Selvom det er søsteren Gigi Hadid, som er mest kendt verden over, så er 2016 for alvor blevet det år, hvor Gigis lillesøster, Bella Hadid, har slået sit navn godt og grundigt fast på den internationale modelscene.
Først var det Calvin Klein, der bookede den mørke skønhed i front for deres #MyCalvins-kampagne, og for et par måneder siden var det Victoria’s Secret, der annoncerede, at både Gigi og Bella vil være at finde på catwalken for det hypede modeshow i Paris til december.
Og nu er turen så kommet til Nike. Bella Hadid har nemlig netop netop annonceret på Instagram, at hun har joinet Nike-familien og derfor skal være i front for sportsgiganten.
Så hvor 2014/2015 var Kendall Jenners år, 2015/2016 Gigi Hadids, er der meget, der tyder på, at 2016/2017 bliver Bella Hadids år.
… Well done, Bella!
Få et gensyn med Bella Hadid i galleriet nedenfor.
Med mere end 68 millioner følgere på Instagram var it-girl, topmodel og realitystjernen Kendall Jenner én af de mest fulgte personer på det sociale medie Instagram, og når hun postede billeder sammen med it-girls som Gigi Hadid, Karlie Kloss, de andre K-søstre eller de famøse Victoria’s Secrets-engle, var der flere hundrede tusind, der likede hendes billeder. Og det kom derfor heller ikke som nogen overaskelse, at det blev et hendes Instagrambilleder, der blev det mest likede i 2015.
Udover at Kendall Jenner har en karriere som en af verdens største og bedst betalte topmodeller, var hun derfor også, hvad man kan betegne som en vaskeægte Instagram-dronning, og det var derfor også sådan, at nærmest alle hendes billeder kunne danne grundlag for en særskilt historie på diverse modemagasiner og nyhedssites verden over.
Men nu ser Kendall Jenners tid på Instagram ud til at være slut – eller i hvert fald sat på en ubestemt pause. Kendall Jenner har nemlig slettet sin profil på Instragram.
Hvorvidt Kendalls pause er for evigt, eller kun skal vare en uge, vides ikke, men Kendall Jenner har tidligere udtrykt sin ultilfredshed over, hvordan de sociale medier fremstiller en forkert virkelighed, herunder hvordan modeller, oveni det pres, de oplever i forhold til deres udseende, også skal fremstå perfekte og uden fejl på de sociale medier – og gerne skal kunne fremvise flere tusinde følgere på de sociale medier.
Så selvom Kendall Jenner selv har skabt dele af sin karriere gennem de sociale medier, kan hendes exit på Instagram måske være et modsvar til den Instagram-kultur, der findes i dag, hvor modeller ikke kun bookes ud fra deres udseende og profesionalitet, men også ud fra antallet af følgere på sociale medier.
Åbner du det aktuelle november-nummer af ELLE, vil du stifte bekendtskab med alt det fra USA, som vi lige nu tror på – fra skuespillerinder, til tendenser fra modens- og skønhedens verden. Men er der én amerikansk kvinde, der aldrig går af mode, så er det Jacqueline Kennedy Onassis bedre kendt som Jackie O. Og bedst som vi sætter fokus på det store land mod vest, er filminstruktøren Pablo Larraín klar med traileren til filmen ”Jackie”, hvor Natalie Portman spiller den ikoniske førstedame: Jackie O.
”Jackie” fokuserer på tiden efter mordet på John F. Kennedy der, med Jacqueline Kennedy ved sin side, blev skudt under en køretur i Dallas, Texas. Året var 1963, datoen d. 22. november, og John F. Kennedy dødede på hospitalet 46 år gammel.
Filmen havde premiere ved Venice Film Festival i september, og får amerikansk biografpremiere d. 2. december i år. Om den får dansk biografpremiere, ved vi endnu ikke, men vi kan kun håbe – udover smukke og prisvindende Natalie Portman i rollen som Jackie O, kan den hidtil ukendte, danske skuespiller Caspar Phillipson nemlig også opleves i filmen – han har den fornemme rolle som John F. Kennedy. 45-årige Caspar Phillipson har mest optrådt på teatre og har haft biroller i ”Broen”, ”Borgen” og filmen ”Sommeren ’92”. Til Billed Bladet fortæller Caspar Phillipson, at han angiveligt blev valgt, fordi han simpelthen ligner den afdøde, amerikanske præsident rigtig meget.
Se Natalie Portman og Casper Phillipson danse sammen i traileren til ”Jackie” herunder:
Kig med i galleriet og se de flotte billeder af Natalie Portman på den røde løber:
Året rinder snart ud, og det betyder, at julens fester står for døren. Derfor hylder vi i det aktuelle nummer af ELLE den festlige tid, og derfor er det 95-årige stilikon Iris Apfel denne uges mandagsmuse. Med sin farverige, modige og legende stil har Iris Apfel nemlig i den grad sat sit præg på modeverdenen, og vi hylder hende med en lille opsamling af hendes livshistorie – læs om Iris Apfel lige her!
Hvem:
Iris Apfel, født 29. august, 1921, New York
Derfor skal du kende hende:
Iris Apfel begyndte sin karriere, da hun grundlagde tekstilfimaet Old World Weavers med sin mand. De blev hyret til at restaurere Det Hvide Hus gennem ni præsidenter, og siden da er Iris blevet et stilikon – ikke mindst grundet hendes anderledes stil med uglelignende briller, spraglede tøj og gigantiske halskæder.
Interessen for mode fik hun fra sin mor, som ejede en tøjbutik i Queens, men Iris læste faktisk kunsthistorie på New York University og blev endda optaget på kunstskolen ved University of Wisconsin, hvilket har været med til at forme hendes kunstnerisk tilgang til moden.
Inden Iris etablerede sit firma, arbejde hun som journalist hos modemagasinet Women’s Wear Daily og som assistent i et indretningsfirma – senest har den travle, modebevidste dame undervist som gæsteprofessor ved University of Texas, og givet lektioner i sin spidskompetence: Stil og mode.
Iris stil er så unik, at The Metropolitan Muserum of Art i 2005 lavede en udstilling om Iris kaldet Rara Avis (sjælden fugl): The Irreverent Iris Apfel. Udstillingen var en kæmpe succes og endte med at turnere rundt i flere amerikanske storbyer. Det var denne udstilling, som virkelig gjorde, at Iris kom på alle fashionistaers læber – dét i en alder af 83!
Seneste hyldest til modeikonet er den formidable dokumentar Iris fra 2014, som giver et helt unikt indblik i den excentriske dames liv. Desuden modtog Iris Apfel i juni 2016 FNs ærespris: ”Women Together Special Award of the Year” ved FNs årlige gallefest.
Højdepunkter:
1948: Gifter sig med Carl Apfel.
1950: Grundlægger firmaet Old World Weavers med sin mand.
1992: Pensionerer fra sit firma.
2005: The Metropolitan Museum of Art laver en udstilling om Iris’ unikke stil.
2012: Gæsteprofessor med speciale i stil og mode ved University of Texas
2013: Er på The Guardian’s liste over de 50 bedst klædte over 50 år.
2014: Dokumentaren Irisfår præmiere ved New York Film Festival i oktober.
2015: Iris’ mand dør blot 3 dage før sin 101 års fødselsdag.
2016: Modtager prisen ”Women Together Special Award of the Year” ved FNs årlige gallefest Women Together.
Bonusinfo:
I foråret 2014 var Iris Apfel kampagnemodel for to kollektioner; en for Kate Spade sammen med Victoria’s Secret modellen Karlie Kloss, og den anden for smykkedesigneren Alexis Bittar sammen med en 19-årig blogger. I begyndelsen af år 2016 blev Iris Apfel udnævnt til brandambassadør for Citröens luksus kampagne ”DS”, og det skal blive spændende at følge med i den sprudlende dames karriere i 2017.
Få et gensyn med Iris Apfel i galleriet og bliv inspireret af hendes unikke stil:
Afslutningen på den amerikanske præsidentvalg betyder ikke kun, at Republikanerne med Donald Trump i front bliver USAs næste præsident, men også et uundgåeligt farvel til Præsident Barack Obama og hans kone Michelle Obama.
Efter otte år i Det Hvide Hus er familien Obamas tid i Washington slut, og det bliver derfor ikke kun et farvel til Barack Obama, men også til hans kone Michelle Obama, der har taget det meste af USA – og resten af verden – med storm.
For ikke nok med, at MIchelle Obama har været en fast klippe for sin mand gennem et af verdens mest magtfulde erhverv i otte år, så har Michelle Obama med sin varme, empati og stilfulde væsen også gjort et særligt indtryk på det amerikanske folk. Noget, som i den grad kommer til syne på forsiden af det nye Vogue, som prydes af førstedamen Michelle Obama i den smukkeste forside med overskriften “Michelle Obama – The First Lady The World Fell In Love With” – og vi kan kun give dem ret.
Selvom vi er langt fra USA og ikke har oplevet MIchelle Obama på tæt hold, på samme måde som det amerikanske folk, så er der bare noget over Michelle Obama og hendes udstråling, væsen og ikke mindst upåklagelige stil, som vi vil savne.
Du kan opleve hele den smukke billedserie af førstedamen i det nye Vogue, som kan købes i udvalgte danske butikker som fx Magasin Kgs. Nytorv, Illum m.m.
Vi hylder Michelle Obama og hendes upåklagelige stil i galleriet, hvor vi har samlet nogle af hendes bedste stiløjeblikke gennem de sidste otte år.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Hos Anne Sax kan du få gode råd til styling af dit lingeri, og så ved Anne Sax alt om pasform af bh’er og hvilke farver, der klæder din hudtone bedst. Når det nye år melder sin ankomst vil Anne Sax også, som den første i Danmark, forhandle Stella McCartneys komplette SS17 badetøjskollektion, som
kombinerer Stella McCartneys selvsikre, feminine og moderne designsans med en kompromisløs tilgang til funktionalitet og pasform.
Du kan finde Stella McCartneys badetøjskollektion hos Anne Sax fra midten af januar, og kollektionen består af syv serier med en farvepalet af pudder, kongeblå, gul, marine og sort som du kan mixe og matche, som du selv synes. I designprocessen har Stella McCartney taget udgangspunkt i sin ready-to-wear kollektion som i silhuet, farvepalet, print og detaljer også afspejler Stellas signatur.
Hos Anne Sax i Grønnegade 30 i København kan du uanset kropstype og alder få gode råd til valg af lingeri, og den omfavnende tilgang til kvinders forskelligheder gør sig også gældende i badetøjet fra Stella McCartney, for som Stella selv siger:
“Denne kollektion er inspireret af alle typer af kvinder, og mit ønske er, at badetøjet får kvinder til at føle sig selvsikre, komfortable og at de har det godt med sig selv, og i det, de er iført.”
Desuden indeholder kollektionen alt det, som du skal bruge til en tur på stranden for ud over bikinier og badedragter, byder den også på cover-ups og bæredygtige strandtasker produceret i Kenya.
Se den fine SS17 badetøjskollektion fra Stella McCartney i galleriet herunder:
Designvirksomheden Gubi holder lagersalg, fra d. 30 november 2016 til d. 1. december 2016 i København, hvor du kan shoppe deres lækre designermøbler til din bolig, eller du kan købe en fin julegave til en, du holder af.
Danske Gubi blev grundlagt i 1976, af designerparret Lisbeth og Gubi Olsen, og har siden da opnået international anerkendelse. Med ønsket om at være på forkanten, indenfor økologisk produktion og innovation, er Gubi kendt for sit tidsløse og lækre kvalitetsdesign.
Du finder lagersalget på adressen: Klubiensvej 7-9, Pakhus 52, 2150 Nordhavn. Måske du finder din designfavorit i blandt Gubis restparti, messeprøver, vareprøver, fotoudlån og 2. sortering!
Psst… Du kan kun betale med Dankort og Mobile Pay, så der er ingen undskyldning for ikke at kigge forbi.
Nadia Mathiasens nye kogebog ”Kødfri Mandag” udkom fornylig på forlaget Samvirke, og bogen omfavner sundhedsfænomenet #MeatFreeMonday, som vi på @ELLEsundhed også har taget til os.
Ifølge en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Berlingske har hele 42 procent af alle danskere i dag nemlig en eller flere kødfrie dage om ugen, og Nadia Mathiasen har valgt at tage tendensen til sig, fordi hun tror, at kødfrie dage er kommet for at blive.
I dag deler vi den sidste opskrift fra ”Kødfri Mandag”:
Rødbedesalat med quinoa og feta:
Det siger Nadia om retten: “Det her er en mættende rød vintersalat. Hvis du har lyst, kan du sagtens erstatte fetaen med gedeost.”
Opskriften til 4 personer.
Det skal du bruge:
· 6 mellemstore rødbeder
· 3 dl quinoa
· 6 dl vand
· ¼ rødkål
· ½ rødløg
· 1 citron
· Olivenolie
· ½ granatæble
· 100 g feta
· Urter til pynt, fx rød syre
· Salt, peber
Sådan gør du:
1. Rens rødbederne, og kog dem møre i vand. Afkøl dem, pil skrællen af, og skær dem i både. Skyl quinoaen grundigt, og kog den i letsaltet vand i 15-20 minutter uden låg. Hæld vandet fra, og afkøl.
2. Snit rødkålen og rødløget, og bland begge dele med rødbederne og quinoaen. Lav en dressing af citronsaft, olivenolie, salt og peber, og vend den i salaten. Hæld det hele i en stor skål, og top med granatæblekerner, feta i tern og urter.
Hvis der er én ting i gadebilledet, der ikke har været til at komme uden om i 2016 set gennem modebrillerne, er det et lille, fashionabelt graffitispøgelse, der har hjemsøgt gadehjørner, bygninger, skilte og dæksler fra Tokyo til Milano, Paris og New York.
”The Gucci Ghost” er skabt af den canadiske multi-streetkunster, Trevor Andrew, bedre kendt under kunstnernavet Trouble Andrew. Han skabte det nu så ikoniske ”Gucci Ghost” ved et tilfælde, da han til Halloween i mangel af kostume klippede to huller i et lagen med Gucci-logo, og folk på gaden i New York gang på gang udbrød: ”Se! Det er et Gucci-spøgelse!”, da de så ham.
Det inspirerede Trouble Andrew til at male det lille monogram-monster alle vegne han kunne slippe afsted med, og han blev ved, da han så, at det var noget, folk faktisk lagde mærke til, og stoppede op og smilede og fotograferede. Herfra tog det fart med Troble Andrews signatur-“tag”, og snart hjemsøgte det lille Gucci-spøgelse alt fra bygninger til skraldespande, der med ét blev kunstneriske (og meget moderne) gade-kunstobjekter.
Foto: Gucci PR
Trouble Andrews workspace til Gucci Ghost projektet
Det var med andre ord kun et spørgsmål om tid, før det lille graffiti-spøgelse også nåede ind i de dybeste kroge af det stolte, italienske modehus’ gemakker i Milano, hvor chefdesigneren Alessandro Michele huserer. Spørgsmålet var blot hvordan ”vandaliseringen” af de hæderkronede logo ville blive modtaget i de hellige haller på hovedkontoret.
Alessandro Michele havde (heldigvis) netop introduceret en ny retning for Gucci med sin AW15/16 kollektion, der viste en klar forkærlighed for det klassiske ”GG” logo, individualistisk fortolkning, street fashion og grænselandet mellem virkelighed/fantasi og nutid/fortid. Derfor lå det ikke fjernt for, at Alessandro Michele i stedet for at sagsøge det lille logo-spøgelse, ankerkendte det som en velkommen gæst i huset. Han inviterede Trouble Andrew til at hædre det velkendte Gucci-logo og viderefortolke og forene ”det nye Gucci” i en unik ”Gucci Ghost” AW16-kollektion for modehuset. Kollektionen skubber grænserne for hvad der er ”ægte”, blandt andet med en lædertaske med trykte Gucci-bogstaver og graffiti-teksten ”REAL” malet henover.
I forbindelse med at Gucci Ghost-kollektionen er landet i butikkerne i slutningen af oktober 2016, har ELLE eksklusivt mødt Gucci-spøgelsets fader, Trouble Andrew, til en snak om det pudsige møde mellem graffiti og Gucci.
Du har skabt et ikonisk “tag” for Gucci, men hvordan ville du ”tagge” dig selv?
Mit eget “tag” er, at have det sjovt, skubbe mine egne grænser og elske det, jeg laver.
Hvordan bliver en streetkunstner hovednavnet bag en kollektion for et anerkendt og eksklusivt luksusbrand? Kan de to ting overhovedet forenes?
Nu er jeg jo ikke den første, der forener high fashion og gadekultur, men jeg mener overordnet set, at hele modeforståelsen er under forandring og åben for nye måder, at se tingene på. Alessandro Michele var allerede på en opsøgende ny rejse, inden vores samarbejde gik i gang.
Hvad gør din kollektion for Gucci unik og havde du en muse eller en særlig inspirationskilde i de design du har skabt i Gucci Ghost kollektionen?
Jeg finder ny inspiration hver eneste dag ved blot at leve og opleve verden, og være opsøgende over for ting og situationer, der udfordrer og skubber mine grænser. Det er faktisk nærmest en afhængighed for mig. Jeg opsøger aktivt ting, der skræmmer mig, blot for at opleve den lykkerus det giver, at have gennemgået noget, der før gjorde mig bange. Jeg er aldrig blevet oplært i, hvordan man laver musik, maler, designer eller står på snowboard eller skateboard. Det er ikke noget, jeg er skolet i. Jeg gør det bare, og gør det på den måde, der føles rigtig for mig, for der er ikke noget rigtigt eller forkert i denne form for kunstneriske udtryksformer. Det handler i bund og grund om at eksperimentere og sætte nye og gamle ideer sammen. Jeg nyder friheden til at gå ud og opleve og udforske – og det er dét, der inspirerer mig, of gør min kollektion til noget særligt.
Hvorfor blev det netop et spøgelse, du skabte for Gucci?
Jeg havde det bare sjovt med at kanalisere den kraft, der ligger i logoet, og tage ejerskab på brandet på min egen måde ved at genanvende de værdiløse ting jeg fandt eller havde liggende, og give dem nyt liv og værdi – eller i det mindste værdi for mig. Det var oprindeligt et kunstprojekt (inspireret af Halloween-episoden, red.), men jo mere jeg udviklede det, og så, hvordan de ting jeg skabte komplementerede det rigtige Gucci-brand, blev det en tiltagende mission for mig at fange Gucci’s opmærksomhed på den ene eller den anden måde. Da en af mine venner, fotografen Ari Marcopoulos, blev hyret til at skyde Guccis lookbook, viste han mit projekt til Guccis kreative direktør, der derefter tog kontakt til mig. Det er skræmmende, men jeg troede selv så meget på det, at det gik i opfyldelse.
Hvorfor er det så “in” at være “street” lige nu?
Fordi alle inderst inde vil være en rebel.
Er du enig i, at street style looks og street kulturen efterhånden har mere at sige omkring de aktuelle modetrends end de looks, der bliver vist på catwalken?
Jeg tror, at det som mode står for, er en udtryksform, der giver dig muligheden for at fortælle en historie med det, du har på. Gucci er et legendarisk modehus, og jeg tror ikke at de har behov for at underlægge sig gademoden, men jeg tror samtidig på, at Gucci er med til at bane vejen for, hvad modbegrebet står for i fremtiden ved blandt andet at indgå et samarbejde som Gucci Ghost.
Gucci Ghost kollektionen er i butikkerne og online i efteråret 2016.
I galleriet kan du få et eksklusivt kig backstage fra præsentationen af Gucci Ghost kollektioenen under modeugen og private billeder fra Trouble Andrews eget arbejde med Gucci Ghost. Glæd dig også til at se eksempler på Gucci Ghost i gadebileldet (ELLE er selv faldet over et par stykker) og ikke mindst hele kollektionen.
Foto: Gucci PR
Trouble Andrew aka. "The Gucci Ghost" og Alessandro Michele, chefdesigner for Gucci
Foto: Gucci PR
Trouble Andrew aka. "The Gucci Ghost" og Alessandro Michele, chefdesigner for Gucci
Foto: Gucci PR
Trouble Andrew aka. "The Gucci Ghost" og Alessandro Michele, chefdesigner for Gucci
Foto: Gucci PR
Modeller backstage til første fremvisning af Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Detaljer fra første fremvisning af Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Modeller backstage til første fremvisning af Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Modeller backstage til første fremvisning af Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Modeller backstage til første fremvisning af Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Modeller backstage til første fremvisning af Gucci Ghost kollektionen
Foto: Trevor Andrew (privat)
Multi-kunstneren Trouble Andrew i færd med at sætte et fashionabelt tag på gadebilledet med sit ikoniske "Gucchi Ghost" tag
Foto: Trevor Andrew (privat)
Eksklusivt billede fra Trouble Andrews private kamera-rulle. Trouble Andrew har også givet sit snowboard en personlig Gucci make-over. Andrews' passion for Gucci startede, da han investerede i et Gucci-ur med penge, han vandt i en professionel snowboeardkonkurrence. Han har siden udtalt, at Gucci derfor for ham er synonym med at have sejret.
Foto: Trevor Andrew (privat)
Eksklusivt billede fra Trouble Andrews private kamera-rulle. Trouble Andrew er et multitalent, der inden han blev kendt for sin gadekunst og Gucci-spøgelset, var professionel snow- og skateboarder. Trouble Andrew har samlet på Gucci-items i mere end 15 år, og var allerede inden han skabte Gucci Ghost godt i gang med at dekorere sine ejendele med selvgjorte Gucci-logoer.
Foto: @josephineaarkrogh (ELLE)
ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh, mødte det lille spøgelse da hun var i Milano i efteråret - og hun var endda klædt på til mødet i sine fine, røde Gucci-loafers.
Psst... Du kan få fingerene i et par loafers magen til Josephines ved at klikke på linket i nederste højre hjørne.
Foto: @kasper_smith (ELLE)
ELLEs annoncemand, Kasper, slog ud med arme, foran Trumph Tower i New York, der også er hjemsøgt af det ikoniske grafitti-spøgelse.
Foto: Gucci PR
Et eksklusivt kig bag kullissen i arbejdet med Gucci Ghost kollektionen, før den blev fremvist under modeugen i Milano
Foto: Gucci PR
Detaljer fra catwalken, hvor Gucci Ghost, da Gucci Ghost kollektionen blev fremvist
Foto: Gucci PR
Detaljer fra Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Lædertaske fra Gucci Ghost-kollektionen.
Foto: Gucci PR
Cross-body fra Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Pels fra Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Læderjakke fra Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Detaljer fra Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Bikerjakke fra Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Detaljer fra første fremvisning af Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Detaljer fra Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Detaljer fra Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Detaljer fra Gucci Ghost kollektionen
Foto: Gucci PR
Taske fra Gucci Ghost
Foto: Gucci PR
Pung fra Gucci Ghost
Foto: Gucci PR
Plisseret nederdel med Gucci-grafitti fra Gucci Ghost
Foto: Gucci PR
Pung fra Gucci Ghost
Foto: Gucci PR
Stor clutch fra Gucci Ghos
Foto: Gucci PR
Stor clutch fra Gucci Ghost
Foto: Gucci PR
Pink sweater fra Gucci Ghost
Foto: Gucci PR
Sort sweater fra Gucci Ghos
Foto: Gucci PR
Gucci-kunst i Trouble Andrews kreative Gucci Ghost Workspace i forbindelse med projektet
Foto: Gucci PR
Gucci-kunst i Trouble Andrews kreative Gucci Ghost Workspace i forbindelse med projektet
Foto: Gucci PR
Trouble Andrew foran sin fashionable streetart
Foto: Gucci PR
Gucci-spøgelset som det ser ud i gadebilledet
Foto: Gucci PR
Trouble Andrew i færd med at tagge en rå mur med sit signatur-tag, "Gucci Ghost"
Designeren Rikkemai Nielsen er kendt for sine fantastisk flotte mønstre og prints, og du genkender måske navnet i forbindelse med hendes smukke tørklæder, som hun altid har været kendt for.
Nu kan du få Rikkemais fine prints og mønstre i dine egne hænder – og endda give dem dit helt eget personlige præg.
RikkeMai har nemlig netop udgivet en malebog med mønstre og tegninger, som er både genkendelige, sjove og smukke.
Se også: ELLE guider: Her er 5 julegaver, der giver god karma
Hvis du ikke allerede har prøvet malebogs-trenden af, så kan du glæde dig til en meget afstressende aktivitet, som udover at virke afstressende med garanti også vil løfte humøret – for Rikkemais mønstre er simpelthen så fine.
Rikkemai besøger Magasin fredag den 11. november 2016 fra klokken 15-18 og i Illum den 3. december 2016, hvor du kan opleve Rikkemai tegne mønstre fra malebogen og selvfølgelig selv få fingrene i et eksemplar.
Du kan også købe Rikkemais malebog til 145 kroner online HER!
December og alle julens funklende fester er lige om hjørnet, og det er netop al den glitrende virak omkring årets sidste måned og (måske største) fester, vi har dedikeret hele det aktuelle nummer af ELLE til. Vi mener nemlig, at året der gik bør hædres med masser af champagne, og naturligvis iført de fineste festlooks, som runder det forgangne år af med stil.
Læs også:ELLE Guider: Sådan serverer du champagne og starter festen med stil
Derfor finder du i ELLEs decembernummer alt, hvad hjertet kan begære af smukke festkjoler, smykker og glitrende makeup, som du kan ståle i, men du heldigvis behøver du ikke at vente til december med at danse de mørke aftener væk.
Til ugens shoppeguide har ELLEs moderedaktion nemlig udvalg sæsonens allersmukkeste bud på kjoler, der kan alt det, et rigtigt festskrud skal kunne: Funkle, glimte, lyse op i mørket og fremhæve dine flotteste sider, så du bliver festens fineste fémme. Alt du behøver for at fuldende looket er et par tårnhøje stilletter og et glas gylnde bobler i hånenden, og du er klar til fest! !
Kig med i galleriet og se de 10 kjoler, der gør dig til nattens dronning:
Når personen, der har alt skal have en julegave, er gode råd dyre. Julen handler om glæden ved at give, og heldigvis findes der masser af gode gaveidéer, som forener et lækkert produkt med en gave, der støtter et godt formål. Som f.eks. flygtninge eller kvinder og børn i krigsramte områder.
Og er der ét tidspunkt, hvor generøsitet og medmenneskelighed gerne må herske, så er det i juletiden. Selve idéen om den venlige julemand, der med rund hånd spreder glæde og uddeler julegaver, stammer nemlig fra historien om helgen Sankt Nicolaus, der blev født i det 4. århundrede og hvis rige, kristne forældre efterlod ham en stor arv tidligt i livet.
Se også: ELLEs Fashion Editor: Her er 6 tasker, du roligt kan investere i
Sankt Nicolaus brugte sine mange penge på at hjælpe de fattige og syge og i det område, som vi i dag kender som det sydlige Tyrkiet, blev han kendt vidt og bredt for sin gavmildhed. Så lad dig inspirere af Sankt Nicolaus tidsløse historie og lad dine julegaveindkøb – eller gaven til dig selv – lade andre komme til gavn også.
I galleriet herunder har vi samlet et udvalg af gode gaveidéer, der giver god julekarma:
Foto: PR
Smyk dig fint og støt kvinder og piger i krigsramte områder
Women’s wear brandet Dorothee Schumacher hylder stærke kvinder, som står op for hinanden og hjælper hinanden igennem svære tider. Brochen Katsina er brandets totem, der omfavner kvindelig styrke, mod og nysgerrighed. Alt overskud fra salget af limited edition jule-brochen går til den tyske NGO Medica Mondiale e.V., som støtter kvinder og piger i krigsramte områder.
Foto: PR
Støt Red Barnet med Henrik Vibskov og kampagnen Every Child
For andet år i træk har Henrik Vibskov teamet op med Red Barnet i forbindelse med kampagnen Every Child. I år byder kampagnen på en t-shirt og en mulepose, og det er kunstneren Poul Gernes, der står bag det fine motiv. Er du mere til Henrik Vibskovs eget design, så kan du også få fingre i en sweatshirt af den kunstneriske designer, og uanset hvad du vælger, går alt overskuddet til Red Barnet.
Foto: PR
Jewelry by AD og 8 passionerede danskere i velgørende samarbejde
Under navnet ”Jewelry for a good cause 2016” har det danske smykkefirma Jewelry by AD for andet år i træk lanceret en specialkollektion i samarbejde med otte passionerede danskere, som hver i sær har designet et smykke til kollektionen. De kendte danskere er: Camilla Miehe-Renard, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, Lasse Spangenberg, Mathilde Gøhler, Mette Holbæk, Sascha Dupont, Szhirley og designer Jewelry by ADs egen designer Annemette Djernæs. Alle otte har selv valgt den velgørende organisation, som overskuddet fra salget af specialkollektionen skal gå til.
Foto: Produktfoto
Køb bæredygtigt med frakkevesten fra H&M Consicous
Ifølge H&M er bæredygtighed et integreret fokusområde for hele H&M-koncernen, og med H&M Consicous ønsker highstreet-kæden at skabe en verden, hvor alle har mulighed for at vælge bæredygtigmode uanset pengepung. H&M sætter fokus på nogle af de udfordringer, som tekstilindustrien står overfor, herunder ubrugte tekstiler der kasseres, problemer med rent drikkevand og klimaforandringer.
H&M Consicous kollektionerne er fulde af fine designerfund som f.eks. denne frakkevest, der kan holde på varmen vinteren igennem.
Foto: PR
Støt kampen mod kræft med tasker fra Neyes rige udvalg
I snart 40 år har Neye-Fonden, der ejes af landets Neye butikker, støttet forskningen i kræft og overskuddet fra alt salg i Neyes butikker går dermed til kampen mod sygdommen.
Da Neye fornylig kunne fejre sine 135 år, og markerede taskekæden jubilæet med en unik kollektion designet af taske-og lædervarebrandsene Adax, Belsac, Markberg, Day ét og Neys eget mærke Aura.
Desuden har Neye i November 2016 offentliggjort, at de har doneret 10 milioner kroner til to anerkendte forskere indenfor kræftforebyggende forskning. En donation, der kun er mulig takket være Neyes kunder, der har handlet - og dermed støttet Neyes formål - igennem hele 2015.
Foto: PR
Pandora og Røde Kors spreder julegaveglæde
I juletiden har Pandora valgt at hjælpe udsatte familier, og dermed har smykkefirmaet udråbt et par af sine mest populære øreringe til støttesmykke. Fra d. 10. november til d. 24. december giver Pandora 100 kroner pr. solgte par af øreringene til Røde Kors.
Foto: Produktfoto
Støt værdikæden fra A til Z med chokolade fra Social Foodies
Social Foodies lækre chokolader har smagen og de gode visioner for øje. Social Foodies mål er nemlig at involvere sig i hele værdikæden, og fra småbønderne i Afrika til slutforbrugeren er der altid fokus på kvalitetssikring og respekt for mennesker og miljø. Social Foodies involverer sig b.la. ved at uddanne småbønderne bl.a. indenfor økologisk landbrug, at passe på miljøet, vigtigheden af at give børn en skolegang.
Foto: PR
Giv din kæreste en julesweatshirt og støt op om bæredygtighed
Det britiske brand Tom Cridland er grundlagt af et hårdtarbejdende kærestepar, og indtil videre har de haft æren af at klæde kendte herrer som Leonardo DiCaprio, Rod Stewart og Kendrick Lamar på. Med den julede sweatshirt ”The 30 Year Christmas Sweatshirt” slår Tom Cridland et slag for bæredygtighed, idet der er 30 års garanti på sweatshirten – og i en virkelighed hvor modeindustrien indtager en plads som klodens anden største kilde til forurening næst efter olieindustrien, og køb-og-smid-væk kulturen vinder mere og mere frem, er det vigtigt at huske sig selv på, at det betaler sig at køb mindre men bedre tøj.
Foto: Produktfoto
Tænk etisk med denne fine cashmere trøje fra FTC Cashmere
FTC Cashmere står for ”Fair Trade Cashmere”, og har ét mål: At give dig mulighed for at iklæde dig den bløde cashmere, som er produceret under etiske forhold. For at hjælpe arbejderne i de lande hvor FTC Cashmere opererer, har firmaet sat skoler op til børnene, og FTC Cashmere går også op i, at gederne der giver den bløde uld har gode livsbetingelser.
Foto: Produktfoto
Støt Unicef med Cover fra By Malene Birger
Malene Birger har været ambassadør for Unicef i over 10 år, og By Malene Birger har flere gange designet t-shirts, hvor overskuddet går til hjælpeorganisationen. By Malene Birger har solgt de forskellige Unicef t-shirts i over 40 lande og samlet over seks millioner kroner ind, og med dette fine iPhone cover kan du være med til at støtte Unicef endnu mere.
Foto: Produktfoto
Køb 100% økologi med skjorte fra Aiayu
Aiayu er for dig, der elsker god kvalitet og lækre, bløde materialer. Skjorten er fremstillet i 100% certificeret GOTS-bommuld, hvilket betyder, at bommulden er 100% økologisk og dyrket i Indien, hvor man har en lang tradition for at dyrke bommulden uden at drive rov på økosystemet. Aiayus team er desuden involveret i arbejdet med at samle ind til Røde Kors juleindsamling, og for hver gang der indsamles 800 kroner, kan en familie få hjælp til julen. Se mere her.
Foto: Produktfoto
Dyrk naturen og din indre yogi med yogamåtten fra Adidas by Stella McCartney
Adidas by Stella McCartney yogamåtten kombinerer kærligheden til naturen med passionen for yogaen. Adidas by Stella McCartney følger nemlig den samme CSR politik som alle Stella McCartney's egne kollektioner, og det betyder, at der udelukkende bruges bæredygtige materialer. Desuden er pels, læder og andre materialer fra dyr bandlyst.