Mangler du en skøn opskrift til aftensmaden? Urtekram er klar med kogeboen ’Mere smag – Hver dag’, og ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, har udvalgt denne lækre opskrift på 'Tabbouleh', som vi deler her...
I samarbjede med ELLE & Digs partnere:
Urtekram er klar med kogebogen ’Mere smag – Hver dag’, hvor formålet er at inspirere til en mere økologisk hverdag, hvor det velsmagende måltid og samværet med de nærmeste er præget af den omsorg, der ligger i at tilberede god mad, man kan mødes omkring.
ELLE har bogstavelig talt spist sig igennem bogen, som guider til gode hverdags(liv)retter, der også nemt kan serveres for gæsterne i weekenden.
ELLEs Health Editor Stephanie Bang har udvalgt sine favoritter, og hvor den første på listen var den lækreste rawkage, er turen nu kommet til en lækker udgave af ‘Tabbouleh’, der er en af de helt store klassikere i det mellemøstlige køkken, og de fleste husmødre og restauranter har deres egen version af den fantastiske salat. Den er skøn som en forret, på det vegetariske middagsbord eller sammen med en god lammekølle.
Ingredienser (4 personer):
- 100 g bulgur
- 1 stort bundt bredbladet persille
- ½-1 bundt mynte, afhængigt af størrelsen
- ½ agurk
- 2 tomater
- ½ rød peber
- ½ grøn peber
- ½ granatæble, kerner heraf
- ½ dl olivenolie
- Saft af 1 citron
- 1 tsk. knust spidskommen
- Salt og peber
- 1 rødløg
Fremgangsmåde:
- Kog bulguren som anvist på pakken. Sigt vandet fra, og skyl den under koldt vand. Lad den dryppe af i sigten, mens du ordner resten af råvarerne til salaten.
- Skyl persille og mynte grundigt i koldt vand. Slyng dem i en salatslynge, eller lad dem dryppe godt af på et klæde. Hak begge dele fint med en stor kniv. Hak rødløget fint.
- Skræl agurken, skær den igennem på midten, og skrab kernerne ud med en teske. Skær den nu i små tern. Del tomaterne i kvarte, fjern kernerne, og skær tomatkødet i små tern.
- Fjern kernehuset i begge peberfrugter, og skær også dem i små tern. Rør olie, citronsaft, spidskommen, salt og peber sammen. Bank granatæblerne fri.
- Bland bulguren med de fintsnittede grøntsager og krydderurter. Vend til sidst dressingen i kort før servering. Smag evt. til med mere salt og peber.
Psst … Bulgur er ikke glutenfrit, men du kan gøre din tabbouleh glutenfri ved at erstatte bulgur med quinoa eller boghvedekerner.
Kunne du tænke dig endnu flere opskrifter med lækre produkter fra Urtekram?
Mød Urtekram og få fingre i bogen til vores store læserevent ’ELLE & Dig’, der finder sted i København den 30. oktober og i Århus den 6. november. Her vil du kunne opleve en bred vifte af Urtekrams produkter, og blive guidet til hvordan du kan bruge dem i hverdagen til at skabe nye sunde livretter.