Shopping

Dagens stiltip: Sådan styler du den blomstrede sommerkjole

- 12/07/2016

Hvem elsker ikke en smuk, blomstret sommerkjole på en varm sommerdag? Det gør vi i hvert fald, og nu har ELLEs Style Editor, Mie Juel, fundet inspiration til, hvordan du styler det sommerlige look...

Nu står ELLEs Style Editor, Mie Juel, igen klar til at give dig et stiltip, der passer perfekt til sommeren.

I dag har Mie foku på et sommerligt look, hvor især kontrasterne imellem det rå og romantiske kommer på spil.

Læs også: Dagens drømmekøb… Alexander Wang denimshorts

Vi ved alle hvor helt igennem uundværlig den lette sommerkjole er, når sommeren for alvor er over os, og solen står højt og skarpt på himlen. Mie Juel tipper derfor til, hvordan du kan style den romantiske, blomstrede sommerkjole, uden dit look bliver for fint og sødt at se på:

“Jeg ELLEkser kontraster, og denne blomstrede sommerkjole ville jeg style med et par gladiator sandaler, et par bikerstøvler eller et par ’herre’-loafers for at undgå, at den ikke bliver for “lillepige”-agtig. Med mindre du selvfølgelig skal til bryllup eller fest – så synes jeg det er helt ok at gå all in på de høje sandaler”

Psst… Kan du heller ikke få nok stiltips fra ELLEs Mie Juel? Så kig med i galleriet, hvor Mie Juel guider dig til, hvordan du styler den romantiske bondekjole.