adidasrunners x ELLE til Midnattsloppet i Malmø

Som en del af vores adidasrunners x ELLE-samarbejde med adidas var vi her på ELLE-redaktionen for nyligt en tur i Sverige, hvor vi skulle løbe det populære ‘Midnattsloppet’ sammen med mere end 10.000 andre løbere.

Sammen med nogle af vores adidasrunners x ELLE ambassadører, en masse adidas-løbere og to af vores læsere gik turen til Malmø den 27. august, hvor den så stod på 10 km. løb i de svenske gader.

Se også: Se alle billederne fra adidas x ELLE Copenagen Run

Undervejes var der masser tilskuere, som heppede og masser af musik at løbe til – så selvom løbet foregik om aftenen i mørke, så var der masser af liv og glade dage!

I galleriet har vi samlet et par billeder af vores tur til Midnattsloppet i Malmø.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.

Opskrift: Chokogranola med boghvedegryn

ELLEs Health Editor Stephanie Bang har udvalgt fire opskrifter fra Sophie Vedel Dalgaards nye kogebog ‘Food in a Jar’ (eller “mad i et sylteglas”, som det hedder på dansk). ‘Food in a jar’ er en god og sjov mulighed for at slå sig løs i køkkenet og skabe nogle fine og kreative farvekombinationer, og vil du anrette og servere din morgenmad, salat eller dessert på en lækker og indbydende måde giver ‘food in a jar’ samtidig et godt overblik over mængderne af hhv. grønt, kød og fuldkorn. 

Den tredje opskrift som Stephanie Bang har valgt forsøder din morgenrutine med en lækker chokoladegranola på boghvedegryn:

Chokogranola med boghvedegryn

Chokogranola med boghvede og mandler gør enhver morgen lige dét bedre. Ikke nok med at det smager godt, så er det tilmed sundt. Boghveden er trods sit navn ikke i familie med hvede eller andre kornsorter, og derfor er denne granola et godt og sikkert valg for dem, der ikke tåler gluten.

Læs også: Opskrift: Salat med bagte sødekartofler, fåreyoghurt, spinat og granatæble

Boghvede er på grund af sin høje koncentration af aminosyre også en god kilde til vegetabilsk protein, og den er ydermere rig på både mineraler og antioxidanter. Bakket godt op af mandler, havregryn og chiafrø er der ikke nogen undskyldning for ikke at sætte tænderne i dette knasende, chokoladesmagende lækkeri.

Ingredienser til et stort JAR

·         300 g havregryn

·         100 g hele boghvedekerner

·         50 g kokosmel

·         50 g mandler

·         25 g chiafrø

·         1½ dl honning

·         2 spsk. kokosolie

·         2 spsk. Mørkt kakaopulver

·         1 tsk. vaniljesukker

·         ½ tsk. salt

·         1-2 dl yoghurt

·         Friske jordbær efter smag

Fremgangsmåde

–          Bland havregryn, hele boghvedekerner, kokosmel, mandler og chiafrø i en skål.

–          Smelt honning og kokosolie sammen i en lille gryde ved svag varme.

–          Tilsæt kakao, vaniljesukker og salt til gryden, og hæld massen over grynene.

–          Rør det hele godt sammen.

–          Tænd ovnen på 180 grader.

–          Kom bagepapir på en bradepande, og bred granolaen ud på pladen i et jævnt lag.

–          Sæt bagepladen i ovnen, og lad granolaen bage i ca. 20 min.

–          Husk at vende rundt undervejs.

For en luksus-morgenmad kan du blande din chokogranola lagvis med yoghurt og friske jordbær, og så vupti: Får du en granolatrifli!

Psst… FOOD IN A JAR udkommer den 12. september 2016, men kan forudbestilles hos SAXO.dk.

 

 

 

Camilla Tange Peylecke: Kom med indenfor i mit sommerhus

Tekst: Mette Skjødt

Da interiørstylist Camilla Tange Peylecke og hendes mand Simon ledte efter en sommerbolig, var det med ideen om, at de hellere ville eje to små boliger frem for at bo hele året i én stor. Med den beslutning fulgte drømmen om at skabe et frirum fra en hektisk hverdag og et hjem nummer to, hvor tiden er en anden, og der er plads til både gæster og samvær, ro og alenetid. Lykken fandt de ved Vejby Strand, hvor Camilla elsker de høje græsser, lyngen, det bakkede landskab og den vilde udsigt fra skrænten udover Kattegat.

”Da vi første gang så Firkløver-huset, fik vi begge en fornemmelse af, at det var det. Det føltes så rigtigt og lige os. Grunden er kæmpestor, her er plads og højt til loftet. Huset er lille, men rummer alt det, vi ønskede os. Vi kan slappe af her, men vi kan også have gæster, og børnene kan have kammerater med,” fortæller Camilla.

Læs også: Marie Worsaae: Sådan bor jeg

Huset er et klassisk dansk sommerhus, sort med hvidsprossede vinduer. Parret faldt for den detalje, at der er dobbeltdøre på begge sider af huset, der danner et ’hul’ igennem. Det gør, at ude og inde flyder endnu mere sammen. En lille terrasse har aftensol, og her kan familien nyde solnedgangen, hvilket føles som den største luksus.

Det var nemt for dem at fylde huset med møbler. Camilla er lidt af en samler og havde en masse loppefund i kælderen, som endelig kunne finde deres plads. Stilen har hun skabt med udgangspunkt i farverne fra naturen rundt om huset: det dybe blå fra Kattegat, den fine lyng fra det lille naturområde Heatherhill og alle tonerne fra de mange tørre, gule græsser.

Læs også: Cecilie Jørgensen: Sådan bor jeg

”Huset skal være enkelt og brugbart, men det skal også ose af hygge. Jeg har en svaghed for gamle møbler, og f.eks. den lille, blå mormor-sofa og et par andre arvesager giver huset lige det strejf af nostalgisk poesi, jeg synes, et sommerhus skal have, og med et par kontraster i form af en rå lampe, kernelæderstolen og et par nye ting bliver det romantiske ikke for meget, fortæller Camilla og fortsætter:

”Soveværelset startede jeg med at male. For at give det en kølig, enkel ro har jeg valgt en lysegrå tone. Jeg synes, det passer godt som baggrund for kurvemøblerne og de lyse træsorter.”

Den nye sæson i huset er allerede i gang, og selv om Camilla indrettede huset fra kælder til kvist i forbindelse med overtagelsen, er der stadig mange projekter, hun glæder sig til at kaste sig over, så huset bliver endnu mere deres.

I galleriet har vi samlet billederne fra Camillas fine sommerhus.. 

Claudia Schiffer lancerer eksklusiv kollektion på stylebop.com

Med sine 40 eksklusive styles er Claudia Schiffers nye knitwear kollektion, der sælges eksklusivt på stylebop.com, den største af sin slags.

Det er luksus cashmere-brandet TSE, der står bag den gode kvalitet, og Claudia Schiffer har da også indgået samarbejd med TSE før, da hun under navnet ”Claudia Schiffer for TSE” både skabte en AW15 og en SS16 kollektion.

Læs også: Claudia Schiffer fylder 46 år – ELLE siger tillykke!

Med den nye kollektion tager Claudia Schiffer knitwear-designet til nye højder, og alle styles i kollektionen er lavet af eksklusivt uld eller cashmere. Claudia Schiffer har da også i designprocessen taget udgangspunkt i sin egen kærlighed til det bløde materiale og dets brugbarhed:

”Jeg elsker den bløde fornemmelse af strik, og jeg kombinerer den ofte med denim og nogle gange accessoires, hvis lejligheden byder sig. Nogle styles er skåret i et boyfriend snit, som giver dem en løs og afslappet pasform, mens cardigans kan dresses op og ned med et bælte,” siger hun.

Se også: Shoppeguide: 10 cool kapper

Hvert style har sine egne, unikke detaljer af jacquard mønstre og stærke farver. Claudia Schiffer fortæller, at hun fandt inspiration til kollektionen på sine rejser til Sydspanien:

”Jeg har fundet inspiration i Sydspaniens farver, dufte og tekstiler: Solnedgangens røde toner, den brændte orange under en blå himmel tonet af karamel-brune nuancer. Motiver fra tæpper der i generationer er gået i arv og smukke mosaikker har også inspireret mig.”

Så hvis du leder efter et varmt og farverigt indslag til efterårsgarderoben, er Claudia Schiffers nye knitwear kollektion et rigtig godt bud. 

De nye styles starter på priser fra 2.076 kr. og går op til 4.383 kr, og du kan købe dem her

Swipe dig igennem galleriet hvor vi har samlet alle de flotte billeder fra Claudia Schiffers nye kollektion.

 

 

              

Dagens highstreet-fix: Crossover sandal a la Gucci på budget

Gucci gik forrest og lancerede den populære crossover sandal, der med sin brede hæl er et godt valg, hvis du vil være chick til hverdag uden at alle kan høre, at du kommer gående.

ELLEs Digital Director Laura Lawaetz har fundet det bedste bud på en high street model fra H&M:  

”Gucci har for alvor sat den højhælede crossover sandal på modekortet og H&M har været hurtige og lavet en cool variant i både sølv til de brune sensommerstænger og en i sort til at gå efteråret i møde med. Og med en tilbudspris på kun 174,-, er det dagens bedste highstreet fund.”

Derfor er vi besatte af tv-serien ”Skam”

Serie-successen ”Skam” har bragt den norske tv-kanal NRK langt udover de norske fjelde, for selvom Skams målgruppe er de 16-årige, rammer den os alle med sin ærlige og virkelige skildring af følelser.

Måske har du allerede krummet tæer sammen med Eva, der i første sæson ydmygt møder op til gymnasiefest alene, efter at hun har såret sin veninde og må tage til takke med opmærksomhed fra gymnasiets andre outsiders Noora, Vilde, Chris og Sana? Eller du har følt den samme usikkerhed, der er på spil i Evas mave, når tre dansende prikker kommer til syne på kæresten Jonas’ messenger-app – er det en anden pige, han skriver med?

Instruktør Julie Andem står bag NRK-serien og for at indfange karakterernes tanker og følelser, rejste hun Norges gymnasier tynde for at speedinterviewe gymnasieelever. Hun ville vide alt: Fra hvad tid de står op om morgenen, til hvad de drømmer om og frygter allermest. 

Læs også: Her er 5 nye serier, du skal se i efteråret

Men Skam er mere end genkendelsen af usikkerhed, og skammen der følger med. Uanset om du tilhører den snævre, 16-årige målgruppe eller ej, appellerer dens humoristiske og virkelighedstro skildring bredt.

Trend forecaster Sara Ingemann lever af at opsnuse trends og forudsige, hvad der bliver det næste store hit. Hun har set serien og siger, at Skam på mange måder har ramt et momentum, fordi den på ”dritt kool vis” skildrer, hvordan det er at være teenager i dag. Sara Ingemann er desuden dedikeret fan af serien:

”Jeg får lyst til at være teenager igen, altid gå med rød læbestift, være idealistisk og politisk og tro på at jeg kan ændre verden, blande stærke cocktails, få black-outs og flirte,” lyder det fra Sara.

22-årige Anna er studerende og med gymnasietiden i frisk erindring, rammer hun målgruppen spot on. Hun var hurtig til at opdage Skam og er en af de tusindvis af danskere, der allerede har taget serien til sig:

”Det der fangede min interesse ved ”Skam” er helt klart, at handlingen er så virkelighedsnær. Det er rigtig nemt at relatere til sine egne teenageår og gymnasietid: Karaktererne har bumser, uglamourøst tøj og helt almindelige teenageproblemer.”

Se også: Sådan dikteres kvindeidealet

Én ting der adskiller seriens teenagefans fra resten af dens fanskare, er imidlertid forældrene – i hvert fald for de fleste nogle-og-tyve-årige eller sågar nogle-og-halvtreds-åriges vedkommende. Det dér med at bo hjemme og ikke gide, at ens forældre følger med i ens liv. For at undgå netop dette, fortæller Sara Ingemann, at instruktør Julie Andem lod de unge finde serien på de sociale medier:

”Julie Andem har brugt nye medier som en del af den visuelle stil, ladet serien hovedsagligt leve sit liv på nettet og sociale medier, brugt humor og ingen moraliserende voksne til at beskrive en tid, jeg ikke havde regnet med, at jeg ville genopdage og relatere til igen.”

På Instagram kan vi altså følge med i Evas, Vildes og alle de andre karakteres fiktive hverdagsliv på en helt ny måde, som om de var en del af vores egen venindegruppe. Ifølge Sara Ingemann bevirker det, at serien får sit eget liv på nettet og de sociale medier:

”I forhold til de sociale medier rammer serien endnu bredere end blot de episoder der kan streames eller ses på TV. Klart flest har streamet serien. Ved at lægge små ekstra klip og opdateringer ud på Facebook og Instagram, får serien en ekstra dimension og lever sit eget liv på nettet,” siger Sara Ingemann.

De 12 afsnit af første sæson blev set af 524.000 seere i gennemsnit, hvoraf størstedelen så den på nettet.

Læs også: Lena Dunham viser sin uretoucherede krop frem i ny undertøjsserie

I første sæson af Skam fulgte vi Evas op-og-ned-ture, hendes kamp for at få nye venner og kæresteproblemer med Jonas. Den cool Noora er hovedpersonen i sæson to, pigen der går med læbestift for sin egen skyld, kan gennemskue fyrene, og vil blæse på hvad andre tænker om hende. Karaktererne repræsenterer generation Z, som er født i begyndelsen af 1990erne til begyndelsen af år 2000, og spørger man Sara Ingemann eksperimenterer denne generation med at transformere sin identitet: 

”Som ung bliver der eksperimenteret med at transformere ens identitet, og generation Z har ikke behov for at definere sig ud fra de klassiske opfattelser af, hvordan man eksempelvis skal være som teenagepige. Det mest interessante er disse nye velinformerede mini-feminster. De er feminister af natur ikke nødvendigvis ideologi. Der er en kollektiv co-spirit energi i gruppen, hvor samarbejde, deltagelse og handling beskriver dem.”

Sara Ingemann mener også, at de samfundsrelevante emner som Skam tager op, er med til at gøre serien interessant og relevant:

”De unge i Skam diskuterer emner som kapitalisme, hævnporno, kroppen, spiseforstyrrelser og flygtningekrisen. I Skam er det forfriskende at se den stærke muslimsk pige Sana, der kommer med spydige kommentarer og sætter den norske hverdags-feminisme i perspektiv. I Skam mærker man friheden, tvivlen, usikkerheden og mangfoldigheden.”

Når NRK til efteråret er klar med sæson tre, er Jonas’ ven Isak hovedpersonen.  Jonas og Eva er kærester, og Eva tror, at han er forelsket i hende. Hun finder dog ud af, at det måske ikke helt forholder sig sådan. Hvad der videre sker senere, ja det må vi vente og se indtil 3. sæson rammer skærmen. 

… En ting er sikkert: her på ELLE-redaktionen er vi fan af den cool norske serie, og hvis du endnu ikke har set ‘Skam’, anbefaler vi dig at tune ind på NRK og se første og anden sæson her.

Swipe dig igennem galleriet og lær nogle af karaktererne fra Skam at kende.

 

 

Mandagsmuse: Regitze Christensen

22-årige Regitze Christensen har skudt kampagner for internationale modehuse som Dolce & Gabbana og Céline og den nye stjerne-model er også i front for efterårskampagner for danske modebrands som Ganni, Day Birger et Mikkelsen og By Malene Birger. I det aktuelle oktober-nummer af ELLE kan du møde hende i New York, men her på ELLE fik vi allerede øjnene op for Regitze tidligere på året. Hun pryder nemlig forsiden af dette års januar-nummer og viser i samme magasin sine evner som model i modeserien ”Over Alle Bjerge”, som vi skød i Georgiens smukke, sneklædte landskaber. I maj fulgte prisen som Årets Model ved ELLE Style Awards 2016, og Regitze modtog den iført en lang sort kjole fra Pierre Balmain, løst hår og brede guldmanchetarmbånd på begge arme.

Hvem:

Regitze Christensen, født den 8. oktober 1993 i Hillerød, Danmark

Derfor skal du kende hende:

Regitze Christensen skrev kontrakt med Elite Models i 2010, og efter at have færdiggjort gymnasiet blev hun i 2013 fuldtidsmodel. Regitze Christensen har skudt kampagner for modebrands som Polo Ralph Lauren, Céline, Dolce & Gabbana og Ganni. I 2016 vandt hun prisen som Årets Model ved ELLE Style Awards.

Regitze Christensen flyttede d. 28. maj i år til New York for at forfølge sine høje karriereambitioner som model. Hun drømmer om at nå dertil, hvor hun kan underskrive kontrakt med Victoria Secret og lave store parfume- og makeupkampagner.

Læs også: Danmarks nye topmodel hedder Regitze Christensen

For at nå sine mål vil Regitze Christensen dog ikke gå på kompromis med sin integritet og f.eks. være nødt til at tabe sig. Regitze Christensen har nemlig lært den hårde side af modellivet at kende, da hun i sine tidlige år i branchen boede i en dårlig ”modellejlighed” i Milano og ikke tjente nogle penge. Da karrieren begyndte at vende, havde hun derfor på egen krop oplevet den hårde side af modellivet.

Se også: ELLE Style Awards 2016: Her er alle vinderne!

Regitze Christensen er ikke bange for at sige sin mening, og skrev sidste år en klumme til Euroman med overskriften ”Jeg har brug for en rigtig hulemand!”, som fik mange kommentarer og reaktioner med på vejen. Den bramfri model måtte dog rødme, da hun blev inviteret på date af Ralph Laurens søn Andrew Lauren efter at have gået modehusets SS16 show. Lauren-familiens fascination af Regitze Christensen sikrede hende den eksklusive plads i husets pre-fall 2016 kampagne, som hun lige nu er aktuel i.  

Højdepunkter:

2010: Skrev kontrakt med Elite Models

2013: Færdiggjorde gymnasiet og blev fuldtidsmodel

2014: Gjorde sin debut på catwalken og gik shows for b.la. Temperley London

2015: Gik shows for modehuse som Louis Vuitton, Tommy Hilfiger og Miu Miu

2016: Vandt prisen som Årets Model ved ELLE Style Awards og skød kampagne for Dolce & Gabbana m.fl.

Doutzen Kroes er ny brandambassadør for Hunkemøller

Hun har været på forsiden af verdens største magasiner, herunder Vogue, Harper’s Bazaar, ELLE, Marie Claire og Glamour, været en fast en del af det eftertragtede Victoria’s Secret crew og i front for verdens største modehuse som Gucci, Tommy Hilfiger og Dolce & Gabbana. 

Vi taler selvfølgelig om den 31-årige skønhed fra Holland, som er en af de bedste betalte og mest eftertragtede modeller gennem tiden, Doutzen Kroes. 

Nu er Doutzen Kroes aktuel som brandambassadør for det hollandske lingerimærke Hunkemøller, hvor hun både er kampagnemodel og har været med til at designe det nye lingeri. De kommende kollektioner vil blive kaldt “Doutzen’s Stories” og vil hver fortælle en personlig historie omkring hovedpersonen – både gennem de kommende lingeri-, badetøjs- og sportskollektioner

Se også: Derfor er Doutzen Kroes et stilikon

Vi var med til lanceringen af Doutzen Kroes som ny brandambassadør og fangede i den forbindelse den smukke topmodel til en snak om det at vælge familielivet over modelkarrieren i en alder af 25 år, beydningen af de sociale medier og hvilken dansk serie, hun pt. er helt vild med.

Hvorfor har du valgt at være det nye ansigt for lige præcis Hunkemøller?

Jeg var meget begejstret, da Hunkemøller kom til mig og spurgte om jeg ville samarbejde med dem, da jeg på den måde fik lov til at arbejde med lingeri igen. Jeg var meget tiltrukket af at få lov til at være den eneste brandambassadør og få lov til at være med i hele processen. Jeg har aldrig designet lingeri før, selvom det er noget, jeg virkelig elsker – og jeg blev derfor meget glad, da Hunkemøller gav mig denne mulighed.

Du har to smukke børn, hvor du fik dit første barn som 25-årig. Var det svært at vælge familielivet over modelkarrieren i en så tidlig alder? 

Det var egentlig ikke et valg, og jeg ser det ikke som et valg. Jeg tror ikke, at man skal tænke så meget. Hvis man tænker for meget over det, så tror jeg aldrig det sker. For det er jo nok aldrig det “rette” tidspunkt – og særligt ikke for mig dengang. Men det endte jo med, at det hele gik godt – og det vil det altid. Man finder altid ud af det, og man kan derfor sige, at det altid er et godt tidspunkt at få børn. Især hvis man ikke tænker for meget over det. Og idag er jeg så taknemmelig for dem begge to. 

De sociale medier har en stor betydning for en modelkarriere. Hvilken betydning har de for dig – både privat og professionelt?

Det er meget vigtigt rent professionelt. Men hvis jeg ikke lavede det gjorde, så ved jeg faktisk ikke, om jeg overhovedet ville have en profil på de sociale medier. Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor man poster noget, hvis ikke det ikke er på grund af noget professionelt. For min karriere har de sociale medier være gode, og mine klienter værdsætter, når jeg har en succesfuld profil. Så når det kommer til min karriere, har det været godt.

Tænker du meget over hvilke billeder, du poster?

Ja, jeg har bemærket, at nogle billeder klarer sig bedre end andre. Men jeg poster også mest, når jeg lige føler for det. Og nogle gange tager jeg mig selv i at tænke “Åh, nej det er for lang tid siden, jeg har postet noget. Så nu må jeg hellere gøre det”. Men hvis jeg ikke føler mig inspireret eller føler for at lægge noget op, så synes jeg ikke det er rigtigt at poste noget. Så der kan være dage, hvor jeg poster 10 billeder på en gang, og dage hvor jeg slet ikke lægger noget op.

Dit største model-øjeblik?

Min første skydning med Steven Meisell for amerikansk Vogue og italiensk Vogue foregik den samme uge, og det var ligesom starten på min karriere. Og hvis ikke Steven havde set mig på den måde og skudt de billeder af mig, ved ikke om jeg havde været der, hvor jeg er i dag. Så hvis jeg skulle vælge ét øjeblik, som betyder særligt meget, er det nok den skydning. Den er jeg ham evigt taknemmelig for. 

Hvis jeg siger ‘Danmark’, hvad tænker du så?

Når jeg tænker på Danmark, kommer jeg først og fremmest til at tænke på serien “The Bridge”, som jeg ser lige nu og er ret vild med. Og tænker jeg selvfølgelig på den smukke natur og de flotte landskaber, som på mange måder minder mig om Amsterdam, hvor jeg selv er opvokset og bor. Og så er der Connie Nielsen og Nicolaj Coster-Waldau fra Games of Thrones og selvfølgelig Helena Christensen og Josephine Skriver.

online

Få op til 60 % på eksklusive skomærker i pop-up butikken The Cellar no 9

Det eksklusive sko-outlet The Cellar no 9 åbner nu i Kronprinsensgade, som er hjemsted for mange af Københavns lækreste skobutikker b.la. Bruno & Joe, Notabene og Clarks. Hos The Cellar no 9 kan du få kvalitetshåndværk til en rigtig god pris nemlig op til 60% på skomærker som Alexander Wang, Ash og Notabene.

Martin Friis er idemanden bag konceptet og fortæller, at han med The Cellar no 9 er vild med at kunne tilbyde gadens besøgende en ny og dynamisk shoppingoplevelse.

Se også: Shoppeguide: Crossover-tasken

Så hvis du går og drømmer om at gå efteråret i møde i et par nye, lækre sko så skynd dig forbi The Cellar no 9, Kronprinsensgade nummer 9 i København K.

Butikken har åbent mandag til fredag kl. 11-18 og lørdag kl. 11-16.

 

Beyoncé fylder 35 år – ELLE siger tillykke!

I dag er det Beyoncés fødselsdag og dét hylder vi her på ELLE.dk – for der findes næppe nogen mere cool end hele verden Queen B!

Så læs med her, når vi kigger nærmere på den smukke sangerinde, hvis karriere er til at blive grøn af misundelse over…

Se også: Beyoncé-feber: Her er Queen B’s flotteste koncert-outfits gennem tiden

Hvem:

Beyoncé Giselle Knowles-Carter, født 4. september 1981, Houston, Texas.

Derfor skal du kende Beyoncé:

16 vundne Grammy-priser, modtager af Billboard Magazine pris for Årtiets Bedste Kvindelig Artist, tøjdesigner, skuespiller, producer, koreograf… listen bliver ved, når CV’et på af verdens største multikunstnere skal udredes. Beyoncé er dog ikke vokset op i en kunstnerisk familie – moren var frisør, mens faren solgte medicinsk udstyr. Det hele ændrede sig dog, da Beyoncé som 8-årig blev en del af entertainmentgruppen, Girl’s Tyme, sammen med bl.a. Kelly Rowland. Gruppen havde dog en del modgang, og tabte deres forsøg på et gennembrud, da de medvirkede i en stor international sangkonkurrence, som de hurtigt røg ud af.

Drømmen om at blive stjerne fyldte dog stadig, hvilket betød, at Beyoncés far sagde sit job op for at varetage gruppen. De øvede i morens frisørsalon og i baghaven og endelig fik gruppen en pladekontrakt, og i 1993 ændrede gruppen navn til Destiny’s Child. Fire år efter udgav gruppen deres første album, der indeholdte hittet ’No, No, No’. Derfra gik det stærkt og gruppen vandt adskillelige priser og udgav flere hitplader.

Men Beyoncé ville gå sine egne veje, gruppen gik i opløsning, og den smukke sangerinde udgav sit første soloalbum i 2003, som strøg ind på 1. pladsen på Billboard 200 og solgte mere end 11 millioner eksemplarer over hele verden. De kommende tre albums blev også nr. 1, hvilket betød, at hun blev den næstbedste kvindelige kunstner. 

I 2002 indspillede Beyoncé sangen 03 Bonnie and Clyde med rapperen Jay-Z var det kærlighed ved første blik, og parret har været sammen lige siden, mens de har været utrolig diskrete om det. 4. april 2008 blev de to kunstnere gift, og i 2012 fødte Beyoncé, trods rygter om at hun ikke var rigtig gravid, deres første barn, Blue Ivy.

Vi ELLE-sker Queen B her på redaktionen, og glæder os til fortsat at følge den perfektionistiske og guddommeligt smukke kunstners liv og karriere.

Læs også: 6 mandlige modeller, der ligner dit teenage-crush!

Højdepunkter

1988: Beyoncé bliver som 7-årig nævn i Houston Chronicle, da hun er nomineret til den lokale pris ”The Sammy”.

1989: Girl’s Tyme dannes og medvirker i talentshowet Star Search.

1996: Gruppen ændrer navn og får kontrakt med Columbia Records.

1998: Udgiver debutalbummet Destiny’s Child.

1999: Gruppen udgiver deres andet album The Writing’s on the Wall.

2001: Survior-albummet udkommer.

2002: Beyoncé spiller Foxxy Cleopatra I filmen Austin Powers in Goldmember.

2002: Indspiller 03 Bonnie and Clyde med daværende kæreste Jay-Z.

2003: Udgiver sit første soloalbum, Dangerously in Love.

2004: Udgiver det sidste album med Destiny’s Child, Destiny Fulfilled.

2006: Det andet soloalbum B’Day kommer på gaden.

2006: Medvirker i filmen Dreamgirls, som indebragte hende to Golden Globes-priser.

2008: Albummet I Am… Sasha Fierce udgives, og musikvideon til singlen ’Single Ladies’ skabte tumult under MTV Video Music Award, da Taylor Swift løb afsted med Best Female Video-prisen, hvilket fik Kanye West til at té sig på scenen og forsvare Beyoncé.

2011: Beyoncé fyrer sin far og er nu sin egen manager.

2011: Hendes fjedre album kommer på gaden.

2011: Den 28. august annoncerede Beyoncé sin graviditet for offentligheden under MVT Video Music Awards, hvilket øget salget af det seneste album. I oktober samme år faldt Beyoncés gravide mave indad, da hun satte sig ned i en stol under et interview, hvilket affødte rygter om, at hun ikke var gravid og bar en kunstig mave. Dog må man sige, at Blue Ivy i den grad ligner både sin mor og far på en prik.

2013: Beyoncé synger under Præsident Obamas offentlige indsættelsesceremoni.

2015: Beyoncé er på forsiden af både amerikanske Vogue og Flaunt Magazine

206: Beyoncé udgiver albummet ‘Lemonade’ og turnerer verden rundt, herunder i Danmark, med hendes ‘Formation Tour’.

Bonus Info:

Der opstod konflikter i Destinys Child gruppen, da to af de tidligere medlemmer lagde sag an mod gruppen for brud på kontrakten. Det affødte en depression hos Beyoncé, som på samme tid blev forladt af sin kæreste gennem 7 år (fra hun var 12 til 19 år). Depressionen var meget voldsom og varede et par år, hvor hun for det meste opholdt sig i soveværelset og ingen appetit havde. Det var først ved hjælp fra moren, at Beyoncé kom ud af den forfærdelige sygdom. 

Se også: Rihanna er ny kampagnepige for Puma

Få et gensyn med smukke Beyoncé her i galleriet!

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

ELLEs guide til Stockholm – download kortet her!

Statelige Stockholm byder på både god shopping, lækre restauranter og muligheden for at gå cool svenske brands i bedene.

Det er byen, hvor Acne trådte sine barnesko, og hvor Byredo første gang sendte unikke duftmolekyler ud i luften, og så er det her, du kan få dig en stilig kanelbolle.

Her på ELLE-redaktionen elsker vi den svenske hovedstad, som vi heldigvis besøger et par gange om året i forbindelse med Stockholm Fashion Week.

FIND VORES REJSEGUIDE TIL STOCKHOLM I SAS REMAP HER

Derfor har samlet en helt masse tips til den cool storby sammen i en rejseguide, hvor vi guider til alt fra hoteller, spisesteder, shopping og oplevelser i byen.

Vi har samlet alle vores tips i galleriet, hvor du kan lade dig inspirere til din næste rejse, og for at gøre det endnu nemmere for dig hurtigt at navigere mellem de mange tips, har vi benyttet os af SAS’ nye cool rejseapp, SAS Remap. 

SAS Remap er den første digitale platform, hvor man kan lave unikke og personlige rejseguides med egne og venners tips samlet i et kort – på den måde kan du samle alle dine rejsetips samlet i en guide.

Vi har lavet en “ELLE Travel: Rejseguide til Stockholm” rejseguide i SAS Remap, hvor vi har skrevet alle vores rejsetips til Stockholm ind i app’en inklusiv alle adresserne, som du hurtigt kan tage frem under turen og danne dig et overblik.

FIND VORES REJSEGUIDE TIL STOCKHOLM I SAS REMAP HER

 

Se Kenzos nye parfumevideo alle taler om

Over en million har på en uge set Kenzos første parfumevideo “Kenzo World” – og vi forstår godt hvorfor. Reklamevideoen starter som mange andre parfumereklamer ved et middagsselskab i fine omgivelser. Kameraet zoomer ind på en yndig, ung kvinde i grøn kjole. Hun opfører sig som forventet, smiler og klapper sammen med de andre gæster. Men så sker der noget. Filmens hovedperson får et underligt ansigtsudtryk og hvisker noget i sidemandens øre. Herefter rejser hun sig og går alene ud af lokalet i den fine gang, som er oplyst af lysekroner.

Læs også: Louis Vuitton lancerer ny eksklusiv parfurmelinje

Skal hun måske mødes med en mand? Vores heltinde virker trist, og en tåre løber ned af hendes ene kind. Men så tager hun affære – resten af Kenzos video er ét langt danseshow, hvor skuespiller og danser Margaret Qualley folder sig ud. Det hele kulminerer da hun, elegant som en balletdanser, springer gennem et kæmpemæssigt “Kenzo-øje”.

Se også: Syv hurtige til Kenzo

Det er designerne Carol Lim og Humberto Leon, som har bragt Kenzo tilbage i rampelyset og gjort det japanske brand cool. Videoen viser, at kvinder er langt mere end pæne nikkedukker – vi har brug for at gakke ud, være grimme og vise vores inderste følelser. Vi elsker det!  

Se Kenzos omdiskuterede video her: