Få et sneak peek af Kylie Jenners nyeste kampagne for Puma

Det yngste medlem i Kardashian/Jenner familien følger trop med sine søskende, og har med seneste total udsolgte kosmetik linje bevist, at hun er lige så business orienteret som resten af familien.

Nyeste projekt falder på Puma, hvor unge Kylie Jenner i februar blev udnævnt som brandets nyeste ambassadør. 

Nu løftes sløret og dronningen af sociale medier, Kylie Jenner, har via hendes instagram postet et sneak peek af den kommende kollektion ‘Puma Fierce’. 

I kampagnen optræder Kylie iført fuld Puma outfit, og viser de nye sneakers bag samarbejdet kaldet ‘The Fierce’ – mon vi skal forvente samme hype bag dem som med Yeezy? 

Læs også: Bouchra Jarrar udnævnes til chefdesigner for Lanvin womenswear

Dog er samarbejdet ikke forløbet uden problemer, og det var bl.a. en højst utilfreds Kanye West, der modtog nyheden. 

Puma er nemlig en stor rival til Adidas, som Kanye selv har indgået samarbejde med og skabt de hypede og yderst omtalte Yeezy sneakers. Det blev derfor til en hel masse sure tweets og masser af omtale, som jo ligger så godt til familien! 

Udover familiestridigheder har vi bemærket af de nye sneakers kaldet ‘The Fierce’ ligner til forveksling Rihannas ‘Fenty sneakers’, der er skabt i samarbejde med Puma, og som blev præsenteret under New York Fashion Week – mon Rihanna også har bidt mærke i det? 

Psst..Puma Fierce udkommer d. 1. april og kan købes via Puma.com.

Tag et kig i galleriet og se et lille sneak peek fra den kommende kollektion!

 

 

Undersøgelse: Derfor er det ikke altid en fordel at være smuk

Lisa Slattery Walker og Tonya Frevert, som begge er psykologer ved University of North Carolina, har, gennem flere årtiers forskning, kunne påvise, at det ikke kun er en dans på røde roser at være smuk… Det har rent faktisk også sine ulemper!

En ældre undersøgelse tilbage fra 1975 viste, at vi har tendens til at tage afstand og bevæge os væk fra de smukke personer, når vi eksempelvis går forbi dem på gaden. Det ligger i vores natur at holde en vis distance fra det, vi respekterer og føler os intimideret af. 

Om dette fortæller psykolog, Tonya Frevert:

”At være attraktiv synes at give mere magt og plads, men til gengæld kan det gøre, at andre føler, at de ikke kan nærme sig personen.”

Se også: Gode gerninger gør dig lykkeligere

Ifølge BBC er en anden af de ulemper, som forskningen har vist, at en person kan tøve med at ansætte en jobansøger af samme køn som personen selv, hvis personen tænker, at jobansøgeren præsentere deres fælles køn mere attraktivt, end personen selv. 

Et andet eksempel på, at det kan være en ulempe at være en smuk kvinde på jobmarkedet er, at smukke kvinder, på grund af underliggende og sexistiske fordomme, sommetider bliver set som ikke-egnede til topjobbene. Hvorimod de mest attraktive mænd uproblematisk hiver de store lederstillinger hjem – på grund af deres udseende.

Det kan også gå hen og bide dig i foden, hvis du er smuk og syg. Forskningen viser nemlig også, at vi har tendens til at koble skønhed og sundhed sammen, hvilket betyder, at en læge vil prioritere at behandle mindre attraktive personer før de smukke. 

Se også: Mandagsmuse: Alicia Vikander

De to amerikanske psykologer slår fast, at disse tendenser slår rødder i vores kultur og ikke i vores biologi. Denne lidt overfladiske opfattelse af skønhed er ikke indfødt, men et udtryk af vores kulturelle idealer. 

”Vi har et sæt kulturelle idealer omkring skønhed, der kan fortælle os om nogen er attraktive – og gennem de samme idealer, begynder vi at associere det med kompetencer.” – siger psykolog, Lisa Slattery Walker i et interview med BBC. 

Psst… forskningen har dog også vist omvendte tendenser, såsom, at smukke mennesker i folkeskole-årene bliver betragtet som mere intelligente og kompetence af underviserne… Og så må vi nok også erkende, at listen af pros vidst er en hel længere end listen af cons helt overordnet set. 

Selvom der hører en række ulemper til at være smuk, kan vi vist ikke komme udenom, at der er et hav af smukke kvinder over hele verden, som, både med deres udseende og udstråling, men så sandelig også deres intelligens og personlighed, inspirerer os. 

I galleriet kan du se vores liste over 10 cool kvinder, der inspirerer os lige nu. Og ja, de er altså både intelligente og smukke alle sammen…

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

Bouchra Jarrar udnævnes til chefdesigner for Lanvin womenswear

I følge Vogue.co.uk er franske Bouchra Jarrar udnævnt til ny artistic director for Lanvin med ansvar for brandets womenswear. 

Bouchra Jarrar er 45 år og uddannet fra Dupereé School of Applied i Paris i 1994. Hun har arbejdet for store navne som Jean Paul Gaultier, Josephus Thimister og Nicolas Ghesquiére, hvilket gør hende til en noget erfaren kvinde inden for branchen.  

I 2010 grundlagde Bouchra sit eget couture mærke og forførte modebranchen med hendes fine materialer og mix af feminine og maskuline silhuetter.

Bouchra Jarrar udtaler: 

“Det er en kæmpe ære at fortsætte med at fremme Lanvin stilen, med design skabt i firmaets atelierer af hold der besidder ekstraordinær ekspertise. At tilslutte sig Lanvin møder et ønske om at udvide min kreation til bredere og mere udtryksfulde områder. Det er min hensigt at bringe Lanvin den harmoni og sammenhæng af mode designet til kvinder, en mode af vores tid.”

Bouchra kommer til at erstattte Alber Elbaz, tidligere chefdesigner for Lanvin, som var i modehuset i hele 14 år. Trods Alber Elbaz stod for både mens- og womenswear, kommer Bouchra udelukkende til at stå for womenswear. 

Læs også: Alber Elbaz forlader Lanvin efter 14 år

Lanvin executive officer, Michéle Huiban udtaler: 

“Hendes tidsløse stil falder i tråd med den stil og de værdier i vores virksomhed. Hendes talent, høje standarder og hendes øje for design og tekstiler vil bringe et friskt pust og modernitet i huset, samtidig med at respektere sjælen som det ældste couture hus i Paris, et symbol på fransk elegance .

Vi glæder os til at se mere fra det franske modehus!

Deltag i den største Ole Lynggaard-auktion nogensinde!

Den over 50 år gamle guldsmed og familieforetagende, Ole Lynggaard, får, på onsdag den 16. marts 2016, al spotlightet, når auktionshuset, Bruun Rasmussen afholder deres største Lynggaard-auktion nogensinde.

Om onsdagens auktion siger Bruun Rasmussens leder af afdeling for blandt andet smykker, Julie Gram: 

”Det er første gang vi udbyder så stort et udvalg af Ole Lynggaard-smykker på en gang. De mange smykker repræsenterer nærmest alle juvelerens kollektioner og kaster dermed lys over den store alsidighed, som de tilknyttede formgivere og guldsmede har arbejdet med. Samtidig giver auktionen et enestående indblik i historien bag et af Danmarks allerstørste brands inden for eksklusive smykker.” 

Læs også: Mød Oh! by Kopenhagen Fur-fuglene, Birdie og Tweetie

Et af auktionens højdepunkter er ”Gipsy”-ørestikkerne, som Kronprinsesse Mary har båret i flere anledninger. Ørestikkerne er i hvidguld, sølv, månesten, onyx og brilliantslebne diamanter, og er designet af Charlotte Lynggaard, som desuden vandt ‘Årets Stilikon’ ved ELLE Style Awards 2015. 

OBS! Du kan stadig nå at få billetter til ELLE Style Awards 2016! Køb din billet lige her

Se tre auktionens største højdepunkter, inklusiv ”Gipsy”-ørestikkerne i galleriet nedenfor. 

Psst… selvom auktionen er på onsdag, kan du sagtens, allerede nu, se alle de fine Lynggaard-smykker, samt give et bud. Det kan du gøre lige her

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Gode gerninger gør dig lykkeligere

Den danske bevægelse Fucking Flink, der har til formål at gøre danskerne til verdens flinkeste folkefærd, har i samarbejde med specialestuderende fra CBS og KU, lavet en landsdækkende undersøgelse om gode gerninger kaldet Flink Nationalmåling.

Flink Nationalmåling havde til formål at undersøge, om der er målbare, positive effekter af, at vi bestemmer os for at gøre en god gerning som fx det at hilse på din nabo med et smil i stedet for at trække en sur mine eller at komplimentere kollegaens nye frisure!

Næsten 1.000 mennesker deltog i undersøgelsen, og målingen viste imponerende resultater. 

Læs også: Copenhagen Architecture Festival – 7 du ikke må misse!

Efter en uges flink adfærd grinte forsøgsgruppen 16 % mere, og oplevede samtidig en stigning på 28 % i deres lyst til at flirte og en stigning på 22 % i oplevelsen af at have et godt sexliv. Testpersonernes irritationsniveau faldt med hele 29 %, mens sandsynligheden for, at de følte vrede, var 38 % lavere -og alt dette var efter blot en uge!

”Flink Nationalmåling viser, at flink adfærd øger vores mentale sundhed, gør os mere effektive og kreative, giver os mere energi og livsglæde – simpelthen gør os til lykkeligere mennesker. De gode gerninger har ikke kun stor positiv betydning for det enkelte menneske, men også for samfundet generelt”, udtaler Lars AP. fra Fucking Flink. 

Det er altså hård data der beviser, at gode gerninger gør os til lykkeligere mennesker og samtidig nedbringer vores stressniveau, og det er noget vi alle bør tænke en ekstra gang over. 

Lars AP. fra Fucking Flink udtaler:

“Hvis alle danskere foretager én flink handling hver dag, vil det nedbringe vores stressniveau og give færre fraværsdage på arbejdet. Alene dét vil være en enorm økonomisk gevinst, både for den enkelte og for virksomheder.” 

Psst..undersøgelsen viste også at en god gerning om dagen mindsker vores lyst til at pjække!

Ole Yde A/W-2016 | Beauty-snak med model Jules Wiegmann

Ole Ydes A/W-2016 show blev afholdt i Paris i Palais de Tokyos smukke omgivelser den 9. marts, og var derfor med til at runde Paris Fashion Week af på smukkeste vis med hans unikke kreationer.

ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, var med backstage som hårstylist på showet, og fik sig en snak med de to keyartister bag det edgy look.

Sidsel Marie Bøg var Key Hairstylist på showet, og fortæller følgende om looket:

“Cool, råt og elegant er de 3 keywords bag dette look. Vi ville meget gerne tilføje kant til de smukke kjoler, så hele viben blev mere edgy” , udtaler Sidsel Marie Bøg.

Det var amerikanske Tiffany Johnston fra MAC, der stod for makeup-looket, og hun fortæller, at inspirationen er hentet fra the 80’ernes ‘hardworking girls’; Et nyromantisk råt look, hvor der er absolut ingen katteøjne, Marilyn Monroe eller Hollywood over det.

Én af de modeller, som Kirstine Engell gjorde ‘edgy’ inden showet gik i gang, var Jules Wiegmann.

Under hår-sessionen med Jules fangede Kirstine den smukke New York’er model til en lille beauty-talk, som du kan læse lige her:

Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?

Mit ultimative bedste skønhedsprodukt må være grøn te! Det er fuld af gode ting og hjælper med at holde min hud ren og glødende ! Jeg drikker mindst 2 kopper om dagen.

Jeg elsker også Mario Badescu Drying Lotion ! Jeg bruger den i løbet af natten, og den fjerner rødme og irritation fra ethvert udbrud og urenheder! En rigtig lille Life saviour!

Næste er min La Roche Posay Gel Face Wash ! Den efterlader mit ansigt frisk og super ren, men er samtidig meget skånsom mod huden.

Frank body scrub! Jeg bruger den 2-3 gange om ugen på hele kroppen til at exfoliere døde hudceller og tørre pletter. Mind ben føles SÅ glatte og bløde efter shaving + Frank. You don’t even know.

Den sidste er Bioderma. Jeg bruger den efter jeg har vasket mit ansigt for at give mit ansigt noget TLC, men den er også genial som makeup fjerner.

Tag et kig i galleriet nedenfor og kom med backstage! til Ole Ydes A/W 2016-show!

Psst… klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.

Mandagsmuse: Veronika Heilbrunner

Hvis du ikke allerede har fået fingrene i denne måneds ELLE magasin, så må du da snart ikke kunne trække den meget længere. Det ville da i hvert fald være super synd, hvis du gik glip af alt fra det cool ”WWW”-univers, som april-nummeret indeholder. 

I det nuværende ELLE magasin kan du blandt andet få et eksklusivt kig ind i den tyske it-girl, Veronika Heilbrunners cool og quirky skoskab. 

”Fordi jeg er så høj, foretrækker jeg sko, der er chunky og har noget fylde. Det giver en god balance. Derfor elsker jeg hvide sko; de fanger ens opmærksomhed. Jeg er især glad for hvide sneakers, men de skal helst være rene og se nye ud.” – fortæller Veronika Heilbrunner blandt andet i interviewet. Læs meget mere om hendes favoritter og næste køb i magasinet, nr. 90. 

Læs også: Chloé præsenterer ‘Snow’ Capsule Collection med Veronika Heilbrunner

Hvem: Veronika Heilbrunner, født i 1981, München, Tyskland.

Derfor skal du kende hende:

Du er garanteret stødt på hende et par gange, men måske uden lige at stoppe op og udforske hendes særdeles stilbevidste og interessante univers, hvor mode er det altafgørende nøgleord.

Hendes stil er mildest talt sehr gut, og hun udstråler altid en enormt modebevidsthed og coolness, som det, i dagens anledning, må være tid til at hylde hende for. 

Veronika Heilbrunner har efterhånden et par gode håndfulde år på bagen i modebranchen. Først og fremmest har hun lavet en masse modelarbejde og er stadig, med sine 186 cm. og kønne ansigt, meget eftertragtet i den branche.

Derudover kan hun skrive Fashion Editor hos MyTheresa.com og Style Editor hos Harpers Bazaar Germany på CV’et, og for et års tid siden, tog hun skridtet videre og stiftede mode – og nyhedssitet, Hey-Woman.com, i en stærk og stilet duo med den tidligere Editor at Large hos Vogue Digital Germany, Julie Knolle. 

Hun er efterhånden ikke til at overse i det internationale modebillede, og alverdens streetstyle fotografer hungrer og higer efter at fange et cool snapshot af hende. Hun har været at spotte til stort set alle modeugerne i denne sæson, og vi bliver blot mere og mere vilde med hende og hendes fashionable udtryk, for hver gang, vi ser hende. 

Foruden at være international it-girl og hårdtarbejdende karrierekvinde, ses Veronika Heilbrunner også ofte leve det søde liv med kæresten, Justin O’Shea, som desuden lever og ånder den samme friske mode-luft, som hun selv gør. Justin O’Shea er Buying Director hos den internationale online luksus-webshop, MyTheresa.com, og er mindst lige så observant og fokuseret på det nyeste mode-beat, som Veronika selv. 

De to turtelduer er ofte at spotte, hånd i hånd, i det internationale streetstylebillede, hvor de får fotografernes kameraer til at blitze på livet løs. 

Vi er ELLEvilde med Veronika Heilbrunner, som forresten ofte er set side om side med den danske it-girl, Pernille Teisbæk, som du desuden også kan læse et stort interview med i det seneste ELLE magasin.

Efterhånden, som sæsonens modeuger er nået til vejens ende, er det vidst på tide at hylde en af dem, som er med hele vejen, og desuden altid deler de nyeste trends og tendenser med os. Veronika Heilbrunner – You go girl! Du fortjener ugens Mandagsmuse, og den har du hermed fået. Tillykke med det – eller skulle vi måske sige ”Glückwunsch, Veronika”?

Psst… Veronika Heilbrunner er ”the face of Sportmax resort 2016”, så hende skal vi nok komme til at se en del til igen i år. 

Læs også: Brud på budget: Asos lancerer brudekollektion

Højdepunkter:

2010: Møder den australske trendman, Justin O’Shea, i Acnes showroom i København

2012: Bliver kærester med Justin O’Shea

2013: Starter jobbet som Fashion Editor hos MyTheresa.com

2014: Forlader jobbet som Style Editor hos Harpers Bazaar Germany

2014: Flytter til Berlin med kæresten, Justin O’Shea

2014: Grundlægger mode – og nyhedsitet, Hey-Woman.com

2015: Styler A/W15 showet for Escada

Bonusinfo:

Den tyske it-girl fortæller i et interview med thefashionspot.com at, når hun virkelig skal slappe af, så forkæler hun sig selv med hjemmelavet pasta bolognese, som hun nyder i sofaen, mens hun ser Game of Thrones eller Homeland.  

Læs også: Mandagsmuse: Brie Larson

I galleriet har vi samlet en masse fine billeder af Veronika Heilbrunner til dig. Så tag et kig forbi og se nogle af hendes cool looks og hendes altid stilbevidste og gennemførte fremtoning. 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Annonce: Her spiser og shopper ELLE under modeugen i Paris

Det er næppe nogen hemmelighed, at vi her på ELLE-redaktionen er en anelse frankofile og ELLEsker alt, hvad der kan relateres til Frankrig – og særligt byernes by, Paris!

Så når kalenderen siger modeuge i Paris, glæder ELLEs moderedaktion sig altid ekstra meget.

For det er bare som om, at Paris og alt, hvad der findes af spisesteder, oplevelser og shopping i denne by, bare er en anelse chikkere, flottere og mere romantisk i Paris sammenlignet med mange andre byer … C’est tres bien! 

Se også: Vind to billetter til Paris med Air France

ELLE modeteam er lige vendt hjem efter modeugen i Paris med Air France, og det blev – vanen tro – en tur, hvor de besøgte alle deres modeugefavoritter, når det kommer til spise- og shoppeoplevelser – og dem er der allerede mange af!

I galleriet har vi samlet ELLEs modeuge-favoritter i Paris, hvor de også tipper til hvilke retter på menukortet, du ikke må snyde dig selv for!

Psst… Vind en tur til Paris med Air France, hvor du får 2 flybilletter tur/retur til en værdi af 4500 kroner. Lyder det ikke meget godt? Du kan deltage i konkurrencen lige HER!

Kunne du tænke dig at få lavet en skræddersyet guide til Paris, der passer perfekt til dine rejsebehov- og ønsker? Air France har lavet en cool feature på deres hjemmeside, hvor du ved at svare på få spørgsmål vedrørende dine feriepræferencer, kan få en skræddersyet rejseguide til din næste tur til Paris –  prøv den HER!

Mød Oh! by Kopenhagen Fur-fuglene, Birdie og Tweetie

Den danske pels-darling, Oh! Kopenhagen Fur, har netop lanceret endnu en lille pjusket skabning, til at hænge og pynte på dine nøgler, din taske eller lignende. 

Oh! by Kopenhagen Fur præsenterer et par nye, søde, pelsede venner, som efter sigende ved mere end de fleste, og ikke er blege for at dele al den seneste sladder med dig. 

Mød fuglene Birdie og Tweetie, som er skabt for at underholde dig med et selskab, der er lidt hyggeligere og blødere end så meget andet. 

Vi på ELLE-redaktionen fik lov til at lave vores helt egen lille Fluffy Friend i form af en ELLE-ing forleden. Vi døbte vores lille, nye, pelsede ven; ELLEY.

ELLEY er limited edition og det er derfor kun os på ELLE der har den (i hvert fald indtil videre), men så er det jo godt, at du kan få fingrene i Birdie og Tweetie fra starten af april. 

Se de søde og bløde ELLE-inger lige her. 

Læs også: Annonce | Oh! by Kopenhagen Fur lancerer deres SS16 kampagnefilm

Birdie og Tweetie koster hver især 1000 kr. og du kan forkæle dig selv med en af de søde pels-fugle fra April 2016, hvor de lander i butikkerne. 

Psst… kan du ikke vente helt til april? Så kan du forudbestille din nye, fluffy fugle-ven lige her

Kik eller ‘swipe’ dig igennem billederne i galleriet. 

Victoria’s Secret engel gravid!

Den unge og yndige Victoria’s Secret Engel, Behati Prinsloo, skulle efter sigende være gravid med sit første barn. 

Sammen danner smukke Behati par med pop- og rock musiker Adam Levine, der i 2014 blev gift under en romantisk vielse i Cabo San Lucas i Mexico. 

Siden da har der været børn i tankerne, og det forelskede par kan nu kalde sig kommende forældre! 

Læs også: Set på Instagram: Bedårende blogger-babyer

Flere tætte kilder bekræfter den store glæde, og har udtalt at Behati skulle være omkring tre-fire måneder henne i følge Vogue.co.uk

Med videreførelsen af gener fra det smukke forældrepar, er der er ingen tvivl om, de har en bedårende baby i vente.

STORT tillykke skal det lyde herfra! 

Tag et kig i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet Behatis bedste Victoria’s Secret øjeblikke fra catwalken!

Psst…klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet. 

Frede & Sidsel: Sådan bliver du ‘smart’ i dine Nike Cherry Blossom sneakers

Frederikke Cæcilie Toftsø og Sidsel Alling blogger på henholdsvis Fredesblog.dk ogFashionpolish.dk, og sammen har de for et par måneder siden udgivet bogen ‘SMART’. En bog, der beskriver hvordan man bliver smart – ikke købe-smart, men ægte smart!

Udover deres venskab, bogen SMART og en passion for mode og livsstil, så har Frederikke og Sidsel også dét til fælles, at de er vilde med sneakers. De to piger har begge et utal af sneakers i garderoben, og den seneste kollektion, som de begge er faldet pladask for er Nikes ‘Cherry Blossom’-kollektion.

Den nye Nike “Cherry Blossom”-kollektion, der lander på hylderne idag fredag d. 11. marts, er en hyldest til den japanske festival Hanami, hvor tusinde tusinde ad turister og lokale flokkes til landet, for at se de smukke kirsebærblomster gå i flor i løbet af foråret. 

Vi har talt med de to bloggere om deres kærlighedsforhold til sneakers, tips til styling og selvfølgelig om det at være ‘SMART’:

På billedet har i Nike Cortez og Air Max 1 fra den nye Nike Cherry Blossom-kollektion. Hvad er tankerne bag den måde, som I har valgt at style disse sneakers på?

Frederikke: Nikes Cherry Blossom Pack er super feminin og meget piget, så mit fokus var at gå i den modsatte retning. Ved at kombinere blomsterprintet med denim, hoodies og mørke farver, får det er helt andet udtryk. 

Sidsel: Blomsterprintet er meget feminint, så jeg prøvede at finde nogle mere drengede styles som herrebukser, en bomberjakke og en herrefrakke for at bryde lidt i stylingen.

Hvordan er jeres personlige stil forskellig fra hinanden?

Frederikke: Min stil er fyldt med mønstre og farver, og jeg eksperimenterer ofte med underlige kombinationer og silhuetter – hvilket ofte ender med nogle meget spændende outfits (!). Sidsels stil er meget mere klassisk og strømlinet, og det er noget, jeg ser meget op til. Det sker ofte, at vi sender snaps frem og tilbage med outfits, som vi er i tvivl om. Så kan man lige få hjælp #stylistmenogsåveninde

Sidsel: eg går egentlig lidt kedelig klædt med de samme enkle favoritter, mens Frede er mere eksperimenterende og farverig. Jeg elsker styles fra herregarderoben som suitbukser, frakke og oftest sneakers, som jeg bruger med pænere toppe, en blazer eller en blød strik.

Vil I beskrive jer selv som en sneakers-fan?

Frederikke: Jeg er bestemt en sneaker-fan! Jeg har arbejdet som indkøber i Rezet Sneaker Store i lidt over et år, hvilket kun har gjort min interesse større. Jeg elsker både at se de nye kollektioner og spændende releases, men jeg trawler også ebay for at finde helt særlige modeller.

Sidsel: Jeg har sneakers på næsten hver dag. Udover at være dødbehagelige kan de også tilføre noget casual til et look – og det kan jeg rigtig godt kan lide. Da jeg var yngre, gik jeg meget i Converse, som helst skulle være så slidte og smadrede som muligt, og nu går jeg vildt meget op i, at mine sneakers skal være rene og pæne, da jeg ellers synes, at det ser sjusket ud.

I har sammen lavet bogen ‘SMART’ og er generelt meget sammen – hvad er det, der gør, at I udgør en god duo?

Frederikke: Sidsel og jeg blev venner igennem modebranchen, og vi har altid haft en kæmpe fælles interesse for mode og styling. Da vi skrev bogen, var det bare en forlængelse af vores venskab, blogs og interesse. Derudover er vi et fantastisk makkerpar, hvor Sidsel er den der grundige type, der er sygt god til at sætte kommaer og jeg laver lister over alle de ting, vi skal nå. Det passer perfekt!

Sidsel: Vi har kendt hinanden i, hvad der føles som hundrede år, og vi har nok meget den samme humor og jargon. Derfor var det let at lave bogen sammen, selvom vi har en meget forskellig stil. Vi har prøvet at lege meget med min enkle mørke stil mod Fredes mere legesyge stil – og dét gør, at bogen bliver for alle. Da vi skrev bogen, var vi sammen næsten hver dag – så nu må vi holde en evig facebook-chat igang for ikke at savne hinanden!

Hvad betyder dét at være smart i følge jer?

Frederikke: Som vores bog også bygger på, så handler det ‘smarte’ om at være klædt på, så du føler dig godt tilpas. Det kan både være moderigtigt, men lige så vigtigt kan det være, at det er noget, der passer til din figur og får dig til at føle dig smart. Det er også en følelse, og man ved, når den er der. 

Sidsel: Smart er både dét at være moderigtig, cool og pæn i tøjet, men det er også i ordets meget bogstavelige forstand – at klæde sig på efter kropstype, klæde sig på til lejligheden og føles sig godt tilpas, så man kan yde sit bedste. 

Hvad er next step for jer to?

Frederikke: I næste uge lancerer jeg min første smykkekollektion i samarbejde med det danske brand HVISK. Jeg glæder mig virkelig til at vise dét frem, som jeg har arbejdet på i snart et år. Min fremtid bringer også en masse spændende projekter i forbindelse med mit arbejde hos Rezet Sneaker Store, hvor vi lancerer en række nye tiltag, som jeg glæder mig virkelig meget til. Vores plan er at føre SMART-universet videre – måske med en bog mere..

Sidsel: Lige nu skriver Frede sit speciale, og jeg har rigtig mange projekter på mit arbejde. Så vi har ikke noget i pipelinen fælles, men vi snakker både om en 2’er, og om hvordan vi kan føre ‘SMART ‘ videre. Lige nu glæder jeg mig mest til en ferie i New York, og til at foråret kommer til København.

Se billeder af Sidsel og Frede med de cool Nike Cherry Blossom nedenfor og se mere på nike.com

 

Spar 25% i Illums eksklusive skounivers

I marts fylder ILLUM 125 år, og i den anledning kan du spare 25% på masser af eksklusive sko i deres skoafdeling på 2. etage.

Du kan blandt andet på -25% fra luksusbrand som Gianvito Rossi, Aquazzura, Jimmy Choo, Chloé, Proenza Schouler, Kenzo, Jil Sander, Alexander Wang, Toga Pulla og Marni.

Tilbuddet gælder fra fredag den 11. til og med søndag den 13. marts!

… Happy shoe-shopping!