I ELLEs juni-magasin kan du læse om digitale vaner og tendenser, og hvordan det er muligt at balancere stil online/offline liv, når de digitale medier har så stor indflydelse på alt, hvad vi gør. På ELLE-redaktionen er det derfor også en fast dagligt rutine, at tjekke hvilke nye musthaves, der er landet på vores yndlings-webshops… Og selvfølgelig hører det også med, at lægge lidt varer i den virtuelle shoppingkurv, så man ikke glemmer et særligt item.
Det er nemt og i den grad bekvemt at sidde hjemme i sofaen og klikke varer hjem, der bliver leveret lige til hoveddøren, uden man skal kæmpe med små prøverum, stå i kø ved kassen eller selv bakse med de mange poser på cyklen. Flere webshops tilbyder tilmed fri fragt og retur-service og leverer endda fra dag-til-dag. Med andre ord: online-shopping anno 2017 ser helt anderledes ud, end det gjorde for bare et par år tilbage.
Modebranchens førende luksus-webshops har revolutioneret måden, vi shopper online på i dag, og fundet nye måder at samarbejde på, på tværs af branchen. Fornyelig har Net-a-Porter.com lavet et særligt samarbejde med danske Ganni om en kollektion, der eksklusivt vil være tilgængelig på Net-a-porter.com fra maj måned. Men Net-a-porter er er langt fra den eneste, der er begyndt at lægge ny strategi i forhold til onlineshopping. Amerikanske Farfetch.com løftede for nyligt sløret for et nyt samarbejde med Gucci, hvor webshoppen levere alle Gucci-køb i udvalgte storbyer inden for blot 90 minutter.
Det er derfor en god idé at holde sig opdateret på nyheder hos ens yndlings webshops. Her kan man ofte kan finde nyheder inden de rammer butikkerne, og vi ser i stigende grad at items og capsule-kollektioner udelukkende sælges online. Der er altså et hav af fordele ved at shoppe online, og netop derfor er vi på redaktionen vilde med at web-shoppe! Vi har samlet nogle af nogle af vores webshop-favoritter nedenfor…
Den spanske highstreetkæde Zara byder hver uge på skønne highstreet favoritter, som tapper lige ind i alle tidens tendenser. Zara har desuden en rigtig fin returneringspolitik som betyder, at du kan returnere og bytte dine onlinekøb i en af deres butikker. I dag ligger der fire Zara-butikker i Danmark – tre butikker i København området og en i Odense. Psst… Vidste du at du kan afhente og levere dine Zara web-køb retur i alle Zara-butikker kvit og frit?
Den britiske webshop-gigant Asos byder på et mekka af shoppemuligheder, når man besøger deres site. Her har du mulighed for at shoppe Asos’s eget brand, men også et væld af andre highstreet favoritter. Asos er specielt god til budgetvenlige styles, der passer ind i tidens modebillede. Psst…! Asos får nye ting hver eneste dag, så der er altid en god grund til at klikke ind på siden.
H&M.com er ikke en nyhed, men ikke desto mindre er det stadig en webshop, vi er glade for her på redaktionen. Hos den svenske highstreet gigant kan du finde moderigtige styles til fine priser, og vi er specielt glade for deres Trend-linje, som fodrer os med farvestrålende highstreetfund. Psst…! For nyligt har H&M åbnet op for, at man kan returnere sine webshop.køb i alle deres afdelinger. Win!
Den århusianske modebutik Støy har en tilhørende webshop, som tilbyder et udvalg af både danske og internationale brands. Støys udvalg er god til dig med en cool og stilren skandinavisk stil, og de har desuden et stort udvalg af tidens hippeste sneakers. Psst…! Støy forhandler blandt andet brands som M.i.h. Jeans og de fine glimmersokker fra Missoni.
Den skandinaviske webshop Zalando har fået stor succes inden for de seneste år, og er i dag omdannet til en webshop med et bredt udvalg af både mode-, sport- og undertøj. Zalando er netop tilføjet brands som Prada, Kenzo og Dolce & Gabbana til deres portefølje, hvilket betyder, at de nu spænder fra de helt billige items til high-end brands. Psst…! Zalando laver nogle fine tema-baserede guides, som gør det nemt for dig at finde det du skal bruge til en speciel anledning.
Hos The Outnet kan du finde alle dine high-end favoritter, men til helt fordelagtige priser. The Outnet fungerer nemlig som et outlet for Net-a-porter, og tilbyder derfor styles fra tidligere kollektioner med gode rabatter. Her kan du gøre dig et enestående fund i alle de luksusbrands, du kender fra Net-a-porter. Psst…! Selvom The Outnet er et outlet, er der også udsalg herinde løbende!
En af vores favoritter er naturligvis Mytheresa, som er en af de førende luksus-webshops på markedet. Sitet har eksisteret siden 2006, og har siden vokset sig til en af branchens mest anerkendte webshops med over 180 high-end brands. Her kan du forhandle Gucci, Balenciaga, Aquazzuara, Miu Miu, Isabel Marant og meget meget mere. Psst…! Mytheresa har netop lanceret det fineste samarbejde med Miu Miu om en capsule kollektion. Se den på Mytheresa.com
Net-a-porter har siden lanceringen i 2000 været en af de luksus webshops, der har banet vejen for en mere digitaliseret modebranche. På webshoppen kan du finde et kæmpe udvalg af high-end brands, et digitalt magasin, og så du kan tilmed hente deres app ned, så du hele tiden er opdateret på de Gucci loafers, der blev solgt for næsen af dig. Psst…! Net-a-Porter er verdenskendte for deres uovertrufne, gode kundeservice, der har åben 24/7.
Farfetch er endnu en af vores high-end favoritter, som udover at tilbyde et håndplukket udvalg af styles fra tidens førende designere, også har en afdeling inden for vintage. Her kan du finde ikoniske klassikere fra nogle af de største modehuse. Så det er her du skal lede, hvis du er på udkig efter en vintage Chanel taske eller en trenchcoat fra Burberry. Psst…! Farfetch har netop ansat Net-a-Porters stifter Dame Nathalie Massenet til at gøre Farfetch til fremtidens ultimative onlineshop. Vi kan næsten ikke vente!
Den 44-årige superstjerne, Gwyneth Paltrow, havde sin scenedebut i starten af 90’erne, og hun er sidenhen blevet en prisvindende skuespillerinde. Gennem årene har hun dog bevæget sig væk fra det store lærred, og kan i dag kalde sig forfatter, sundhedsekspert og selvstændig erhvervskvinde. Lær mere om den succesfulde karrierekvinde Gwyneth Paltrow, og hendes online livsstilsunivers, Goop.com, her.
Hvem: Gwyneth Paltrow, født den 27. september 1972 i Los Angeles, Californien.
Derfor skal du kende hende:
Gwyneth Paltrow voksede op i Santa Monica som datter af film- og tv-instruktør Bruce Paltrow og skuespiller Blythe Danner. Med den kreative familiesammensætning, lå det allerede i kortene, at Gwyneth en dag skulle indtage Hollywoods store filmlærreder. I året 1989 fik hun sin debut som skuespiller, da hun medvirkede i tv-filmen ’High’, som hendes far havde instrueret. Men den unge Gwyneth var fra barnsben af en selvstændig pige, og hun tog hurtigt sin karriere i egen hånd.
Allerede et par år efter havde Gwyneth sin første professionelle scenedebut, da hun i 1991 blev tilbudt hendes første store rolle i spillefilm ’Shout’. Her spillede hun sammen med a-list kollegaen John Travolta. Gwyneth Paltrows karriere begyndte at tage fart, og nogle af tidens største instruktører begyndte at få øjnene op for det unge talent. En af dem var Steven Speilberg, der i 1991 castede Gwyneth til filmen ’Hook’.
Gwyneth Paltrow blev i de efterfølgende år et kendt ansigt i Hollywood, og nåede meget hurtigt stjernestatus. Og det blev i den grad fastslået, da Gwyneth i 1998 vandt ikke mindre end tre store priser for sin hovedrolle i filmen ’Shakespeare in Love’. Priserne lød på Academy Award for ’Bedste skuespillerinde’, Golden Globe Award og to Screen Actors Guild Awards for Bedste kvindelige hovedrolle. En rolle som gjorde hende verdensberømt, som en af tidens mest anerkendte skuespillerinder.
I 2002 mødte Gwyneth Paltrow forsangeren, Chris Martin, som turnerede verden rundt med bandet ‘Coldplay’. De giftede sig allerede året efter, og ventede deres første barn, Apple, i 2004. I 2006 kom parrets andet barn til verden, og han blev opkaldt efter sangen ’Moses’, som Chris Martin skrev til Gwyneth i anledning af deres bryllup. Parret annoncerede i 2014, at de skulle separeres, og året efter blev de to officielt skilt efter 10 års ægteskab.
Året 2008 bliver et omdrejningspunkt for Gwyneth Paltrow, da hun lancerer livsstilsbloggen ‘Goop’. ‘Goop’ startede op, som et projekt på hobbyplan, men folk omkring hende begyndte at vise interesse for sitet, og derfra begyndte hendes hobby at spirre til en forretningsidé. Goop voksede, og blev gennem årene omdannet til et livsstils brand og website med inspiration til kost, fitness, rejseoplevelser og shopping – med en filosofi om indre ro og zen.
I dag er Gwyneth Paltrow rykket helt væk fra det store lærred, og driver nu livsstils universet Goop.com på fuldtid. Gwyneth er en kvinde, der både formår at balancere sin tilstedeværelse på de sociale og digitale medier, og stadig have tid til familie og venskaber.
Gwyneth Paltrow må være definitionen på en untracool karrierekvinde, der kan og har det hele, og vi beundrer hende i den grad for hendes stil og sans for detaljer. Vi ser hende ofte i matchende sæt, blazere og stilrene silhuetter. Og på den røde løber, foretrækker hun lange elegante kjoler i sarte farver, der er fremhæver hendes fantastiske figur. Gwyneth Paltrow formår altid at fremstå naturlig med en lækker glød, og det er ikke til at se, at hun har rundet de 44 år, er mor til to og har mere end 40 filmtitler på sit lange CV. Vi er specielt vilde med hendes smukke smil, hendes lyse lokker og hendes altid veltrænede figur.
Højdepunkter:
1989: Den unge Gwyneth Paltrow spiller med i sin første TV-film ’High’, instueret af faderen, Bruce Paltrow.
1991: Gwyneth Paltrow får tildelt sin første store rolle i filmen ‘Shout’
1998: Dette var året, hvor Gwyneth Paltrow spillede den kvindelige hovedrolle i filmen ‘Shakespeare in Love’. Rollen gav hende intet mindre end en Academy Award for Bedste skuespillerinde, en Golden Globe Award og to Screen Actors Guild Awards for Bedste kvindelige hovedrolle.
2002: Mødte Gwyneth Paltrow forsangeren for ‘Coldplay’, Chris Martin.
2004: Gifter Gwyneth Paltrow sig med Chris Martin og får barnet Apple.
2006: Parrets andet barn, Moses, kommer til verden.
2008: Gwyneth Paltrow lancerer livsstilsblogen Goop, hvor hun deler hendes oplevelser og råd om sundhed og kost.
2013: I april 2013 gav People Magazine Gwyneth Paltrow titlen Årets smukkeste kvinde.
2014: I starten af 2014 offentliggjorde Gwyneth Paltrow og Chris Martin, at de var separeret.
2015: Bliver parret skilt efter 10 års ægteskab.
2017: Annoncerer Gwyneth Paltrow et samarbejde mellem Goop.com og Condé Nast, som handler om at udgive Goop som printmagasin.
2018: Gwyneth Paltrow bliver forlovet med kæresten gennem tre år, Brad Falchuck, og hun offentliggører nyheden med et forsidebillede af parret på Goop Magazine.
Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Gwyneth Paltrows bedste stiløjeblikke…
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Gwyneth og Brad Falchuck annoncerer deres forlovelse på forsiden af Gwyntehs Goop Magazine
I denne måned har ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., udvalgt 10 maj-favoritter, som er særligt gode til årstiden, og som du derfor bør overveje at investere i. For hvem vil ikke gå sommeren i møde med et lækkert velplejet look?
Men selvom kalenderen snart siger sommer, så er vejret alligevel præget af skiftende temperaturer. Det betyder, at man i den grad skal være ekstra opmærksom på sin hud og huske at give den masser af fugt og pleje. Og netop derfor er en fugtgivende ansigtsmaske en af Anne P’s bedste beauty-tips denne måned.
På listen over beauty-favoritter finder du blandt andet et highlighter-kit i gyldne nuancer, som du kan bruge til at give dit ansigt smuk glød og samtidig karakter. Og så bliver du guidet til, hvordan du kan bruge et forstørrelsesspejl i din daglige skønhedsrutine…
Se med i galleriet, hvor vi har samlet skønhedsredaktørens 10 maj-favoritter…
Foto: Produktfoto
AnsigtsmaskeEn vidunderlig og virkelig effektiv ansigtsmaske, der ud over at tilføre en hulens masse fugt også reduce-rer rødmen og irritationer i huden.
’Moisturizing Facial Mask’, Tromborg, 50 ml, 680 kr.
Foto: Produktfoto
PrimerDenne primer giver den absolut smukkeste glød til huden. For dig med god hud kunne den potentielt gøre din foundation overἀødig.
’Blacklight Priming Filter’, Becca, 280 kr.
Foto: Produktfoto
Duft
’Love Story Eau Sensuelle’, Eau de Parfum, Chloé, 75 ml, 795 kr.
Foto: Produktfoto
Highlighter
’Ultimate Glow Kit’,Anastasia Beverly Hills, 519 kr.
Foto: Produktfoto
Mascara
’La Petite Robe Noire Mascara’, Guerlain, 225 kr.
Foto: Produktfoto
FoundationMeget cremet, men mat foundation med rigtig god dækkeevne.
’Pore Perfecting and Matifying Foundation’, Clarins, 295 kr.
Foto: Produktfoto
Concealer
’Soft Matte Complete Concealer Custard’, Nars, 245 kr.
Foto: Produktfoto
Blush
’Phyto Blush’, rouge, Sisley, 410 kr.
Foto: Produktfoto
ForstørrelsesspejlHvis du ikke vil kende sandheden, så hold dig væk fra dette spejl! Men det er altså helt genialt til alt fra brynhårs-pluk til hudinspektion.
’Sensor Mirror, 20 cm, 10 x forstørrende’, Simplehuman hos Untoldsecretz.com, 1.999 kr.
Foto: Produktfoto
AnsigtscremeVidunderligt beroligende ansigtscreme, der har været min huds rigtig gode ven de sidste par måneder.
’Elemental Facial Barrier Cream’, Aesop, 390 kr.
Som altid har ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh, fundet sine 10 favoritter, som hun drømmer om denne måned. Og med sommeren lige rundt om hjørnet er der masser af inspiration at hente fra hendes fine maj-ønsker.
I denne måned er moderedaktøren for alvor begyndt at se frem til de lunere dage. Derfor emmer hendes favoritter af lyse farver og søde prints.
Imens hun drømmer om at mikse rå denim med lækre flæser fra Isabel Marant, har hun til de festlige aftener forelsket sig i nogle cool accessories, der hurtigt og nemt kan pifte hendes outfit op, men også kan bruges til en festlig hverdag.
Se med i galleriet og se hvad moderedaktøren drømmer om i denne måned.
Foto: PR
Flirtende flæser
Jeg forelskede mig på stedet i alle Isabel Marants flæsekjoler, da jeg så dem til showet i Paris. Jeg gad virkelig godt eje bare en af dem – og bruge den til både høje og flade sko.
Isabel Marant, 8.750 kr.
Foto: PR
Denimjakke, Closed, 1.950 kr.
Foto: PR
Ballerinaer, Balenciaga, 3.150 kr.
Foto: PR
De hvide jeans
Hvide jeans er uundværlige denne sommer (de var endda på Diors catwalk!), og jeg vil gå efter et par med culottesnit. Hvis jeg vil have dem lidt mere rå, kan det være, jeg klipper sømmene af forneden, så de frynser.
Day Birger et Mikkelsen, 1.500 kr.
Foto: PR
Silkeblød
Jeg har hørt virkelig godt om Eres’ trekants-bh’er, så dette Ḁne silkesæt må være næste investering til undertøjsskuffen.
Bh, 1.099 kr. Trusser, 509 kr. Begge Eres hos Anne Sax
Foto: PR
Et statement...
...jeg ville ønske, passede på mig. Men så må jeg jo bare lade som om, ikke sandt, Caroline de Maigret?!
’Parisienne’-T-shirt, Maison Kitsuné, 450 kr.
Foto: PR
Offshoulder-top med volanter, Zara, 200 kr.
Foto: PR
Perleøreringe, Oscar de la Renta, 2.570 kr.
Foto: PR
’Logo-purse’, J.W. Anderson, 7.720 kr.
Foto: PR
Rouge red
Røde negle er en evig klassiker, og denne friske røde farve, som jeg købte, sidst jeg var i Paris, er en ny favorit.
’Le Vernis 546 Rouge Red’, Chanel, 195 kr.
I ELLEs juninummer kan du læse alt om de digitale trends, få gode råd til dos og don’ts på de sociale medier og ikke mindst få de bedste råd til en sommer i (digital) balance. I anledning af det nye magasin har vi derfor undersøgt, hvad vores egne digitale vaner egentlig er. I galleriet kan du derfor læse om alt fra ELLE-redaktionens favorit-apps til vores bedste køb på nettet.
Den digitale verden fylder meget i vores hverdag, og vi har alle vores personlige digitale vaner. Tjekker du f.eks. Instagram lige efter alarmen har ringet om morgnen? Eller er det første, du gør, når du kommer hjem at tjekke for at se, om din favorit webshop har fået nogle nye spændende varer? Eller måske har du en regel om at holde digital pause en time efter, du kommer hjem? Der er mange forskellige vaner – også her på ELLE-redaktionen, hvor den digitale verden for de fleste fylder meget dagen igennem.
De fleste er dog enige om, at de bruger mest tid på en særlig app, hvor de finder inspiration og ligger fine billeder op. Til gengæld er det meget forskelligt, hvordan vi tænker at tilbringe vores sommer, når vi skal beskrive det med blot tre emojis – for imens nogle tænker, at tilbringe deres sommer med is og rosé, er der andre, der er så heldige, at skulle være brud inden længe.
I galleriet kan du se redaktionens webshop-favoritter, vores bedste fund på nettet og ikke mindst, hvordan vi vil beskrive vores sommer i emojis.
Foto: Privat
Digital Editor: Emilie Zerlang
1. Hvilken app bruger du mest?Instagram og Spotify
2. Den bedste web-shop?Dansk: StøyInternational: MyTheresa.com
3. Dit bedste net-køb?Mine nye Chloé loafers fra Stylebop.com, som jeg skal bruge hele foråret i
4. Din sommer beskrevet med tre emojis…
Foto: Privat
Beauty Director: Anne P
1. Hvilken app bruger du mest?
Det er desværre nok noget så usexet som Forældreintra
2. Den bedste web-shop?
Må man vælge nemlig.com – de redder min hverdag. Eller Aarstiderne?
3. Dit bedste net-køb?
Uh, jeg har købt flere fine sandaler hos Mytheresa, som jeg synes yder ekstremt god service.
4. Din sommer beskrevet med tre emojis…
Foto: Privat
Style Director Assistant: Viktoria Bjarnhoff Strobl
1. Hvilken app bruger du mest?Instagram
2. Den bedste web-shop?Net-a-porter
3. Dit bedste net-køb?Melinda Maria ring
4. Din sommer beskrevet med tre emojis…
Foto: Privat
Digital Director: Rose Maria Boelsmand
1. Hvilken app bruger du mest?
Instagram og min yoga app
2. Den bedste web-shop?
Mytheresa og asos
3. Dit bedste net-køb?
Mine Miu Miu sko med fjer og perler
4. Din sommer beskrevet med tre emojis…
Foto: Privat
Digital Intern: Josephine Jein
1. Hvilken app bruger du mest?
Instagram og Podcasts
2. Den bedste web-shop?
Jeg shopper ikke særlig meget på nettet - særligt ikke dyre ting, da jeg godt kan lide følelsen af at få tingene i butikken. Men når jeg gør, er jeg ret vild med Zara, fordi man bare kan gå hen og returnere det i butikken, hvis ikke det passer. Ellers har jeg også lige prøvet Zalando, som også var virkelig nemt både at bestille og returnere
3. Dit bedste net-køb?
Mine nye orange Zara-sko med små sten
4. Din sommer beskrevet med tre emojis…
Foto: Privat
Writer: Rebecca Retz Laudrup
1. Hvilken app bruger du mest?Helt klart Instagram (det er faktisk lidt af en dårlig afhængighed), men jeg bruger det rigtig meget som en guide, både til at finde gode restauranter i København som jeg ikke har prøvet før, eller hvis jeg skal ud og rejse, så er den perfekt til at finde nye steder. Instagram bliver selvfølgelig også brugt til at poste billeder af mit liv (en smule mere poleret end det i virkeligheden er), men det er også en god måde, at se hvad min kæreste laver, som lige nu bor i Hong Kong, samt mine forældre som bor i Doha – på den måde kan jeg følge med i deres liv.
2. Den bedste web-shop?The Outnet! Det er et outlet online univers, med brands som Missoni, Isabel Marant, og Marni, for blot at nævne et par få. Min kæreste købte et par Missoni bukser til mig i fødselsdagsgave, og jeg skiller mig aldrig af med dem!
3. Dit bedste net-køb?Jeg kan ikke rigtig vælge mit bedste online-køb! Jeg er ikke super god til at købe dyre ting online, så det er mest high-street butikker såsom H&M og Zara, for hvis jeg ikke er helt tilfreds, kan jeg bare smutte ned i butikken og bytte det – hvilket jeg syntes er nemmere end at sende det retur. I januar købte jeg dog et par Marni støvler som var på udsalg. Jeg ELLEsker dem, og har fået en del komplimenter siden, hvilket jo aldrig gør noget 😉
4. Din sommer beskrevet med tre emojis…
Foto: Privat
Style Director: Mie Juel
1. Hvilken app bruger du mest?Tæller Instagram? Ellers square ready til at lave ramme til insta billeder
2. Den bedste web-shop?Net-a-porter
3. Dit bedste net-køb?Mine brudesko
4. Din sommer beskrevet med tre emojis…
Foto: Privat
Fashion Intern: Ditte Andy Jægerslund
1. Hvilken app bruger du mest?Instagram dog med Spotify kørende i baggrunden konstant.
2. Den bedste web-shop? Ganni.com
3. Dit bedste net-køb? Min vinterfrakke fra asos. En klassisk frakke, der stadig hitter trods dens alder
4. Din sommer beskrevet med tre emojis…
Spørgsmålet kom fra Lotte Arndal, som udover at være personlig træner og kostvejleder, også er indehaver af Arndal Spa & Fitness i København. Min umiddelbare reaktion til det spørgsmål var ja.
For selvom jeg på daværende tidspunkt ikke var tilmeldt et fitnesscenter eller løb fast tre gange om ugen, så var det min umiddelbare opfattelse, at jeg kunne beskrive mig selv som en aktiv person. Noget der muligvis hænger sammen med, at jeg siden jeg var seks år gammel har dyrket gymnastik flere gange om ugen, og dermed som udgangspunkt har opfattet mig selv som en aktiv person, herunder ikke haft behov for at tænke specielt meget over, hvad jeg spiste eller ikke spiste. Ikke at jeg har spist usundt, men heller ikke decideret sundt eller med omtanke for det.
Men efter at have lagt gymnastikken på hylden, og ikke fundet et fast alternativ til den aktive leveform med ”indlagt” træning som en naturlig del af min uge, men mere noget, der er styret af tid og overskud, var min fysiske aktivitet reduceret til at cykle til alt samt en løbetur i ny og næ. Med andre ord: træning var ikke en fast del af min hverdag. Og når den ikke er det, siger det sig selv, at vægten stiger, når kosten ikke tilpasses den manglende daglige fysiske aktivitet.
Og lige præcis af den grund, tiltalte Arndal Spa & Fitness’ ’Kick-off’-forløb mig. Kick-Off forløbet er et kombineret trænings- og kostforløb i seks uger, som henvender sig til personer, der gerne vil i gang NU, og som har brugt for et kærligt ”kick” bagi – både fysisk, men også i forhold til viden indenfor kost og træning, og hvordan de to ting hænger uløseligt sammen.
Tilbage til spørgsmålet som Lotte Arndal stillede mig til den første konsultation i forbindelse med mit forløb. For selvom jeg måske selv følte mig som en aktiv person, så var det ikke det, som den sundhedsmåling, forløbet tager udgangspunkt i, viste.
Forud for forløbet havde jeg et slags ’armbind’ på, som målte min døgnrytme i syv dage, herunder mit aktivitetsniveau, energiomsætning og søvnrytme. Målingen viste, at jeg fire ud af syv dage havde en energiomsætning på 1.3-1.4 MET pr. dag, hvilket betyder, at jeg lå lige på vippen mellem kategorien ”forholdsvis inaktiv” / ”normal livsstil” (1 MET = Hvile, 1,0-1,1 MET = Inaktiv, 1,2-1,3 MET = forholdsvis inaktiv, 1,4-1,6 = Normal aktivitet, 1,7 = aktiv). Og to af dagene havde jeg en nærmest ikke eksisterende energiomsætning, fordi jeg har et stillesiddende arbejde. Problemet med stillesiddende arbejde er nemlig ofte, at man føler, man er aktiv, men at det er hjernen, der arbejder og ikke kroppen. Der var derfor tale om en beskrivelse af mit energiniveau, som ikke matchede min egen opfattelse, men som ikke desto mindre var en ret vild øjenåbner, som kun gjorde mig (endnu) mere motiveret for forløbet.
Skræddersyet trænings- og kostforløb
Med udgangspunkt i min sundhedsmåling og en to timers vejledning og test, herunder en 12-minutters Cooper-test, fik jeg udleveret en præcis køreplan for, hvordan mit trænings- og kostforløb skulle forløbe over seks uger. Træningsprogrammet skulle udføres tre gange om ugen, hvor en af gangene var sammen med en personlig træner, som i mit tilfælde var Lotte Arndal.
I forhold til kostdelen under forløbet fik jeg ikke en decideret plan for, hvad jeg skulle spise, men en oversigt over forskellige forslag til de tre hovedmåltider, jeg måtte indtage hver dag. Præmissen om tre hovedmåltider i seks uger er essentiel i Arndals ’Kick Off’-forløbet, fordi de små mellemmåltider i løbet af dagen hurtigt kan løbe op på 400-500 ekstra kalorier om dagen.
Da jeg først blev præsenteret for denne præmis, blev jeg lidt nervøs, da jeg er vant til at spise op til tre mellemmåltider om dagen – særligt der klokken 10 om formiddagen og om eftermiddagen, når arbejdsdagen er ved at gå på hæld og selvfølgelig om aftenen, hvor det for mit vedkommende ofte er noget sødt, der bliver valgt. Men netop fordi disse mellemmåltider hurtigt ”løber” op rent kaloriemæssigt, skulle jeg undgå dem og i stedet fokusere på at mine tre hovedmåltider var så fyldige og mættende (proteinholdig mad og masser af grønt), at behovet for mellemmåltidet ikke opstår.
Men hvordan sørger man så for at efterleve disse kost-”krav” i hverdagen – dels at få fyldt det rigtige på tallerkenen, men også at undgå at ”falde” i? Svar: ved at tage billeder af alle sine tre måltider og sende dem på en SMS til sin træner. Hver dag. Tre gange om dagen. Da jeg i første omgang blev præsenteret for denne metode af Lotte Arndal, tænkte jeg, at det var alt for ”meget” at gøre ud af det (også for hende!), og spurgte også om jeg ikke bare kunne sende dem én gang samlet. Men nej, de skulle sendes hver gang, og så ville Lotte sende en SMS tilbage med et ”ok”, ”super” eller med en lille notits om, hvad der manglende, og som jeg derfor skulle sørge for at få mere af til det næste måltid.
Nedenfor kan du læse om mit forløb uge for uge, og til sidst i artiklen om det endelige resultat og hvordan min krop og mit ”mindset” indenfor træning og kost ændrede sig markant på de seks uger.
Uge 1-2
Noget af det første, jeg bed mærke i, da jeg startede på de nye trænings- og kostvaner, var effekten af at sende billeder af mine tre hovedmåltider. Dét at man hver dag stod ”til regnskab” for sin mad tre gange om dagen, var noget af det mest motiverende ved hele forløbet. For ikke nok med, at jeg ikke kunne ”snyde” med mine tre hovedmåltider (eller jo, det kan man godt, men det gør man ikke, I can assure you), herunder også mængden, så oplevede jeg også, at der gik lidt ”konkurrence” i billederne – på den gode måde. Ja, nogle dage kunne jeg finde en glæde i udelukkende at spise noget så kedeligt som kogt broccoli og et par kyllingestykker, fordi jeg viste, at det ville give ”plusser” i Lottes bog. Der gik med andre ord lidt sport i at sende den mest sunde og ”rigtige” tallerken ift. mængden og variationen af madvarer, som primært bestod at kød, grønt og mørkt rugbrød. Og det virkede simpelthen så godt!
Mange siger, at 80% ved et vægttab er den rigtige kost, og det kan jeg i den grad skrive under på efter dette forløb. Jeg syntes egentlig allerede, at jeg kunne mærke/se forandringer på min krop efter et par dage med den rigtige kost, og særligt den følelse jeg havde i kroppen var behagelig: ved at undgå de ”tomme” kulhydrater som hvidt brød, pasta og brød havde jeg simpelthen den letteste følelse i kroppen og en følelse af at være ”sund”. Og selvom det i starten kun var en følelse, og ikke noget, der kunne ses på vægten eller i spejlet, så var det rart at føle sig så “let” i kroppen.
Min største udfordring på kosten den første uge var dog mit manglende sukkerfix. Hold nu op, hvor jeg manglede et stykke chokolade eller andet sødt efter aftensmaden. Derfor gik jeg også for alvor op i, hvilke ”sunde” søde snacks, jeg kunne bruge som erstatning. Men så opstod dilemmaet; jeg måtte jo kun spise tre måltider om dagen. Men hvad gør man ikke for at få lov til at spise et 4. sødt, men sundt mellemmåltid som bananpandekager? Løber en tur klokken 21.30. Jeg fik nemlig at vide, at et fjerde måltid var okay, så længe man havde trænet den pågældende dag. Dét gjorde jeg dog kun én gang i den første uge af forløbet, da jeg efterfølgende ikke længere følte et behov.
Cirka 14 dage inde i forløbet kunne jeg også begynde at mærke det på mit tøj, hvilket naturligvis var en optursfølelse og meget motiverende i forhold til lysten for at forsætte. Og der var noget om følelsen. Da jeg blev vejet efter 14 dage havde jeg tabt 2 kg. fedt og øget min muskelmasse med 1 kg. Så imponerende, hvad der kan ske på 14 dage!
Ift. træningen så startede det ud med, at jeg – bogstaveligt talt – var ved at dø. Især når jeg skulle løbe intervaller. Mit træningsprogram var bygget op sådan, at jeg havde 5 træningspas af to øvelser i hvert ”pas” og mellem hvert pas var der et løbeinterval i 2 minutter med 10 km/t og 7 procent stigning. Selvom løbeintervallet (kun) er i 2 minutter, var det uden tvivl min ”hade”-del af træningen. Heldigvis var der allerede minimale forbedringer på løbebåndet til 2. træning, hvilket hurtigt overbeviste mig om, hvor effektivt intervalløb (trods alt) er.
Uge 3-4
Efter to uger med ændrede kost-og træningsvaner og tydelige ændringer på krop skulle jeg på mini-ferie til Madrid og London, hvorfor jeg frygtede lidt, at jeg ville ”falde i” i forhold til kosten og ville få svært ved at holde mig fra vin og dessert på restauranter. Men her måtte jeg igen lade overraske over mig selv på den positive måde. Det var nemlig slet ikke svært at holde sig til de mere sunde retter på ferien, og faktisk oplevede jeg en glæde ved at vælge retter som udelukkende bestod af fx fisk og grønt – noget jeg aldrig havde gjort før forløbet. For en fisk eller et stykke kød behøver jo ikke fritter til for at smage godt, og derfor var det fedt at opleve en lige så stor kulinarisk glæde ved at spise ”det sunde” på menukortet, som det mere ”usunde”.
Med andre ord, så kunne jeg virkelig mærke, at mit mindset omkring kost, og hvad jeg havde lyst til på menukortet, havde ændret sig. Og det er altså fedt at opleve, at valget af noget sundt ikke var baseret på tvang pga. en striks kostplan, men af lyst. Og jeg nød selvfølgelig også vin og en is på turen. Det essentielle var bare, at jeg prioriterede mine ”pleasures”. Fra starten gjorde Lotte Arndal det nemlig meget klart, at det skulle være en realistisk ”kur” uden fanatisme, hvor man finder en balance. For ellers er det ikke realistisk at overføre de nye kostvaner til hverdagen efter forløbet. Så når det kommer til alle livets ”guilty pleasures” understregede hun, at det blot gælder om at vælge noget til og andet fra. Så hvis man fx vælger at nyde vin til en middag, er det bare vigtigt, at man fx vælger de chips eller peanuts, der ofte følger med, fra. Og når man gerne vil tabe sig, synes jeg egentlig, at det en meget overkommelig regel, som er nem at indordne sig under uden, at det gør livet surt og sociale arrangementer “besværlige”.
I forhold til træningen i uge 3 og 4 var der også klare forbedringer, og jeg kunne nærmest mærke forandringer efter hver træning; Lidt mindre forpustet på løbebåndet og lidt mindre hårdt under styrkeøvelserne. Derfor øgede vi også stigningen/hastigheden på løbeintervallerne (11 km/t og 8 procent stigning), ligesom at der selvfølgelig også kom flere øvelser/kg. på mine styrkeøvelser.
Uge 5-6
I de sidste to uger af mit forløb hos Arndal oplevede jeg de største forandringer/resultater på krop. Fra at være mere end stakåndet på løbebåndet under de små 2-minutters løbeintervaller i starten, gjorde min forbedrede kondition og styrke, at det på ingen måde var lige så hårdt eller uudholdeligt. Og det var noget, jeg i den grad også kunne mærke/se på min krop – og de synlige resultater er og bliver jo de mest motiverende af dem alle. Og det var heldigvis ikke kun mig, min kæreste og veninder, der kunne se forskel. Det kunne vægten, og den afsluttende måling, som jeg fik foretaget efter den sjette uge også.
Endeligt resultat:
Nedenfor ses mine resultater fra min første måling og min sidste måling, som er foretaget seks uger efter den første. Min vægt er kun faldet med 900 gram, men fordelingen af fedt vs. muskelmasse har derimod ændret sig meget. Min egen oplevelse, når jeg ser mig i spejlet er, at min krop er blevet mere ”tonet”, og det ses også på min fedtprocent, som er faldet med 4,3%, hvilket svarer til, at jeg har tabt 3,1 kg. fedt på seks uger. Et fedttab, der faktisk svarer til, at jeg har tabt 17,5 procent af min fedtmasse. Dertil har jeg så taget 1,2 kg. på i muskelmasse.
Og så er der også tydelige ændringer ved især mine overarme (triceps), hvor jeg er blevet 4 cm. mindre i diameter og min mave, som er blevet 6 cm. mindre i diameter. Tallene hænger meget godt sammen med min egen opfattelse af min krop efter de seks uger, men alligevel overraskede det mig, da jeg så det på skrift. 3,1 kg. fedt er alligevel en del, og jeg er vildt imponeret over, hvor meget man kan nå på så kort tid – udelukkende ved at ændre sine kost- og træningsvaner på få punkter.
For selvom dette forløb har virket intensivt i forhold til mængden af træning og mit fokus på mad (sammenlignet med, hvad jeg kom fra), så er det noget, jeg sagtens kan ”overskue” at tage med mig videre – især efter at have oplevet forandringerne på min krop. Det gode ved forløbet, herunder den sparring og viden jeg har fået om kost og træning, er, at jeg nu på egen krop ved, at de nye ”principper” inden for kost og træning sagtens kan være en del af et normalt liv, hvor der også er plads til et glas rosé og et stykke chokolade.
Det er med andre ord muligt for mig at bevare resultaterne over tid, og lade det blive en naturlig del af hverdagen og ikke reduceret til små slankekure i ny og næ. Eller som Lotte Arndal så fint sagde: ”At man kan nå og bevare sine mål gennem realisme uden fanatisme”. Og dét er lige præcis dén følelse, jeg har efter have endt forløbet.
Jeg tror med andre ord ikke, at jeg kan lade være med at tage de nye principper med mig, fordi de nu ligger som en del af mit ”mindset”, herunder definitionen af, hvad jeg synes er den rigtige og mest behageligt livsstil for mig. Jeg har samlet de 4 ”leveregler”, som jeg med 100% sikkerhed i stemmen, kan sige, at jeg kommer til at leve efter fremover indenfor kost og træning – simpelthen fordi jeg ikke kommer til at kunne lade være.
Træning 2-3 gange om ugen. Fx: 1 x styrketræning og 2 x 4. km. løb eller omvendt om vinteren
Fokus bevægelse de dage, hvor jeg ikke træner. Tag cyklen på arbejde, gå en aftentur og gå ned i supermarkedet i stedet for at cykle.
3 hovedmåltider med fokus på kød, grønt og protein pr. dag og ingen mellemmåltider.
Slik, alkohol og søde sager: Vælg disse med omhu (drop fx onsdagskagen på arbejde), og hvis der fx både er champagne og snacks, vælg en af delene.
Du kan læse mere om Kick-off forløbet hos Arndal Spa & Fitness, finde priser, medlemsfordele og alle de andre træningsforløb, som Arndal Spa & Fitness tilbyder HER.
Mors Dag er lige om hjørnet, og hvis du heller ikke har fundet den perfekt gave, så læs med her, hvor vi har samlet 3 særlige gaver med henblik på at hjælpe og gavne vores medmennesker. På den måde glæder du ikke kun din mor, men du støtter samtidigt et godt formål, og mennesker der har brug for hjælp.
Et oplagt gavevalg til Mors Dag er selvfølgelig et armbånd fra vores særlige samarbejde med Anni Lu. Anni Lu x ELLE ‘MOM’-armbåndet er skabt ud fra en tanke om, at forsøge at gøre en forskel i kampen mod kræft. Alle pengene fra armbåndet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse, og alle de danskere, der hvert år rammes af kræft.
I galleriet finder du vores tre bud på gaven, der vil gavne andre, men som samtidigt vil gøre enhver mor glad!
Mange har en drøm om at sætte sig bag rattet i en cabriolet og cruise op langs den berømte californiske kyststrækning med Stillehavs-vindene susende gennem håret og ind i den støvede, glohede ørken, hvor tiden synes at stå stille…
Ingen tvivl om, at Californien lokker og centrum for mange drømme! Californiens ubetingede tiltrækningskraft er derfor også en evig inspirationskilde til moden, og særligt om sommeren, hvor ‘The Sunshine State´ rummer alt det, vi drømmer om, når kalenderen siger sommer: Sol, varme, strand. Palmer, funfairs, åbne biler. Road trips, surf, mødet mellem strand og by. Og tid til at slappe af!
Den tilbagelænede og solkyssede ‘California-vibe’ har Vila denne sæson ladet præge sommerkollektionen, der på en og samme tid er både let og feminin med casual boho-referencer, skønne, flagrende snit, lyse farver og en snert af surfer-sensualitet.
Vilas sommerkampagne er tilmed skudt i Californien, og de smukke billeder fra de øde highways til old-school tankstationer og imponerende vues over de ikoniske californiske kyststrækninger, giver instinktivt et rejselystent sug i maven, og en dyb længsel for, at sommeren skal komme – NU!
Heldigvis er det muligt at få essensen vestkystens stemning direkte hjem i klædeskabet, med de fine styles fra Vilas sommerkollektion. Blandt vores favoritter er et par kakifarvede shorts, der sat sammen med en hvis T-shirt med statementet “Sun. Please!” oser af casual summer. Desuden vil det fine sart-rosa pyjamas-inspirerede sæt med sorts og kortærmet skjorte være en sommerfavorit, der begår sig både til afslappede dage i sommerhuse, hvor morgen, dag og aften glider ud i ét, og sættet bliver ganske hurtigt ‘summer-evening-chic’ tilsat et par sandaler med hæle, statementøreringe, blush på kinderne og saltvandshår.
Et nyt smykkebrand har netop ramt den danske modescene: Haniel Jewelry.
Det er duoen Haniel Khamseh og Niels Monies, der står bag det nystiftede smykkeunivers Haniel Jewelry. Et brand, der i høj grad dyrker bæredygtighed og godt håndværk kombineret med et stilrent skandinavisk design. Deres smykker er elegante og klassiske, og der er kælet for hver enkelt detaljerne. Alle smykker er designet og smedet i København og lavet af 18 karat guld og ædelstene.
Her på ELLE-redaktionen er vi altid interesseret i nye brands, og derfor tog vi en lille snak med designeren Haniel Khamseh om designerdrømme og det nystiftede brand Haniel Jewelry.
Hvordan fandt du ud af, at du ville være smykkedesigner – og hvordan opstod Haniel Jewelry?
“På et eller andet plan, har jeg altid vidst, at jeg havde lyst til at være smykkedesigner. Jeg har dog haft en masse ting, jeg gerne ville nå i min karriere og i mit personlige liv, før jeg følte mig mentalt klar til at kaste mig ud i at være selvstændig smykkedesigner. Da jeg var klar til at tage springet og forfølge kreativiteten, efterspurgte jeg en dygtig guldsmed i mit netværk. Gennem min bror mødte jeg Niels Monies. Ved vores første møde på Coffee Factory, var der bare ingen tvivl om, at vi skulle designe smykker sammen. Det er 2 år siden i dag, hvor vi netop har lanceret vores første smykkekollektion.”
Hvor finder du inspiration til dine smykker og er der nogle særlige kendetegn?
“Inspiration kommer til mig på alt fra badeferier til storbyferier, hvor jeg finder sjove ting i specialbutikker. Men det kan ligeså vel være klinkerne på mit badeværelse, der inspirerer mig, eller de marrokanske tæpper, vi har på gulvet i vores stue. Haniel Jewelry er tyngde i materiale og lethed i udtryk. Det er klassiske smykker, men med en twist. Særlige kendetegn er eksempelvis, at diamanterne aldrig er symmetrisk sat sammen, men har en skævhed over sig, der dog alligevel harmonerer i udtrykket. Det er de små detaljer, der gør smykkerne unikke, som eksempelvis den enkelte brillant, sat i enden af twistringen, som ikke springer dig flashy i øjnene, men som du ved er der.”
Din personlige favorit i kollektionen?
“Det er virkelig svært at vælge en personlig favorit, da jeg i øjeblikket stabler drop-ringen i tre farver sammen med en enkel bridge ring på samme finger – altså fire ringe på én. Det ligner en stor chunky ring, og det ser råt og stilet ud på samme tid. Hvis jeg dog skulle vælge en favorit, så ville det være min string halskæde, som jeg aldrig tager af.”
Hvem er Haniel Jewelry-kvinden?
“Vores første kollektion er the Maverick Collection, som repræsenterer kvinden, der tør være sig selv. Man kan sammensætte smykkerne på så mange forskellige måder og finde sin helt eget personlige udtryk. Haniel Jewelry-kvinden er selvsikker, og ved hvad hun kan lide. Hun er elegant og rå i sin stil, og hun går aldrig på kompromis med kvalitet.”
Haniel Jewelry har allerede netop åbnet en webshop, hvor du kan finde de elegante styles fra den nylancerede kollektion. Se hele kollektionen på Haniel Jewelrys webshop her.
I galleriet nedenfor har vi samlet udvalgte smykker fra Haniel Jewelrys nye kollektion…
Det er sommer lige om lidt, og dertil hører der sædvanligvis sol, strand og vand. Derfor har ELLEs moderedaktion i denne uge fundet 10 af sæsonens fineste badedragter, som i år er sommerens absolutte musthave.
I år er badedragter igen blevet et kæmpe hit, så hvis du ikke allerede har en liggende, så er det tid til at få fingrene i en. Om du er til søde feminine detaljer, eller du er til et mere minimalistisk look, så kan du med garanti finde en, der passer lige præcis til dig.
Sæsonens badedragter fås nemlig i alverdens farver, mønstre og faconer, så der er ingen undskyldning for ikke at kunne finde det helt rette item til din kommende sommergarderobe. Sommerens badedragter skal styles med en strandtaske, et par slip-ins i en varm farve kombineret med en lækker gylden kulør.
Badedragten kan det hele, og kan let fungere som en del af dit outfit, også selvom du ikke ligger ved stranden. Brug den som en selvstændig top til dine favorit jeans eller smid en af sæsonens feminine kjoler over, hvis du skal direkte fra stranden og til fest.
Se med i galleriet, hvor ELLE’s moderedaktion har fundet 10 forskellige bud på sæsonens skønne badedragter…
Foto: Produktfoto
Badedragt, Ganni hos Mytheresa.com, 885 kr.
Foto: Produktfoto
Badedragt, Bower hos Mytheresa.com, 1.420 kr.
Foto: Produktfoto
Badedragt, H&M, 200 kr.
Foto: Produktfoto
Badedragt, Zara, 250 kr.
Foto: Produktfoto
Badedragt, Solid & Striped hos Net-a-porter, 1.320 kr.
I slutningen af marts offentliggjorde den svenske modegigant H&M, at de havde et helt nyt brand og dertilhørende butikskoncept i støbeskeen, under navnet ’Arket’. Den første butik åbner i London allerede over sommeren, og selvom København er en lille prik på det store verdenskort, er den danske hovedstad for en gangs skyld blevet prioriteret højt på listen over byer, der skal beriges med en Arket-butik.
Og den nye concept-store er endnu tættere på at åbne, end vi havde turde håbe på! Den nye butik åbner nemlig allerede til efteråret 2017 i den nyrenoverede Postgård på Købmagergade i København. Yay!
Arket adskiller sig fra de øvrige H&M-brand butikker ved at have et butikskoncept, med inspiration fra ‘moderne markedsplads’, hvor der tilbydes mode for både mænd, kvinder, børn og design til hjemmet. Arket-butikkerne kommer derfor både til at sælge H&Ms egne produkter og et udvalg af produkter fra andre brands med fokus på kvalitet, tidløshed og funktionelt design.
ELLE Style Awards 2017 | Køb billet til årets største modefest her
Den første danske Arket butik vil sprede sig over hele stueetagen i den historiske gamle postgård, og vil som én af de særligt udvalgte Arket-butikker også huse en café, der i bedste H&M-stil vil være centreret om ny nordisk mad.
“Det er et lykketræft at vi kan introducere Arket til det skandinaviske marked i denne unikke historiske bygning, som giver os muligheden for at samle alle brandets elementer på ét plan,” siger Ulrika Bernhardtz, Creative Director for Arket.
Brand-lanceringen kommer i forlængelse af H&M’s tidligere annoncerede plan om at åbne to nye brands i 2017, og Arket bliver med sin unikke profil en del af H&M’s eksisterende portefølje af sub-brands: & Other Stories, Cheap Monday, COS, Monki og Weekday. Arket er samtidig med i en større strategisk plan, der går ud på at udvide kunderækkevidden og forbedre den online service.
Priserne i Arket vil være lidt højere end de normale H&M-priser, med T-shirts, med priser fra omkring 39 euro (ca. 290 kr.) op til omkring 115 euro (ca. 855 kr.), da der er lagt vægt på en højere kvalitet af materialer.
Arket åbner i starten af efteråret 2017 på Købmagergade 33 i København
Intet ELLE Style Awards Awards uden L’Oréal Paris og deres skønne beautyunivers! For femte gang i træk er L’Oréal Paris hovedsponsor på ELLE Style Awards, og for femte gang har vi derfor fornøjelsen af deres beautyprodukter både før, under og efter den store aften.
Som optakt til Danamrks størte modefest bliver ELLE-redaktionen og nogle af aftenens VIP-gæster smukkeseret af L’Oréal Paris’ makeup- og hårteam med Key Makeup-artist Sine Ginsborg i front. Men når dagen for hele ELLE-redaktionen både starter tidlig og slutter sent, er der naturligvis brug for lidt makeup i håndtasken, som kan shine kinder, læber, bryn og øjne op under aftenen.
Vi har derfor bedt ELLE-redaktionen udvælge et af de skønhedsprodukter fra L’Oréal Paris, som de tager med i håndtasken og som skal hjælpe med at holde makeuppen og håret ‘on point’ og sikre, at det fine hår- og makeuplook, som L’Oréal Paris hjælper os med inden festen, holder hele aftenen.
Se alle ELLE-redaktionens L’Oréal Paris-favoritter til håndtasken til årets ELLE Style Awards i galleriet.
Editor-in-chief, Cecilie Ingdal: "På ELLE er ELLE Style Awards den største aften på året, og en aften vi har glædet os til i et helt år! Det er en lang dag, som for mit vedkommende starter tidligt om morgenen og slutter sent på aftenen, og derfor er det vigtigt, at få lagt den helt rigtige base i makupstolen fra morgenstunden - og til det formål er jeg ret begejstret for L'Oréal Paris' nye Infallible Cover Concealer palette"Infallible Cover Concealer palette, L'Oréal Paris, 129 kr.
Beauty Director, Anne P."Det er den eneste ikoniske hårspray, der ikke alene holder, den kan også redes ud, uden at efterlade støvet produkt i håret. Og så er den iøvrigt genial, hvis du sprayer en lille smule på en øjenbrynbørste og reder øjenbrynene på plads".Elnett Volume Excess 75 ml., L’Oréal Paris, 29,95 DKK
Digital Editor, Emilie Bech Zerlang"Jeg er ret stor fan af L'Oréal Paris' produkter til brynene, og dette produkt er perfekt, fordi det både kan friske mine bryn op med lidt farve, men også bruges til at børste mine bryn på plads med den lille børste i den anden ende". Brow Artist Xpert, L’Oréal Paris, 59,95 DKK
Fashion Editor, Johanne Brostrøm:"Jeg undgår helst foundation i min make-up, også når jeg skal til fest! Men lidt solpudder er et must for at få en lækker glød, især efter en lang vinter."Glam Bronze Healthy Glow, L’Oréal Paris, 139,95 DKK
Interior Editor, Mette Skjødt Strandberg:"Jeg er ikke avanceret, når det kommer til makeup, men eyelineren er et must for mig. Med den og en concealer i tasken kan jeg hurtigt fixe et brugbart look".Super Liner Perfect Slim, L’Oréal Paris, 89,95 DKK
Fashion Director, Josephine Aarkrogh:"Jeg har ikke helt besluttet mig for mit makeuplook på den store aften, men jeg ved, at jeg helt sikkert ikke kan undvære mascara! Den må gerne give lange, fyldige vipper og være ekstra sort. Så den skal helt sikkert i håndtasken"Volume Million Lashes Fatale, L’Oréal Paris, 139,95 DKK
Writer, Rebecca Laudrup:"Man går vitterligt aldrig galt i byen med en rød læbestift, for den kan gå til alt, og enten pifte et hverdagslook op, eller gøre en festlig aften mere elegant. Jeg elsker matte læbestifter, og derfor er denne fra L’Oreal også perfekt til mig, for den er klassisk og sexet, på samme tid. Når jeg har en rød læbestift på, får jeg helt lyst til at gå i Paris’ gader, med en Chanel-taske i den ene hånd, og en paraply i den anden. Og det er netop dét en rød læbestift kan; give masser af selvtillid, og elegance – og hvem elsker ikke det?"Color Riche Matte Lipstick 346 Scarlet Silhuet, L’Oréal Paris, 99,95 DKK
Digital Director, Rose Maria Boelsmand:"Det bedste på den røde løber er et glimt i øjet - og det hjælper jeg godt på vej lange bambi-vipper, som jeg får helt naturligt med L'Oréal Paris' Miss Baby Roll' mascara. Og jeg giver den gerne et lag ekstra i løbet af aftenen!"Mega Volume Miss Baby Roll, L’Oréal Paris, 119,95 DKK
Senior Art Director, Stine Tidselbak:"Fra naturens side er jeg ret lys. Til både hverdag og fest markerer jeg mine bryn, da de giver mit ansigt lidt mere karakter omkring mine øjne. Dette Browkit ’medium’ fra L’Oreal har disse fine toner, som passer til min teint"Brow Artist Genius Kit, L’Oréal Paris, 129,95 DKK
Style Director, Mie Juel:"Jeg blev introduceret til L’Oreal Paris' nude læbestift til ELLE Style Awards for nogle år tilbage. Lige siden har det været den læbestift, jeg har sværget til fra L’Oreal. Jeg ELLEsker fornemmelsen af at have noget på, der ikke nødvendigvis er synlig for andre, men at jeg selv kan se forskel, og det er det, der tæller". Color Riche Lipstick i farven 'Nude', L'Oréal Paris, 99,95 kronerCOLOR RICHE LIPSTICK
Health Editor, Stephanie Bang:"Jeg er vild med velplejede røde negle, både til hverdag og fest, og ’552 Rubis Folies’ har den perfekte farve til mig". Color Riche A L’Huile 552 Rubis Folis, L’Oréal Paris, 99,95 DKK
Digital Intern, Elisabeth Uldall JuhlMin favorit i håndtasken til ELLE Style Awards er L’Oréal True Match Highlighter, som jeg både bruger til hverdag og på vej til fest, hvis jeg skal give mit ansigt lidt karakter. Den er helt perfekt til at fremhæve mine kindben og lyse mit ansigt op". True Match Highlight Powder, L’Oréal Paris, 89,95 DKK
Fashion Intern, Hannah Herskind:Jeg kan ikke undvære min highlighter, derfor skal den helt sikkert med mig i tasken! Den er altid en stensikker vinder, og kan få selv den trætteste, til at ligne en million!True Match Highlight Liquid, L’Oréal Paris, 89,95 DKK
Digital Intern, Josephine Jein:"På en lang og spændende aften som ELLE Style Awards synes jeg, at det er vigtig, at kunne friske min make-up op. Og med L’Oreals Foundation kan jeg stole på, jeg får en glat og jævn hud og er klar til at redde enhver ”situation”".Glam Beige Foundation, L’Oréal Paris, 109,95 DKK
Styling Intern, Viktoria Strobl:"Nok søvn er bare aldrig helt nok. Min concealer holder altid mit look frisk og er et MUST til min taske!"True Match La Touche Magique Concealer, L’Oréal Paris,94,95 DKK