Kom med ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, backstage til Ole Yde's show i Paris og læs om den lille beauty-snak hun fik med en af showets smukke modeller: Jules Weigmann...
Ole Ydes A/W-2016 show blev afholdt i Paris i Palais de Tokyos smukke omgivelser den 9. marts, og var derfor med til at runde Paris Fashion Week af på smukkeste vis med hans unikke kreationer.
ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, var med backstage som hårstylist på showet, og fik sig en snak med de to keyartister bag det edgy look.
Sidsel Marie Bøg var Key Hairstylist på showet, og fortæller følgende om looket:
“Cool, råt og elegant er de 3 keywords bag dette look. Vi ville meget gerne tilføje kant til de smukke kjoler, så hele viben blev mere edgy” , udtaler Sidsel Marie Bøg.
Det var amerikanske Tiffany Johnston fra MAC, der stod for makeup-looket, og hun fortæller, at inspirationen er hentet fra the 80’ernes ‘hardworking girls’; Et nyromantisk råt look, hvor der er absolut ingen katteøjne, Marilyn Monroe eller Hollywood over det.
Én af de modeller, som Kirstine Engell gjorde ‘edgy’ inden showet gik i gang, var Jules Wiegmann.
Under hår-sessionen med Jules fangede Kirstine den smukke New York’er model til en lille beauty-talk, som du kan læse lige her:
Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?
Mit ultimative bedste skønhedsprodukt må være grøn te! Det er fuld af gode ting og hjælper med at holde min hud ren og glødende ! Jeg drikker mindst 2 kopper om dagen.
Jeg elsker også Mario Badescu Drying Lotion ! Jeg bruger den i løbet af natten, og den fjerner rødme og irritation fra ethvert udbrud og urenheder! En rigtig lille Life saviour!
Næste er min La Roche Posay Gel Face Wash ! Den efterlader mit ansigt frisk og super ren, men er samtidig meget skånsom mod huden.
Frank body scrub! Jeg bruger den 2-3 gange om ugen på hele kroppen til at exfoliere døde hudceller og tørre pletter. Mind ben føles SÅ glatte og bløde efter shaving + Frank. You don’t even know.
Den sidste er Bioderma. Jeg bruger den efter jeg har vasket mit ansigt for at give mit ansigt noget TLC, men den er også genial som makeup fjerner.
Tag et kig i galleriet nedenfor og kom med backstage! til Ole Ydes A/W 2016-show!
Psst… klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.











