Home / Kultur / Film og TV / ELLE guider: 20 film, du skal se denne sommer
Det er sommerferie og forude venter en masse fritid og plads til afslapning. For at gøre din sommer lidt bedre, har vi fundet 20 film, som vi synes du skal se i den kommende tid. Der er alt fra sjove chick-flicks, til kærlighedsdramaer - og naturligvis også film, som kæresten gider at se.
Sommerferien står for døren, og endelig er der bedre tid til afslapning og hygge. Læs med her, hvor vi guider dig til 20 film, som vi synes, du skal se i din sommerferie – uanset om du er på farten eller derhjemme.
Lige nu har du en oplagt mulighed for at se alle de film, du har lyst til – du får nemlig to måneders gratis Viaplay med i købet, når du abonnerer på ELLE . Tilbuddet gælder også abonnementer på alle andre magasiner hos Aller Medier som f.eks. Femina og IN , Mad og Bolig , Psykologi og Isabellas (Normalt koster 2 måneders Viaplay 178 kr.).
Abonnerer du i dag, så får du et kæmpe udvalg af alt lige fra film til serier og dokumentarfilm, hvor og hvornår det passer dig. På Viaplay er der noget for enhver smag til både børn og voksne.
Med Viaplays nye offline-funktion, er du sikret en oplevelse uden afbrydelser, og uden behov for internetadgang. Du kan nemlig på forhånd gemme dine eller børnenes favoritter i Viaplays app, og se film og serier på ferien, eller når i er på farten.
Når du er abonnent hos Aller, får du som en del af dit abonnement gratis adgang til 2 måneders underholdning hos Viaplay.
De første to måneder koster ikke noget, og herefter kan du frit afmelde abonnementet, hvis du ikke vil beholde det. Der er ingen binding. Gør du ikke noget, når de to måneder er gået, fortsætter det automatisk til 89 kr./md. Tilbuddet er gyldigt til og med d. 1. juni 2017. Tilbuddet gælder for nye Viaplay kunder, dvs. hvis du allerede har Viaplay, kan du desværre ikke benytte dig af dette tilbud.
Sådan aktiverer du dine 2 gratis måneder hos Viaplay:
Hvis du vil benytte muligheden for at se film og serier på Viaplay gratis i 2 måneder, skal du blot gøre følgende:
1. Køb din ELLE abonnementpakke hos os på Aller (eller en anden abonnementpakke her )
2. Du modtager automatisk en servicemeddelelse fra os via email med din rabatkode
3. Følg vejledningen i emailen og så er du i gang
Vi har været på Viaplay og fundet 20 film, som vi synes, du skal se i din sommerferie.
I galleriet har vi samlet alt lige fra de bedste tøsefilm, som du kan se med veninderne, til komedier og mere actionprægede film, som også kærester kan være med på – kort sagt, så er der noget for enhver smag!
Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.
Mr. og Mrs. Smith
Vi elsker filmen, fordi den var startskuddet til ’Brangelina’, som nok er Hollywoods mest elskede kendispar. I filmen spiller Brad Pitt og Angelina Jolie ægteparret, der begge har en stor hemmelighed. De er nemlig begge lejemordere, ansat af to forskellige organisationer. Filmen er pakket med action, men også humor og kærlighed og eyecandy til både dig og kæresten!
The Sound of Music
Sommer i Tyrol … Eller det er i hvert fald sommer i Østrig, hvor musicalen 'The Sound of Music' foregår i 1930erne. En musikalsk klassiker, som du kan se igen og igen. Man kan ikke undgå at elske filmens hovedperson Maria, der bliver guvernante for familien Von-Trap, hvor hun hurtigt synger sig ind i børnenes, enkemandens og vores hjerter.
The Other Woman
Filmen er en sjov fortælling om tre kvinder, der går sammen om at få hævn over den dameglade Mark. På sjoveste vis får de ham til at indse sine ugerninger. Mark spilles af altid skønne Nicolaj Coster-Waldau, som udfordres af Cameron Diaz, Kate Upton, Nicki Minaj og Leslie Mann.
Just go with it
'Just go with it' er en virkelig sjov film, hvor Adam Sandler spiller Danny, der falder for en yngre kvinde, som ved en fejl, tror at han er gift. I et forsøg på at overbevise den nye kæreste om at blive, lokker han sin assistent Jennifer Aniston til at spille hans eks-kone, der skal velsigne Dannys nye forhold. En film, der med garanti vil få dig til at grine og komme i ægte feriestemning.
Never Been Kissed
Drew Barrymore spiller den kiksede 25-årige journalist, der aldrig har haft en kæreste. Da der skal laves en historie om hendes gamle gymnasium, går hun undercover som gymnasieelev, hvor hun genoplever den hårde gymnasietid på ny, men samtidig forelsker hun sig for første gang. En virkelig sød og romantisk komedie, der går lige i hjertet.
Mænd og Høns
Den danske og skøre komediefilm om brødrene Elias og Gabriel, der ikke kan enes. Efter de finder ud af, at de er adopterede, beslutter de sig for sammen at opsøge deres biologisk far.
Hvis du godt kunne lide filmene De Grønne Slagtere og Adams Æbler, og gerne vil se Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen, så er denne film måske noget for dig, den kræver dog en god portion sort humor, og den er ikke for sarte sjæle!
The Butterfly Effect
Den unge Evan har nogle alvorlige traumer med fra sin barndom, hvor han på drastisk vis blev adskilt fra sin barndomskæreste Kayleigh. I et forsøg på at afhjælpe sit savn til Kayleigh, leder han efter svar og trøst i sine dagbøger fra barndommen, men opdager her, at han har en evne til at gå tilbage i tiden og indtage sin barndoms krop. En virkelig spændende psykologisk thriller med flotte Ashton Kutcher i hovedrollen. Den kan sagtens ses med kæresten.
Robsessed
Hvis du er vild med Twilight-filmene, så er du garanteret også pjattet med stjernen Robert Pattinson? Hvis du kunne tænke dig at komme tættere på den populære skuespiller, så skal du se den eksklusive dokumentar ’Robsessed’. I filmen får du historien om, hvordan Rob gik fra skoledreng, til model, skuespiller og sexsymbol. I filmen afsløres alt om Robs liv - lige fra hans første kys til sladder om hans medskuespillere. En film du skal se, hvis du er en ægte Twilight fan!
The Boy Next Door
En thriller med skønne Jennifer Lopez i hovedrollen som lærerinden Claire, der i et øjebliks svaghed deler en hed nat med den 19-årige nabo Noah. Det viser sig dog, at Noah ikke vil lade hende være, da hun prøver at afslutte det. John Corbett, vi kender som 'Aiden' i Sex and the City, spiller Jennifer Lopez mand i filmen. Det er en film, der med sikkerhed vil få dig helt ud på kanten af sædet.
Just My Luck
Lindsay Lohan var en gang en sød og artig pige, der lavede sjove komediefilm – én af dem er den humoristiske film ’Just My Luck’, der foregår i New York, hvor hun spiller den overheldige Ashley. Ashley er heldig med alt, hvad hun foretager sig, men en dag ændres dette fuldstændigt. Filmen er en blanding af humor og kærlighed, når det er bedst.
Romeo og Julie
Du har måske allerede set den, men Romeo og Julie er en film, der sagtens kan ses igen. Det romantiske, tragiske og actionprægede drama om to unge mennesker, der forelsker sig og må kæmpe for deres kærlighed, der ikke accepteres af deres rivaliserende familier. Romeo og Julie er en sørgelig, smuk film om ægte kærlighed.
Vicky Christina Barcelona
På en ferie til Barcelona møder veninderne Vicki og Christina den tiltrækkende kunstner José Antonio, som tilbyder sigthseeing med mere ... Filmen er et anderledes sensuelt eventyr, fyldt med passion, begær og temperament. Hovedrollerne spilles af smukke Scarlett Johansson, Penélope Cruz og Javier Bardem.
En verden udenfor
Filmen med Morgan Freeman og Tim Robbins handler om den unge bankmand Andy, der anklages for at have myrdet sin egen kone. I fængslet får han en ven for livet i en af de andre indsatte. Filmen er en rørende og livsbekræftende historie om et ægte venskab, retfærdighed og det barske liv bag tremmer.
Eventyret om Askepot
Du har garanteret set samtlige tegnefilm fra Disney i løbet af din barndom. Nu begynder klassikerne så småt at udkomme i levende live, hvilket vi voksne er ret glade for. Én af dem er historien om Askepot. I den flotte eventyrfilm får du fortællingen om Askepot – på en knapt så barnlig måde.
Fifty Shades of Grey
Hvis du ikke allerede har set den, så er det nu, du skal gøre det. Filmen, som er baseret på bogen af samme navn, er en sensuel historie om den studerende Anastasia, der indleder et meget anderledes og kompliceret forhold til den mystiske, men yderst charmerende millionær Christian Grey. En ægte tøsefilm, der passer perfekt til en regnvejrsdag med veninderne!
Fight Club
Det er en lidt barsk film, men det gør ikke noget, for Brad Pitt har bar overkrop i 80 % af filmens spilletid! Filmen handler om Jack, der efter et møde med Tyler starter en hemmelig klub med ulovlige slåskampe. En brutal psykologisk thriller om et barsk liv i undergrundsmiljøet. Din kæreste vil helt sikkert elske det, hvis du foreslår at i skal se Fight Club – selvom han nok godt kan regne ud hvorfor ...
My Super Ex-girlfriend
En komediefilm om den ensomme Matt, der forelsker sig i pigen Jenny Johnson, som han møder på et tog. På sjoveste vis finder vi ud af, at Jenny, som er spillet af Uma Thurman, slet ikke er en normal pige. Hun er nemlig suprheltinden G-Girl, som er både manipulerende og jaloux. En sjov og anderledes superheltefilm, som uden tvivl vil underholde!
Whiplash
Filmen er en barsk fortælling om den unge aspirerende jazz- trommeslager Andrew, der er blevet optaget på et meget anerkendt musikkonservatorie i New York. Her følger vi hans kamp for at blive den bedste, hvilket er en sej udfordring med den meget strenge og ambitiøse underviser, der driver Andrew ud i ekstreme situationer. Filmen giver et stærkt billede af, hvor langt nogen vil gå for succes.
Vild med Mary
Altid fantastiske Cameron Diaz spiller den smukke Mary, som opsøges af sin tidligere gymnasiekæreste, Ted, der ikke har kunne glemme hende. Men det er ikke helt nemt for Ted at vinde Mary tilbage. Vild med Mary er en hylemorsom komedie, som du skal se eller gense denne sommer.
Good Will hunting
Den er efterhånden en filmklassiker, og hvem vil ikke gerne se på flotte unge Matt Damon? I denne film er han tvunget til at få psykologhjælp pga. sit temperament. Med i filmen er Robin Williams og Ben Affleck.