Home / Mode / Modeugen / Copenhagen Fashion Week: ELLE-redaktionens favoritlooks
Der har været knald på til dette års Copenhagen Fashion Week! ELLE-redaktionen har været vidt omkring og set alle de flotte nye SS17-kollektioner fra de mange danske designere. Se ELLE-redaktionens favoritlooks fra modeugen lige her...
Det er nu blevet sidste dag for Copenhagen Fashion Week, og ELLE-redaktion har i ugens løb set et hav af flotte modeshows fra de største danske designere.
De modekyndige damer har set med fra forreste række og er nu klar til, at fortælle dig, hvilke af de mange catwalk-looks, der indtager prisen som årets favoritlooks.
Læs også: ELLE-redaktionen: Dét har vi på til modeugen – dag 2
ELLEs modeteam har kastet deres kærlighed på mange forskellige brands, og selvom det er mange favoritter, så er der nogle brands, som har fået særligt meget opmærksom.
I galleriet har vi samlet 3 favoritlooks fra ELLEs Editor-in-Chief, Cecilie Ingdal, Style Editor, Mie Juel, Fashion Editor, Josephine Aakrogh, Shopping Editor, Johanne Brostrøm og Digital Director, Laura Lawaetz.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Editor-In-Chief, Cecilie Ingdal - Baum Und Pferdgarten
Baum und Pferdgarten viste en superb kollektion, der skarpt og præcist indrømmede kernen af modehusets dna med en tydelig farvepalette, feminine legesyge styles og quirky sammensætninger, der føles meget NU, men som faktisk altid har været deres. Jeg er vild med kombinationen af de cool trackpants tilsat en feminin skjortebluse. Sådan må mit forår gerne starte ...
Foto: Copenhagen Fashion Week
Editor-In-Chief, Cecilie Ingdal - By Malene Birger
Chefdesigner hos By Malene Birger Christins Exsteen slog med sit SS17-show for alvor fast, at der er en ny modedronning i byen! Hun har med respekt for modehuset stærke arv og med sin skarpe og præcise sans for at klæde kvinder på, slået en ny og mere moderne tone an. Bliv endelig ved, Exsteen!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Editor-In-Chief, Cecilie Ingdal - Mark Tan
Designikonet Mark Tan beviste endnu en gang, at han hører til helt i toppen af den danske designpyramide. Og med et stærkt miks af de florlette stoffer og de lidt tungere møbellignende materialer, fik han sit publikum til at drømme efter alt fra lange rober til slanke silhuetter.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Editor, Josephine Aarkrogh - Saks Potts
Saks Potts pigerne er ganske enkelt for seje! Selvom det kun var deres andet show nogensinde, skulle man tro de aldrig havde lavet andet. Jeg er faldet for åbningslooket båret af model (og pigernes veninde) Caroline Brasch, der opsummerer meget godt hvad det er Saks Potts kan: items der er ekslusive og overraskende, og som ser uendeligt cool ud med et par slidte jeans.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Editor, Josephine Aarkrogh - Lovechild 1979
Lovechild stod bad modeugens smukkeste show! I Glyptotekets have gik modellerne omringet af blomster mens aftensolen tittede frem... Suk! Kollektionen var lige så smuk, og jeg har forelsket mig i dette fine PJ sæt!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Editor, Josephine Aarkrogh - Fonnesbech
Fonnesbech har virkelig fanget mit øje i denne modeuge, for deres kollektion var så cool! Deres elegante, klassiske stil har fået modspil af et ørken-tema (helt ned til sandet på catwalken), der bl.a. ses i denne variant af en trenchcoat-kjole med utilitydetaljer og cut-outs. Ret lækkert!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Style Editor, Mie Juel - By Malene Birger
High five til designer Christina Exsteen. Dette er min yndlings kollektion fra hende siden hun overtog posten som chefdesigner for By Malene Birger. Elsker hele dette look - total 50's på den cool måde. Især tørklædet i halsen og de lyserøde candyfloss 'pels' sko er for cute! Jeg har lyst til at kopier dette look fra top til tå til en night out with the girls!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Style Editor, Mie Juel - Ganni
Yihaa!!! Ganni is back og på bedste cow girl stil. Jeg er især vild med denne maxi kjole med feminint kig til skuldrene, flæser og fine frynser detaljer. Den gad jeg godt eje!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Style Editor, Mie Juel - Saks Potts
Saks Potts er mestre i at gøre pels afslappet, og nu har de gjort det igen. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har en særlig soft spot for Saks Potts pigerne, da den ene af design duoen Barbara Potts har været min tidligere modeassistant. Det hun og hendes partner Cathrine har formået at bygge op på så kort tid er helt fantastisk! Elsker farvekombinationen i dette farm chic look - solgul og camel, som en dansk eng!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Shopping Editor, Johanne Brostrøm - Lovechild 1979
Location og kollektion gik op i en højere enhed da Lovechild 1979 viste flagrende lette materialer, smukke prints og farver i glyptotekets have. Jeg elsker at de feminine kjoler og sæt flere steder var stylet med et cool sporty bælte!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Shopping Editor, Johanne Brostrøm - Fonnesbech
Der var nogle cool City safari vibes over Fonnesbech showet, og jeg er ret vild med de armygrønne og beige nuancer som var krydret med en smuk rød på flere looks. Det her look er elegant og casual på samme tid!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Shopping Editor, Johanne Brostrøm - Saks Potts
Der er et par cool damer bag Saks Potts brandet, og ud over de smukke farvede pelse som de slog igennem med, kan de også bare noget med snit og detaljer. Mine øjne var især rettet mod denne top, som havde de sejeste snøre i lyseblåt tern ned langs ryggen. Den må jeg eje!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Digital Director, Laura Lawaetz - Baum Und Pferdgarten
Jeg var vild med stylingen med mavetasker og plisserede nederdele på Baum-showet, og hvem kan ikke bruge lidt glimmer og glam i hverdagen? Baum serverede det på den mest brugbare facon i behagelige hverdagssnit tilsat flade sko.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Digital Director, Laura Lawaetz - Lovechild 1979
Et opdateret pyjamassæt fra Lovechild 1979, der uden tvivl leverede modeugens højdepunkt af et show i fortryllende omgivelser i haven bagved Glyptoteket. Imens gæsterne skiftevis sad med printede Lovechild-paraplyer og solbriller på næsen, tryllebandt modellerne os i deres wearable outfits i ægte Lovechild-stil. Jeg MÅ eje dette kortærmede pyjamassæt med stumpebukser til foråret.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Digital Director, Laura Lawaetz - Saks Potts
Hele Saks Potts kollektionen måtte gerne blive min, og selvom de oprindeligt blev kendte på pangfarvet pels i alle regnbuens farver, klædte det virkelig brandet at introducere mere jordfarvede nuancer, såsom dette cool sæt med ternede bukser og en beige/brun to-farvet pels. Ville jo være det smukkeste look at starte 2017 i!