Få steder emmer mere af solkysssede kinder og sommerlig lethed, end Californien. Vila har hentet inspiration fra solskins-staten og lavet den fineste sommer-kollektion. Se ELLEs favoritter her.
Mange har en drøm om at sætte sig bag rattet i en cabriolet og cruise op langs den berømte californiske kyststrækning med Stillehavs-vindene susende gennem håret og ind i den støvede, glohede ørken, hvor tiden synes at stå stille…
Ingen tvivl om, at Californien lokker og centrum for mange drømme! Californiens ubetingede tiltrækningskraft er derfor også en evig inspirationskilde til moden, og særligt om sommeren, hvor ‘The Sunshine State´ rummer alt det, vi drømmer om, når kalenderen siger sommer: Sol, varme, strand. Palmer, funfairs, åbne biler. Road trips, surf, mødet mellem strand og by. Og tid til at slappe af!
Den tilbagelænede og solkyssede ‘California-vibe’ har Vila denne sæson ladet præge sommerkollektionen, der på en og samme tid er både let og feminin med casual boho-referencer, skønne, flagrende snit, lyse farver og en snert af surfer-sensualitet.
Vilas sommerkampagne er tilmed skudt i Californien, og de smukke billeder fra de øde highways til old-school tankstationer og imponerende vues over de ikoniske californiske kyststrækninger, giver instinktivt et rejselystent sug i maven, og en dyb længsel for, at sommeren skal komme – NU!
Heldigvis er det muligt at få essensen vestkystens stemning direkte hjem i klædeskabet, med de fine styles fra Vilas sommerkollektion. Blandt vores favoritter er et par kakifarvede shorts, der sat sammen med en hvis T-shirt med statementet “Sun. Please!” oser af casual summer. Desuden vil det fine sart-rosa pyjamas-inspirerede sæt med sorts og kortærmet skjorte være en sommerfavorit, der begår sig både til afslappede dage i sommerhuse, hvor morgen, dag og aften glider ud i ét, og sættet bliver ganske hurtigt ‘summer-evening-chic’ tilsat et par sandaler med hæle, statementøreringe, blush på kinderne og saltvandshår.
Se hele Vilas kollektion på Vilas webshop og lad dig inspirere af sommerens ‘California Dreaming’ lookbook her.
I galleriet nedenfor findes ELLEs favoritter fra VIlas sommer-kollektion og et udvalg af de smukke californiske kampagnebilleder