Når du køber månedens ELLE, kan du glæde dig til premieren på Danmarks nye herremagasin Dossier, der er målrettet den karrierebevidste og entreprenante mænd, hvor der er kræset for journalistikken og portrætterne i konkrete og vinklede artikler i originale formater.
I den første udgave af Dossier, kan du – eller måske primært din mand, kæreste eller bror – blandt andet glæde sig til at læse om, hvad der har fået popstjernen Lukas Graham til at investere i Rasmus Kofoed og Nicolai Nørregaards Michelin-stjerne restaurant Kadeau, hvis rejse startede i et gammelt sommerhus på Bornholm.
Dertil kan du glæde dig til interviews med Nikolaj Coster-Waldau, det danske band Minds of 99, den tidligere topchef hos Bang & Olufsen Tue Mantoni, Michael Laudrup, Bjarke Ingels,Tommy Hilfiger og Francois Zimeray. For blot at nævne et par af de prominente herrer, du kan møde i denne måneds Dossier.
Du kan følge Dossier på Facebook og på Instagram @dossierdanmark, og blive opdateret på nogle af alle de historier og personer, du kan opleve i Dossier.
Dossier udgives i sampak med ELLE og distribueres dér, hvor målgruppen færdes, nemlig i Magasin og i Københavns Lufthavn.
Første nummer af Dossierudkommer den 27. oktober sammen med ELLE, og her på ELLE-redaktionen kan vi ikke vente med at præsentere vores nye herremagasin. For med det nye Dossier, er der er altså endnu en god grund til at glæde sig til december-nummeret af ELLE, hvor ELLE-kvindens mand, kæreste, ven eller bror også får et skræddersyet magasin at sætte sig til rette med og blive inspireret af.
Få et sneak peak på de alle de prominente herrer, du – og din kæreste, mand eller bror – kan møde i månedens Dossier i galleriet.
I Dossier kan du læse om, hvad der har fået popstjernen Lukas Graham til at investere i Rasmus Kofoed og Nicolai Nørregaards Michelin-stjerne restaurant Kadeau, hvis rejse startede i et gammelt sommerhus på Bornholm.
Michael Laudrup er tilbage i trænerrollen, og han giver i det nye Dossier sine grunde til at vælge det nye job i Qatar. Og så er han ikke i tvivl om, hvorvidt han savner at spille fodbold selv.
Nikolaj Coster-Waldau, der vandt verdensberømmelse i rollen som Jaime Lannister i Game of Thrones, fortæller om gode og mindre gode castinger. Dossier har fulgt ham i lufthavnen til den næste i rækken.
Det danske band Minds of 99 har fået sit store danske gennembrud med en optræden på Orange Scene, men forsanger Niels Brandt lider stadig af sceneskræk, og trommeslager Louis Barnholdt Clausen øver sig hver dag på at blive en bedre musiker. Det, og hvordan sommerhusture skaber nye albums, fortæller de om i det nye Dossier.
Den tidligere topchef hos Bang & Olufsen Tue Mantoni fortæller om at blive formet som chef gennem sin karriere hos McKinsey, Triumph og B&O. Interviewet er et godt eksempel på, hvad Dossier er: vi tror på korte, afklarede historier med meget vinklede nedslag i et liv eller karriere.
Urtekram er klar med kogebogen ’Mere smag – Hver dag’, hvor formålet er at inspirere til en mere økologisk hverdag, hvor det velsmagende måltid og samværet med de nærmeste er præget af den omsorg, der ligger i at tilberede god mad, man kan mødes omkring.
ELLE har bogstavelig talt spist sig igennem bogen, som guider til gode hverdags(liv)retter, der også nemt kan serveres for gæsterne i weekenden.
ELLEs Health Editor Stephanie Bang har udvalgt sine favoritter, og hvor den første på listen var den lækreste rawkage, er turen nu kommet til en lækker udgave af ‘Tabbouleh’, der er en af de helt store klassikere i det mellemøstlige køkken, og de fleste husmødre og restauranter har deres egen version af den fantastiske salat. Den er skøn som en forret, på det vegetariske middagsbord eller sammen med en god lammekølle.
Ingredienser (4 personer):
100 g bulgur
1 stort bundt bredbladet persille
½-1 bundt mynte, afhængigt af størrelsen
½ agurk
2 tomater
½ rød peber
½ grøn peber
½ granatæble, kerner heraf
½ dl olivenolie
Saft af 1 citron
1 tsk. knust spidskommen
Salt og peber
1 rødløg
Fremgangsmåde:
Kog bulguren som anvist på pakken. Sigt vandet fra, og skyl den under koldt vand. Lad den dryppe af i sigten, mens du ordner resten af råvarerne til salaten.
Skyl persille og mynte grundigt i koldt vand. Slyng dem i en salatslynge, eller lad dem dryppe godt af på et klæde. Hak begge dele fint med en stor kniv. Hak rødløget fint.
Skræl agurken, skær den igennem på midten, og skrab kernerne ud med en teske. Skær den nu i små tern. Del tomaterne i kvarte, fjern kernerne, og skær tomatkødet i små tern.
Fjern kernehuset i begge peberfrugter, og skær også dem i små tern. Rør olie, citronsaft, spidskommen, salt og peber sammen. Bank granatæblerne fri.
Bland bulguren med de fintsnittede grøntsager og krydderurter. Vend til sidst dressingen i kort før servering. Smag evt. til med mere salt og peber.
Psst … Bulgur er ikke glutenfrit, men du kan gøre din tabbouleh glutenfri ved at erstatte bulgur med quinoa eller boghvedekerner.
Kunne du tænke dig endnu flere opskrifter med lækre produkter fra Urtekram?
Mød Urtekram og få fingre i bogen til vores store læserevent ’ELLE & Dig’, der finder sted i København den 30. oktober og i Århus den 6. november. Her vil du kunne opleve en bred vifte af Urtekrams produkter, og blive guidet til hvordan du kan bruge dem i hverdagen til at skabe nye sunde livretter.
Når de internationale modeuger finder sted, er der ét dansk brand, som altid er at spotte i streetstyle-billedet: Ganni.
Danske Ganni er for alvor kommet ud i det internationale modebillede, og i lang tid har vi kunne spotte det danske brands på nogle af modens største fashionistaer, herunder bloggere som Veronika Heilbrunner og Camille Charriere, men også på de helt store modeller og it-girls som Kendall Jenner og Gigi Hadid. Så sejt!
Derfor kommer der heller ikke bag på os, at den internationale blogger og it-girl Chiara Ferragni, der står bag websitet TheBlondeSalad.com har valgt at teame op med danske Ganni om en mini-kollektion under navnet ‘The Blonde Salad x Ganni’.
‘The Blonde Salad x Ganni’ indeholder 3 styles, heriblandt en ny fortolkning af Ganni populære ‘Fenn Long Wrap Coat’, en cool bikerjakke og en vamset strik i den smukkeste farve.
“Jeg elsker hvordan Gannis stil både kan være feminin med prints og samtidig elegant og formel. De har det der nordiske twist, der gør, at man kan transformere en frakke eller strik fra at være basis til noget uforglemmeligt. De styles, vi har designet sammen, en frakke, en bikerjakke og en strik, er alle musthaves her til vinter”
Vi har samlet ‘The Blonde Salad x Ganni’-kollektionen i galleret, og du kan købe den online HER.
Glæd dig til næste nummer af dit ELLE, hvor vi tuner ind på festsæsonen – så du kan godt finde danseskoene frem!
Vi har lavet en guide om det, du skal snakke om, inden musikken virkelig går i gang. Du kan også få lov at læse et eksklusiv interview med dansk musiks (og stils) ener, nemlig Aura, som er tilbage i vores radioer (og hvor er vi glade for det!). Og hvis der er en film du skal glæde dig til at se, så er det ’The Girl on The Train’, hvor vi har taget en snak med hovedpersonen, Emily Blunt som fortæller om, hvordan det er at flytte til New York.
Vi har lavet en kjoleserie, hvor du kan se nogle af de smukkeste kjoler, som du kan drømme dig til. Ligesom vi har partycrashet tre forskellige grupper af veninders fester og fået deres bedste tips om, hvordan de fester, når de er sammen.
Og ikke nok med det, så har vi ovenikøbet været på besøg på et af de smukkeste Godser for at møde Clara Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz, som har vist os hvordan hendes univers ser ud (med balkjoler, gummistøvler og fund fra loftet).
Vi har også lavet en sund side til dig, så du selv kan lave din egen ”sunde” cocktail, og råd til hvad du skal spise dagen derpå.
Derefter kan du se den smukkeste 20’er modeserie, som giver dig lyst til at tage tilbage til den tid og danse hele natten a la Den Store Gatsby-stil. Du skal bestemt heller ikke snydes for inspirerende mode, til når du skal dresse op – vi har fundet masser af glimmerkjoler, de flotteste festtasker og sexede 1980’er-looks, der vil gøre din vinter endnu mere eventyrlig.
Psst … du får også en verdenspremiere, nemlig ELLEs helt nye mandemagasin Dossier med i købet!
Få et smugkig i magasinet nedenfor – brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.
Foto: Imaxtree
Velkommen til årets lækreste festlook: New vintage. I det nye ELLE-magasin sætter vi spot på velour, pels, pailetter og perler – New vintate er en pyntesyg trend! Du får festsæsonens look på s. 45 i det nye magasin.
Foto: Asger Mortensen
Aura er endelig klar til at præsentere sit nye album efter fem års pause. Fem år, der har budt på lidt af hvert, men som virkelig har bekræftet at hendes livs kerne består af musik. Og det kan ingen tage fra hende. Du kan læse interviewet med skønne Aura på s. 64 i det nye magasin.
Foto: Pia Winther
Det er nu, festsæsonen er her, så uanset hvilken fest du skal til, så gå all in på glimmer, glitter, høje hæle og velour. Du kan se vinterens smukkeste kjoler i vores kjoleserie på s. 76 i det nye magasin.
Foto: Asger Mortensen
Vi har partycrashet tre grupper af veninders fester og har fået deres tips til den bedste fest. Du kan læse om de tre smukke og inspirerende venindegrupper på s. 83 i det nye magasin.
Foto: Sune Czajkowski / Tomorrow Management
1920’erne revolutionerede kvindemoden – uskyldens tid var forbi. Og Hollywood-stjernen Mary Pickford var især en stor inspiration for de største designere som Gucci og Alessandro Michele. Du kan blive inspireret af den smukke modeserie på s. 126 i et nye magasin.
Foto: Henrik Bülow
Der er ikke noget, der signalerer fest, som glitter og glimmer. Få tips til det ideelle fest-look og lad dig inspirere af vores smukke beautyserie ’Sparkling Beauty’ på s. 158 i det nye magasin.
Foto: Stephanie Bang
ELLEs Health Editor Stephanie Bang er kendt for sine køkkenfester, der får hverdagens grønne juicer og superfoods til at gå op i en højere enhed med drinks i alle farver. Få tips og opskrifter til drinks i regnbuens farver samt mad til dagen derpå på s. 171 i det nye magasin.
Foto: Pia Winther
Personlig stil er mere end blot dit outfit. Alt hvad du omgiver dig med fra beauty til bøger til møbler viser, hvem du er. Læs det spændende interview med Pernille Rosenkrantz, der bor på et af Fyns mest eventyrlige godser, på s. 174 i det nye magasin.
Foto: Bjarke Johansen
Med til denne måneds ELLE-magasin, får du verdenspremieren på det nye livsstilsmagasin - Dossier. I Dossier skrives der om business – og startup-profiler, men også om sportsmænd, kulturfolk, politikere og forskere. Dossier er ELLEs nye livsstilsmagasin til mænd med et fokus der udgør kombinationen af mode, livsstil og business. Velkommen til Dossier.
Psst... Du får Dossier gratis med, når du køber det nye ELLE-magasin.
De internationale modeuger er veloverståede for denne gang (GLÆD jer til et smukt 2017-forår), og for ELLEs ukuelige modeteam og mig har det været en tidlig julegave. Vi føler os privilegerede over at have et job, hvor vi som få udvalgte oplever modeverdenen på helt tæt hold og efterfølgende fortolker, oversætter og bearbejder det, vi har oplevet, for at kunne formidle det til alle jer – vores læsere.
Men en ting er alle de fristende rober på catwalken, en anden grund til, at vi ELLEsker modeugerne, er alt det, der foregår omkring et show. Det er et kæmpe menageri, der stables på benene, for bare 12-18 minutters showtime. Der bygges kulisser som Tommy Hilfigers ’Tommy Pier’, som var et gennemført tivoli i New York, og Célines sænkede zinklofter med lysstofrør og en gennemsigtig ’plexi glasslange’ på catwalken i Paris for slet ikke at tale om Chanels ’Bigdata-invasion’, hvor Grand Palais var bygget om til en gigantisk computercentral. Alt sammen med modeller, der fittes og koreograferes, så de udtrykker præcis, hvad modehuset ønsker.
Og så er der gæsterne. For de inviterede bruger i den grad også tid på sig selv inden et show. De gør sig umage for at vise deres begejstring og respekt for modehuset og for at leve op til invitationen (og måske for at blive set og anerkendt af streetstylefotografernes linse, men det er en anden sag…). Og det er derfor et helt show i sig selv at opleve det, der foregår uden for showvenue, når gæsterne ankommer. Vi har sagt og skrevet det før, men at opleve gæsterne til et modeshow er ikke bare interessant pga. virakken med inviterede celebs og presse, påfuglene og fotografernes kamp om det bedste billede, men i den grad også, fordi vi som modenørder rent faktisk ser kollektionen ’leve’. For de hardcore fans – og dem er der ofte mange af – hopper naturligvis i den nyeste kollektion fra den pågældende designer. Så næste gang du skal til New York, London, Milano eller Paris, så prøv at time det med en modeuge og opsnap, hvor showene foregår. Det er gratis modefest og kvalitetsteater og (næsten) bedre end at gå i butikker.
I denne udgave af ELLE lægger vi op til lidt af det samme, her hvor vi går årets store festsæson i møde. For uanset om du inviterer og skaber rammerne eller er gæst og skaber indholdet, handler det om at gøre sig umage. Af lyst og af respekt. Du behøver måske ikke at gå helt så langt som den prisvindende makeupartist Anne Staunsager, der på side 158 viser makeupkunst med glimmer i alle afskygninger, men du kan lade dig inspirere til at give den lidt mere gas med penslerne. Måske er det også tid til en ny kjole (ja, ikk’?) – bare rolig, ELLEs modeteam har fundet sæsonens smukkeste, som du slet ikke kan lade være med at danse i – og så har vi mødt tre begavede og stilige venindegrupper, der i den grad forstår at skabe magiske sammenkomster. Sådan nogen, som man bare godt gad at være inviteret med til. Heldigvis tager de os i dette nummer med på hhv. bodega, rundt om spisebordet og på vej ud ad døren, og – apropos virakken omkring modeshowene – inspiration koster jo ingenting.
God fest og god læselyst,
I galleriet nedenfor kan du se Editor-in-Chief, Cecilie Ingdals december-favoritter, måske er en af dine næste favoritter iblandt?
Foto: Produktfoto
Plisseret nederdel, Celli Freifeldt, 9.800 kr.
Foto: Produktfoto
Stiletter, Miu Miu hos Mytheresa.com, 7.370 kr.
Foto: Produktfoto
Vendbar sølvrævepels på sort skind, Utzon, 23.500 kr.
Foto: Produktfoto
Øreringe, Ole Lynggaard Copenhagen, 36.500 kr.
Foto: Produktfoto
Blondebluse, Baum und Pferdgarten, 1.099 kr.
Foto: Bjarke Johansen
Endelig kan vi afsløre, hvad vi har gået og puslet med de seneste mange måneder, nemlig ELLEs første udgivelse til mænd, Dossier. Dossier handler om den entreprenante mand, og vi er stolte af at præsentere navne som Michael Laudrup, Lukas Forchhammer og Nikolaj Coster Waldau i premierenummeret, som følger gratis med dit ELLE. Og ja, du må godt læse det før ham, du synes trænger til cool inspiration.
På ELLE har vi hele den forgange måned varmet op til det amerikanske præsidentvalg i med en kavalkade af alt det ved USA, der fascinerer os.
Nu, i valgets absolutte slutpurt, standser vi op og gør honnør for den perlerække af velklædte førstedamer, der har betrådt de bonede gulve gennem tiden.
Netop førstedamerne er særligt interessante at se nærmere på i dette valg, da en af kandidaterne til det ærefulde hverv, tidligere selv har udfyldt rollen som førstedame. Hillary Clinton boede nemlig i Det Hvide Hus, da hun var førstedame grundet sit ægteskab med præsident Bill Clinton i perioden 1993-2001.
Førstedamen varetager en enormt vigtig rolle, der først og fremmest er en symbolsk rolle – både for præsidenten, men også overfor resten af USA.
Førstedamens rolle er utrolig vanskelig at mestre. Hun skal først og fremmest være en støtte for sin mand, men samtidig skal hun også være en taktfuld og kompetent førstedame.
I Europa behøver statslederens partner slet ikke at være en aktiv del af statslederens brand på samme måde, som i USA. For eksempel er Angela Merkels mand en pensioneret professor. Men for de amerikanske førstedamer er sagen en helt anden.
Førstedamen har desuden en anden vigtig rolle: Hun skal symbolisere den moderne kvinde. Førstedamernes ‘power-dressing’ er blevet et vigtigt stykke modehistorie. Om det så er i en balkjole eller i et klassisk suit, så viser førstedamerne deres personlighed og stil gennem deres outfits. Og derfor har de amerikanske førstedamer altid været en stor inspiration i hele verdenen.
For selvom præsidenten har den vigtigste position – måske i hele verden – så kan vi ikke lade være med at dvæle ved førstedamen, især hvis hun er den moderne og stilfulde kvinde, som vi efterspørger.
Den nuværende førstedame, Michelle Obama, er i sandhed en moderne kvinde. Hun har formået at bryde med førstedamens rolle som symbolsk og gjort førstedamens position essentiel og inflydelsesrig. Hun er en stærk og intelligent førstedame, der samtidig også fremstår enormt varm og humoristisk i sit udtryk. Flere vil nok give os ret i, at hun er en person, der er nem at relatere til og som en kvinde, der har været med til at bringe rollen som førstedame i øjenhøjde med det brede og ungdommelige USA. For hvem husker ikke Michelle Obama i James Cordens populære ‘Carpool Karaokee’, hvor hele verden blev præsenteret for en både sjov, menneskelig og sympatisk Michelle Obama?
Dertil er Michelle Obama også en af de førstedamer, der gang på gang har vist sin upåklagelig stil frem på den røde løber over hele verden. Men det er hun ikke alene om – Jackie Kennedy, Hillary Clinton og Elanor Roosevelt er bare nogle af de stilfulde førstedamer, hvis stil vi (stadig) beundrer.
Derfor har vi her på ELLE-redaktionen været i arkiverne og fundet frem til 10 af de mest stilfulde amerikanske førstedamer gennem tiden.
… Og med det kommende præsidentvalg den 8. november i sigte, hvor den ene præsidentkandidat er en kvinde, bliver 2016 måske året, hvor vi får den første ”Førstemand” at se?
Foto: All Over Press
Elanor Roosevelt
Førstedame i perioden 1933-1945.
Gift med: Præsident Franklin Roosevelt.
Foto: All Over Press
Mamie Eisenhower
Førstedame i perioden 1953-1961.
Gift med: Præsident Dwight D. Eisenhower.
Foto: All Over Press
Jacqueline Kennedy
Førstedame i perioden 1961-1963.
Gift med: Præsident John F. Kennedy
Foto: All Over Press
Lady Bird Johnson
Førstedame i perioden 1963-1969.
Gift med: Præsident Lyndon B. Johnson.
Foto: All Over Press
Pat Nixon
Førstedame i perioden 1969-1974.
Gift med: Richard Nixon.
Foto: All Over Press
Betty Ford
Førstedame i perioden 1974-1977.
Gift med: Præsident Gerald Ford.
Foto: All Over Press
Rosalynn Carter
Førstedame i perioden 1977-1981.
Gift med: Præsident Jimmy Carter.
Foto: All Over Press
Nancy Reagan
Førstedame i perioden 1981-1989.
Gift med: Præsident Ronald Reagan.
Foto: All Over Press
Hillary Clinton
Førstedame i perioden 1993-2001.
Gift med: Præsident Bill Clinton.
Foto: All Over Press
Michelle Obama
Førstedame i perioden 2009-nu.
Gift med: Præsident Barack Obama.
Fra 1. marts 2016 skiftede danske Trip Trap officielt navn til Skagerak og hedder nu det samme i hele verden. Den internationale designvirksomhed har samlet alt under samme navn, for som adm. direktør, Jesper Panduro, siger:
”Danskerne er efterhånden blevet en fast bestanddel af det internationale design community, og mange forbrugere orienterer sig i en digital og global kontekst. Netop derfor giver det ikke længere mening for os at gøre forskel på Danmark og resten af verden”.
Fra basen i Nordjylland er Trip Trap, som nu er Skagerak, blevet en innovativ designvirksomhed. De startede med at producere gulve og trapper i træ til danske hjem i 1976 og har udviklet sig til i dag at producere møbler og interiør til mere end 30 lande i hele verden.
I år kunne den prisbelønnede designvirksomhed så fejre 40 års jubilæum og året har været stort for Skagerak. Blandt andet har de haft stor succes på de sociale medier, hvor de har fået over 12000 følgere på Instagram og vundet flere forskellige anerkendte priser.
Designet er skabt med håndværksmæssig omhu og emmer af kvalitet. Du kender Skagen-bænken og de populære udemøbler, men nu skal du også kende til Skageraks interiør-nyheder, der byder på en række spændende og nytænkende designs og designsamarbejder.
Peugeot har netop præsenteret den nye Peugeot 3008, og med til lanceringen var ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal og Editor, Marie Louise Wedel Bruun.
Som altid med Peugeots biler var der igen tale om en lækker bil, hvor teknologi og komfort møder design.
Kendetegnet for den nye Peugeot 3008 SUV er, at den i den grad udstråler kraft og karakter, hvor det markante og stilrene design er præget at både robusthed og elegance.
I Peugeot 3008 SUV, oplever du et sansestimulerende og teknologisk univers, der vil give dig endnu stærkere køreoplevelser.
På den tekniske side kan du blandt andet se frem til den nyeste generation af Peuegoet i-Cockpit, som er en helt ny fortolkning af det traditionelle instrumentbord med en 8″ touch skærm, der giver nem adgang til radio, aircondoition, navigation, indtillinger, mobil og alle dine mobilapplikationer – og så er det selvfølgelig akkompaneret af den mest intuitative betjening, så det hele er legenede let.
Alt i alt er den nye Peugeot 3008 bare lækker i designet, og et perfekt eksempel på det franskmændene hos Peugeot er så gode til – at forene teknologi, komfort og design.
Nedenfor kan du opleve hvordan det så ud, da ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal og Editor, Marie Louise Wedel Bruun var til lanceringen af den nye Peugeot 3008:
Foruden den danske og de internationale modeuger, er der særligt et højdepunkt, som vi hvert år ser ekstra meget frem til her på ELLE-redaktionen: Victoria’s Secret-showet.
For der er bare noget over et show, der hvert år kan samle verdens absolutte topmodeller og it-girls (uden undtagelse), og som år efter år formår at stable det mest festlige og pyntede show på benene… for ikke at glemme det faktum, at det altid er et af de største navne, der bookes ind på musikscenen.
Og det er ikke kun os, der hvert år imponeres af Victoria’s Secret-showet og alle de smukke modeller. Blandt alle verdens øvrige modeller – som ikke er en del af Victoria’s Secret-catwalken – er dét at gå Victoria’s Secret nærmest en universel drøm. En drøm, der ikke kun gør sig gældende for de internationale modeller.
Under Københavns modeuge i august 2016 mødte vi to af Danmarks største modeller lige nu, Kirstin Liljegren og Regitze Christensen, som begge har været på et hav af catwalks for store modehuse som Tommy Hilfiger, Ralph Lauren, Dolce & Gabbana og Balmain. Og selvom de er vant til at være i front for de store internationale modehus, så var svaret på spørgsmålet om, hvad deres ultimative modeldrøm er, helt klart hos dem begge: at få lov til at gå Victoria’s Secret Show.
Årets Victorias Secret show vil blive vist på tv den 5. december 2016 i Paris, og 12 af Victoria’s Secrets ‘Angels’ er allerede bekræftet: Adriana Lima, Alessandra Ambrosio, Lily Aldridge, Elsa Hosk, Jasmine Tookes, Josephine Skriver, Lais Ribeiro, Martha Hunt, Romee Strijd, Sara Sampaio, Stella Maxwell og Taylor Hill.
De to faste ‘Angels’ Candice Swanepoel og Behati Prinsloo skal ikke gå årets VS-show, da de begge lige er blevet mødre.
Sammen med de faste ‘Angels’ er der også altid ‘nye ansigter’ på catwalken, hvor det sidste år var Kendall Jenner og Gigi Hadid, der var at spotte.
Dette års ‘nye ansigter’ er endnu ikke bekræftet, men her på ELLE-redaktionen hepper vi (selvfølgelig) på, at de to danske modeller Kirstin Liljegren og Regitze Christensen engang bliver at finde blandt disse ‘new faces’.
Indtil årets Victoria’s Secret Show løber af stablen i Paris til december, har vi samlet alle catwalk-billederne fra Victoria’s Secret Showet 2015.
Enjoy!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
For de dedikerede Game of Thrones fans, synes ventetiden frem til en ny sæson af den eventyrlige HBO serie som én lang vinter. Nu viser første tegn på forår sig dog, med nye billeder fra optagelserne af sæson 7, der bekræfter at nogle af seriens bærende karakterer endelig mødes i det næste kapitel af længeventede fortælling.
Og der er noget at se frem til: Fan-sitet Winter is Coming skriver, at der er blevet lækket billeder, der kan få sommerfuglene til at flakse i maverne på Game of Thrones fans verden over. Billederne viser nemlig ingen ringere end seriens to bærende figurer, Daenerys Targaryen og Jon Snow, langt om længe kommer til at stå ansigt til ansigt.
Vi glæder os til at se dette “clash of titans” folde sig ud, når næste sæson har præmiere i sommeren 2017, og lade os rive med i de hævngerrige dramaer og alliancer, der former sig på tværs af klaner og blodsbånd, når Jon Snow sætter sig i tronen i Winterfell og Daenerys når Westeros.
De nye billeder viser også, at Jon og Theon igen står ansigt til ansigt. Gad vide, hvem der kommer ud af det møde med skindet i behold? Men mest spændende bliver dog mødet mellem Daenerys og Jon. De to ved endnu ikke, at de er i familie med hinanden – og så vi kan næsten ikke vente med at se, hvordan Daenerys’ drage, Drogon og dyre-vennen Jon kommer ud af det med hinanden.
Sidst men ikke mindst, er noget af det vi glæder os til og ELLEsker allermest her på redaktionen, naturligvis at se alle de smukke kostumer og hårstylinger, som de eksotikse amazoneagtige krigerkvinder og guddommelige adelskvinder klæder sig i Game of Thrones.
Game of Thrones sæson 7 har præmiere på HBO i sommeren 2017. Den officielle dato er endnu ikke offentliggjort.
Der findes ikke noget flottere end et perfekt sammensat tone-i-tone look, hvor der er eksperimenteret med både farvenuancer, teksturer og kontraster. Og hvorfor ikke forsøge sig med de grålige farvekombinationer nu hvor de kolde og grå vintermåneder nærmer sig?
Hop i et par lækre grå bukser med nogle fede detaljer. I denne sæson er flæserne ikke til at komme udenom – så prøv derfor med et par fine bukser med flæser forneden. Tilsæt en strik i en anden grå nuance, men også med flæser for et feminint og fint look. Eller tilsæt en chunky strik for et mere råt og enkelt look.
Tilføj et par fine, men behagelige sko du kan bruge hele dagen. Brug dertil en elegant og praktisk taske som kan rumme alle dine ting.
Uldfrakken er uundværlig her i kulden. Find en frakke der matcher resten af outfittet for et gennemført resultat.
Sidst, men ikke mindst kræver det grå tone-i-tone look velplejede negle og hud. Neglene må gerne være lakeret grå, men huden skal være gennemfugtet og frisk at se på – og modsat alt andet i looket, så skal huden ikke være grå! Brug en fugtende dagcreme med farve for et naturligt look.
Med under to måneder til jul er nedtællingen officielt begyndt. Det fejrer vi på ELLE-redaktionen med årets første julegaveønske og musthave til ethvert coffee-table: Donatella Versace udgiver nemlig i november den nye bog Versace.
Versace-bogen er skrevet i samarbejde med Maria Luisa Frisa and Stefano Tonchi og er centreret omkring Versace-familiens virksomhed gennem årene, samt det momentum som Donatella Versace har givet brandet siden sin take-over på det kreative univers efter broderens død i 1997.
I forbindelse med offentliggørelsen af den smukke nye bog skriver Donatella Versace på modehusets Instagram-profil:
“For mig er mode ikke blot begrænset til et lukket rum. Mode er en del af popkultur, taler rockens sprog og er tæt relateret til kunst og teknologi. Det er takket være tøj, at moderne ikoner kan skabe deres uforglemmelige image.”
Bogen gemmer på de mest ikoniske billeder fra den røde løber fotograferet af Richard Avedon, Steven Meisel og Mario Testino samt billeder af husets muser fra Christy Turlington til Naomi Campbell og Linda Evangelista, der alle har haft Donatellas ikoniske tøj på gennem årene.
Derudover åbner bogen op for eksklusive og hidtil usete billeder fra shows, backstage kaos og behind-the-scenes, alt med noter fra Donatella Versace. Bogen er en visuel rejse, hvor man kan se frem til en lille personlig hilsen til hvert billede fra selveste Mrs. Versace.
Versace udgives af forlaget Rizzoli og kan købes fra november 2016.
Psst… Her på ELLE er vi vilde med bogens smukke forside i sort, hvid og guld, der i dén grad er Instagram-værdig.