, hvor bl.a. 20.000 danskere mødte op til mindeceremonien ved Den Franske Ambassade søndag d. 15. november kl 17 i København.

Et andet sted, hvor danskerne og resten af verden har tilkendegivet deres tanker, sympati og medfølelse weekenden over, er på de sociale medier. Hashtagget #PrayForParis er indtil videre blevet brugt mere end 6,1 millioner gange på Instagram.

Udover at Paris for mange mennesker er lig med byernes,- og kærlighedens by – så er Paris også hjemby for mange de største modehuse og modeskabere verden over, og derfor en by, der har en helt særlig plads i modebranchens hjerte. 

I respekt, sympati og medfølelse for ofrene for angrebene i Paris, har vi her på ELLE.dk samlet et udvalg af billederne, som modebranchen har delt verden over i løbet af weekenden.

Se de fine #PrayForParis-billeder og følelsesladede kommentarer i galleriet nedenfor.

Dagens drømmekøb… Rochas pumps

Dagens drømmekøb er et par vilde sko, som helt sikker vil vække opsigt til weekendens fester. ELLEs moderedaktør er i hvertfald faldet pladask for disse skønheder, som hun drømmer om skal flytte ind i hendes skoskab.

Læs også: Jennifer Lawrence falder, men rejser sig med stil – igen!

Om skoene siger Josephine:

“Wow, de er for vilde de her sko! Til festkjolen eller bare et par jeans, der stumper – disse må virkelig gerne flytte ind i mit skoskab!”

Find skoene til 10.000 kr. lige HER!

Psst… Tjek galleriet, hvor Josephine har samlet sine fine november-favoritter!

Dagens stiltip: Tilføj en festlig accessory på en nem og billig måde

ELLEs stylingredaktør Mie Juel er faldet for den klassiske sløfe i håret. For ja, den er super klassisk, men kan styles på alverdens måder – fra det helt romantiske til det cool og rå. Det handler bare om et vælge det rigtige materiale og smide et kontrastfuldt outfit på.

Læs også: 4 tips til karrierekvinden, der gerne vil leve sundt

Om stiltippet siger Mie Juel:

“De bedste stylingtip er nogle gange dem, der ikke koster en krone. Som f.eks. dette… et silkebånd bundet i håret. Nogle vil måske mene, at det er for tuttenuttet, men stylet med noget råt, f.eks. en ruskindsjakke bliver det søde tonet ned. Og så kommer det også helt an på hvilken type bånd, du vælger…  du kan jo vælge et læderbånd frem for dette i chiffon.”

Følg Mie på Instagram HER og tjek galleriet, hvor hun styler den oversize herreskjorte på 5 forskellige måder.

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.