Kultur

Copenhagen Architecture Festival: 7 du ikke må misse!

- 09/03/2016

Danmarks største arkitekturfestival løber af stablen fra d. 9 marts 2016, og du er inviteret. Med mere end 150 arkitekturevents i København, Aarhus og Aalborg er det festivalens hidtil mest ambitiøse program, der giver en bred vifte af indfaldsvinkler til arkitekturen gennem udstillinger, debatter og filmvisninger.

Copenhagen Architecture Festival åbner dørene for tredje år i træk, med et formålet om at udforske arkitekturen der præger vores verden og om at udvide ideen om, hvad arkitektur er og kan.

I 2015 blev festivalen udvidet til Århus, og i år forgrener den sig nu også til Aalborg. Fælles for de tre byer er en stærk arkitektonisk identitet, og det vil sige, at der nu også er to lokale festivaler; Aarhus Architecture Festival (AaFx) samt Aalborg Architecture Festival (ALAFx).

Læs også: Dirty Dancing remake er på vej!

Onsdag d. 9 marts skydes Copenhagen Architecture Festival igang med rød løber og drinks i Grand Teatrets stemningsfulde biografsal og foyer. Festivalen strækker sig over 11 dage, og med sit hidtil største og mest ambitiøse program vil der være hele 150 arrangementer at deltage i. 

Kom og mød nytænkende hoveder fra ind- og udlandet, og deltag i profil arrangementer, hvor du bl.a. kan opleve kunstneren Kristoffer Akselbo, der i Nikolajs Kunsthal har bygget sig et fæstningsværk, som han vil bebo under festivalen, og se installationen ‘Tsunami Architecture’, hvor du kan opleve effekterne på arkitekturen og lokalbefolkningen af flodbølgen i Sydøstasien i 2004. Arrangementerne har en bred vifte af indfaldsvinkler til arkitekturen gennem filmvisninger, udstillinger, foredrag, byvandringer, koncerter og meget mere. 

Billetter kan købes via hjemmesiden www.cafx.dk og på de fleste visningssteder.

Standardpris ligger på 85 kr., men bemærk at visse arrangementer kan variere i pris.

I år består programmet af over 150 events og vi har, i samarbejde med ELLEs boligredaktør Mette Skjødt, samlet vores syv must-sees og anbefalinger  i galleriet nedenfor.

Psst…Læs mere og se hele programmet på Cafx.dk