Frama har åbnet ny butik i et gammelt apotek

Det übercool designfirma Frama, åbnede d. 26. maj dørene til deres nye butik Frama Studio Store, der ligger i Fredericiagade ved Nyboder i København.

 

Bygningen, som Frama er flyttet ind i, er bygget i 1800-tallet og var tidligere hjem for St. Pauls Apotek. At der engang har ligget et apotek er stadig tydeligt, da bygningens originale træværk og arkitektoniske træk er bevaret.

 

Så hvis du har en svaghed for gamle smukke bygninger og godt design, så er Framas nye butik udent tvivl et besøg værd.

 

Udover at Frama har omfavnet stemningen fra det gamle apotek, så har de netop lanceret en sæbe- og håndlotionserie med navnet St. Pauls Apothecary Collection.

 

Læs også: 3 Days of Design: Check-in på ‘The Double F Hotel’

 

Frama har indrettet sig efter deres egne designværdier, hvor den kreative udfordring opstår i foreningen af nye og gamle elementer. 

Framas designkoncept er, at de i studiet udvikler designløsninger, der passer til ét bestemt sted, og hvor hele designprocessen udføres i samarbejde med både arkitekter og slutbrugere og med respekt for de arkitektoniske omgivelser. 

 

Frama har bl.a. stået bag indretningen af flere af de flotteste restauranter, barer og butikker i København, f.eks. Zoo Bar, Stig Ps flagship store, Gran Torino og Uformel m.fl.

 

I den nye butik ved Nyboder kan du købe Framas møbler, lamper, køkkenelementer og accessories til hjemmet, hvor det gennemgående i deres designs er solide materialer med en naturlig finish og simpel geometri.

 

Åbningstider hos Frama Studio Store 

Mandag – fredag: 11.00 – 17.00

Lørdag: 11.00 – 14.00

 

Adresse

Fredericiagade 57 

1310 København

 

I galleriet har vi samlet billeder af de lækre designs, som Frama står bag.

 

Psst… Klik eller swipe dig igennem galleriet.

 

Rihanna præsenterer solbrille-kollektion for Dior

Sangerinde, it-girl, modeikon, modeformidler, kampagneansigt – kært barn har mange navne, og for Rihanna er der i den grad noget om snakken.

Den 28-årige sangerinde bliver nemlig ved med at markere sig indenfor mode, hvor hun for nyligt har lanceret ‘Rihanna Fenty collection’ for Puma og for nyligt præsenteret en skokollektion i samarbejde med ingen ringere end Manolo Blahnik. Og nu er turen så kommet til det franske modehus Dior. 

Læs også: Kom med Mathilde Gøhler til lanceringen af Diors nye makeuplinje

Rihanna er allerede brandambassadør for Dior, og sidste år i marts blev det bekræftet, at den populære popprinsesse var blevet udpeget som ny kampagnemodel for Diors ‘Secret Garden’ kampagne. Noget som Rihanna selv betegnende som “a big deal”, da nyheden kom ud.

Efter en vellykket Secret Garden-kampagne, er det så netop blevet bekræftet, at Rihanna har designet en solbrille-kollektion i samarbejde med Dior. En solbrillekollektion, der har fået det simple, men meget signende navn for samarbejdet; “Rihanna”.

Rihanna x Dior-kollektionen har et meget anderledes og futuristisk look, men Rihanna har allerede understreget kollektionens coolness, da hun for nyligt blev spottet iført et par fra kollektionen – men ja, er alt, hører næsten alt, hvad Rihanna gør ikke også bare under kategorien cool?

Foto: @badgalriri

Du kan selv bedømme den nye ‘Rihanna’-kollektion fra Dior i galleriet, hvor vi har samlet alle kampagnebillederne af Rihanna samt alle de forskellige solbriller fra kollektionen.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem kollektionen.

Se de nye kimojis fra Kim Kardashian

Hvis du ikke allerede er klar over det, så har Kim Kardashian (selvfølgelig) sin egen app, med emojis af Kim, og ja… Kim.

Nu er der så kommet nye emojis til, og nu kan du både få Kanye-mojis og North-mojis.

Kim Kardashian teasede d. 31 maj sine instagramfølgere ved at vise nogle af sine nye emojis, og dagen efter udkom de så i hendes opdaterede kimoji app.

Siden appen udkom i 2015, er der sket en væsentlig opgradering på grafikområdet. Opløsningen på de nye kimojis er langt bedre, men de er til gengæld også blevet meget større end de første emojis, Kim lancerede med sin app. De har ikke længere emoji-størrelse, men minder nu mere om billeder.

 

En video slået op af Kim Kardashian West (@kimkardashian) den

1. Jun 2016 kl. 3:48 PDT

 

Det sjoveste ved version 3.0 af Kims app er uden tvivl introduktionen af små gifs, naturligvis kaldet Kimogifs, der er ret så frække! 

Hvis du køber Kim Kardashians officielle kimoji app, så får du adgang til mere end 500 forskellige emojis, plus at du nu også får det helt nye kimogif tastetur med i købet! 

 

En video slået op af Kim Kardashian West (@kimkardashian) den

1. Jun 2016 kl. 1:03 PDT

 

Hvem har ikke brug for en emoji med Kim, der laver sit mest skøre Kris Jenner ansigt eller en smilende kanye-moji?? 

Hvis du føler, at du har brug for mere Kardashian i dit liv, så koster appen 16 kr. og du kan købe den i Appstore her

 

En video slået op af Kim Kardashian West (@kimkardashian) den

1. Jun 2016 kl. 8:49 PDT

 

I galleriet har vi naturligvis samlet både de gamle og de nye sjove kimojis!

Fars Dag – Få inspiration til den perfekte gave

Er din far også verdens stærkeste og sejeste af alle de mænd, du kender? Så er det bare med at give ham lidt ekstra opmærksomhed og forkælelse på Fars Dag som i år er søndag den 6. juni. 

Der er bare lige ét problem, som vi nok allesammen kan skrive under på, og det er, at det godt kan være svært at finde gaver til mænd generelt.

Især dét at købe en gave til sin far, som bare aldrig mangler noget, og altid kun ønsker sig sokker eller underbukser, kan være lidt af en udfordring.

Men fortvivl ikke; på Fars Dag fortjener alle fædre at blive forkælet med en fin gave – også selvom de ingenting mangler eller ønsker.

Læs også: Spar op til 70% når Munthe holder kollektionssalg

Så er din far ham, der altid glemmer at stille p-skiven, har brugt det samme bælte lidt for længe, eller kunne han bare godtrænge til en ny duft eller skjorte?

Så skal du kigge med i galleriet, hvor vi har samlet den ultimative gave-guide til dig  med 20 lækre gave-ideer til din far på Fars Dag.

Hør demoerne fra Victoria Beckhams hemmelige hip hop album

Victoria Beckhams solokarriere blev aldrig rigtig noget hit, og istedet valgte hun at gå modens vej. Hvilket i dag har ført til, at hun er en yderst anerkendt designer. Men den kære Vic har altså også bare super god stil, så vi er rigtig glade for, at hun valgte at følge sin passion for mode frem for musikken.

Læs også: Victoria Beckham: ”Min mikrofon var ofte slået fra”

Efter opløsningen af pigegruppen Spice Girls, har Victoria dog angiveligt indspillet et hip hop album, der aldrig er blevet udgivet. Albummet, der blev lavet i 2003 sammen med Roc-A-Fella’s Damon Dash, har titlen ’Come Together’.

Heldigt for os, så er i alt 17 demoer fra albummet nu blevet lækket på nettet, og alle kan derfor få lov at høre Victoria synge i en helt anden genre end den, vi normalt kender hende fra.

Vi har udvalgt nogle af demoerne som vi synes du skal lytte til. Så kan du selv vurdere, hvorvidt du synes, at Victoria Beckham er en street hip hop artist, eller om hun skal holde sig til at være stilikon og designer…

Vi må nok indrømme, at vi helst ser Victoria fokusere på mode fremover, men sjovt er det da!

Her er de demoer, vi synes, du lige skal tjekke ud.

“That Dude”

“So Cold”

“He’s My Lover”

Kendissernes bedste selfie-øjeblikke

Selvom kendisserne hver dag får taget et hav af billleder i forbindelse med film, modeljobs, reklamer – eller af de evige paparazzi-fotografer – skræmmer det dem ikke fra at bruge masser af tid på at tage det ene selfie efter det andet.

De hotte celebrities tager selfies sammen med venner, familie og fans. Om det er med fokus på den klassiske trutmund, den sjove dobbelthage eller det helt store Hollywood-smil, så hersker der ingen tvivl – de kendte ved, hvad de gør!

Læs også: Spar op til 70% når Munthe holder kollektionssalg

Og selvom vi allesammen på den ene eller anden måde er lært op i kunsten at tage et selfie, så gør det vel ikke noget lige at få lidt tips fra de profferne i Hollywood.

Vi har derfor samlet nogle af de bedste selfie-øjeblikke fra kendisserne gennem tiden, og du kan glæde dig til alt fra Kim Kardashias trutmund, David Beckham version af et ‘sexy-face’ til hvordan hotte Chaning Tatum førsger at charmere sig ind i hjerterne på alle sine kvindelige følgere med et selfie. 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Spar op til 70% når Munthe holder kollektionssalg

Står du og mangler nyt til sommergarderoben? Hvis du vil gøre en god handel og samtidig få fat i denne sæsons styles fra Munthe, så tag til deres kollektionssalg fra den 2. til den 3. juni og spar helt op til 70%!

Udover kollektionsprøver, vil det også være muligt at få fingrene i showpieces og unikke prøver. 

Kollektionssalget foregår i Munthes flagship store, der ligger i Grønnegade 10, 2. sal, 1107 København K.

Åbningstider:

2. juni: 10.00 – 18.00

3. juni: 10.00 – 17.00

De tager både imod Dankort og kontanter.

Du kan se kollektionssalgets facebookevent her.

God shoppelyst!

Foto: PR

 

 

Set på Instagram: Stig ombord på Diors Cruise Show

Det var en overdådig affære, da Dior i går d. 31. maj fremviste deres Cruise kollektion 2017 på Blenheim Palace i Oxfordshire, England. 

 

De smukke sale i paladset dannede rammerne for Diors Cruise Show, hvor de kendte var troppet op for at se de nye spændende kreationer fra det franske modehus.

 

Showets stjerne må siges at være modellen Bella Hadid, der gik på catwalken for Dior. Bella havde også taget sin kæreste, The Weeknd-sangeren Abel Tesfaye, med som støtte. Han så bl.a. ud til at hygge sig gevaldigt med sin sidemand, skuespilleren Kate Beckinsale, under showet. 

 

Læs også: Her er det nye ansigt for Dior Beauty

 

De inviterede gæster til Diors Cruise show blev behandlet særdeles godt og i ægte herskabsstil. De blev som en fin detalje hentet i Dior-taxaer, der var dekoreret med det samme mønster, som pryder den ikoniske ‘Lady Dior’-taske.

 

Som om det ikke var nok, så blev alle gæsterne transporteret til Blenheim Palace i et Dior tog. Ja, du læste rigtigt, Dior havde deres eget tog til den særlige anledning. Toget var inspireret af Englands overklasse i gamle dage, og var indrettet med bløde stole, stoflamper og fin porcelæn. I toget blev der serveret te for gæsterne, og naturligvis bar togkonduktørerne speciallavede Dior-uniformer!

 

Gæstelisten var fyldt med kendisser bl.a. Carine Roitfeld, Kiernan Shipka og Kate Beckinsale.

Vi har samlet de bedste Instagram-øjeblikke fra Diors Cruise Show 2017 i gallereiet nedenfor.

Psst… Klik eller swipe dig igennem galleriet.

Kate Moss x Equipment: Se topmodellens kollektion her

Den verdenskendte model Kate Moss har nu, sammen med det franske mærke Equipment, der især er kendt for skjorter og mens wear-inspirerede designs, designet en tøjkollektion, som lanceres den 2. juni 2016.

Læs også: Set på Instagram: Stig ombord på Diors Cruise Show

Kate Moss har tidligere arbejdet sammen med Equipment, hvor hun poserede som kampagnemodel i deres SS16 kollektion, og nu ser hun frem til, at vise verden den nye Equipment kollektion, der (selvfølgelig) har fået et vaskeægte ‘Kate-twist’: 

“Equipment stod for alle t-shirts, men jeg designede dem om og fortalte om dem om mine tanker i forhold til printet og hvordan lommerne skulle se ud. Jeg kan godt lide at være en del af at designe noget. Tøj er min ting. Jeg kan lide at tale om det, røre ved materialerne og se, hvad der føles rigtigt.” udtaler Kate Moss til Vogue US.

Den nye kollektion fra Kate Moss x Equipment består af fine skjorter, bukser med bred vidde og kjoler, der alle kommer i forskellige smukke farver og prints. Især guld, sort, rød, hvid, sort og leopard-printet går igen i kollektionen.

Kate Moss er selv frontfiguren for kampagnen, og har sammen med skuespilleren Susie Cave lavet en lanceringsvideo til Kate Moss x Equipment kollektionen.

Se den her:

Kate Moss x Equipment-kollektionen er tilgængelig fra den 2. juni 2016 på net-a-porter.com

Psst… Hvis du er lige så vild med skønne Kate Moss, som vi er, kan du allerede nu glæde dig til, at ELLEs august-nummer kommer på gaden – her kan du nemlig læse et eksklusivt interview med skønne Kate Moss.

Se den fine Kate Moss x Equipment-kollektion i galleriet nedenfor…

Gå sommeren i møde med fine sko fra Bianco

Sommeren er endelig over os, og vi anbefaler, at du går den stilsikker i møde med nogle af sæsonens fineste tendenser på skofronten.

En af de tendenser, der gør sig gældende på sko- og sandalfronten denne sommer er, at skoene skal være kraftige og markante som kontrast til det lette og spinkle sommertøj. Noget som alle de chunky sandaler med spænder eller fine cutout-loafers, som vi ser denne sæson kan hjælpe med på fineste vis.

Noget af det bedste ved at finde sko til sommeren er, at man kan ændre look på et splitsekund udelukkende ved at skifte fra høje til lave hæle eller fra åbne sandaler til lukkede sko. Det er med andre ord kun fantasien, der sætter grænser.

Vi har udvalgt en masse forskellige sko til sommer fra Bianco, hvor du både finder inspiration til de høje hæle, de chunky sandaler, cutout-støvletten og et par farverige lædersko i en af sæsonens it-farver, gul.

… Hvilket par vælger du?

 

 

Her skal du feste: Guide til de fedeste gadefester under Distortion

Det er 15. gang, at gadefestivalen Distortion afholdes i Købehavn. Festivalen er en fejring af det københavnske natteliv med musik, fest og glade dage i Københavns gader.

 

I år varer Distortion i alt fem dage – fra onsdag d. 1. juni til søndag d. 5. juni. Vi har lavet en lille oversigt over seks gadefester, du skal tage til. 

De fleste fester starter kl. 16.00 og slutter kl. 22.00, og hvis du stadig er i festhumør efter dagens mange gadefester, er der naturligvis også en masse efterfester til Distortion Club.

 

Fra kl. 21.00 – 05.00 kan du tage til afterparty på flere af Københavns spillesteder såsom Culture Box, Rust og Søpavillionen. Du kan se hele programmet for Distortion Club lige her.

 

Onsdag – Streetparty på Nørrebro

 

Onsdag er det Nørrebro, der står for alle festlighederne, så hvis du har tænkt dig at tage omkring bydelen efter arbejde, men endnu ikke er sikker på, hvor du skal tilbringe dine timer under onsdagens gadefester, har vi her lavet en lille guide med fester for enhver smag. På Nørrebro vil dagens gadefester være placeret omkring Sankt Hans Torv, Dronning Louises Bro og den centrale del af Nørrebrogade.

 

Læs også: Max Factor og ELLE guider til årets hotteste festival-look

 

Party starter – Red Bull Music Academy x Distortion

Hvis du har haft en lang dag på jobbet, kan du passende tage fordi Red Bulls gadefest på Nørrebrogade 110, og være med til at sætte gang i en af de største gadefester, hvor bl.a. S!vas og Kesi optræder. Festen byder desuden på artister fra mange forskellige genrer og lande. Du kan læse mere på facebookeventet her

 

Afslapning i det grønne med Distortion x Alabama Social – The Soul Food Picnic Party

Hvis du ikke lige er i humør til at starte dagen ud i det tempo, så er stemningen ved Dronning Louises Bro mere afslappet. Alabama Social inviterer med deres DJ’s og fried chicken til en picnic-inspireret Distortion chillout-fest med soulmusik. Festen finder sted ved græsarealet ved Dronning Louises Bro og Sortedam Dossering fra kl. 16.00. Se facebookeventet her.

 

Caribisk karneval med Københavns Karneval and Supa Soca Bass – Carnival Fete

Hvis du ikke er så meget til høj bas og elektronisk musik, men gerne vil danse, så kan du tage et smut til Caribien og danse farverig samba med Københavns Karneval og Supa Soca Bass. Den eksotiske fest foregår på Blågårds Plads kl. 16.00. Der vil være live optræden med caribiske kunstnere og ægte karnevalstemning. Se facebookeventet her.

 

Læs også: Sådan holder du dig sund på festival

 

Torsdag rykker Distortion til Vesterbro, hvor vi også har fundet tre gadefester, du med god grund kan tage til.

 

Torsdag – gadefester på Vesterbro

 

Fest og farver med Copenhagen Pride

Hvem vil ikke gerne feste med Copenhagen Pride, når de fantastiske drag queens fylder gaderne? Det bliver med garanti den mest farverige fest under Distortion, når Copenhagen Pride holder fest i Flensborggade. Se mere her.

 

Kampvognen er tilbage med Apropos Live X Street Party Distortion Vesterbro 

DJ-kollektivet Apropos Live ruller den velkendte Klashy kampvogn ud på Dybbølsgade, hvor de har i sinde at bæse deres publikum væk med god lyd. Se mere på facebookeventet her.

 

Stor gadefest med TooManyLeftHands

TooManyLeftHands inviterer til gadefest to dage i streg. Onsdag i Indre By på Vor Frue Plads, og torsdag på Vesterbro ved Sønder Boulevard. Normalt foregår festen ved Nørrebros Runddel, men i år rykker den tilbage til København K. Festen varer, i modsætning til de andre gadefester, helt til kl. 23, så hvis du liiige vil have det sidste med, så er det her stedet. Der er mellem 25 og 30 DJs på programmet, så musik kommer der ikke til at mangle. Du kan læse mere om festen her.

 

Alle gadefesterne er helt gratis, men du kan købe et Distortion-armbånd til 100 kr. og støtte oprydningsarbejdet, så der forhåbentligt vil blive afholdt Distortion i mange år frem!

 

Læs også: Her skal du spise til Distortion 

 

Fredag og lørdag – ø-fester på Distortion Ø

 

Fredag og lørdag foregår festivalen udelukkende på Distortion Ø, der er placeret på refshaleøen. Her fortsætter festlighederne weekenden over med flere store koncerter. Fredag er festen fra 16.00 – 03.00 og lørdag fra kl. 18.00 til 06.00. I modsætning til gadefesterne, så kræver adgang til Distortion Ø, at du har et Distortion Pass.

Hvis du kun vil ind én af dagene, så koster det  mellem 325-375 kr. og hvis du vil ind begge dage, koster det 425 kr. i alt. 

 

Der er selvfølgelig mange flere fester under årets Distortion, og du kan se hele programmet på Distortions hjemmeside her.

 

Så er der vidst ikke andet at sige end god fest! Og naturligvis give de obligatoriske festivalråd: Husk solcreme, håndsprit, at drikke rigeligt med vand og at være søde mod hinanden. 

Her skal du spise til Distortion 2016

Så er det nu, at det sker! I dag, onsdag den 1. juni, starter gadefestivalen, Distortion, i de københavnske gader – noget, vi garanteret ikke er de eneste, der har set frem til!

Sommeren er for alvor over os, og vejret kan næppe love bedre end det er tilfældet til Distorion. Ja tak! 

Men vi ved alle, at sulten kommer snigende i løbet af de lange festlige dage med sol, drinks, musik og dans.

Vi har derfor valgt at lave en ‘Distortion madguide’ til dig, der stadig gerne vil spise lækker mad, selvom der er festival-stemning i luften.

Læs også: Her skal du feste: Guide til de fedeste gadefester under Distortion

Du kan blandt andet besøge ‘Bæst’ i Guldbergsgade på Nørrebro, ‘Bakken’ på Vesterbro ‘eller finde ‘The Organic Boho’ foodtruck, der serverer lækkert vegansk mad både til Nørrebro-gadefesten onsdag og til Vesterbro-gadefesten torsdag.

I galleriet har vi samlet et overblik til dig med alle de lækreste mad-steder til Distortion 2016. Vi har opdelt galleriet i de tre Distorton-placeringer; Nørrebro, Vesterbro og Refshaleøen, så du nemt får et overblik over, hvor du kan få stillet din sult.