Set på Instagram: Bedårende blogger-babyer

I ELLEs april-nummer, der er på gaden nu, er temaet ”WWW”  og du kan blandt andet læse om det digitale spejl. Vi har derfor på ELLE.dk sat os for at dykke lidt ned i tendensen med blogger-babyer. 

Mange bloggere er generelt vant til at dele alt med med deres følgere og alle, der kigger med. Men en ny tendens, som må siges at tiltrække både positiv og negativ feedback, er de små børn og babyer, der bliver delt på de sociale medier.

Tendensen er stigende, men den deler også vandene, for imens nogle bloggere blot deler løs af billeder af deres små hjertebørn, har andre bloggere den holdning, at de små guldklumper ikke skal være en del af det digitale spejl. 

Men een ting er sikker; de trækker ‘følgere’ og ‘likes’, så både hunde, katte og cupcakes har svært ved at følge med.

Læs også: Brud på budget: Asos lancerer brudekollektion

Blogger babyer er altså ved at blive en helt naturlig del af den digitale verden, og de er da også bedårende! Så vi forstår skam godt de mødre, der sidder derude og ikke kan lade være med at blære sig lidt med det vidunder, hun har sat i verden. 

I galleriet har vi samlet nogle af de aller sødeste og mest bedårende blogger-babyer, vi kunne finde, til dig der også har et svagt punkt for michelin-arme, pastelfarver og hundeøjne.

OBS! Cuteness alert… Hvis du ikke allerede er en smule skruk, så er der risiko for at blive det, når du klikker dig igennem galleriet.

Psst… brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Saks Potts holder lagersalg – spar op til 80%!

Er du (også) vild med Saks Potts’ fine og farverige pelsunivers, og vil du gerne have fat i de fine styles med rabat?

Så skal du med, når det danske brand afholder lagersalg, hvor du kan spare helt op til 80%!

Hvornår: d. 13 marts 2016, klokken 10.00-15.00

Hvor: Kafbar, Antonigade 9, København

… Er du generelt vild med lagersalg? Så se med i galleriet, hvor vi har samlet en liste over alle forårets bedste lagersalg!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Spar 25% på alt hos Custommade – kun i dag!

Så er der gode nyheder til alle shoppelystne kvinder!

Custommades flagship-butik i indre København fylder 1 år fredag den 11. marts 2016, og dét skal selvfølgelig fejres!

Derfor kan du hele fredag den 11. marts spare 25% på alle varer i butikken i København og på Custommades webshop.

Butikken ligger på Christian Ix’s Gade 5, 1111 København K, og hvis du foretrækker at shoppe online, skal du blot bruge koden Birthday ved betaling. 

Tilbuddet gælder kun fredag den 11. marts 2016.

… God shoppelyst!

 

Annonce | Modeuge-stil: Sådan styler du dit ur

De sidste mange uger har der stået modeuger på programmet for ELLEs moderedaktion, og efter at have overstået Copenhagen Fashion Week gik turen til Stockholm, New York, Milano, London og Paris. 

Udover at ELLEs modeteam har set et hav af smukke A/W 2016-show fra de største interantionale designere, har de også båret et hav af forskellige looks – når der står modeuge på programmet, er hver dag nemlig lig med et nyt look.

Én af de accessories, som ELLEs moderedaktion var særlig begejstrede for under de internationale modeuger, var armbåndsuret, som altid kan pifte et look op. 

Under de internationale modeuger blev en del af moderedaktionens looks derfor piftet op med et chikt Triwa-ur, og i galleriet kan du se moderedaktionens 8 bud på forskellige måder at style Triwa-uret på.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Shoppeguide: 10 fine forårssandaler

Når varmen på et tidspunkt kommer, står vi forberedte og klar i vores fine sandaler, og byder forår og sommer velkommen! 

Derfor er vi allerede nu gået på udkig efter et par helt særlige af slagsen, der skal kickstarte vores sommerfødder.

Læs også: Her skal du shoppe second hand online

Sandaler er et absolut musthave til sommeren, og kan kombineres på tusindvis af måder.

Brug sandalerne til lette sommerkjoler, denimshorts eller festlige looks – der er intet bedre end at hoppe i et par gode sandaler efter nogle timer i høje hæle.

Vælg en sandal med tyk sål og brede remme for et sporty look eller kør den klassisk og feminin med spinkle remme og sarte farver. 

Tag forskud på sommeren, og forelsk dig i et – eller flere – par i galleriet nedenfor.

Psst…klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.

Frederikke Toftsø: Sådan holder jeg mig sund

26-årige Frederikke Toftsø står bag modebloggen Fredesblog.dk, hvor hun blogger om alt fra mode til skønhed og rejser, og er samtidig studerende på uddannelsen ‘Digital Design and Communication’ – og så elsker hun at træne!

I samarbejde med Sara Jin Smidt, også kendt som HealthySkinnyBitch, har vi sludret lidt med Frederikke om hendes forhold til sundhed og træning i hverdagen. 

Vi har bedt hende om at færdiggøre ni sætninger om sine trænings – og sundhedsvaner, og nedenfor kan du blive klogere på, hvordan Frederikke Toftsøe holder sig sund…

Læs også: Kasper Garnell: Sådan holder jeg mig sund

Navn: Frederikke Toftsø

Alder: 26

Profession: Blogger på Fredesblog.dk og stylist. 

En sund hverdag er… En hverdag hvor jeg har tid til at dyrke motion – træning er lidt min præmie i en travl hverdag. Når jeg tager mig tid til det, så føler jeg mig uovervindelig og fyldt af energi resten af dagen. 

Den bedste måde at starte hverdagen på… Jeg har et ekstremt stort behov for at være alene og ikke forholde mig til andre mennesker. Så jeg står helst tidligt op og går en lang tur med min hund og drikker en kop sort kaffe. Derefter dyrker jeg en times hotyoga eller en løbetur. Så er jeg fyldt med energi og har nået at tænke lidt over tingene og vigtigst af alt – nået at få min kaffe.

Jeg træner… Reformer, hotyoga og cardio core intervaltræning hos Senses Hotyoga, og så løber jeg med Adidas Runners of Copenhagen en gang om måneden samt et par ekstra løbeture hist og her… Og så træner jeg også styrketræning 1-2 gange om ugen. 

Jeg finder inspiration til sundhed og træning… Hos mine venner og veninder som deler min interesse. Vi mødes og løber eller laver anden træning og udveklsker erfaringer og oplevelser. Nogle af mine veninder er yogainstruktører, mens en anden er løbetræner og personlig træner – og det er altid spændende at høre deres tanker omkring træning. Jeg elsker at træne, men forsøger at have et afslappet forhold til det. Jeg gider ikke stresse mig selv for at nå til træning, eller slå mig selv oven i hovedet, hvis jeg ikke når det. 

Jeg spiser aldrig… Ligesom med træning, så prøver jeg at have et sundt og afslappet forhold til mad. Så der er som sådan ikke noget, jeg af princip ikke spiser. Jeg har dog skåret gevaldigt ned i mit kødforbrug, da jeg ikke kan forsvare at spise kød hver dag. Jeg forsøger så godt jeg kan at undgå soyaprodukter og frisk komælk. Så har min krop det bedst.

My guilty pleasure er… Uhh jeg tror ikke på guilty pleasures. Jeg spiser, hvad jeg vil, når jeg vil. Min krop ved, hvad den har brug for – så det lytter jeg til. Og jeg ved godt, hvornår den prøver at snyde sig til pommes og pizza… 

Mit bedste sundhedstip er… Dyrk så meget motion du kan – det gør dig glad. Få masser af søvn. Spis god mad, der gør dig i godt humør.

Hvis der var 25 timer i døgnet, ville jeg… Gå lidt længere ture med min hund og træne hver dag.

I 2016 vil jeg… Løbe mere med min løbeklub. Det gør mig glad, og jeg elsker at være ude i naturen.

Vil du gerne læse endnu flere sunde tips fra seje og sunde danskere?

… Så stay tuned og følg med på siden, når vi om en uge stiller skarpt på en ny person, der vil dele ud af alle sine gode tips til træning og sundhed.

Annonce | Få friheden tilbage med Peugeot 308

Med Peugeot 308 får du friheden tilbage!

Uanset hvilken 308’er du sætter dig ind i, om det er din egen eller en leje-, låne- eller vennebil, gør du den til din ved at koble din unikke mobiltelefon til, og straks har du adgang til din musik, dine podcasts, dine lydbøger, dine kontakter og dine billeder.

Eneste ulempe? Du får lyst til at køre en omvej, hver gang du sætter dig bag rattet!

Peugeot 308 har med sit særlige i-Cockpit modtaget prisen for årets smukkeste interiør, hvilket blot er endnu en ting, der tæller op ved den chikke Peugeot 308!

Peugeots chefdesigner, Gilles Vidal, fortæller om tankerne bag det særlige ‘i-Cockpit’: ”nøgleordet for 308 er intuitiv. Vi ville skabe den ideelle førerplads, hvor føreren ikke behøver at tænke over indretningen.”

Men hvad er Peugeots ‘i-Cockpit’ egentlig?

Det er en 9,7” stor touchskærm med 6,9 GB hukommelse, som giver intuitiv adgang til en lang række funktioner og apps, der fås til enhver Peugeot 308.

Via et tryk på skærmen kan du fx regulere varmen i bilen, finde kontakter i telefonbogen, ringe op til dine venner og familie via Bluetooth, køre dine billeder som slideshow… og ikke mindst; skifte din musik alt efter dit humør.

Få endnu mere at vide om Peugoet 308’eren og alle de smarte muligheder, som den chikke bil indeholder – det er altsammen noget, der kan give dig friheden tilbage! … Og hvem ønsker ikke det?

Her skal du shoppe second hand online

Måske kender du følelsen af endelig at have fået fat i sæsons udsolgte sko, eller følelsen af et godt Isabel Marant køb til den helt rette pris.

Kender du den følelse, så kender du helt sikkert også til det fantastiske second hand-univers, der bugner af gode fund til gode priser. 

I ELLEs April nummer der er på gaden nu med temaet ‘www’, har vi taget et ekstra kig på online favoritter, og deler tips til gode second hand shoppe muligheder. 

Læs også: Brud på budget: Asos lancerer brudekollektion

Genbrug er mere populært end nogensinde, og med tanke på miljøet er det bestemt en tendens vi ser vokse sig større og større. 

I vores digitaliserede verden er second hand også til at finde online, og flere og flere websites åbner op for second hand-universet til manges glæde!

Hop ind på Danmarks største modebazar Trendsales, og oplev en verden med alt fra H&M til Louis Vuitton, eller går du måske udelukkende efter luksusvarer, så er Vestiaire Collective lige sagen! 

Én kvindes fejlkøb kan hurtigt blive en anden kvindes drømmekøb, og der er masser af penge at spare!

Tag et kig i galleriet, hvor ELLE guider dig til de bedste online second hand shops.

Psst…klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.

Her er de kendisser, du skal følge på Snapchat lige nu

I månedens LLE magasin ”WWW’ (april 2016)’, kan du blandt andet læse artiklen om det digitale spejl, hvor vi ser på den digitale virkelighed og de mange nye trends, der fødes i det digitale univers. 

Du kan læse om selviscenesættelse på Instagram og sociale medier baseret på visuel kommunikation, og i den forbindelse har vi set lidt nærmere på Instagrams konkurrent, Snapchat, som har åbnet nye døre og muligheder i forhold til digital kommunikation og selviscenesættelse. Man kan vel nærmest sige at Snapchat er det Instagram startede med at være, nemlig hundrede procent “instant” med lige-nu-og-her (næsten!) uredigerede billeder.

Den fagre verden af sociale medier har gjort det muligt for os at skabe et særligt visuelt bånd, der næsten kan gå hen og føles som et digitalt venskab til eksempelvis kendisser, vores idoler eller personer, vi finder spændende og inspirerende. 

Snapchat er et af de sociale medier, som gør det muligt at skabe visuelle forhold og venskaber til personer, vi egentlig ikke kender personligt. Snapchat skiller sig ud fra de lignende sociale medier, såsom Instagram, fordi det er mere levende og personligt i sin facon. Flere og flere stjerner, kendisser og offentlige personer fra hele verden, har taget Snapchat til sig, og gjort det til en foretrukken kommunikationskanal, hvor de giver deres fans og andre mulighed, for at få et eksklusivt indblik i deres hverdag og liv, på en så personlig og levende måde, at selv Instagram ikke kan følge med. 

Læs også: Emoji-epidemi: Kendisser med Alison Lou-smykker

På ELLE-redaktionen har vi sammelignet vores Snapchat-konti og samlet en liste over de vigtigste kendisser og personer, som vi synes, men bør følge lige nu.

Psst… hvis du ikke allerede følger os på Snapchat (ELLEdanmark), så gør da lige dig selv den tjeneste at begynde at gøre det! Vi kan godt nok ikke lægge billeder op fra Justin Biebers private fødselsdagsfest, ligesom Kylie Jenner, eller videoer op fra Oscar-uddelingens afterparty, ligesom Lady Gaga… Men vi kan til gengæld give dig et indblik i hverdagen på ELLE-redaktionen med alt fra stilettter og løbesko til modeuger og ELLE Style Awards.

Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet og se vores yndlings-snapperes “hemmelige” snap-navne.

Brud på budget: Asos lancerer brudekollektion

Den britiske mode-webshop, Asos, lancerede, den 7. marts 2016, deres første brudekollektion nogensinde. 

Siden Asos blev grundlagt i 2000, har de arbejdet sig op i retailer-branchen og står i dag som en af de stærkeste og mest populære spillere på markedet indenfor online mode-shopping. 

Nu har Asos taget skridtet videre, og ført virksomheden til nye og lidt mere romantiske dimensioner, og skabt deres egen brudekollektion.

Du kan nu bladre dig igennem det ene guddommeligt smukke brude-item efter det andet, både fra Asos’ egen, nye kollektion, samt en masse andre mærker, og lade drømmene flyde frit. Det er jo ikke forbudt at drømme lidt… vel? 

Læs også: Så meget kostede Beyonces ‘Formation’-garderobe

Omend du er en af de heldig kartofler, der allerede har fundet prinsen på den hvide hest, og har en glitrende ring på fingeren, eller du stadig er på udkig efter the one, så er den nye brudekollektion et kig værd. 

Du kan se nogle af de smukke dress-me-in-white-items i galleriet, og se hele Asos’ brudeudvalg lige her

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Se Helena Christensen som frontfigur for nyt dansk velgørende designprojekt

Helena Christensen har teamet op med danske Christine Headwear, og er fronfigur for nyt unikt designprojekt til støtte for kvinder, der lider af hårtab som følge af kritisk sygdom. 

Christine Headwear blev grundlagt i 2003, og er specialiseret i hovedbeklædning til kvinder, der lider af hårtab. Kollektionerne er udelukkende fremstillet i naturligt materiale med garanti for ikke skadelige stoffer og bygger på komfort og æstetik. Hovedbeklædningen er særligt udviklet i tæt samarbejde med kvinder, der lider af hårtab grundet kritisk sygdom, for at sikre at designet og pasformen til hver en tid dækker kvindernes behov. 

Om samarbejdet udtaler Tine Fuglsang, grundlægger og salgs- og produktdirektør for Christine Headwear: 

“Vi er meget stolte af denne særlige kampagne med Helena Christensen og Look Good Feel Better, og vi håber, at kampagnen vil nå ud til mange kvinder, der kæmper med både de fysiske og følelsesmæssige bivirkninger, der er forbundet med at tabe håret på grund af en kritisk sygdom. Vores headwear er skabt til kvinder, som har et særligt behov for beskyttelse, og vi er stolte over at skabe moderne og danskdesignet hovedbeklædning, som får kvinder til at føle sig feminine samtidig godt tilpas. Det er en stor ære at få et respekteret og internationalt stilikon som Helena til at formidle denne meget følsomme mission i sine egne to headwear-designs. Vi håber virkelig, at kampagnen vil inspirere kvinder, som lider af hårtab, til at føle sig bedre tilpas og mere selvsikre.”

Helena Christensen og Christine Headwear har sammen skabt en kollektion bestående af et tørklæde og en turban fremstillet i blødt og organisk bambusviskoe med botanisk print.

Kollektionen bliver forhandlet i 13 lande verden over via Christine Headwears forhandlere og grossister. Alt overskud fra kampagnen doneres til Look Good Feel Better, som er et gratis, ikke-medicinsk og mærkeneutralt program, der har til formål at forbedre livskvaliteten og selvværdet blandt kvinder, som er i ambulant behandling for kræft.

Om samarbejdet udtaler Helena Christensen:

“Jeg er beæret over at kunne designe disse tørklæder til kvinder, der lider af alvorlige sygdomme og som skal igennem barske behandlinger, som gør, at de vil miste håret. Jeg har altid selv elsket at gå med tørklæde om håret, og jeg har en hel samling af skønne vintage-tørklæder. Det tryk, jeg har designet, er en affotografering af et billede, som jeg har taget af et blomstrende kirsebærtræ i New York om foråret, hvor al flora og fauna folder sig ud på ny og spreder positiv energi. Jeg følte, at de grafiske grene med de små spirende blade og yndige blomster dannede et meget fint visuelt udtryk. Tørklæderne gør mig glad at se på og forhåbentlig vil de sprede glæde til de kvinder, der bærer dem.”

Tag et kig i galleriet nedenfor og se den fine kollektionen!

Psst…Klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.

Dagens drømmekøb… Gianvito Rossi sneakers

Sneakers er ikke til at komme udenom, og har fået en stor plads i modeverden!

Store navne som Chanel, Givenchy og Céline er hoppet med på bølgen om de praktiske, men fine sko som findes i et utal af varianter, hvad enten du er til et par sporty eller klassiske.  

De er absolut uundværlige i garderoben og især her til foråret! 

Læs også: Dagens drømmekøb… Oliva von Halle Pyjamas

ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, har spottet et par fine sneakers i sart rosa fra Gianvito Rossi, som hun går og drømmer om. 

Moderedaktør, Josephine Aarkrogh udtaler:

“Hvem siger at sneakers ikke kan være luksuriøse? Jeg fortsætter min hang til lyserød med disse lækre sneakers, af ingen mindre end skomesteren Gianvito Rossi. Når de ikke både er praktiske og pæne, kan man da næsten ikke lade være!?”

Dagens drømmekøb koster 3.580 kr. og du kan få fingrene i de fine sko lige her!

Psst…Blev din shoppetrang større? Så se med i galleriet nedenfor når ELLEs moderedaktør udvælger 10 marts-favoritter!

Klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.