Helena Christensen har teamet op med danske Christine Headwear, og er frontfigur for nyt velgørende designprojekt til støtte for kvinder, der lider af hårtab som følge af en kritisk sygdom. Sammen har de skabt forskellige typer headwear med botanisk print fremstillet i blød og organisk bambusviskose. Læs mere om den gode sag lige her!
Helena Christensen har teamet op med danske Christine Headwear, og er fronfigur for nyt unikt designprojekt til støtte for kvinder, der lider af hårtab som følge af kritisk sygdom.
Christine Headwear blev grundlagt i 2003, og er specialiseret i hovedbeklædning til kvinder, der lider af hårtab. Kollektionerne er udelukkende fremstillet i naturligt materiale med garanti for ikke skadelige stoffer og bygger på komfort og æstetik. Hovedbeklædningen er særligt udviklet i tæt samarbejde med kvinder, der lider af hårtab grundet kritisk sygdom, for at sikre at designet og pasformen til hver en tid dækker kvindernes behov.
Om samarbejdet udtaler Tine Fuglsang, grundlægger og salgs- og produktdirektør for Christine Headwear:
“Vi er meget stolte af denne særlige kampagne med Helena Christensen og Look Good Feel Better, og vi håber, at kampagnen vil nå ud til mange kvinder, der kæmper med både de fysiske og følelsesmæssige bivirkninger, der er forbundet med at tabe håret på grund af en kritisk sygdom. Vores headwear er skabt til kvinder, som har et særligt behov for beskyttelse, og vi er stolte over at skabe moderne og danskdesignet hovedbeklædning, som får kvinder til at føle sig feminine samtidig godt tilpas. Det er en stor ære at få et respekteret og internationalt stilikon som Helena til at formidle denne meget følsomme mission i sine egne to headwear-designs. Vi håber virkelig, at kampagnen vil inspirere kvinder, som lider af hårtab, til at føle sig bedre tilpas og mere selvsikre.”
Helena Christensen og Christine Headwear har sammen skabt en kollektion bestående af et tørklæde og en turban fremstillet i blødt og organisk bambusviskoe med botanisk print.
Kollektionen bliver forhandlet i 13 lande verden over via Christine Headwears forhandlere og grossister. Alt overskud fra kampagnen doneres til Look Good Feel Better, som er et gratis, ikke-medicinsk og mærkeneutralt program, der har til formål at forbedre livskvaliteten og selvværdet blandt kvinder, som er i ambulant behandling for kræft.
Om samarbejdet udtaler Helena Christensen:
“Jeg er beæret over at kunne designe disse tørklæder til kvinder, der lider af alvorlige sygdomme og som skal igennem barske behandlinger, som gør, at de vil miste håret. Jeg har altid selv elsket at gå med tørklæde om håret, og jeg har en hel samling af skønne vintage-tørklæder. Det tryk, jeg har designet, er en affotografering af et billede, som jeg har taget af et blomstrende kirsebærtræ i New York om foråret, hvor al flora og fauna folder sig ud på ny og spreder positiv energi. Jeg følte, at de grafiske grene med de små spirende blade og yndige blomster dannede et meget fint visuelt udtryk. Tørklæderne gør mig glad at se på og forhåbentlig vil de sprede glæde til de kvinder, der bærer dem.”
Tag et kig i galleriet nedenfor og se den fine kollektionen!
Psst…Klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.



