Det amerikanske livsstilsbrand, Tommy Hilfger, har netop afsløret resultatet af deres designsamarbejde med Gigi Hadid, og du kan se Gigi som model for TommyXGigi-kollektionen i galleriet nedenfor.
I december 2015 annoncerede Tommy Hilfiger, at Gigi Hadid var deres nye globale ambassadør, og siden da har hun for alvor involveret sig i det amerikanske brand. Den 15. juli 2016 udkom duftkampagnen ’The Girl’, som er en parfume Gigi har udviklet i samarbejde med Tommy Hilfiger, og nu er der også en hel kollektion designet af Gigi på vej!
Den nye efterårskollektion er en såkaldt ’capsule-kollektion’, som udelukkende er til kvinder. Kollektionen inkluderer både tøj, sportstøj, sko, ure og solbriller samt duften ’The Girl’.
TommyXGigi kollektionen er ungdommelig, cool og med et romantisk touch. Og så har kollektionen selvfølgelig et maritimt look, hvilket vi kender fra ikoniske Tommy Hilfiger.
TommyXGigi-kollektionen vil for første gang blive vist for offentligheden på catwalken under New Yorks modeuge den 9. september 2016. Showet er åbent for offentligheden og kan desuden live-streames på tommy.com.
Om at være i front for duftkampagnen til ‘The Girl’, siger Gigi Hadid:
“Det er sjovt at være med i en kampagne, der er forførende, men også sorgløs og munter.”
TommyXGigi-kollektionen kan købes fra 1. september 2016 på tommy.com samt globalt i Tommy Hilfigers butikker og hos forhandlere fra den 10. september 2016.
Her kan du se eller gense den søde kampagnefilm med Gigi Hadid, for duften ’The Girl’:
Du kan se Gigi iført den nye TommyXGigi-kollektion i galleriet nedenfor og begynde at udvælge dine favoritter, inden kollektionen sættes til salg.
Den norske modeblogger, Hedvig Opshaug, har bloggen The Northern Light, og hun har fået stor opmærksomhed i den internationale modebranche. Hun har haft en ret speciel indgangsvinkel til branchen, men ikke desto mindre, har hun taget den med storm og bevist, at hun er indbegrebet af god skandinavisk stil. Hedvig er usandsynligt cool, og derfor er hun denne uges Mandagsmuse.
Hvem:
Hedvig Sagfjord Opshaug, født den 23. oktober 1981 i den norske by Narvik og nu bosat i London.
Derfor skal du kende hende:
Hun havde ingen drøm om at arbejde med mode eller for den sags skyld noget kreativt, men ifølge hende selv, ville skæbnen, at Hedvigs karriere skulle skifte kurs.
Indtil hun var 19 år, trænede og levede Hedvig som professionel alpin skiløber. Efter hun stoppede som skiløber, studerede hun matematik i 7 år i både Norge og Sverige. Straks efter hun blev færdiguddannnet, fik hun job i en bank og var frem og tilbage mellem Stockholm og London. I forbindelse med finanskrisen i 2008 valgte hun at tage en pause fra bankindustrien.
Læs også:Mandagsmuse: Gun-Britt Zeller
Hedvig tog derfor ud at rejse i et års tid, hvorefter hun bosatte sig i London og fik arbejde som model. Dette bliver hendes indgangsvinkel til den, , for hende, ukendte modebranche. To år senere starter hun sin populære blog, der på dansk betyder ‘nordlys’, som er et almindeligt naturfænomen i nordnorge, hvor Hedvig er opvokset.
De store modemagasiner, såsom Vogue, har ofte bragt billeder af Hedvig i deres streetstyle-reportager, hvilket må siges at være hendes kerneområde.
I dag arbejder Hedvig Opshaug både som blogger, freelance modestylist og fotograf, og så har hun intet mindre end 82.800 følgere på sin Instagram. Hedvig bryder sig ikke om at kalde sig selv for ‘blogger’, og hun vil derfor hellere bruge titlen ‘style influencer’, da hun gør meget op i at inspirere sine følgere med sin personlige stil. Hun er bl.a. Style Editor på Net-A-Porters ‘Style Edition’.
Én af de ting, som vi synes gør Hedvig ekstra cool, er at hendes faste accessory er datteren Hedda på blot tre år. Hedvig tager Hedda med alle vegne, fordi Hedvig gerne vil tilbringe så meget tid som muligt med sin datter.
Hedvig har bl.a. haft Hedda med til de internationale modeuger siden hun var bare 11 måneder gammel, hvor mor og datter naturligvis er klædt i fine matchende outfits.
Højdepunkter:
2001 – Begynder at studere matematik i Oslo og senere finansmatematik i Gøteborg
2008 – Forlader bankverdenen i forbindelse med finanskrisen
2009 – Flytter permanent til London og arbejder som model
2010 – Starter modebloggen ‘The Northern Light’
2013 – Får datteren Hedda Maly
Bonusinfo:
Hvis du, ligesom os på ELLE-redaktionen, er helt vild med Hedvig Opshaugs klassiske stil, så kan du faktisk shoppe items fra Hedvigs garderobe via hendes blog …
I galleriet har vi samlet en masse af Hedvig Opshaugs cool streetstyle-looks, og et par stykker af dem i selskab med hendes søde tre-årige datter Hedda.
Enhver der har haft fingrene i en ’essie’ ved, at essie er langt mere end en lak; hun er en stil, en stemning, et statement.
Brandet, der så dagens lys i 1982, har aldrig brugt ansigter i deres kampagner – det er derimod den lille ikoniske flaske, som altid har ageret hovedperson.
Men det er slut nu, for i samarbejde med livsstilsblogger Emily Salomon har essie skabt en ny kollektion af neglelakker i de fineste farver.
Vi har talt med Emily Salomon om det nye samarbejde med essie og den nye kollektion:
Hvordan vil du beskrive dit samarbejde med essie? Neglelak er uden sammenligning min yndlingsaccessory. Jeg har altid neglelak på og skifter farve flere gange om ugen. For mig er det både en fin måde at udtrykke sin stil på – der tilmed er tilgængelig for alle – og samtidig er det mit pusterum og afslapningsritual de aftener, hvor jeg laver manicure hjemme.
Hvordan var det at kuratere sin egen kollektion? Det har været skægt at tage essie-samarbejdet til et nyt niveau og selvom jeg hurtigt havde udvalgt de fleste af mine yndlinge (jeg behøvede bare at se, hvilke der stod forrest på hylden), så var det spændende at sammensætte en kollektion, der både er ‘mig’, men som også er brugbar for andre ‘essie-piger’.
Hvad er den røde tråd i kollektionen? Jeg ville have super brugbare farver med. En slags basisgarderobe, når det kommer til neglelak. Har man de 6 farver, så kan man alt. Lige fra en clean lyserød til den helt rigtige røde. Og så ser de også lækre ud sammen og der er intet i vejen for at male 8 negle i én farve og så de sidste 2 i én anden fra kollektionen.
Har du en personlig favorit i kollektionen? Det er uden tvivl ‘wicked’. Den har den helt perfekte sort-røde nuance og selvom den primært er i rotation om vinteren, så kan jeg ikke sige mig fri for også at bruge den resten af året. Den går til alt.
Og er der en “Dark horse”, der kom ind sent i forløbet, og som du nu elsker? Hvor de 5 andre farver er mere sikre og længe har været i min neglelakgarderobe, så ville jeg også gerne have en lille overraskelse med. Den blå ‘lapiz of luxury’ er min nye sommerfavorit og den ser fantastisk ud til brune hænder og fødder også her i sensommeren.
Hvordan vil du beskrive ’essie-pigen’? Hun er positiv og nysgerrig og går op i sig selv. Hun holder af detaljer og hun vil gerne afprøve trends, men er også trofast overfor gamle favoritter. Hun er til fest og bobler, men lige så meget til fordybelse med en god bog. Til acaibowls og simreretter. Storbyferie og sommerhus. Og så tager hun heldigvis ikke sig selv alt for alvorligt.
De nye essie x Emily Salomon lakker koster 99,95 kroner og kommer i 6 forskellige farver. Farver, som har hver sine karaktaristika:
I august-nummeret af ELLE kunne du, i vores modeprofil, møde de to kvinder bag det ungarnske brand Áeron, der uden tvivl er værd at holde øje med.
Chefdesigner, Eszter Áron, og hendes partner og CEO Vivien Lászlóffy, har skabt et brand, der er kendetegnet ved cool minimalistisk elegance og høj kvalitet. Vi er allerede fans og synes, at stilen passer perfekt ind i den skandinaviske ånd. F.eks. var ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh, iklædt både kjole og bluse fra Áeron på andendagen af Copenhagen Fashion Week.
Vi har talt med Vivien Lászlóffy omkring Áerons seneste projekt, ’Áeron City’, hvor makkerparet har valgt at rejse til udvalgte byer og skyde deres kollektioner i samarbejde med indflydelsesrige og kreative kvinder, der på én og samme tid repræsenterer deres individuelle by og brandet Áeron.
Áeron har allerede arbejdet sammen med fem cool og kreative kvinder fra New York (#ÁERONNewYorkers), og nu rejser Áeron videre til andre af deres favoritbyer for at finde Áerons næste city-piger.
Her kan du blive klogere på Áeron-duoens inspiration og planer for projektet, hvilke byer de har tænkt sig at besøge, og deres tanker omkring at udvide til det skandinaviske marked.
Hvordan fik I idéen til ‘Áeron City’-projektet?
Idéen opstod gennem nogle samtaler, som jeg havde med flere venner, der gerne ville involveres i brandet, da de alle arbejder inden for et kreativt felt. Da jeg i februar rejste til New York, i forbindelse med modeugen, ringede jeg til dem og sagde: ’hvorfor laver vi ikke en skydning i New Yorks gader, hvor vi viser SS16-kollektionen og jeres forskellige karakterer i et nyt lys’. Og så gjorde vi det.
Hvordan er projektet relevant for jeres brand?
Da Áeron er defineret af karakter frem for alder, ville vi virkelig gerne vise dette ved at arbejde med ‘rigtige’ kvinder, der er eksperter på hver deres område, og som er kvinder med visioner, der lever i nuet. Vores Áeron-kvinde er kreativ, åbensindet og uafhængig på samme tid, hvilket passer rigtig godt til idéen om at skyde stærke og inspirerende kvinder i vores tøj, og i vores favoritbyer rundt om i verden.
Hvilke Áeron-værdier skal city-pigerne helst repræsentere, og hvordan udvalgte I jeres fem Áeron-New Yorkere?
Kvinderne er typisk indflydelsesrige inden for deres interessefelt eller profession, og de repræsenterer billedet af #ÁERONcity-pigen. Her er idéen at reflektere vores brand-image med kvinder, som er intellektuelle, kunstneriske, kreative og som altid repræsenterer noget unikt i den by, vi skyder i. Kombinationen af unge talentfulde kvinder X Áeron er endnu engang et vidnesbyrd om, at vi designer for karakter og ikke alder. Vores gruppe af #ÁERONin X udforsker de visionære kvinder i enhver tænkelig by, der er defineret af karakter, og som repræsenterer et billede af underspillet luksus ved at lave et diskret statement med deres påklædning hver eneste dag.
Hvilke byer overvejer I til det næste projekt? København?
København er afgjort med i planerne på lige fod med London, Paris Budapest og Tokyo.
Hvor kan vi købe jeres fantastiske kollektion i Danmark?
Det er et spørgsmål til vores salgsteam, men forhåbentligt snart. Lige nu kan du shoppe på www.aeron.hu
Hvad er drømmen for brandet Áeron?
Der er mange ting, vi gerne vil opnå, men med henblik på det skandinaviske marked, så vil vi elske at se inspirerende og selvstændige kvinder gå i vores tøj i hele Skandinavien, og med tiden vil vi også gerne åbne en butik i København.
Eszter og Vivien drømmer om at klæde stilikonet Pernille Teisbæk på, da de synes, at hun er indbegrebet af Áeron-kvinden.
Vi er spændte på at følge Áerons city-projekt og se, hvem de vælger til at repæsentere deres brand på dansk jord.
I galleriet kan du se Áerons city-piger i New York iklædt deres designs, som du kan købe på deres webshop. Du kan også følge Áeron på deres Instagram-profil.
Isabeli Fontana er ikke bare gudesmuk, hun er også brasiliansk topmodel og har tidligere gået på catwalken side om side med de andre Victoria’s Secret-engle.
Nu kan man sige, at den 33-årige supermodel for alvor har trukket det lange strå. Isabeli har nemlig sagt ’ja’ til manden i sit liv, Diego Ferrero, og bryllupslokationen var noget helt særligt.
For når man er tidligere VS-engel og gifter sig med en vaskeægte sangstjerne, så skal der ikke mangle noget.
Bryllupsceremonien blev nemlig afholdt i de smukkeste omgivelser på en eksotisk privat ø omringet af strand og hav i Maldiverne.
Isabeli Fontana må siges at være vant til at skulle bære voluminøse og ekstravagante kjoler, når hun har gået catwalken. Men til brylluppet valgte hun en helt enkel og meget elegant transparent kjole designet af ’Água de Coco’ til det varme klima i Maldiverne.
Brudekjolen havde de fineste håndsyede krystaller og med den smukke og enkle brudebuket med orkideer, var Isabeli den mest drømmende og gudesmukke brud, vi længe har set.
I galleriet har vi samlet billeder fra det smukke, idylliske og eksotiske bryllup …
Det har været en uge i højt tempo for ELLE-redaktionen, men vigtigst af alt, har den budt på en masse fantastiske modeshows, events og ikke mindst skønne outfits …
Vi er allerede nået til tredje og sidste dag af Copenhagen Fashion Week, og snart går vi også efteråret i møde, hvilket er lidt trist, men til gengæld kan vi se tilbage på en uge fuld af fest og farver og se frem til en masse smukke SS17-kollektioner fra alle de dygtige designere, der viste deres kreationer frem under dette års modeuge i København.
Vi håber, at i har nydt at følge med i ELLE-redaktionens modeuge, som har været helt fantastisk. Vi glæder os allerede til næste modeuge!
I galleriet finder du de flotte outfits som ELLEs Fashion Editor, Style Editor, Shopping Editor og Digital Director har valgt at tage på til modeugens tredje og sidste dag.
Der bliver for alvor gjort op med modeindustriens normer under dette års modeuge. Modellerne minder nu mere og mere om ‘almindelige’ mennesker og behøver ikke længere være tårnhøje, være under 26 år eller for den sags skyld at være iklædt tøj til det samme køn.
Adskillige designere havde nemlig, i en eller anden forstand, valgt at rykke på den traditionelle opfattelse af ’catwalk-modellen’ under dette års Copenhagen Fashion week.
Som udgangspunkt er der ingen regler, når det kommer til mode, men alligevel har der gennem tiden været nogle retningslinjer, i tråd med tidens skønhedsideal, som flertallet har fulgt i castingen af modeller til catwalken. Én af disse retningslinjer har tidligere været, at mandlige modeller går herreshows, og at kvindelige modeller går kvindeshows. Men sådan er det ikke længere, eller sådan behøver det i hvert fald ikke at være …
Det er ikke længe siden, at vi i artiklen Kvindemodeller, som lige nu indtager modebilledet … der er mænd! skrev, at tendensen med mandlige kvindemodeller ikke var særlig udbredt endnu, men tingene er gået rigtig stærkt, og under dette års Copenhagen Fashion Week virkede designernes valg af mandlige kvindemodeller mere som en naturlig udvikling i modeverdenen frem for et forsøg på at lave oprør.
Den danske model, Vincent Beier, er herhjemme gået forrest og har vist, at man som mand godt kan være kvindemodel – også i Danmark. Til dette års modeuge i København, var Vincent Beier derfor også igen at spotte på cawalken hos Mark Kenly Domino Tan og denne gang i følgeskab med endnu en mandlig model. Herudover så vi ham også på catwalken hos Maikel Tawadros.
Men Vincent Beier var ikke den eneste mand på catwalken til et kvindeshow, og det handler heller ikke længere kun om mænd, der ligner kvinder. Hos Ganni valgte de f.eks. at fremvise to af deres SS17-looks på to mandlige modeller, der tydeligt var mænd, og hos Saks Potts gik en enkelt mandlig model også på catwalken, men uden at være klædt som en pige, og ikke fordi duoen vil kreere mandetøj …
Opgøret med kønsrollerne på catwalken findes nu derfor i flere afarter, og det er for alvor med til at rykke det traditionelle og strømlinede skønhedsideal i modeindustrien.
Alder er endnu et parameter, der også udfordres mere og mere i modebranchen. Brandet Han Kjøbenhavn er bl.a. kendt for at bruge gamle mænd i deres kampagner og kortfilm, og designeren Nicholas Nybro overraskede publikum ved at lade kendte danskere i alle aldre fremvise sin SS17-kollektion på catwalken.
Af modeller kan der bl.a. nævnes Ellen Hillingsø, Ghita Nørby, Stine Stengade og Charlotte Munck, som vi kender fra Anna Pihl. Kollektionen, der hedder ’More Than A Number’, er en kritisk kommentar til både industrien og vores tid, hvor det nu om dage er så vigtigt at være ’ung’.
Kombinationen af de mange normbrud er med til at gøre modeindustrien mere mangfoldig og åben, og det giver samtidig plads til en større kreativitet, som vi synes er forfriskende.
I galleriet har vi samlet billeder af de mange mandlige modeller, der gik på catwalken for kvindebrands under dette års modeuge i København.
Det er nu blevet sidste dag for Copenhagen Fashion Week, og ELLE-redaktion har i ugens løb set et hav af flotte modeshows fra de største danske designere.
De modekyndige damer har set med fra forreste række og er nu klar til, at fortælle dig, hvilke af de mange catwalk-looks, der indtager prisen som årets favoritlooks.
ELLEs modeteam har kastet deres kærlighed på mange forskellige brands, og selvom det er mange favoritter, så er der nogle brands, som har fået særligt meget opmærksom.
I galleriet har vi samlet 3 favoritlooks fra ELLEs Editor-in-Chief, Cecilie Ingdal, Style Editor, Mie Juel, Fashion Editor, Josephine Aakrogh, Shopping Editor, Johanne Brostrøm og Digital Director, Laura Lawaetz.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Editor-In-Chief, Cecilie Ingdal - Baum Und Pferdgarten
Baum und Pferdgarten viste en superb kollektion, der skarpt og præcist indrømmede kernen af modehusets dna med en tydelig farvepalette, feminine legesyge styles og quirky sammensætninger, der føles meget NU, men som faktisk altid har været deres. Jeg er vild med kombinationen af de cool trackpants tilsat en feminin skjortebluse. Sådan må mit forår gerne starte ...
Foto: Copenhagen Fashion Week
Editor-In-Chief, Cecilie Ingdal - By Malene Birger
Chefdesigner hos By Malene Birger Christins Exsteen slog med sit SS17-show for alvor fast, at der er en ny modedronning i byen! Hun har med respekt for modehuset stærke arv og med sin skarpe og præcise sans for at klæde kvinder på, slået en ny og mere moderne tone an. Bliv endelig ved, Exsteen!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Editor-In-Chief, Cecilie Ingdal - Mark Tan
Designikonet Mark Tan beviste endnu en gang, at han hører til helt i toppen af den danske designpyramide. Og med et stærkt miks af de florlette stoffer og de lidt tungere møbellignende materialer, fik han sit publikum til at drømme efter alt fra lange rober til slanke silhuetter.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Editor, Josephine Aarkrogh - Saks Potts
Saks Potts pigerne er ganske enkelt for seje! Selvom det kun var deres andet show nogensinde, skulle man tro de aldrig havde lavet andet. Jeg er faldet for åbningslooket båret af model (og pigernes veninde) Caroline Brasch, der opsummerer meget godt hvad det er Saks Potts kan: items der er ekslusive og overraskende, og som ser uendeligt cool ud med et par slidte jeans.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Editor, Josephine Aarkrogh - Lovechild 1979
Lovechild stod bad modeugens smukkeste show! I Glyptotekets have gik modellerne omringet af blomster mens aftensolen tittede frem... Suk! Kollektionen var lige så smuk, og jeg har forelsket mig i dette fine PJ sæt!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Editor, Josephine Aarkrogh - Fonnesbech
Fonnesbech har virkelig fanget mit øje i denne modeuge, for deres kollektion var så cool! Deres elegante, klassiske stil har fået modspil af et ørken-tema (helt ned til sandet på catwalken), der bl.a. ses i denne variant af en trenchcoat-kjole med utilitydetaljer og cut-outs. Ret lækkert!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Style Editor, Mie Juel - By Malene Birger
High five til designer Christina Exsteen. Dette er min yndlings kollektion fra hende siden hun overtog posten som chefdesigner for By Malene Birger. Elsker hele dette look - total 50's på den cool måde. Især tørklædet i halsen og de lyserøde candyfloss 'pels' sko er for cute! Jeg har lyst til at kopier dette look fra top til tå til en night out with the girls!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Style Editor, Mie Juel - Ganni
Yihaa!!! Ganni is back og på bedste cow girl stil. Jeg er især vild med denne maxi kjole med feminint kig til skuldrene, flæser og fine frynser detaljer. Den gad jeg godt eje!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Style Editor, Mie Juel - Saks Potts
Saks Potts er mestre i at gøre pels afslappet, og nu har de gjort det igen. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har en særlig soft spot for Saks Potts pigerne, da den ene af design duoen Barbara Potts har været min tidligere modeassistant. Det hun og hendes partner Cathrine har formået at bygge op på så kort tid er helt fantastisk! Elsker farvekombinationen i dette farm chic look - solgul og camel, som en dansk eng!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Shopping Editor, Johanne Brostrøm - Lovechild 1979
Location og kollektion gik op i en højere enhed da Lovechild 1979 viste flagrende lette materialer, smukke prints og farver i glyptotekets have. Jeg elsker at de feminine kjoler og sæt flere steder var stylet med et cool sporty bælte!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Shopping Editor, Johanne Brostrøm - Fonnesbech
Der var nogle cool City safari vibes over Fonnesbech showet, og jeg er ret vild med de armygrønne og beige nuancer som var krydret med en smuk rød på flere looks. Det her look er elegant og casual på samme tid!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Shopping Editor, Johanne Brostrøm - Saks Potts
Der er et par cool damer bag Saks Potts brandet, og ud over de smukke farvede pelse som de slog igennem med, kan de også bare noget med snit og detaljer. Mine øjne var især rettet mod denne top, som havde de sejeste snøre i lyseblåt tern ned langs ryggen. Den må jeg eje!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Digital Director, Laura Lawaetz - Baum Und Pferdgarten
Jeg var vild med stylingen med mavetasker og plisserede nederdele på Baum-showet, og hvem kan ikke bruge lidt glimmer og glam i hverdagen? Baum serverede det på den mest brugbare facon i behagelige hverdagssnit tilsat flade sko.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Digital Director, Laura Lawaetz - Lovechild 1979
Et opdateret pyjamassæt fra Lovechild 1979, der uden tvivl leverede modeugens højdepunkt af et show i fortryllende omgivelser i haven bagved Glyptoteket. Imens gæsterne skiftevis sad med printede Lovechild-paraplyer og solbriller på næsen, tryllebandt modellerne os i deres wearable outfits i ægte Lovechild-stil. Jeg MÅ eje dette kortærmede pyjamassæt med stumpebukser til foråret.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Digital Director, Laura Lawaetz - Saks Potts
Hele Saks Potts kollektionen måtte gerne blive min, og selvom de oprindeligt blev kendte på pangfarvet pels i alle regnbuens farver, klædte det virkelig brandet at introducere mere jordfarvede nuancer, såsom dette cool sæt med ternede bukser og en beige/brun to-farvet pels. Ville jo være det smukkeste look at starte 2017 i!
Det er præcis et år siden, at tyske Lala Berlin havde deres debut til Copenhagen Fashion Week, og successen er kun blevet endnu større det sidste år tid.
Derfor var det også en spændt designer bag brandet, Leyla Piedayesh, som ELLEs Digital Editor, Emilie Zerlang, mødte et par timer før showstart i backstageområdet.
Det blev til en lille snak om SS17-inspiration, god stil, og hvem Lala Berlin-kvinden egentlig er…
Hvor har du fundet inspiration til Lala Berlins SS17-kollektion?
Vi har prøvet at “flygte” lidt fra storbyen og ud til et smukt landskab udenfor Berlin, men stadig forsøgt at beholde fornemmelsen af storbyliv. Så vi har taget meget udgangspunkt i dét at have en afslappet dag i naturen, lange sommeraftenener og ja hele kollektionen emmer faktisk bare af den der “summerfeeling”. Vi har prøvet at mikse de orientalske rødder med den urbane og moderne livsstil.
Kan du beskrive den kvinde, som SS17-kollektionen skal appellere til?
Hun er moderne, urban, eklektisk, afslappet og individuel. Hun føler sig fri og gør, hvad hun vil. Hun er en kombination af at være sexet og feminin og stadig have en lidt drenget/rebelsk karakter over sit look.
Du er kendt og elsker for din meget personlige stil. Hvordan ser vi Leyla i den nye kollektion?
Overalt! Selv de styles, hvor det er mere flirtende og feminint, har jeg stadig fokuseret på det maskuline touch med de mange lag eller det at gå med bukser og kjole, hvor bukserne er maskuline. Så det er meget mig – fx at have en kjole på, men med bukser på indenunder, der gør det lidt mere cool.
En trend, som vil dominere den kommende Spring/Summer 2017 sæson?
Et helt hvidt look med mange lag, som et klar til at indtage den smukke europæiske sommer.
Bedste stiltip?
… Less is more
I galleriet har vi samlet alle de fine looks fra catwalken til Lala Berlins SS17-show.
Som optakt til den internationale begivenhed ’World Food Day’ den 16. oktober 2016, der hvert år sætter fokus på hungersnød i verden, har Michael Kors teamet op med den verdenskendte skuespillerinde, Kate Hudson, som er beæret over at være del af projektet:
“Vi har alle et ansvar for at sørge for, at alle børn i verdenen vokser op sunde, glade, stærke og uddannede og det begynder først efter udryddelsen af hungersnød,” lyder det fra Kate Hudson.
I 2013 introducerede Michael Kors ’Watch Hunger Stop’, hvor han gik sammen med The United Nations World Food Programme (WFP), som er en organisation, hvis formål er at give skolebørn mindst ét fast måltid om dagen. I 2013 hjalp WFP mere end 80 millioner mennesker i 75 lande.
I år 2016 præsenterer Michael Kors sammen med Kate Hudson igen ’Watch Hunger Stop’ med en række forskellige produkter og initiativer, som giver dig mulighed for, at støtte op om en verden uden hungersnød.
Se de forskellige initiative her:
‘Watch Hunger Stop’ t-shirt:
I år vil ‘Watch Hunger Stop’ t-shirten blive givet gratis væk i udvalgte Michael Kors butikker fra den 15. til den 16. oktober 2016.
‘Watch Hunger Stop’ limitid-edition ur
‘Waths Hunger Stop’ limited-edition urene vil koste 1.967 kr. og kun blive forhandlet i udvalgte Michael Kors butikker og på michaelkors.com. Køber du 1 ur doneres der altså 100 måltider til børn i nød.
‘Watch Hunger Stop’ aktivitets-tracker
Et af hovedelementerne i dette års ‘Watch Hunger Stop’, er en unikt ‘Watch Hunger Stop’ akitivitets tracker, der vil fungere igennem Micheal Kors’ Access app. Med aktivitets trackeren vil du kunne måle dine skridt, sætte nye mål, måle distance, overvåge din søvnrytme, og se hvor mange kalorier, du forbrænder. For hver en aktivitets tracker der bliver solgt, bliver der doneret 100 måltider. Aktivitets trackeren koster 967 kr. og du kan købe dem i udvalgte Michael Kors butikker og på michaelkors.com.
Alle produkterne vil være tilgængelige i udvalgte Michael Kors butikker og på michaelkors.com fra den 1. oktober 2016.
Se nogle af de cool “Watch Hunger Stop’ og produkter og bliv inspireret til, hvordan du let kan hjælpe børn i hungersnød.
Brandet ‘House of Dagmar’ blev etableret i 2005 af de tre svenske søstre Karin Söderlind, Kristina Tjäder og Sofia Wallenstam. Sammen driver de ‘House of Dagmar’, hvor de skaber sofistikerede og sensuelle designs til den selvsikre kvinde.
Navnet ‘House of Dagmar’ stammer fra deres primære inspirationskilde, som er deres bedstemor, der hed Dagmar.
I år valgte de tre søstre at afholde deres SS17-show under Københavns modeuge, og showet fandt sted i Børsens smukke lokaler.
ELLE mødte søstrene, inden showet skulle stå, til en snak om, hvorfor de netop har valgt at vise deres kollektion under Københavns modeuge og for at høre lidt om deres næste store projekt. Læs med her:
Det er jeres første modeshow her i København – hvad ser I frem til?
“Det bliver rigtig godt at møde alle de internationale kunder og presse, som kommer her til København. Og at vise vores show for et bredere publikum, især danskerne.” siger Sofia.
“Og jeg tror heller ikke, at danskerne ved ret meget om os, så det gør det meget spændende at vise vores show her.” fortsætter Kristina.
Hvad kan I især godt lide ved Københavns modeuge?
“Jeg tror, det er hele atmosfæren. Vi elsker danskerne, fordi de er tilbagelænede og har en afslappet livsstil, det er rigtig dejligt.” fortæller Karin.
“Og jeg tror, at de andre brands, der er her, er gode brands at vise vores show sammen med i denne uge. Nogenlunde på samme niveau, og så er det spændende for os at holde show i en ny by og en ny modeuge, det giver en god energi.” uddyber Kristina.
Hvilke ord, beskriver bedst jeres SS17-kollektion?
“Jeg vil sige, at vi har taget udgangspunkt i de mest grundlæggende ting som f.eks. den traditionelle hvide skjorte eller sweater, og så har vi gjort dem mere radikale. F.eks. har vi ændret skjorten, så den er blevet mere som en kjole, og vi har ændret strikkens form, overdrevet volumen, brugt cutting og detaljer.” forklarer Kristina.
“Inspirationen er ‘fra natur til teknologi.” tilføjer Sofia.
Har I nogle spændende nye projekter i den nærmeste fremtid?
“Mange, vi åbner f.eks. en ny butik til september i stormagasinet ‘NK’ i Stockholm. Og at være her til modeugen er også en stor ny ting for os. Vi håber, det vil give en større viden omkring vores brand på det danske marked.” fortæller søstrene.
Hvad med at åbne en butik i København?
“Ja, det håber vi rigtig meget på at gøre snart. Det ville være vidunderligt. Vi snakker om at gøre det.” siger de tre søstre afslutningvist.
Vi håber meget, at House of Dagmar snart åbner en butik her i København, men indtil da, har vi heldigvis deres webshop.
Den fine ‘Trunk’-taske fra Marni er lavet i det lækreste kalvelæder og med fire opdelte rum, er der plads til alt, hvad en vaske ægte fashionista har brug for på sin vej.
Vi forstår derfor godt, at ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh, har skrevet den øverst på listen over sine drømmekøb.
Om dagens drømmekøb siger Josephine Aarkrogh:
“Jeg har længe sukket over Marnis cool ’Trunk’-tasker, men er aldrig faldet over den helt perfekte farve. Det er jeg nu – denne grå er helt perfekt til efteråret!. Godt jeg snart har fødselsdag…”
Marni tasken koster 13.310 kr. og kan købes lige HER!
I galleriet har vi samlet Josephines 10 (andre) drømmekøb for august måned…
Foto: Produktfoto
Øreringe, Marni, 2.000 kr.
Foto: Produktfoto
Dette skønne pyjamassæt vil jeg ikke bruge til sovemasken, men derimod til alt andet! På kontoret eller til en aften ude, som sæt eller hver for sig – jeg MÅ bare eje det.
Skjorte, 2.000 kr.
Bukser, 2.000 kr.
Begge fra Heartmade.
Foto: Produktfoto
Stiletter, Bianco, 700 kr.
Foto: Produktfoto
’SPF 50 Protec-tive Body Lotion’, solcreme, Aesop, 270 kr.
Foto: Produktfoto
Leopard kommer og går, og dette efterår prikker det igen på catwalken. Jeg vil tyvstarte med denne cool variant af en posetaske.
Stella McCartney, 7.375 kr.
Foto: Produktfoto
Pilotsolbriller, Tom Ford, 2.650 kr.
Foto: Produktfoto
Til flyet, på sofaen eller om natten – denne yndige silkeøjenmaske vil gøre enhver skønhedssøvn endnu skønnere.
Slip hos Net-a-porter.com, 275 kr.
Foto: Produktfoto
Selveste Kate Moss har designet en minikollektion for mit yndlingsmærke, Equipment – jeg har svært ved at forestille mig en bedre kombi. Selv om Equipment mest er kendt for deres perfekte silkeskjorter, vil jeg kaste mig ud i denne cool armyjakke, der er genial til sensommeren.
Kate Moss for Equipment, 3.840 kr.
Foto: Produktfoto
Denim er perfekt, når sæsonerne skifter, og denne nederdel med bindebånd må meget gerne bo i mit skab.
Just Female, 450 kr.