Prada har netop slået dørene for intet mindre end en 3-etagers butik i Illum i København, og åbningen blev fejret med en stor lanceringsfest den 10. november i butikken.
Her på ELLE-redaktionen var vi meget begejstrede, da vi hørte nyheden om åbningen, og efter at have set butikken, er vi endnu mere begejstrede. For den er så flot, stilet og på alle måder gennemført.
Så hvis du endnu ikke har besøgt butikken, skal du uden tvivl slå et smut forbi.
I galleriet har vi samlet nogle af billederne fra åbningsaftenen, hvor det var modellerne Lindsey Wixson og Klara Kristin, som stod bag DJ-pulten og sørgede for masser af feststemning for de cirka 400 gæster, heriblandt Pernille Teisbæk, den svenske blogger Hanna Stefansson og model Veneda Budny (som selvfølgelig alle var iklædt tøj fra Prada).
På ELLE er vi i festhumør, og i det aktuelle magasin ser vi frem mod julens fester med masser af festkjoler, stiletter og glimmer-makeup. Og selvom du er på budget, kan dit hverdagslook sagtens få et strejf af den festlige tid, som vi har i vente.
Hvis du er lidt kreativ og en anelse mere modig end vanligt, kan du nemlig allerede nu tage forskud på julens festlige glæder. Pift f.eks. dit hverdagslook med et par iøjenfaldende øreringe eller tag den røde læbestift frem og lad læberne lyse op i det grå november-landskab.
Du behøver heller ikke at vente på, at nytårsfesten eller julefrokosten melder sin ankomst, før du tager festkjolen ud af skabet. En sort kjole uden ærmer kan f.eks. sagtens bruges til hverdag, hvis du styler den med en hvid skjorte indenunder.
Skal du fra arbejde og direkte ude og møde veninderne i byen, kan du pifte dit glamourøse hverdagslook op med et ekstra lag rød læbestift, eller give dine negle et hurtigt lag neglelak med glimmer. Er du gået all in med de høje hæle i hverdagslooket, er det vigtigt, at du husker at medbringe en stor taske og et par praktiske støvler, så du kan skifte undervejs – i regnvåde november er det som bekendt en dårlig ide at stavre rundt i de høje stiletter udendørs.
Kig med i galleriet og se ELLEs moderedaktions bud på festlige items som du kan bruge til hverdag og fest:
På ELLE Decoration er vi begyndt at glæde os til jul, og vi glæder os især til adventsgaver og hygge hver søndag op til juleaften. Vi har derfor samlet 12 skønne ting og blandt vores ønsker finder du små nyheder fra Skagerak, en fin illustration til din væg og et bæredygtigt kludetæppe til dit bad, køkken eller soveværelse.
I galleriet har vi samlet alle vores ønsker, og måske kan du få lidt inspiration til din egen liste – eller til adventsgaven, du selv skal give!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: PR
'Globe', glasvase, Illums Bolighus, 199 kr.
Foto: PR
’Stripes’, notesbog, Kartotekcph.dk, 60 kr.
Foto: PR
’Base’, pude, Georg Jensen Damask, 350 kr.
Foto: PR
’Paddle grinder’, peberkværn, Skagerak, 499 kr.
Foto: PR
’Paddle jar’, saltkværn, Skagerak, 229 kr.
Foto: PR
’Dance’, illustration, shop.garancedore.fr, 310 kr.
’Raw’, kludetæppe, Stilleben, 295 kr.
Foto: PR
‘Bits and bobs’, glasbeholder, Hay, 119 kr.
Foto: PR
'Apothecary'', håndsæbe, Frama Studio, fra 230 kr.
Foto: PR
Glæd en du holder af med et abonnement på enten 12, 8 eller 6 numre af ELLE - se alle priser lige her!Psst.. Du får selvfølgelig ELLE Decoration med i prisen, som udkommer 5 gange om året.
Et hotel er meget mere end ’bare et sted at sove’, og overalt blomstrer nye hoteller op, som du roligt kan planlægge din rejse efter at bo på. Der findes nemlig masser af fantastiske hoteller med betagende udsigter, cool indretning eller en overdådig spa, og her giver vi dig vores syv bud på nye perler, du kan drømme dig væk til – eller besøge på din næste ferie.
Og vores forslag indebærer helt sikkert et rejsemål, med et dertilhørende skønt hotel, som falder i din smag. Du kan nemlig drømme dig væk til Coco Chanels foretrukne Hotel Ritz i Paris, som er genåbnet efter en årelang renovation, eller mexicanske Casa Malca som med sine blot ni værelser og ”svære” valg mellem havbad og pool rimer på bountyland og sol.
Kig med i galleriet og se de syv hoteller hvis skønne indretning og beliggenhed kun kan gøre dig i godt humør:
Foto: PR
Rustik luksus i Rom: G-RoughNyt møder gammelt i dette rustikke hotel, der holder til i en romersk bygning fra det 17. århundrede. Kunst er i højsædet, og faktisk har hotellet sit eget lille galleri, hvor der udstilles såvel nye, upcoming kunstnere som italienske ikoner. Som om det ikke var nok, har hotellet også sin egen vinbar.G-Rough.com
Foto: PR
Rooftop med skyline: The Williamsburg Hotel i New York
Endnu et bevis på, at Williamsburg er stedet at bo i New York! The Williamsburg Hotels store vinduer har udsigt til Manhattans smukke skyline, og mange af værelserne har endda egen altan. Som prikken over i’et er der planer om en rooftop-pool på toppen.
Thewilliamsburghotel.com
Foto: PR
I spa med Chanel: The Ritz, ParisDet legendariske Hotel Ritz i Paris er efter årelang og omfattende renovation langt om længe genåbnet. Det er heldigvis ventetiden værd, for ikke nok med at überluksushotellet står skarpere end nogensinde, de har også åbnet dørene for verdens første Chanel-spa.Ritzparis.com
Foto: PR
Surferstemning Down Under: Halcyon House Cabarita Beach, Australien
På den skjulte strand Cabarita Beach finder du det hippe Halcyon House. Det er et miks af afslappet surferstemning, blå-hvide middelhavsfarver, eksotiske palmer, cool California-motel og mexi-cabana i ét. Med andre ord en god cocktail, du gerne vil smage!
Halcyonhouse.com.au
Foto: PR
Det nye hotspot: Miami EditionSiden det første Edition-hotel åbnede i London, er den nye luksus-hotelkæde on a roll. Men der er ikke meget kæde over den, for hvert hotel er forskelligt og tilpasset sine omgivelser. Miami Beach-udgaven er således lys og luftig, fyldt med planter og placeret, ja, direkte på stranden. Art deco i en nyfortolkning med et grønt twist – ja tak!Editionhotels.com/miami-beach
Foto: PR
Sjæl og charme langs kanalerne: Hotel Pulitzer Amsterdam
Hotel Pulitzer åbnede i 1960’erne og strakte sig dengang over 10 små huse. I dag har det gennemgået en stor renovation og strækker sig således over hele 25 huse langs Amsterdams charmerende kanaler. Detaljer som gamle trapper, passager og åbne rum er holdt intakt, blot opdateret til en 2016-udgave. Fik vi nævnt, at indretningen er to die for?
Pulitzeramsterdam.com
Foto: PR
Strandhotel i særklasse: Casa Malcatulum, Mexico
Placeret på Mexicos måske bredeste, hvideste og ikke mindst private sandstrand og med kun ni værelser er Casa Malca bestemt et særsyn. Hængekøjer, tacos til frokost og det svære spørgsmål om pool eller havvand – det lyder næsten for godt til at være sandt.
Casamalca.com
Er du én af dem, der ejer et eksemplar af den vaske ægte westernklassiker bandanaen, så giver ELLEs Style Director, Mie Juel, dig i denne måned sine tips til hvordan du kan puste nyt liv i det velkendte tørklæde.
Alt efter dit humør og din personlige stil kan du nemlig style bandanatørklædet på mange forskellige og kreative måder – fra et værn mod forkølelse til et fint blikfang på din taske.
Undertøj må gerne være behageligt at have på, og så må det også gerne få dig til at føle dig som en million inde under alt dit andet (lækre) tøj.
Alt dét kan den nye webshop lesreves.dk’s fine blonder og silkeundertøj. Partnere bag lingeriportalen, Jannie Krushave og Elisabeth Dalskov, syntes nemlig, at vi i Danmark manglede en webshop, som udelukkende fokuserer på lingeri, så duoen besluttede at tage springet og lancere Les Rêves.
Og du må gerne drømme, når du bevæger dig ind i Les Rêves univers. ”Les rêves” betyder nemlig ”drømme” på fransk, og det er netop drømme, som Les Rêves står for.
Efter devisen at lingeri skal føles som en drøm at have på, udvælger partnerne bag webshoppen alle styles og brands, som har det til fælles, at komfort og elegance vejer lige tungt. Ifølge kvinderne bag webshoppen må enhver kvinde nemlig gerne føle sig smuk og sexet – ikke kun for sin partner, men også for sig selv.
I tråd med filosofien om at kvinder skal udstråle komfort og selvsikkerhed fra inderst til yderst, finder du i Les Rêves virtuelle lingeriunivers lige nu mærker som Perilla, Love Stories, Cosabella, Anine Bing og Only Hearts. Men Elisabeth Dalskov og Jannie Krushave har store ambitioner for Les Rêves, og duoen går et travlt halvår i møde. Les Rêves vil nemlig også lancere swimwear og nye brands, og derudover går de i luften med deres egen kollektion, Les Rêves Collection.
Julen nærmer sig, og udover at det betyder en måned fyldt med hygge, gode stunder med familien, lækker mad og gaver til alle dem, vi holder af, så er det også højtid for en masse julekampagner fra de store modebrands, hvor årets julegaveinspiration præsenteres.
Og lige præcis sådan en kampagne havde Pieces også i tankerne for et par måneder siden, da de planlagde den kommende juletid.
Og alt, hvad der skal bruges til at producere sådan en kampagne, herunder modeller, skuespillere, lys, scenografi og en instruktør, var gjort klar og alt, var derfor kørt i stilling til at producere en flot julereklame efter alle kunstens regler med masser af julestjerner, glitter og fint præsenterede produkter.
Midt i planlægningen af årets julekampagne stoppede Pieces dog op, da et spørgsmålet meldte sig: Kunne man gå en anden vej og stadig sidde tilbage med julestemningen i god behold?
Svaret var ja, og den glamourøse og smukt producerede julekampagne-film blev derfor droppet til fordel for projekt til fordel for velgørenhed.
Pieces har nemlig brugt pengene et andet sted og sammen med Bodil Jørgensen, Reem, Nicholas Kidd, Marie Boda Joekim, Andrea Nielsen, og Mathilde Gøhler har Pieces vendt den klassiske julekampagne på hovedet og forsøgt at skabe en lille film med budskabet om at ramme juleånden i dens reneste form.
Den lille film er optaget på et consumerkamera samt en lille håndholdt batteridreven lampe som belysning for at holde produktionsomkostningerne nede til et absolut minimum. Derfor har de medvirkende i den lille film også deltaget frivilligt.
Helt konkret har den utraditionelle tilgang til årets julekampagne resulteret i et bidrag på 500.000 DKK til organisationen Læger Uden Grænser, og nu håber Pieces på filmen måske kan inspirere andre til at overveje muligheden for at gøre noget anderledes til jul i år med fokus på at hjælpe folk, der har brug for det.
Se filmen her:
Her på ELLE-redaktionen er vi vilde med Pieces’ anderledes julekampagne, og derfor har vi samlet nogle af alle de mange måder, hvorpå man kan hjælpe andre op til jul.
At træde ind på Hotel SP34 i Sankt Peders Stræde 34 i indre København, er ikke som at træde ind på et hvilket som helst andet hotel.
Rammerne er hyggelige og intime, og giver dig straks følelsen af et hjem – et rart hjem. Ikke langt fra indgangen ligger blot en af hotellets flere restauranter, som går under navnet Väkst, og det er her du får en af byens bedste morgenmads serveringer.
Til jer der ikke kender Väkst, så finder du i midten af lokalet et drivhus, som yndigt ikke kun huser restaurantens trappe – restauranten er nemlig i to etager – men også liv i form af grønne planter, som faktisk er at finde mange steder i restauranten.
Morgenmaden består af en buffet, som ikke kun er indbydende og overdådig, men også 90 % økologisk – deraf navnet ’Good Morning, It’s Organic’ – og du kan få alt, hvad mave og hjerte begærer. Hjemmebagt brød, croissanter og kerneknækbrød, hjemmelavet yoghurt-, grød-, skyr- og chia-anretninger, frisk frugt, hummus, lækkert pålæg, (perfekte) kogte øko. æg, god kaffe, frisk juice og smoothies er blot et par af de ting, du kan få lov at starte dagen på hos Hotel SP34, hvor der er kredset ekstra for alt, hvilket du ikke kan undgå at (se og) smage. Derudover er der gode gluten- og laktosefrie alternativer, hvis du er allergier eller bare gerne vil prøve at undgå de to ting.
Morgenmaden på Hotel SP34 er for alle, og du er derfor mere end velkommen, også selvom du ikke er overnattende gæst.
Morgenbuffeten er åben fra kl. 7:00 – 10:00 i hverdagen og fra kl. 7:30 – 11:00 i weekend og helligdage.
Prisen er 195 kr. pr. person og inkluderer juice, smoothie, kaffe og te ad libitum + 1 speciel kaffe. Sæt god tid af til et besøg, så du kan få lov at nyde en rolig, lækker og ikke mindst mættende morgen i rare omgivelser.
Ses vi til morgenmad?
Vi slår i hvert fald snart vejen forbi Hotels SP34’s lækre ’Good Morning, It’s Organic’ morgenmad igen.
Julen dufter af kanel og rimer på familiære intriger. I hvert fald ifølge Mulberry, der netop har præsenteret deres ultra-britiske fortolkning af et traditionelt julespil, hvor man møder en klassisk engelsk overklassefamilie bestående af en kritisk mor, søstre der småskændes og en bror, der holder på en hemmelighed. Men alligevel er der noget særligt over netop denne familie: Alle de voksne karakterer er nemlig spillet af børn, der med affekterede britiske accenter og iklædt de fineste outfits fra Mulberrys vinter-kollektion, minder os om, at det er de indre værdier, der tæller.
Mulberrys julefilm hedder “It Is What Is Inside That Counts”, hvillket netop er illustret gennem børneskuespillerne i de voksne roller. Men et humoristisk twist er det historien om kærlighed og accept, hvor man ser familiens medlemmer samles i deres barndomshjem med de følelsesmæssige parader oppe, men efterhånden tager julestemningen ved dem, og de indser i sidste ende, at det er “what is inside that counts”. Den symbolske betydning er fint illustreret, da den ene søster, Rose, bliver grebet af en usammenlignenlig julegenrøsitet og beslutter sig for at forære den anden søster sin nye og højt eleskede rosa-farvede Bayswater-taske fra Mulberry. Man kan jo kun håbe, at samme gavmildhed indtræffer i ens egen familie i år!
Om julefilmen med det sjove twist på julens sande værdier, siger Mulberrys kreative direktør, Johnny Coca: “Da jeg var dreng, var mit dybeste ønske at blive voksen, så jeg kunne blive ligesom min far. Nu, hvor jeg er voksen, vil jeg bare gerne være dreng igen! Julen har en evne til at vække barnet i os alle, og det er netop dét, jeg elsker ved at vi i år har brugt børn til at fortælle vores julehistorie.”
Første del af Mulberrys julefilm, “It Is What Is Inside That Counts”, blev offentliggjort 15. november, og herunder kan du også se, hvordan den anden halvdel af fortællingen om den pudsige jul a la Mulberry udspiller sig. Mulberrys julefilm er skrevet af Hugo Guiness, der også er manden bag den anmeldertroste film, “The Grand Budapest Hotel”.
Du tror sikkert allerede, at du kender Kim Kardashian, fordi du år efter år har fulgt med i Keeping Up With the Kardashians, ligesom du er en af hendes næsten 200 millioner instagramfølgere.
Men der er helt sikkert meget, du (endnu) ikke ved om Kim K.
Vidste du fx, at hun drømte om at blive skolelærer?
Kig med i galleriet og bliv klogere på 15 fun facts om Kim Kardashian:
Foto: All Over Press
1: Kimberly Noel Kardashian West er født den 21. oktober 1980.
Foto: All Over Press
2: Som lille drømte hun om at blive skolelærer. Den drøm blev som bekendt ikke helt til noget..
Foto: All Over Press
3: Før Kim blev berømt, arbejdede hun som assistent for Paris Hilton og stylist for blandt andre Lindsay Lohan og sangerinden Brandy.
Foto: All Over Press
4: Det var netop Brandys lillebror, Ray J, Kim blev kæreste med - og ham, hun lavede den famøse sexvideo sammen med.
Foto: All Over Press
5: Et af Kims største forbilleder er Jennifer Lopez: "Hun har aldrig nogensinde haft en dag, hvor hun ikke er lækker. Imponerende!"
Foto: All Over Press
6: Kim har en mikrorolle i tv-serien "How I met your mother", hvor hun spiller sig selv.
Foto: All Over Press
7: Den reality-stjerne, der har tjent flest penge nogensinde, er sjovt nok Kim Kardashian.
Foto: All Over Press
8: I 2008 medvirkede hun i "Danicing with the stars" (Vild med Dans), men blev sendt ud som en af de første.
Foto: All Over Press
9: Kim får op til 300.000 dollars for at tweete om et brand.
Foto: All Over Press
10: Som bare 19-årig blev Kim gift med musikproduceren Damon Thomas, men de gik fra hinanden i 2003 efter fire år.
Foto: All Over Press
11: I 2011 blev hun gift medbasketballstjernen Kris Humphries, men hun bad om skilsmisse efter blot 72 dage. Om ægteskabet sagde hun i "Keeping Up With The Kardashians": "Det var så forkert på alle måder. Vi fik de værste sider frem i hinanden, og vi skulle aldrig have været gift".
Foto: All Over Press
12: Paris Hilton og Kim Kardashian har gået i skole sammen, og det var faktisk Paris, der introducerede Kim for bylivet og ikke mindst, hvordan man begår sig blandt de rige og berømte.
Foto: All Over Press
13: Kim har aldrig indrømmet, at hun har fået foretaget nogen operationer, botox eller lignende. Men ...
Foto: All Over Press
14: "Jeg er selfie-dronningen", har hun sagt. Og ja, det må hun være, for hvem andre har udgivet en hel bog proppet med selfies?
Foto: All Over Press
15: Hendes yndlingsfilm er "The Notebook"med Ryan Gosling i hovedrollen.
Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Lærke Andersen og hendes cool design, der på cool vis udvisker grænserne mellem det feminine og maskuline og kombinerer funktion med kvalitet og design, så er det på tide.
Og nu kan du opleve Lærke Andersens nye design i Sneaker Rezet Store i København og Aarhus, som nu kan præsentere designeren som en del af butikkernes sortiment.
Lærke Andersens design er meget inspireret af sportstøj og arbejdstøj kombineret med aktuelle kulturelle movements. Noget, der passer godt ind i Rezet Sneaker Stores univers.
Rezet Sneaker Store i København fejrer lanceringen af Lærke Andersens design med en fest torsdag den 17. november fra klokken 18.00-20.00, hvor alle er inviteret.
Find flere informationer om eventet på Facebook, som kun finder sted i butikken i København.
I galleriet har vi samlet nogle billeder af Lærke Andersens design.
Selvom det er søsteren Gigi Hadid, som er mest kendt verden over, så er 2016 for alvor blevet det år, hvor Gigis lillesøster, Bella Hadid, har slået sit navn godt og grundigt fast på den internationale modelscene.
Først var det Calvin Klein, der bookede den mørke skønhed i front for deres #MyCalvins-kampagne, og for et par måneder siden var det Victoria’s Secret, der annoncerede, at både Gigi og Bella vil være at finde på catwalken for det hypede modeshow i Paris til december.
Og nu er turen så kommet til Nike. Bella Hadid har nemlig netop netop annonceret på Instagram, at hun har joinet Nike-familien og derfor skal være i front for sportsgiganten.
Så hvor 2014/2015 var Kendall Jenners år, 2015/2016 Gigi Hadids, er der meget, der tyder på, at 2016/2017 bliver Bella Hadids år.
… Well done, Bella!
Få et gensyn med Bella Hadid i galleriet nedenfor.