Kim Kardashian spottet til New York Fashion Week: Fra brunette til silver-blond

Realitystjernen Kim Kardashian West er nok mest kendt for sit glansfulde mørke hår og kastanjebrune dybe øjne, men under New York Fashion Week transformerede hun sig til en vaske ægte silver-blond babe, da hun i går ankom til Tom Ford show med silver-blond hår og matchende metallisk øjenskygge iført en sort latex kjole af New York designeren LaQuan Smith.

 

 

Kardashian West var dukket op for at se sin smukke søster Kendall Jenner marchere ned af catwalken, og sad selvfølgelig front-row i allerfineste selskab med Hollywood-stjernen Julianne Moore, sangerinden Ciara og supermodellerne Cindy Crawford såvel som danske Helena Christensen.

 

Læs også: North Kardashian West: Verdens yngste streetstyle-darling

 

Sidst vi så Kardashian West med en opsigtsvækkende hårforvandling var i marts 2015, hvor hun under den parisiske modeuge på vej til Balmain blev spottet med platin-blond hår iført sort velour fra top til tå. 

 

 

Den nye silver-blond hårvandling kommer i forlængelse af den chokerende nyhed om, at Mr. and Mrs. West med rugemor venter barn nummer tre, som efter sigende skulle komme til verden i januar 2018. 

 

Læs også: Kim Kardashian: Her er min største Instagram-fejl nogensinde

 

Vil du se endnu flere billeder af Kim Kardashian West med hendes nye frisure iført den gulvlange latexsag fra den legendariske New York designer LaQuan Smith plus front-row billeder af hende fra Tom Ford showet, så swipe dig igennem galleriet nedenfor…

 

 

Cecilie Bahnsen x Nørgaard i nyt designsamarbejde

Med sine fortryllende designs af sorte og hvide klæder har Cecilie Bahnsen ikke kun taget os med storm denne sæson, hun har også vist os, hvordan tøjdesign inspireret af skulpturelle silhuetter kan betragtes som klædelig kunst.

 

Cecilie Bahnsen er med sine spæde år på den danske modescene allerede en perle blandt danske designtalenter og på himmelfart mod modestjernerne med stor ros for sine kollektioner både herhjemme og internationalt.

 

Det er utvivlsomt også grunden til, at manden bag den ikoniske stribede T-shirt, Mads Nørgaard, ikke blot ønskede, at Cecilie Bahnsens efterårskollektion skulle pryde butikken Nørgaard på Strøget, men at hun også skulle være med til at designe en ny version af den ikoniske 101’er. 

 

Læs også: Designtalentet Cecilie Bahnsen: ”Vejen frem lige nu er fokus på Dansk Design Talent Magasin Prisen”

 

Og nu er ventetiden for det spændende samarbejde endelige ovre!

 

Fra den 8. til 9. september 2017 vil Cecilie Bahnsen nemlig være kvinden bag al indretning af Nørgaard Paa Strøget – lige fra vinduesdekoration til valg af soundtrack, der skal klinge fra højtalerne. Desuden skal hun indrette butikkens kendte kulturhjørne ‘Let’s Exchange’, der tidligere har haft kunstnere som Maria Gerhardt, Kirsten Delholm og Olafur Eliasson som kreatører.

 

Og hvis din garderobe ikke allerede inkluderer et item mærket Cecilie Bahnsen, så kommer den med garanti til det nu. Som noget helt særligt vil Cecilie Bahnsen nemlig give sit bud på den ikoniske #101 T-shirt, som vil blive solgt i Nørgaard Paa Strøget fra fredag morgen kl. 10.00.

 

Så skynd dig afsted, inden den er udsolgt – for med Cecilie Bahnsens hidtil brillierende formåen, kan endnu et design fra hendes talentfulde hånd inspireret af den klassiske Nørgaard T-shirt kun blive et musthave basic item i garderoben dette efterår, såvel som et perfekt statement-item til at hylde vores danske designtalenter.

 

Desuden finder du ikke blot et udvalg af styles fra Cecilie Bahnsens efterårskollektion i butikken denne sæson – nej, hele kollektionen indgår som en del af det cool Nørgaard-univers til trods for, at butikken almindeligvis kun præsenterer et udvalg af designernes kollektioner.

 

Læs også: Cecilie Bahnsen er blandt de 8 finalister til LVMH-prisen

 

Se den smukke Cecilie Bahnsen x Nørgaard 101 T-shirt i kampagnevideoen nedenfor:

 

 

… og hvis du scroller videre ned, kan du swipe dig igennem galleriet af kampagnebilleder med #101 T-shirten af Cecilie Bahnsen.

 

 

Se Calvin Klein SS18-show live fra New York Fashion Week

Når Calvin Klein åbner dørene til deres SS18-show som nogle af de første til New York Fashion Week, der løber af stablen fra torsdag den 9.-14. september, er det anden gang, at det er med Raf Simons ved roret som chefdesigner.

Raf Simons kom til Calvin Klein i august 2016 efter en stilling som chefdesigner hos Dior, og tilbage i februar 2017 præsenterede han sin første kollektion for Calvin Klein under modeugen i New York. En kollektion, som blev særligt hyldet for at tage modehuset tilbage til dets amerikanske rødder med en blandning af ’all American’, colorblocking og minimalisme.

Se også: Ny kampagne fra Tommy Hilfiger x Gigi Hadid

Raf Simons indtog hos Calvin Klein blev hyldet igen senere på året, hvor Raf Simons både vandt prisen som årets herredesigner og årets damedesigner ved den store modeprisuddeling CFDA Awards i New York.

Så når hele modebranchen ser ekstra meget frem til, hvad Raf Simons har at vise frem på Calvin Kleins SS18-catwalk under dette års New York Fashion Week, er der i den grad noget om snakken og forventningerne. 

Hvis du vil med frontrow og se Calvin Klein og Raf Simons bud på Spring/Summer 2018 moden som en af de første, skal du se med, når vi streamer showet direkte fra catwalken i New York torsdag den 7. september kl. 8 pm. amerikansk tid (svarende til klokken 02.00 natten mellem torsdag og fredag, dansk tid).

På grund af tidsforskellen kan du se showet kl. 08.00 dansk tid fredag den 9. september her:

Shoppegalleri: 10 vamsede striktrøjer

Vi har officielt sagt farvel til sommeren og går nu koldere og mørkere tider i møde. Det kalder utvivlsomt på flere lag tøj, et farvel til sommerskjorten og et velkommen til de lækre og vamsede striktøjer. For det er netop dem, som er uundværlige, når sæsonens grå dage kræver en dejlig varm striktrøje at putte sig i.

 

Læs også: Johannes favoritter: 10 budgetfund til efteråret

 

Heldigvis byder dette efterår på et hav af slagsen i flotte farver, lækre vamsede materialer og med unikke detaljer som knapper, kabelstrik eller en elegant sløjfe på ryggen. Så der er ingen risiko for, at du skal gå på kompromis med et stadig stilet look dette efterår. 

 

I galleriet nedenfor har vi samlet moderedaktionens 10 strikfavoritter, så du kan gå de grå efterårsdage i møde på en lækker, cool og varm facon.

 

 

#TommyxGigi: Ny kampagne og kollektion fra Tommy Hilfiger og Gigi Hadid

Tommy Hilfiger er klar med det tredje kollektionen i rækken af modehusets cool samarbejder med deres brandambassadør, topmodel og it-girl Gigi Hadid.

Tommy Hilfigers samarbejde med Gigi Hadid startede i 2015, og siden er alle kollektionerne under navnet Tommy x Gigi capsule collection nærmest blevet revet væk fra hylderne, så snart det landede i butikkerne og online. 

Nu er Tommy Hilfiger og Gigi Hadid aktuel med endnu en capsule collection til Fall 2017, og denne gang er der fokus på rock’n’roll og de mere rebelske detaljer:

“Vores Fall 2017 kollektion er præget af rock’n’roll og forsøger at indfange en lidt mere rebelsk ånd. Gigi og jeg ønskede at gøre denne sæson glamourøs og lidt modig, og vi har virkelig haft det sjovt i processen. Jeg har altid set Gigi som et modeikon, og med den tredje capsule collection, udvisker hun i den grad linjerne mellem mode og rock’n’roll”, lyder det fra Tommy Hilfiger.

Selvom den primære inspirationskilde for den nye Tommy x Gigi capsule collection har været rock’n’roll, så er det ironisk nok lige det modsatte, der har været Gigi Hadids foretrukne genre at lytte til, mens hun designede kollektionen:

“Mærkeligt nok, så fik arbejdet med rock’n’roll kollektion mig til at føle mig meget rolig. Når jeg er i en designproces forsvinder alt stress omkring mig, og derfor lytter jeg ofte til noget, der beroliger mig – og det er alt fra Jack Johnson til meditationsmusik”.

Kom med Gigi Hadid og Tommy Hilfiger behind-the-scenes, da den tredje Tommy x Gigi capsule collection blev skabt i videoen nedenfor:

I galleriet har vi samlet et udvalg af den nye kollektion samt alle de cool kampagnebilleder af Gigi Hadid, hvor hun på et af dem er sammen med sin mor Yolanda Hadid. 

Psst… Kollektionen er både tilgængelig i Tommy Hilfiger butikker og online. 

Danske Nicolas Winding Refn instruerer modefilm for ny fransk luksus webshop

Hvis du drømmer om shoppe eksklusive mærker som Prada, Chloé, Loewe og Dior, skal du fordi den nye, eksklusive franske online webshop 24 Sèvres, som blev lanceret i slutningen af juni 2017.

24 Sèvres har fået sit navn efter sin parisiske adresse 24 rue de Sèvres og tilbyder mere end 150 luksusmærke inden for kvindemode. Dertil shipper de til intet mindre end 75 lande, heriblandt Danmark, og vil repræsentere alle de internationale modehuse, herunder Louis Vuitton, Christian Dior, Chloé og Valentino) som kun findes på få andre webshops i dag. 

I forbindelse med lanceringen af 24 Sèvres og optakten til den kommende A/W 2017 sæson udgiver 24 Sèvres en modefilm, som er instrueret af danske Nicolas Winding Refn.

“De talenter, der har arbejdet sammen om denne film har været fantastiske. Og det er modeindustriens første forsøg på at forene nogle af de mest anerkendte og eftertragtede mærker i modeverdenen i én kampagne. Vi er så overvældet over både at have looks fra Fendi, Gucci, Dior, Prada og Givenchy med i dette projekt”, lyder det fra Eric Goguey, der er CEO for 24 Sèvres.

Han roser særligt Nicolas Winding Refn for hans bidrag til projektet, og for Nicolas har det tilyneladende kun været en fornøjelse at arbejde uden for sin comfortzone – nemlig arbejdet med mode:

“Jeg har været meget heldig over de sidste par år, hvor jeg har fået lov til at være en del af forskellige projekter inden for mode, og det er virkelig en verden, jeg bliver ved at nyde at komme tilbage til”.

Se filmen ‘Where Fashion Comes to Life’ for 24 Sèvres, som er instrueret af Nicolas Winding Refn her:

Gossip Girl: 25 overraskende detaljer, du med garanti ikke vidste

Det er næsten ikke til at tro, men det er over 10 år siden, at første afsnit af Gossip Girl rullede over skærmen, tilbage i september 2007.

Serien, der fik os alle sammen til at hviske i krogene om det seneste afsnit, kalde hinanden ved forbogstaver og sige ting som “… you know you love me!”, er i løbet af sine syv sæsoner blevet noget af et kult-fænomen, og håbefulde fans tror fortsat på en reunion en skønne dag. 

Læs også: Gossip Girl: Her er stjernerne idag 

I anledning af seriens 10-års jubilæum bragte Vanity Fair en eksklusiv artikel med dybdegående interviews med skuespillere, manuskriptforfattere og producere på serien. Artiklen giver et helt særligt indblik i Gossip Girl verdenen og dermed også et indblik i gossip-worthy detaljer, som vi ikke vidste om serien, som vi ellers har gransket, set og genset utallige gange.

Læs også: Gossip Girl: Leighton Meester har en årlig Blair Waldorf-dag, hvor hun “leger” sin karakter

Vi har i galleriet nedenfor samlet 25 af de mest juicy detajler, som du måske ikke vidste i forvejen, som de medvirkende og producerene har delt i jubilæums-interviewet.

Læs også: Her er første trailer til den nye Gossip Girl-serie – og premieredatoen

Kom med til ELLE x Jane Kønig pre-opening i Aarhus den 28. september

Hvis der er ét smykkebrand, der har været svært at undgå i det danske modebillede de seneste år, er det danske Jane Kønig. Med smukke guldsmykker i finurlige former og en ikonisk, letbørstet overflade, har de fine og tidløse smykker vundet indpas i manges hjerter. I flere år har de københavnske fashionistaer kunne stille deres guldtørst og indfri deres smukkeste smykkedrømme i Jane Kønigs butik i Gothersgade i indre København, men nu er den glæde ikke længere forbeholdt hovedstadens smykkefans. 

Jane Kønig åbner nemlig i starten af oktober 2017 op for en fin ny butik i hyggelige Aarhus, hvor man kan shoppe alle Jane Kønigs fine smykker – fra Lovetags til hoop-øreringe, spinkle guldkæder og ikke mindst eksklusive ringe med kostbare ædelsten. Ja tak!

I anledning af den nye butik inviterer ELLE sammen med Jane Kønig til en eksklusiv og hyggelig pre-opening, hvor man kan opleve den nye butik før alle andre- og du er inviteret!

Her vil ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh fortælle om smykketrends og styling, og der vi i løbet af aftenen blive afholdt en konkurrence, hvor man kan vinde et eksklusivt smykke fra Jane Kønig. Der vil blive serveret lidt lækkert at spise og drikke under eventen og aftenen afrundes med lækre goodiebags til alle gæster.

Hvad: ELLE x Jane Kønig pre-opening
Hvor: Jane Kønig, Badstuegade 8, 8000 Aarhus C
Hvornår: 28. september, kl. 18-20
TilmeldingAlle pladser til eventen er fordelt efter efter først-til-mølle, og det er ikke længere muligt at tilmelde sig eventen. 

 

 

Mød kvinderne bag Stilleben

Tilbage i foråret 2017 slog Stilleben dørene op til et 300 m2 minivarehus, hvor man kan gå på opdagelse i mærkets finurlige univers.

Vi har snakket med kvinderne bag interiør-paradiset, Ditte Reckweg og Jelena Schou Nordentoft, om de høje ambitioner, der ligger til grunde for butikken, og deres fælles kærlighed til fine ting.

 

Hvordan adskiller det nye stilleben varehus sig fra butikken, vi kender? 
Det nye mini-varehus er større, og vi har mulighed for at opdele tingene på en ny måde. Vores kunder kan gå på opdagelse i forskellige områder i hjemmet – man kan finde planter, møbler og opbevaring, røre ved tekstiler og tapeter, købe maling til væggen eller finde det helt rigtige grafiske print. Man skal kunne bladre i bøger og magasiner eller fordybe sig i en særlig køkken- eller stuestemning.

Og hvorfor ordet varehus? 
Lige siden vi åbnede vores første butik i Læderstræde, har vi drømt om at skabe et varehus. det nye mini-varehus er første skridt hen imod denne drøm.

Har i et internationalt forbillede?
Vi elsker selv svensk Tenn i stockholm og Liberty i London. Begge steder  emmer af historie og en personlig tilgang til både produktudvalg og æstetik.

Har i favoritter blandt de brands, man finder i butikken?
Vi har mange favoritter, da alt, vi har i sortiment, er noget, som har ramt os på en eller anden måde. Lige nu er Sarah Beckers små håndklippede værker et godt eksempel på de personlige historier i design, som vi mener, er blevet vores varemærke. Et andet eksempel er vores eget skærebræt i massiv dansk valnød-detræ, som vi synes, er et fantastisk produkt, fordi både produktion og materiale er lokalt. Tingene må gerne være skabt med kærlighed. Endelig er der også den lille tekande fra Claska, som vi fandt på vores rejse til Japan sidste år – den er både dekorativ og funktionel.

Se også: Stilleben x All the Way to Paris: Se de skønne unika fade

Hånden på hjertet, er i designere eller forretningskvinder?
Vi er først og fremmest designere og iværksættere, men selvfølgelig er vi også entreprenante. Vi er drevet af at se, at tingene sælger, og at kunderne er glade. Vi er meget bevidste om, at der er grænser for, hvad ting kan koste, og at et produkt skal være realistisk. Men det skal først og fremmest være interessant og ved-kommende. Det er fantastisk at se virksomheden vokse og at have stolte og glade medarbejdere. Det er fantastisk at opleve, at det, man drømmer om, kan lykkes.

Hvilken passion er i drevet af?
Vi er i høj grad drevet af, hvordan vi gerne selv vil bo og leve. Målet er ikke bare at åbne en masse butikker, men at holde fast i kernen, som er at håndplukke de ting, vi virkelig brænder for og gerne selv vil eje.

Har i en større ambition med stilleben end bare at sælge varer?
JA, at inspirere vores kunder – at vise dem nye sider af design, produktion og materialer – og at holde fast i kærligheden til håndlavede unikaprodukter.

Hvilken oplevelse har elle Decorations læsere i vente, når de besøger den nye butik? 
De skal føle, at de kommer ind i en type butik, de ikke har været i før – de skal føle sig inspireret, blive hængende og gå på oplevelse i de forskellige områder. Og vigtigst af alt – de skal få en ny oplevelse, hver gang de kommer.

Stillebens nye butik ligger på Frederiksborggade 22 i København. 

… Hvis du endnu ikke har været forbi butikken, kan du få et smugkig i galleriet nedenfor!

Kom med til ELLEfit træningsevent den 18. september

Sommerferien er forbi, og vi skal have gang i de gode træningsvaner igen. Derfor inviterer ELLEfit-teamet til den ultimative træningsevent, hvor vi med udgangspunkt i de skræddersyede og benhårde ELLEfit træningsprogrammer (som du måske har set her) vil udfordre dig til at få pulsen op og aktiveret samtlige muskelgrupper i løbet af en times træning. Og du skal da med!

Mandag den 18. september 2017 inviterer vi sammen med vores ELLEfit-partnere for første gang til en hård og pulserende træning på en hemmelig urban location i København. Det bliver en træningsevent udover det sædvanlige med blandt andet cirkeltræning i hold under kyndig vejledning af ELLEfits faste træner, Joanna Scharlett – og med masser af overraskelser undervejs.

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser (130 stk.), så skynd dig at tilmelde dig ved at sende en mail med dit navn til stephanie.bang@elle.dk

OBS! Du er først tilmeldt eventen, når du har modtaget en bekræftelse pr. e-mail fra ELLE.

Vi glæder os til at træne med dig!

Værd at vide om ELLEfits træningsevent:

Der er check-in fra kl. 16.45 til 17.00 foran Aller-huset (Havneholmen 33, 1561 København V, bag Fisketorvet) hvor du vil få udleveret et start-kit og herfra blive transporteret i ELLEfit bussen til den cool location, hvor eventen vil foregå.

Når vi når frem til location, er der fælles opvarmning, hvorefter alle opdeles i hold, som hver især laver effektiv cirkeltræning i rotation i ca. én time, hvorefter vi afslutter med fælles udstræk. Når vi er færdige med at træne, står Urtekram for at give kroppen ny energi med et lækkert, sundt aftensmåltid udviklet af ELLEs Health Editor, Stephanie Bang. Der vil desuden være mulighed for at shoppe, smage og prøve produkter fra ELLEfits faste partnere, Kildevæld, Puori og Vichy m.fl. samt lidt at varme sig på fra Wulff & Konstali’s kaffevogn. 

Vi slutter naturligvis aftenen af på bedste ELLE-manér med lodtrækning af konkurrencer med lækre præmier og goodiebags til alle inden busserne kører retur til Havneholmen ca. kl. 20.15.

Vi gør opmærksom på, at eventen foregår udendørs, så husk varmt overtøj og evt. en regnjakke. Det er muligt, at få opbevaret sine ting i bussen, mens træningen står på.

… Varm op til ELLEfit træningsevent med vores ELLEfit træningsvideoer, hvor vi guider til øvelser, som du kan have med i træningscenteret! 

Ved min deltagelse i nærværende event, accepterer jeg samtidig, at Aller Media A/S må fremsende et spørgeskema til den e-mailadresse, som jeg har angivet ved tilmeldning. Spørgeskemaet vil udelukkende blive anvendt til evaluering af eventen, og alle afgivne personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lov.

 

 

Emilia Clarke og Kit Harington i ny Dolce & Gabbana kampagne

Bedst som du troede, at ventetiden ville blive uudholdelig, indtil næste sæson af Game of Thrones ruller over skærmen tidligst i slutningen af 2018, har Dolce & Gabbana med deres seneste reklamefilm gjort den lettere for ængstelige GOT-fans. Det er nemlig selveste Kit Harington og Emilia Clarke, også kendt som Jon Snow og Daenerys Targaryen, der er de nye kampagneansigter for Dolce & Gabbanas parfume ‘The One’. 

 

The One, der er en sensuel, luksuriøs og orientalsk duft, er det perfekte match til de to lækre Game of Thrones stjerner, der har et godt øje til hinanden i den episke fortælling. For selvom de optræder hver for sig i de nye kampagnefilm, er der uomtvisteligt romantik i luften, når de charmerende danser rundt blandt gadens folk i Italien og sender forførende blikke og brede smil til kameraet. 

 

Læs også: Game of Thrones: Sådan ser stjernerne ud i virkeligheden

 

Kit Harington, som er ambassadør for The One for Men, er med sin selvsikre og legende charme det perfekte ikon for Dolce & Gabbana-manden, mens den yndefulde og smukke Emilia Clarke, som er ansigt for kvindeduften, The One Eau de Toilette, lige netop udstråler og afspejler alt det, som parfumen indkredser – at she is the one!

 

Med den seneste mediebevågenhed af de to Game of Thrones stjerner, er der ingen tvivl om, at Dolce & Gabanna i samarbejde med den italienske filmskaber Matteo Garrone rammer plet, når de har formået at lave et sæt matchende parfumeannoncer, som både genopliver forelskelsen af den ikoniske The One-duft, og som sender referencer til de hede øjeblikke mellem Jon Snow og Daenerys Targaryen fra Game of Thrones’ seneste sæson 7.

 

Pssst… Hvis du scroller ned, kan du se de to lækre skuespillere bevæge sig rundt i de italienske gader som kampagneansigter i Dolce & Gabbanas nye reklamefilm! 

 

… Så kan vi da holde ventetiden ud lidt endnu!

 

The One Eau de Toilette – Dolce & Gabbana kampagnefilm med Emilia Clarke

 

 

The One for Men – Dolce & Gabbana kampagnefilm med Kit Harington

 

 

 

 

Tip fra hudspecialisten: Her er de vigtigste hudplejeråd til dig, der er i slut 20’erne

Ingredienser som Hyaluronsyre, Retinol og Kollagen er almindelige ord i hudspecialistens ordbog, men kvinder udenfor hudplejesalonen er ofte forvirrede over alle de fremmedord, de bør pleje netop deres hud med. Når det kommer til anti-age produkter, er disse ord dog ‘buzzwords’ og fortvivl ej – ELLE har allieret sig med kosmetolog Anita Falslund, for at give dig den bedst mulige forståelse af anti-age produkter og deres ingredienser.

Og du kan godt tage notesbogen frem, og skrive dig de professionelle råd fra Anita Falslund, der har mere end 15 års erfaring, bag øret. Hun ligger nemlig inden med sande guldkorn omkring anti-age pleje.

Som Anita selv siger, er anti-age et anelse mærkværdigt ord i sig selv, fordi uanset hvad, vil huden ældes. Tricket er, at få huden til at ældes med ynde og få den til at fremstå så perfekt som muligt, i så lang tid som muligt. 

Læs også: Hollywood-hudspecialist: Sådan skal du pleje din hud

Hudspecialisten Anita Falslund fortæller desuden, at den vigtigste anti-age pleje du kan give din hud er, at have faste rutiner: Om morgenen og om aftenen, bør du rense din hud, tilføre fugtmist og bruge en effektiv serum med f.eks. C-vitamin. Det er også vigtigt altid at tilføre dagcreme, og at din dagcreme om sommeren skal være med en høj SPF [solfaktor, red.], da solen er én af hudens største fjender, når det kommer til hurtig ældning.

Her er de hurtige og nemme huskeregler:

  • Husk at massere dine produkter godt ind i huden. Jo ældre vi bliver, jo mere dovne har vi en tendens til at blive, når det kommer til hudpleje og plejeteknikker.
  • Brug altid opadgående og udadgående bevægelser med alt, du påfører ansigtet.
  • Drik masser af vand! En god tommelfingerregel er, at for hver kop kaffe du drikker, bør du påregne et glas vand.
  • Dyrk motion! Motion er med til at øge din blodcirkulation og giver glød til hele kroppen.
  • Sov de magiske 8 timer om natten, da det påvirker hele hormonsystemet positivt.

Udover disse fem vigtige regler, understreger Anita, at den vigtigste regel af dem alle er, at sørge for at være i balance: ”Elsk dig selv, og husk at måden du tænker om dig selv, påvirker din udstråling i høj grad!”

Hvis du også vil have flere uundværlige tips eller en behandling til netop din hudtype, har Anita Falslund sin egen hudklinik som ligger på Isafjordsgade 15, København S. Se mere på kosmetologens hjemmeside her.

Vi gennemgår i galleriet nedenfor, alle de vigtige ingredienser og anti-age produkter, som er værd at kigge efter, når du skal ud og købe dit næste kult-produkt, og en forklaring af hvad præcis ingrediensen kan gøre for din hud…