Den britiske makeupartist, Charlotte Tilbury, har netop lanceret sin første parfume ‘Scent of a Dream’, og til sin kampagnevideo har hun valgt at hyre sin veninde gennem mange år, Kate Moss.
I den nye reklamefilm beviser 42-årige Kate Moss for alvor, at hun stadig har noget helt magisk over sig, når hun på mest sensuelle vis tager den nye duft på og fortryller en hel balsal fuld af mænd og kvinder.
I videoen ser Kate Moss fuldstændig fantastisk ud iført en meget spektakulær kjole, der både er gennemsigtig og fyldt med funklende sten.
En kjole, man kunne fristes til at kalde en ‘nøgen-kjole’, hvilket flere kendisser, herunder Rihanna og Beyonce, er blevet spottet i og som overlader meget lidt til fantasien.
Én ting er helt sikkert, Kate Moss ligner en sand gudinde i den flotte kampagnefilm for Charlotte Tilburys nye duft ‘Scent of a Dream’.
Du kan se hele den fortryllende kampagnefilm med Kate Moss lige her:
Vi er vilde med Kate Moss, og derfor skal du heller ikke snydes for nogle af hendes bedste stiløjeblikke gennem tiden. Se med i galleriet nedenfor.
Karl Lagerfeld vælger altid de smukkeste og mest aktuelle muser til Chanels kampagner. Som datter af Vanessa Paradis og Johnny Depp stod det næsten skrevet i stjernerne, at Lily-Rose Depp selv skulle blive berømt. I april 2015 blev hun netop det, da den dengang 15-årige Lily-Rose gjorde sit indtog på podiet til Chanel Paris-Salzburg show i New York.
Her på ELLE-redaktionen glæder vi os til at følge Lily-Rose Depps Chanel karriere, og i galleriet nedenfor kan du få et gensyn med smukke Lily på den røde løber.
Langt hår, kort hår, pandehår, lyst hår, mørkt hår, sideskilning, midterskilning … Ja, Kim Kardashian har været hele registret igennem, og hun skifter gerne frisure et par gange om året.
At gå fra kulsort til isblond er nemlig ingen sag, når man har verdens bedste frisører til rådighed, og det udnytter Kim Kardashian i fulde drag. Derfor er det også altid spændende, hvad hun nu har fundet på …
Hvis du har fulgt med i realityserien ‘Keeping Up with the Kardashians’, så har du måske bemærket det, for ligesom sine søstre, Kendall og Kylie Jenner, har Kim Kardashians udseende ændret sig meget gennem årene, og forskellen på hendes look fra 2006 til 2019 er slående!
Hvor Kylie Jenner er kendt for sine mange parykker, så må Kim Kardashian siges at være makeup-dronningen over dem alle. Hun er bl.a. kendt for at sværge til makeup-teknikken ‘countouring’, der ikke har været til at undgå de sidste par år. Kim afviser, at hun skulle have fået foretaget en næsekorrektion, og at hun udelukkende bruger makeup til at ‘ændre’ på sit udseeende.
Senest har Kim Kardashian forelsket sig i den nyeste makeup-trend, der handler om highlights og atter highlights, kaldet ‘nontouring’.
Hun er en sand beauty-kamæleon, og derfor har vi samlet Kim Kardashians mange forskellige looks genenm de sidste 13 år. Se hendes vilde forvandling i galleriet.
Navnet Sofia Richie er på alles læber for tiden, og det er med god grund. For ud over at være smuk og have en cool stil, så har hun hele 1,3 millioner følgere på Instagram i en alder af blot 17 år.
Hun er datter af musikeren Lionel Richie, og hendes halvsøster er stilikonet Nicole Richie. Sofia Richie hænger ud med de rigtige, og så er hun angiveligt Justin Biebers nye kæreste!
Hun er blevet spottet i selskab med nogle af tidens største it-piger såsom Bella Hadid, Hailey Baldwin og Kylie Jenner, så meget tyder på, at Sofia Richie kunne gå hen og blive en fast del af denne fashionable vennekreds.
Foto: Instagram @sofiarichie
Sofia Richie er model og startede sin karriere i 2014, hvor hun skrev kontrakt med L.A. Models. Dette har bragt hende på forsiden af forskellige magasiner, og hun har været model i flere high-end fotoshoots. Af denne grund blev hun personligt inviteret af Stella McCartney til at deltage som hendes gæst i det prestigefyldte Met Ball i 2015. Senere samme år blev Sofia Richie kampagnemodel for Madonnas tøjlinje ’Material Girl’.
Efter Justin Bieber for nyligt lagde hele syv billeder af Sofia på sin Instagram, og de to er blevet spottet holde i hånd af paparazzierne, er Justin Biebers fans mildest talt gået amok. Sofia har været med Justin Bieber i Japan på hans verdensturné, og hun har i øvrigt selv lagt billeder af de to på sin egen Instagramprofil, hvor de ser ud til at være lidt mere end bare venner …
Om forholdet holder er aldrig til at vide, men vi er ret sikre på, at vi kommer til at se meget mere til den unge og smukke Sofia Richie fremover.
Vi har samlet nogle af Sofia Richies bedste looks i galleriet nedenfor.
Med kampagnen ‘Unlimited’ sætter Nike spot på OL og hylder såvel de professionelle topatleter, som hverdagens atletiske helte.
Unlimited kampagnen minder os om, at det kun er os selv, der sætter en stopper for, hvor langt vi kan nå. “Unlimited” opfordrer os nemlig til altid at rykke vores grænser, og præstere endnu bedre end sidste gang. Og lige præcis det gør Nike i den nye Unlimited kampagne, hvor de hylder den transseksuelle atlet Chris Mosier og den 86-årige nonne, Sister Border, der har gennemført intet mindre end 40 Ironmans.
Chris Mosiers uovertrufne vilje gjorde ham i 2015 til den første transseksuelle atlet, der fik en plads på det amerikanske mandelandshold i triatlon.
Allerede som 4-årig følte Chris Mosier sig ikke tilpas i sit biologiske kvindekøn, og konkurrencerne mod de andre piger tilfredsstillede ikke hans høje, atletiske ambitioner.
Chris Mosier er åben om sin transseksualitet og siden han for fem år siden begyndte sit kønsskifte, har han taget udgangspunkt i et ”Just Do It” mindset. Når spørgsmålet falder på, hvordan han klarer at konkurrere i mændenes kategori, svarer han:
“Jeg vidste ikke hvorvidt jeg kunne konkurrere mod mænd – jeg sprang bare ud i det. Hver en sejr jeg har haft siden da, har vist mig, at alt er muligt”
At blive den første transseksuelle mand på et amerikansk landshold har altid været Chris Mosiers drøm, og samtidig er den flotte præstation med til at rykke de internationale reglerne for transseksuelle atleter mod et mere inkluderende mindset.
Den anden seje atlet, som Nikes nye Unlimited kampagne hylder, er 86-årige Sister Buder, og hun er ikke kendt som “The Iron Nun” for ingenting. Som 82-årig blev den amerikanske nonne den ældste atlet, som nogensinde har gennemført en Ironman og samtidig opnåede hun de 80-84 åriges bedste tid nogensiden. Sister Buder fik i 1984 smag for at løbe, da hun blot et år inden sin første Ironman på Hawaii, deltog i en religiøs work shop, hvor præsten opfordrede hende til at dyrke løb som en måde at opnå harmoni i sind, krop og sjæl. Med sin verdensrekord som den ældste Ironman atlet, er hun fast besluttet på at udfordre den gængse opfattelse af alderens begrænsninger, og trods skader og brækkede knogler fortsætter hun ukueligt. Som hun selv udtrykker det: “Den eneste fejl er ikke at forsøge – forsøget i sig selv er en succes”
Den tredje atlet i fokus for Nikes Unlimited kampagne er bjergbestigeren Kyle Maynard, der trods mangel på både arme og ben har besteget Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro – uden brug af proteser!
30-årige Maynard beskriver sig selv som klatrer, forfatter, atlet og foredragsholder. Som følge af en sjælden sygdom blev han født uden arme og ben, men alligevel begyndte han allerede i high school at dyrke amerikansk fodbold.
“Det afgørende øjeblik som ændrede mit liv var, da jeg lavede min første tackling ved at smadre min hjelm ind i en anden fyrs skinneben, så hårdt jeg kunne.”
Herefter fik Maynard smag for sport og har også dyrket wrestling, jiu-jitsu og vægtløfting i verdensklasse.
Kyle Maynard er en éner, og vi er inspireret af hans vilje til at lykkes. Han understreger dog, at før succes kommer talrige fiaskoer, som har været brænde på Maynards flammende bål: Vilje til at gennemføre against all odds!
I galleriet kan du se billeder af Nikes Unlimited kampagnes tre udvalgte atleter.
De er de nye it-jeans, og de er ikke til at komme udenom dette efterår. ELLEs moderedaktion bar flere forskellige versioner under modeugen, og nu guider vi dig til at få looket på budget.
Det er hverken boyfriend, slim eller flare-cut du skal gå efter. Tænk Levi’s’ originale ’501’ model, der hverken er for løse eller stramme, men helt tilpas. Den tidløse blå denim er enhver fashionistas go to, de går til alt og kan dresses op og ned til enhver lejlighed.
Gør som stylisten Alexandra Carl og brug de nye it-jeans til en lækker blå skjorte og en nude læbestift for et casual workwear-look. Når du er på farten, og nu hvor det bliver køligere i vejret, så tilføj en hat for et touch af fransk elegance.
Skal du ud om aftenen så brug dem med høje hæle, en lidt finere skjorte og enkle smykker for et mere festligt look. Har du en lang arbejdsdag, så forkæl dine fødder (og dit outfit) og tilsæt et par loafers i lak for et cool twist.
Kig med i galleriet nedenfor, hvor vi guider dig til, hvordan du styler de nye it-jeans – og så tilmed på budget!
OL er i fuld gang, og vi har kæmpe stor respekt for alle de seje kvinder, der kæmper usandsynligt hårdt for deres respektive lande under dette OL i Rio.
De kvindelige OL-atleter er både stærke, viljefaste og inspirerende, og samtidig beviser de, at de ikke går på kompromis med deres femininitet, bare fordi de har et hårdt fysisk arbejde.
I kampens hede er det de færreste, der ser godt ud, men faktisk er mange af de kvindelige OL-deltagere virkelig kønne, når de ikke er i færd med at svømme, spille fodbold, volleyball osv., og så er de jo alle i fysisk top-form!
28-årige Emilie Lilja er model, DJ og har for nyligt også blogget på bloggen af samme navn.
For nyligt valgte den smukke model dog at lukke sin blog og istedet koncentrere sig om en anden ting, som altid har fyldt meget i et liv som model – nemlig træning.
Emilie Liljas nye træningsunivers hedder Liljatraining.com og med udgangpsunkt i en modelkarriere gennem de sidste 10 år, vil Emilies nye træningsunivers tage udgangspunkt i hendes hverdag og træning som model:
“Lilja training er mit univers. Jeg er ikke ekspert, og jeg har ingen uddannelse indenfor sundhed og ernæring. Men med afsæt i en modelkarriere gennem de sidste 10 år og de krav, der har været til mig, har jeg, gennem min træning, interesse for kost og sundhed, opnået meget erfaring med, hvad der har virket for mig. Derfor vil liljatraining.com tage udgangspunkt i min hverdag og træning, men med fokus på at motivere og inspirere jer til at finde en balance. På min youtube-kanal kan I følge med i, hvordan jeg kommer i form, holder mig i form og træner op til shoots og hvad jeg spiser”, fortæller Emilie Lilja i sin første video.
Emilie vil dele sine erfaringer på youtube-kanalen Liljatraining og her kan du se den første video i rækken:
Her fra ELLE-redaktionen skal der lyde et stort tillykke med det nye projekt til Emilie Lilja… Vi glæder os til at følge med i, hvordan man træner som model.
I galleriet har vi samlet et par billeder af de altid sporty Emilie Lilja.
Brandet Just Female har fået et nyt pust, hvilket bl.a. inkluderer et helt nyt logo og generelt et nyt look, der præger de nye kollektioner.
I forbindelse med, at Just Female fylder 10 år, har de nemlig valgt at rebrande sig selv, og i anledningen af Just Females nye look, har de åbnet en pop-up butik i København.
I den nye pop-up butik kan du for alvor fornemme Just Females nye og friske look og lade dig friste af deres nye efterårskollektion, der bl.a. byder på lækker strik og skønne items som kjoler, jakker og nededele i skind.
Pop-up butikken er at finde i Norr på Pilestræde hele august måned, hvor du kan kigge forbi og fornemme det nye og opdaterede Just Female og shoppe nogle nye stilsikre looks til din efterårsgarderobe.
Den nye butik vil med sine 100 kvadratmeter rumme endnu flere af Gannis skønne designs, og vil desuden byde på et helt nyt indretningskoncept.
”Det føles lidt som at komme hjem, da jeg har arbejdet i denne bygning før,” siger Gannis kreative direktør, Ditte Reffstrup.
Det er desuden en oplagt grund til, at Ganni har valgt at udvide og flytte deres butik i Aarhus:
”Århus blomstrer virkelig; kunst- , mad- og modescenen er mere spændende end nogensinde, og vi er begejstrede over at være en del af denne udvikling ved at åbne vores nye butik,” siger Ditte Reffstrup.
Burberry gør op med den traditionelle modeuge ved at skære deres oprindelige fire shows ned til to og ved at kombinere fremvisningen af deres herre- og kvindekollektion i samme show. Denne ændring træder i kraft fra september 2016, hvor Burberry viser deres første ‘direkte-til-forbrugeren’-kollektion, som nu kan købes meget tidligere end førhen.
Burberry har desuden løftet sløret for nogle af elementerne i deres nye kollektion, inklusiv en forsmag på den nye reklamekampagne, der lanceres lige efter Burberrys show den 19. september under Londons modeuge.
Kampagnen er lavet i samarbejde med Mario Testino, og den er skudt på ‘Walker Art Gallery’ i byen Liverpool. Til kampagnen har Burberry valgt nogle nye og britiske personligheder som modeller. Der er tale om modellerne Jean Campbell og Alex Dragulele samt musikeren Cavan McCarthy fra gruppen ‘Swim Deep’.
Kollektionen er en hyldest til alle de talentfulde håndværkere, der arbejder med Burberrys ikoniske produkter, og derfor har Mario Testino også taget en serie portrætter af Burberrys håndværkere som en del af den nye kampagne. Disse håndværkere er mænd og kvinder fra møller og fabrikker i England, Skotland og Italien, hvis passion og evner bidrager til at skabe Burberrys ikoniske produkter.
Burberry har allerede afsløret et portræt af italieneren Piero Calosi, som er manden bag mønstret til Burberrys nyeste taske, ’The Bridle’. Se portrættet i galleriet.
Burberry er desuden stolte over at offentliggøre deres nye samarbejde med ’The New Craftsmen’, som forhandler produkter skabt af nogle af Storbritanniens bedste kunsthåndværkere.
Samarbejdet lanceres samme aften som Burberrys show, og vil vise nogle af Storbritanniens bedste kunsthåndværkere bringe inspirationen bag kollektionen til live, hvilket vil foregå på Burberrys nye showsted i London, kaldet ’Makers House’.
’Makers House’ er åbent for besøgende fra den 21. til den 27. september, hvor originale værker af en udvalgt gruppe af kunsthåndværkere vil blive vist. ‘Makers House’ ligger på 1 Manette Street i Soho London.
I galleriet nedenfor kan du se de første billeder fra Burberrys nye kampagne skudt af Mario Testino:
Det amerikanske livsstilsbrand, Tommy Hilfger, har netop afsløret resultatet af deres designsamarbejde med Gigi Hadid, og du kan se Gigi som model for TommyXGigi-kollektionen i galleriet nedenfor.
I december 2015 annoncerede Tommy Hilfiger, at Gigi Hadid var deres nye globale ambassadør, og siden da har hun for alvor involveret sig i det amerikanske brand. Den 15. juli 2016 udkom duftkampagnen ’The Girl’, som er en parfume Gigi har udviklet i samarbejde med Tommy Hilfiger, og nu er der også en hel kollektion designet af Gigi på vej!
Den nye efterårskollektion er en såkaldt ’capsule-kollektion’, som udelukkende er til kvinder. Kollektionen inkluderer både tøj, sportstøj, sko, ure og solbriller samt duften ’The Girl’.
TommyXGigi kollektionen er ungdommelig, cool og med et romantisk touch. Og så har kollektionen selvfølgelig et maritimt look, hvilket vi kender fra ikoniske Tommy Hilfiger.
TommyXGigi-kollektionen vil for første gang blive vist for offentligheden på catwalken under New Yorks modeuge den 9. september 2016. Showet er åbent for offentligheden og kan desuden live-streames på tommy.com.
Om at være i front for duftkampagnen til ‘The Girl’, siger Gigi Hadid:
“Det er sjovt at være med i en kampagne, der er forførende, men også sorgløs og munter.”
TommyXGigi-kollektionen kan købes fra 1. september 2016 på tommy.com samt globalt i Tommy Hilfigers butikker og hos forhandlere fra den 10. september 2016.
Her kan du se eller gense den søde kampagnefilm med Gigi Hadid, for duften ’The Girl’:
Du kan se Gigi iført den nye TommyXGigi-kollektion i galleriet nedenfor og begynde at udvælge dine favoritter, inden kollektionen sættes til salg.