De 19 sødeste øjeblikke fra vores yndlingspar i Hollywood

Vi må ærligt erkende, at vi er kommet i det romantiske hjørne her på ELLE-redaktionen.

Vi har nemlig været i gemmerne og fundet nogle af de sødeste Hollywood-par gennem tiden og udvalgt deres sødeste og mest mindeværdige øjeblikke fra deres Instagram-profiler. 

Læs også: 10 romantiske citater fra mandlige celebrities

Om du er i et forhold eller ej, så er det helt normalt, at du sandsynligvis får en lille snert af jalousi, når du du bladrer galleriet igennem. For der er altså bare et eller andet helt vildt romantisk over det, når to celebrities finder hinanden og har et vaskeægte ‘moment’ sammen.

Så bliv blød i knæene og varm om hjertet, når vi har fundet de 19 af sødeste Instagram-kærligheds-øjeblikke fra kendispar gennem tiden. Du kan blandt andre glæde dig til at se det nygifte par Ciara og Russell i et sødt bryllups-moment, øjeblikket hvor Kanye West friede til Kim Kardashian, ‘Modern Family’-skuespilleren Niel Patrick Harris, der deler et sødt ferie-øjeblik med sin kæreste og Justin Biebers repost på Instagram, hvor han kysser Selena Gomez.

… Awww, det er cute, hva?

Skønhedsredaktørens 10 juli-favoritter

I juli-nummeret af ELLE var teamet Cheap’n’chic, og derfor har ELLES skønhedsredaktør Anne P. fundet sine 10 juli-favoritter, der ikke vælter budgettet.

Selvom produkterne er til at betale, betyder det ikke, at du går på kompromis med kvaliteten – tværtimod.

Se ogsåSkønhedsassistentens 10 festival-favoritter

Du kan bl.a. se hvilke makeup-produkter, som Anne P. har kastet sin kærlighed på i denne måned.

Se med i galleriet, hvor du finder 10 budgetvenlige beautyprodukter og skønhedsredaktørens små tips til dit sommerlook.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.

Frederik & Mary i australsk Vogue: Se de smukke billeder af parret

Hvis der er ét udenlandsk magasin, du skal investere i denne sommer, er det uden tvivl Vogues august-nummer, som landede på hylderne den 11. juli 2016.

På forsiden af australsk Vogue denne måned finder du nemlig vores helt egen Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, herunder en eksklusiv modeserie af Kronprinsparret og deres børn i deres hjemlige rammer på Amalienborg i København, skudt af den ikoniske modefotograf Mario Testino.

Udover at australsk Vogue kan bryste sig af at være Kronprinsesse Marys hjemland, så er interessen for Mary også stor på baggrund af hendes indsats for en bæredygtig modebranche og hendes kamp for bedre rettigheder til kvinder, hvor hun i denne forbindelse for nyligt var vært for kvindekonferencen Womens Deliver i København.

Se også: Derfor er Kronprinsesse Mary et stilikon

Det er australsk Vogues Editor-in-chief, Edwina McCann, som har mødt Frederik og Mary og deres fire børn på Amalienborg i København, og selv henviser Edwina McCann til det danske ord “ildsjæl”, når hun skal beskrive Kronprinsesse Mary:

“På dansk findes ordet ‘ildsjæl’, som groft kan oversættes til at betyde “en person med en ild i deres mave”, og Kronprinsessen er netop en ildsjæl, der brænder for en sag og som har magten til at gøre noget”, skriver Edwina McCann i en artikel på Vogue.com.au, der giver et sneak peek på det interview, som findes i august-nummeret af australsk Vogue. 

Der er derfor ingen tvivl om, at australsk Vogue er lige så interesseret og fascineret af Marys engagement i blandt kvinders rettigheder og kampen for ligestilling, som vi er herhjemme. 

Læs også: Kronprinsesse Mary i front for kvindekonferencen ‘Womens Deliver’

Derfor er en del af interviewet med Kronprinsessen også fokuseret omkring Marys engagement indenfor disse områder, hvor hun blandt andet udtaler:

“Jeg ser min rolle som en, der skal være katalysator for at bringe mennesker og relevante aktører sammen. For at vi kan løse nogle af de mest presserende udfordringer i verden, er vi nødt til at stå sammen og overveje de sociale , miljømæssige og økonomiske aspekter og arbejde sammen på nye og innovative måder – måske med mennesker og organisationer, som vi ikke tidligere troede, at vi kunne arbejde sammen med (…) Jeg prøver, i så høj grad som det er muligt, at bruge den platform, jeg har bygget op gennem årene, til at tale for og arbejde for styrkelsen af kvinder og deres rettigheder som mennesker”.

Du kan læse det fulde interview med Frederik og Mary og se den smukke billedserie, skudt af Mario Testino, i australsk Vogue, som netop er kommet på gaden. Du kan også downloade magasinet til din iPad her.

Australsk Vogue har allerede løftet sløret for nogle af billederne fra den smukke billedserie af Kronprinsparret og deres børn på Instagram, og vi har samlet dem alle i galleriet nedenfor.

Min and, min kanin, min skat – hvad kalder du din kæreste?

I hele verden viser vi vores kærlighed ved at kalde vores bedre halvdel noget sødt eller kærligt, og der er utallige kælenavne at vælge imellem – det ene sødere end det andet …

En nylig undersøgelse fra datingsitet eDarling har afsløret, hvad vi europæere kalder vores udkårne i stedet for hans eller hendes rigtige navn.  

Der findes virkelig mange søde, sjove, fjollede og sjældne kælenavne i verden, og du er måske selv én af dem, der har fundet på noget mere originalt og personligt end at kalde din kæreste for ’skat’. Ellers kan du hente inspiration fra resten af Europa, for her giver vi dig de mest populære kælenavne.

Se også: Dét hedder de kendte i virkeligheden

I Frankrig er det ikke unormalt at kalde sin kæreste for ’min and’ eller ’min kanin’.  Det er nok fordi associationen til de søde dyr giver et godt billede af, hvor glade vi er for vores kæreste. I så fald er det heller ikke underligt, at det mest brugte kælenavn i Ungarn er ’killing’. Tilgengæld kan franskmændene også finde på at kalde hinanden for ‘ma puce’, der betyder ‘min loppe’ og som nok er det mindste dyr, du overhovedet kan sammenligne din udkårne med.

Der findes naturligvis også nogle knapt så dyre-relaterede kælenavne, som du nok allerede kender. Danmark og Storbritannien, Irland, Schweiz, Østrig og Tyskland har noget tilfælles. Vi er nemlig lige kedelige, når det kommer til opfindsomhed, og vi er derfor alle tilhængere af at bruge det samme navn til vores kærester, nemlig ‘skat’. I Tyskland siger de ’schatzi’, i England ‘darling’ og i Irland ’baby’.

Vores naboer i Sverige og Norge er enige med Tjekkiet og Polen om, at kalde deres kæreste for, ja, ’kæreste’. Mere simpelt og præcist kan det nok ikke blive.

Se også: 19 manderoller, vi (og vores læsere) altid vil have et crush på

I Spanien er de lidt mere kreative og og langt mere romantiske, for her er det mest populært at kalde hinanden for ‘min himmel’. Andre spanske navne er ‘min sjæl’ og ‘mit liv’. Flertallet af franske par kalder deres udkårne for ’mit hjerte’, hvilket nok ikke kommer meget tættere på at udtrykke det, som vi egentligt gerne vil sige – mere romantisk bliver det vist ikke … 

Det sjoveste af de mest populære kærestenavne er nok Finnernes. De siger nemlig ’mit guld’, når de skal kalde på deres partner. Om ikke andet, så er det i hvert fald originalt, da det ikke ser ud til, at dette kælenavn er udbredt i andre europæiske lande. Det nærmeste vi danskere kan komme er nok ‘min guldklump’, som vi oftest bruger om vores børn.

Måske har du allerede fundet på dit eget unikke kælenavn til din kæreste, men her på ELLE-redaktionen overvejer vi i hvert fald lidt at finde på et nyt kælenavn til vores kærester efter at have opdaget, hvor uoriginale vi danskere er med vores ‘skat’ …

I galleriet giver vi dig det store overblik over de mest populære kæreste-navne i Europa.

Cecilie Lassen: Derfor er hun et stilikon

Derfor skal du kende Cecilie Lassen: 

Hun er modig, nysgerrig og har god stil – Cecilie Lassen har formået at gå nye spændende veje og gribe forskellige muligheder, når de har budt sig – hun ser fremad istedet for bagud, selvom hun mistede det eneste liv, hun kendte. Derfor har vi valgt at sætte fokus på hende og hendes historie, som en inspiration til alle, der står over for et af livets krumspring.

Da hun var 4 år, begyndte Cecilie Lassen at danse ballet, og hun var overbevist om, at det var det, hun skulle resten af sit liv. Fra hun er 16 år, danser hun ballet på Det Kongelige Teater, hvor hun er godt på vej til at blive en kæmpe stjerne. Bl.a. vinder hun i 2005 Reumerts Talentpris. Ved siden af balletten er hun model hos bureauet Unique Models.

Men efter 24 år i dansens tegn, sætter en permanent hofteskade en stopper for karrieren som professionel balletdanser, og tvinger den 30-årige Cecilie Lassen til at lægge dansen på hylden. Hun beskriver selv den afbrudte karriere som en ulykkelig kærlighedshistorie, men ikke desto mindre vendte hun nedturen til en ny karriere som freelancer, der allerede har bragt hende langt.

Det skemalagte balletliv blev byttet ud med en mere ‘almindelig’ tilværelse, der bl.a. har budt på jobbet som paneldeltager i DR2s ‘Smagsdommerne’, værtsrollen på ‘Danmarks Næste Topmodel’, dommertjansen på ‘Danmark har Talent’, jobs som meddesigner for Won Hundred og diverse modeljobs.

Læs også: Derfor er Gun-Britt Zeller et stilikon 

Som 31-årig møder Cecilie Lassen sin nuværende kæreste, Silas Bjerregaard, der er sanger i bandet Turboweekend. Hun møder ham på en semi-blind date, der er sat op af en fælles kammerat. Kaffe bliver til øl, der bliver til middag, der bliver til fest og ender i et kys. Daten blev starten på ægte kærlighed, for parret blev nemlig gift i efteråret 2016.

Cecilie Lassen kan udover tøjdesigner, model og balletdanser m.m. også skrive skuespillerinde på CV’et. Hun har nemlig hovedrollen i kærlighedsfilmen ’De standhaftige’, der handler om en balletdanser og en elitesoldat, der forelsker sig. Cecilie Lassen har fået overvældende ros for sit skuespil, eftersom det er hendes debut som skuespillerinde, og fordi hun ikke er uddannet skuespiller. 

Hvem:

 

Cecilie B. Lassen, født 20. oktober 1981. Opvokset på Østerbro i København.

Højdepunkter:

1999 – Bliver optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole

2000 – Bliver ansat i Corps de ballet

2002 – Er i mandebladet M!

2005 – Vinder Reumerts Talentpris

2010 – Når sin karrieres højdepunkt med hovedrollen som Teresina i Bournonvilles ’Napoli’

2012 – Må stoppe sin balletkarriere pga. en permanent hofteskade

2013 – Møder kæresten Silas Bjerregaard via en fælles ven

2013 – Er en del af dommerpanelet i programmet ’Smagsdommerne’ på DR2

2014 – Designer sin første ud af tre tøjkollektioner i samarbejde med brandet Won Hundred (Won Hundred x Cecilie Lassen ACT 1, 2 og 3)

2015 – Er vært på ’Danmarks Næste Topmodel’ sæson 6

2015 – Bliver forlovet med kæresten Silas Bjerregaard på en ferie til Ibiza

2015 – Er en del af dommerpanelet i ’Danmark har Talent’ på TV2

2016 – Har sin filmdebut i kærlighedsfilmen ’De standhaftige’, hvor hun spiller en balletdanser.

2016 – Blev gift med Silas Bjerregaard i september

2017 – Fødte sønnen Alvin 

Bonusinfo:

Cecilie Lassen har ikke droppet balletten helt, for hun drømmer om en dag at komme tilbage til Det Kongelige Teater og undervise eller instruere ballet. Det ser ud til, at Cecilie Lassen kan mestre alt, hun sætter sig for, og det har vi stor respekt for. 

I galleriet har vi samlet billeder af den skønne Cecilie Lassens bedste stiløjeblikke.

Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.

Sif Jakobs Jewellery hædret ved Britisk awardshow

Den 29. juni blev det danske smykkebrand Sif Jakobs Jewellery hædret med en flot pris til det prestigefyldte awardshow, UK Jewellery Award.

Se også: Se Freja Beha i Michael Kors nye kampagne

Awardshowet er den førende begivenhed inden for smykkebranchen i England, hvor Sif Jakobs Jewellery vandt prisen i kategorien ‘Brand to Watch’, hvor Sif Jakobs Jewellery kunne være stolte af, at være det eneste danske brand i kategorien.

Det er ikke tilfældigt, at Sif Jakobs Jewellery har vundet den flotte pris, men et resultat af hårdt arbejde og flotte salgstal. Ifølge dommerne, vandt Sif Jakobs Jewellery på baggrund af sin store vækst:

”I denne konkurrenceprægede kategori, var dommerne på udkig efter et brand, der har vist konstant vækst siden start og specifikt i de seneste 12 måneder. Med dette i tankerne, har det danske mærke Sif Jakobs Jewellery udmærket ved at ‘være et godt eksempel på vækst’, samt at udvikle sig til et brand der nu er ‘godt kendt på det britiske marked'”.

Se også: Her er ELLE-redaktionens opskrift på den perfekte sommerfest

Der er ikke noget at sige til, at grundlægger og designer hos Sif Jakobs Jewellery, er stolt af denne præstation – omend noget overrasket:

”Jeg blev helt overrasket, da vores navn pludselig blev råbt op, og vi skulle på scenen foran ca. 1000 mennesker for at modtage prisen.  Men vi har slet ikke nået målet med vores smykkemærke på det Britiske marked endnu, vi er kun lige begyndt. Jeg er stolt af mit team og alle vores samarbejdspartnere, der har hjulpet til og arbejdet hårdt for, at vi nu har modtaget denne prestigefyldte pris” fortæller Sif Jakobs.

Sif Jakobs Jewellery har ambitioner om at fordoble antallet af forhandlere i Storbritannien og Irland i 2016. I så fald kan smykkerne fra Sif Jakobs Jewellery købes mere end 1.000 forskellige steder i Europa.

Vi ønsker Sif Jakobs Jewellery stort tillykke med den fine pris og håber, at brandet når deres mål.

 

 

Se Freja Beha i Michael Kors nye kampagne

Dette efterår handler det om at lave et statement med dit tøj og dine accessories – I hvert fald hvis du spørger designeren Michael Kors.

Hans to nye kampagner, ‘Michael Kors Collection’ og ‘MICHAEL Michael Kors’, viser tydeligt, hvordan fjer, kæder, tweed og pels er de glamourøse hovedingredienser i hans seneste Michael Kors Collection, der har den danske Freja Beha som kampagnemodel.

Se også: Skagens nye butik har Europas dyreste adresse

Det er ingen mindre end den verdenskendte billedskaber Mario Testino, der har skudt de smukke kampagnebilleder til begge Michael Kors kampagner, og på bedste vis fanger Testino den luksuriøse jet-set stemning i billederne.

Freja Beha fremviser de mange statement styles, fra den nye kollektion, på bagsædet af en vintage luksusbil, hvor Beha giver den 70’er inspirerede kollektionen et moderne touch.

Selv har Michael Kors udtalt følgende om sin nyeste og modige kollektion:

”Denne sæson smider vi regelbogen ud … Fra flirtende fjer til tweed – det handler alt sammen om individuel stil og tøj med personlighed”.

Den nye kampagnes udtryk falder i tråd med tidligere sæsoners kampagner, der portrætterer en kvinde, der rejser med stil.

Se også: Her er den danske topmodel, som Leonardo DiCaprio dater

Michael Kors anden kampagne for MICHAEL Michael Kors fejrer brandets arv ved at vende tilbage til New York. Mario Testino har fanget den helt rette stemning ved at fotografere modellerne Emmy Rape, Romy Schonberger og Sven de Vries i en helikopter over Manhattans skyline.

Det samlede billede giver følelsen af 70’ernes glamourøse jetsetterliv, med fokus på luksuriøse teksturer og silhuetter. 

Du kan se nogle af de flotte billeder, fra begge kampagner lige her.

Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.

ELLE guider: 20 film, du skal se denne sommer

Sommerferien står for døren, og endelig er der bedre tid til afslapning og hygge. Læs med her, hvor vi guider dig til 20 film, som vi synes, du skal se i din sommerferie – uanset om du er på farten eller derhjemme.

Lige nu har du en oplagt mulighed for at se alle de film, du har lyst til – du får nemlig to måneders gratis Viaplay med i købet, når du abonnerer på ELLE. Tilbuddet gælder også abonnementer på alle andre magasiner hos Aller Medier som f.eks. Femina og IN, Mad og Bolig, Psykologi og Isabellas (Normalt koster 2 måneders Viaplay 178 kr.).

Abonnerer du i dag, så får du et kæmpe udvalg af alt lige fra film til serier og dokumentarfilm, hvor og hvornår det passer dig. På Viaplay er der noget for enhver smag til både børn og voksne.

Med Viaplays nye offline-funktion, er du sikret en oplevelse uden afbrydelser, og uden behov for internetadgang. Du kan nemlig på forhånd gemme dine eller børnenes favoritter i Viaplays app, og se film og serier på ferien, eller når i er på farten. 

Når du er abonnent hos Aller, får du som en del af dit abonnement gratis adgang til 2 måneders underholdning hos Viaplay.

De første to måneder koster ikke noget, og herefter kan du frit afmelde abonnementet, hvis du ikke vil beholde det. Der er ingen binding. Gør du ikke noget, når de to måneder er gået, fortsætter det automatisk til 89 kr./md. Tilbuddet er gyldigt til og med d. 1. juni 2017. Tilbuddet gælder for nye Viaplay kunder, dvs. hvis du allerede har Viaplay, kan du desværre ikke benytte dig af dette tilbud.

Sådan aktiverer du dine 2 gratis måneder hos Viaplay:

Hvis du vil benytte muligheden for at se film og serier på Viaplay gratis i 2 måneder, skal du blot gøre følgende:

1. Køb din ELLE abonnementpakke hos os på Aller (eller en anden abonnementpakke her)

2. Du modtager automatisk en servicemeddelelse fra os via email med din rabatkode

3. Følg vejledningen i emailen og så er du i gang

Vi har været på Viaplay og fundet 20 film, som vi synes, du skal se i din sommerferie.

I galleriet har vi samlet alt lige fra de bedste tøsefilm, som du kan se med veninderne, til komedier og mere actionprægede film, som også kærester kan være med på – kort sagt, så er der noget for enhver smag! 

Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.

Marie Thomsen: Her er mine 5 bedste tips til bryllups-makeup’en

Står sommeren i brylluppets tegn, og vil du gerne have lidt tips til den perfekte bryllups-makeup samt et par do’s and dont’s?

 

Så er denne guide lige noget for dig! lige læse med her, når Key Makeup Artist, Marie Thomsen, giver sine 5 bedste tips til, hvordan du forbereder sig bedst til den store dag, når det gælder makeup’en. 

 

Udover at Marie Thomsen er en af de dygtigste makeupartister i Danmark, så var hun også nomineret til ‘Årest Makeup Artist’ til ELLE Style Award 2015.

 

Læs også: Få beautylooket: Stilsikker sommerbrud

 

Se også: 9 ting du ikke skal tage på til bryllup

 

Få Marie Thomsens 5 bedste tips til bryllupsmakeuppen og do’s and don’t inden den store dag:

 

1. Mit vigtigste tip er, at du skal begynde at forberede din hud allerede i ugerne op til festen. Drik masser af vand, spis sund mad, pas dine sengetider, få trænet og husk at rense, fugte og pleje din hud hver dag. 

 

2. Sørg for at det er dig, som stråler og bær makeuppen og lad ikke makeuppen overskygger dig. Det samme gælder for håret. Det samlede udtryk skal understøtte din personlighed.

 

3. Brug en vandfast mascara i tilfælde af glædes tårer. Jeg er vild med Maybelline Lash Sensational Waterproof.

 

4. Berolig eventuelle nerver og sommerfuglene i maven med yoga. Download en yoga app for at gøre det nemt. Det behøver ikke tage længere tid end 15-30 minutter på dit stuegulv. 

 

5. Husk at nyde det hele i fulde drag. Glem instagram og snapchat for en stund og bare nyd nuet. 

 

I galleriet kan du se billeder fra et af de bryllupper, som Marie Thomsen for nyligt var med til som maekupartist. Den smukke brud var Louise Ugilt, der er Nordic Senior Product Manager hos L’Oréal, og hun havde fået Marie Thomsen til at stå for makeuppen.

 

Dagens drømmekøb… Alexander Wang denimshorts

ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh, har i dag fundet et drømmekøb frem til dig, som du ikke kan undvære på din sommerferie.

Hivs du spørger Josephine er disse denimshorts fra Alexander Wang perfekte til sommerens varme dage, når du skal have luftet benene lidt i solen.  

Læs også: Shoppeguide: Sæsonens 10 sejeste bomberjakker

Om dagens drømmekøb siger ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh:

“Jeg er altid på jagt efter de perfekte denimshorts, og disse ligner nogle, der godt kunne tage den pris. Jeg vil i hvert fald gerne give dem et forsøg!”

De fine denimshorts fra Alexander Wang koster 1.675 kr. og kan købes lige HER

Vil du se flere af Josephines drømmekøb lige nu? Så se med i galleriet, hvor vi har samlet hendes 10 juli-favoritter.

 

 

Her er ELLE-redaktionens opskrift på den perfekte sommerfest

Sommeren er endelig over os, men inden vi her fra ELLE-redaktionen trækker stikket og holder sommerferie, sluttede vi selvfølgelig af med en ordentligt sommerfest.

Denne gang afholdte vi vores sommerfest til søs, hvor vi sejlede langs Københavns Havn i båden med det fine navn ‘Diva’, som var blevet lejet gennem det nye udlejningssite Boatflex.com, som er det nye ‘Airbnb’ for både. På boatflex.com kan du nemlig både udleje din egen båd, men smartest af alt: man kan leje andres både en dag, en uge eller længere tid. Smart!

Se også: Kom på eksklusiv champagnetour med Moët & Chandon

Og når der står sommerfest i kalenderen skal der selvfølgelig også en masse lækker mad og drikkelse til.

Moët & Chandon forkælede os derfor med masser af klare bobler fra deres nye Möet ICE Impérial, som er en champagne, der er specielt udviklet til at blive serveret over is, og derfor det perfekte valg, når solen er fremme og du befinder dig til søs. Moët ICE Impérial er en Demi-Sec champagne, og kan derfor karakteriseres som en sød champagne.

Læs også: Shoppeguide: Her er sæsonens 10 sejeste bomberjakker

Til de klare bobler fra Moët & Chandon havde ELLEs madblogger, Stephanie Bang, der til dagligt blogger på A Food Affair, disket op med et væld af skønne veganske salater med hummus og linser, og til dessert stod der jordbær dybbet i chokolade og kokos på menuen. Mhm, så blev det ikke bedre.

Psst… Find alle opskrifterne fra vores sommerfest på A Food Affair lige her.

Står du selv overfor en sommerfest med dine veninder, venner, kollegaer eller din familie? Så se med i galleriet, hvor vi har samlet 8 tips til, hvordan du holder den perfekte sommerfest til søs.

Få beautylooket: Stilsikker sommerbrud

Da Louise Ugilt, Nordic Senior Product Manager hos L’Oréal i Danmark, blev gift, havde hver detalje genstand været under overvejelse – ikke mindst det look, der førte hende fra kirkegulvet til bryllupsfesten, fra frøken til frue.

Heldigvis var det ikke svært at få styr på detaljerne, når key makeup artist for Maybelline New York Marie Thomsen stilsikkert omsatte moodboard, flæser og fashion-inspiration til et udtryk, der forenede Hepburn-associationer med moderne, solkysset hud og stærke bryn. 

Se også: Her er den danske topmodel, som Leonardo DiCaprio dater

Marie Thomsen var nomineret til prisen som Årets Makeupartist til ELLE Style Awards i 2015.

Her fortæller Louise Ugilt hvilke overvejelser, hun gjorde sig omkring den store dag, og hvor hun har hentet sin inspiration.

Hvordan spiller makeup og hår sammen med din kjole?

Jeg er gået efter et ’less is more’ udtryk. Kjolen har hverken perler eller pailletter og på samme måde, skulle looket være sofistikeret men enkelt. Makeuppens stærkeste elementer ligger i lineren og brynet, mens håret kun har volumen bag til og dermed understreger kjolens dybe ryg.

Hvad var inspirationen til dit brudelook?

Stilfuldt men personligt. Jeg er en klassisk type, men kan godt lide, når tøj og detaljer har et element af uforudsigelighed. Min kjole er fyldt med finurlige detaljer, som et skørt der kan tages af og en dansevenlig underkjole. På den måde kan jeg nedtone lookets mest traditionelle aspekter og slippe min indre ’dancing queen’ fri, når vi først har forladt kirken og skal indtage dansegulvet. 

Hvilke ting skal du have med i tasken  på dagen?

Vivid Matte Liquid lipstick i farven Nude Thrill, Master Precise Liner, Fit Me Powder og et lille lommetørklæde med vores initialer, som jeg har fået lavet særligt til dagen.

Something old, something new, something borrowed, something blue – hvad er dine?

Det gamle er blonde fra både min mors og min mormors brudekjoler, som er blevet vævet ind i min kjole. Det nye er min kjole og det smukke slør, det lånte er perleøreringe fra min mor og det blå er min dueblå sko fra Valentino.

Hvad er du mest nervøs for?

Jeg er ikke nervøs for noget – uanset hvad der sker, bliver det vidunderligt. Men jeg er bange for at dagen kommer til at gå alt for stærkt, og jeg ikke for nydt hvert eneste sekund fuldt ud.

Hvilket skønhedstip vil du give videre til andre kommende brude?

Fokuser på din hud! Tænk over hvad du spiser og drikker i ugerne op til, få sovet og tank op på ansigtsmasker, rens og pleje. Fugtet, sund hud er altafgørende. Og så tag dig en fridag eller to op til brylluppet. Og så snup dig en Gin & Tonic inden du går i seng aftenen forinden, så du er sikker på, at du kan sove.  

Se også: Ciara er blevet gift – se hendes smukke brudekjole fra Roberto Cavalli

Her guider Marie Thomsen dig til, hvordan du selv kan skabe det fine beautylook i fem nemme trin.

Trin 1: Vælge en foundation med et naturligt finish, som ikke virker for tung og makeuppet, fx Maybelline Fit Me Luminous & Smooth. Brug concealer hvor der er behov til at gemme rødme, sorte rander o.l. Børst T-zonen let med pudder, så du kun skinner der hvor du vil. Uønsket ’shine’ træder ekstra meget frem på billeder. 

Trin 2: Skab lette konturer ved at bruge en pudder-contour, hvis du er til det matte look og en creme contour, hvis du er til et dewy look fx Maybelline Master V Contour. Giv liv og glød med en blush i fx rose, peach eller koral. Jeg har valgt Maybelline Face Studio Blush i farven Coral Fever

Trin 3: Hold øjenmakeuppen klassisk og igen ikke for tung. Fokuser på vipper, og tilføj en lille eyeliner, som vi har gjort på Louise.  

Trin 4: Vælg en let sart farve til dine læber, som kan holde til at blive kysset på. Så står du ikke pludselig med rød læbestift over det hele – inklusiv på din nye mand. 

Trin 5: Plej dine hænder, fødder og negle med creme og negleolie op til dagen. Vælg en neglelak som passer til dit udtryk og læg den dagen inden. Vi har valgt en klassisk Essie lak i Ballet Slippers. 

Se også: Tanning-guruen Jules Heptonstall: Sådan får du en perfekt selvbruner-tan

 

De følgende produkter brugte Marie Thomsen til at skabe Louise Ugilts brudelook: 

Rens og fugt: L’Oréal Paris Pure Clay Exfo Mask, Embryolisse’ Lait Creme Concentre, Karmameju Calm Balm 02

Hud: Maybelline Dream Smooth Primer, Maybelline Fit Me Liquid Foundation, Maybelline Fit Me Concealer, Maybelline fit Me Compact Powder, Maybelline Master V Contour Maybelline Master Strobing Stick 100 & 200, Maybelline Face Studio Blush Coral Fever

Øjne: Maybelline The Nudes Pallet , Maybelline Master Precise Liquid Liner, Maybelline Lash Sensational Mascara Waterproof

Bryn: Maybelline Master Shape Brow Pencil og Maybelline Brow Drama 

Læbe: Maybelline Color Sensational Vivid Matte Liquid ‘Nude Flash’ 

Negle: Essie – Ballet Slippers. 

 

I galleriet kan du se smukke billeder af, hvordan Louise Ugilt blev klar til den store dag. Bl.a. kan du komme helt tæt på hendes brudemakeup og hårstyling.