Efteråret er for alvor i gang, og ligesom træernes dalende blade maler gaderne i alverdens nuancer, er det også tid til at slippe din indre kunstner fri!
For denne sæson skal du ikke være bange for at lege med regnbuens mange farver, når du udvider din efterårsgarderobe med alt fra rød og pink til kontrastfyldte toner som blå og gul – præcis som den smukke model Natalia Soidmiak gør på forsiden af det nye ELLE, der lige er kommet på gaden.
I månedens ELLE er der fokus på sæsonens største farver, som er sart lavendel, okkergul, vinrød, militærgrøn og den elektriske blå – du behøver dog ikke bruge alle farverne på en gang. Gå i stedet efter en eller to af palettens mange farver, vælg dine yndlings og match så eksempelvis et par ensfarvede sko med en printet top eller kjole – eller ifør dig et par slidte jeans, som givet looket en cool kant.
Og hvis du gerne vil kopiere månedens forsidelook og gå all-in på den elektriske blå farve, anbefaler ELLEs moderedaktion, at du kombinerer farven med rosa nuancer, som skaber en elegant kontrast til den stærke farve. Og hvis du tør, kan du tilføje den 80’er blå øjenskygge som prikken over i’et.
Læs også:Månedens goodiebag: Vind J.W. Andersons ‘Pierce’-taske og Karmameju-produkter
Der er uendeligt mange muligheder, når efteråret kalder på farver og leg. Så slip kreativiteten løs og lad dig inspirere til, hvordan du skaber et farverigt look à la månedens ELLE-forside i galleriet nedenfor…
Foto: PR
Øreringe: Mango, 100 kroner
Foto: PR
Jakke: Stine Goya, 2.500 kroner
Foto: PR
Nederdel: H&M, 350 kroner
Foto: PR
Bluse: Rixo London hos Net-a-porter.com, 1.525 kroner
Foto: PR
Nederdel: Baum und Pferdgarten, 1.500 kroner
Foto: PR
Bluse: Balenciaga hos Net-a-porter.com, 5.915 kroner
Foto: PR
Bluse: Diane von Furstenberg hos Mytheresa.com, 2.150 kroner
I en tid hvor trends og tendenser kommer og går i et tårnhøjt tempo, er der noget fint over at investere i et møbel med intentionen om, at det skal holde hele livet. Lige så meget designhistorie møblerne har i sig selv, lige så meget historie får de med sig, når de videregives fra generation til generation.
Designentusiaster vil vide, at der findes en perlerække af pæne stole at vælge imellem, og man kan let fare vild mellem Wegner og Klint. Når du skal vælge hvilken stol, der skal flytte ind hos dig, er det derfor vigtig, at du vælger med omhu og vælger med hjertet.
En enkel stol kan være noget af det smukkeste, når vi taler møbelkunst, og er derfor et møbel, der er værd at investere i. Interiørscenen har de seneste år vist en stigende interesse i klassiske stole – danske darlings såvel som udenlandske favoritter.
Vil du investere, bør du vælge en stol, der holder – både i stil og kvalitet. Netop kombinationen af tidløst design og slidstærkt håndværk er også det der gør, at enkelte stole formår at forblive interessante flere årtier efter, de først blev formgivet.
ELLE Decoration har fundet 5 investeringsværdige stole, der med hver deres udtryk og unikke karakter gerne må flytte ind med det samme. Se dem, og læs mere i galleriet herunder…
Foto: PR
Kaare Klint er en af dansk designs store stjerner, og lige så ikonisk Safaristolen er for Klint, er den det også for den danske designarv.
For Klint var funktionaliteten af et møbel alfa omega, men det visuelle – møblets formsprog – var heller ikke noget at gå på kompromis med for den danske designer.
Historien om Safaristolen lyder, at Klint så et billede af en lignende stol i en rejseguide til Afrika, og at han blev inspireret heraf til at skabe en hvilestol, der var både let og transportabel. Fascineret af stolens praktiske design, satte Klint sig for at forenkle og forfine dens komposition før han præsenterede Safaristolen på en møbeludstilling i 1933. Stolen har siden vundet status som et af de første saml-selv møbler og er – på trods af dens eksotiske navn – flyttet ind i mange danske stuer.
Safari Stolen, 1933. Massivt træ med ryg og sæde i lærred eller læder.Design: Kaare Klint – Producent: Carl Hansen & Søn Fra 5.995 kr.
Foto: PR
En fransk favorit er stolen ’Standard Chair,’ formgivet af møbeldesigner og arkitekt Jean Prouvé.
Konceptet bag stolen er af praktisk karakter, da Prouvé indså, at stole belastes mest dér, hvor de skal bære vægten: på bagbenene. Med den viden in mente valgte den franske designer derfor at skabe en stol med brede, stærke bagben, der står i skærende kontrast til dens spinkle forben.
Prouvés design bygger på et imponerende materialekendskab såvel som troen på, at holdbart håndværk og æstetik kan gå hånd i hånd – hvad ’Standard’-stolen er et levende bevis på.
Standard Chair, 1934. Ramme af stål med sæde og ryglæn i træ. Designet af Jean Prouvé, producere af Vitra Fra 3.750 kr.
Foto: PR
I forhold til designperler med klassiske udtryk byder Harry Bertoia med sin ’Diamond Chair’ på en langt mere skulpturel og moderne stol.
Italiensk-amerikanske Bertoia startede sin designkarriere i fornemt selskab hos den ikoniske designduo Charles og Ray Eames, men efter flere års samarbejde ønskede han at designe under eget navn. Han begyndte herpå at eksperimentere med sit materiale – metal – og kom på det gitterværk, der i dag kendetegner hans stole.
Bertoia ønskede at skabe et møbel, der virkede, som var det ’skabt af luft.’ Et ønske han i fulde drag opfyldte med ’Diamond Chair’, hvis lette design befinder sig i grænselandet mellem skulptur og møbel. I dag, mere en 50 år efter stolens debut, har designet stadig et futuristisk udtryk og er lige så relevant som da stolen blev til.’Diamond Chair’ 1952. Ben og sæde i stål. Designet af Harry Bertoia, Produceret af Knoll Fra 7.560 kr
Foto: PR
Designet i 1955 for italienske Cassina blev Gio Pontis ’Superleggera’ med sit minimalistiske udtryk forgængeren for modernismen i italiensk design.
Ud fra holdningen ’the more minimal the shape, the more expressive the shape becomes’ ville Ponti skabe en stol, der var let både at se på og at løfte - så let, at ’et barn kunne løfte den med én finger’. Med en vægt på bare 1.7 kg må ’Superleggera’ siges at opfylde det krav og dermed leve op til sit navn. der på italiensk betyder ’super let.’
Ifølge Gio Ponti, der foruden møbeldesigner også var kunstner, arkitekt og redaktør, er Superleggera-stolen et af hans tre mesterværker – side om side med tårnet ’Pirelli’ i Milano og Concattedrale Gran Madre di Dio i Taranto. Stolens tidløse design spiller på kontrasterne mellem den solide konstruktion og det lette udtryk, og i et udvalg af farver finder stolen let sin plads i alverdens indretninger.Superleggera, 1957. Originalt i massivt træ og sæde af flettet siv. Designet af Gio Ponti, produceret af Cassina Fra 10.230 kr.
Foto: PR
Med Kaare Klint som både underviser og mentor var mødeldesigner Børge Mogensen i fornemt selskab helt fra begyndelsen af sin karriere, men at også han skulle blive én af de danske mestre, var ikke til at vide. Der var et ægte designtalent gemt i ham, hvilket hans brede repertoire af danske møbeldarlings er et vidnesbyrd om.
Inspirationen til den Spanske stol opstod – efter sigende – på en ferie i Spanien, hvor Mogensen forelskede sig i en stol med et bredt sæde og brede armlæn. To kvaliteter, som han skrev sig bag øret og tog med hjem til sin danske tegnestue, hvor han – i egen fortolkning – gengav de brede træk i en ny stol, der meget passende fik navnet ’Den Spanske Stol.’ Den spanske stol er udført i den klassiske Børge Mogensen-kombination af eg og kernelæder – materialer, der gør stolen modstandsdygtig over for en turbulent hverdag, og som kun bliver smukkere af slid.
’Den Spanske Stol’ 1958. Massivt eg med sæde og ryg i kernelæder. Design: Børge Mogensen – Producent: Fredericia Fra 25.990 kr.
Er du klar på et fit og stærkt efterår? Så er ugens træningsvideo fra ELLEs sundhedsunivers ELLEfit lige noget for dig.
Denne uge er der fuldt fokus på lår, mave og lidt mere lår og mave, og ligesom sidste uge er der lagt op til en partnerworksout – hvem udfordrer du i denne uge?
Træningssettet består af 3 øvelser, der alle skal laves i 45 sekunder med 15 sekunders pause mellem hver øvelse. Når alle øvelser er gennemført én gang, gentages hele træningssettet 2 gange yderligere, således at I i alt har gennemført de 3 øvelser 3 gange.
Øvelse 1: Wall sit og gående planke
Kommentar: Knæene skal være i 90 grader. Ved planke spændes godt op i coren.
Øvelse 2: Planke med row
Kommentar: Planke: Husk et godt spænd i coren. Row: Vær obs på at have en lige ryg, være let foroverbøjet og at spænde godt op i coren. Fokuser på lige træk tilbage, så skulderbladene trækker sig sammen.
Øvelse 3: Lunges på ét ben
Kommentar: Brug hinanden til at holde balancen. Oprejst brystkasse, lige ryg og spænd i coren.
Øvelse 4: Maveøvelse med knæløft
Lad dig guide af ELLEfit-træner Joanna Scharlett og ELLEs Health Editor Stephanie Bang i videoen herunder.
Psst…! Følg ELLEs sundhedsprofil @ELLEsundhed på Instagram, hvor du kan finde alle ELLEfit træningsvideoer. Vi tilføjer en ny video hver uge, som du kan gemme i dit Instagram-arktiv med ‘bogmærke-funktionen’, så du altid har ugens øvelser lige ved hånden, når du skal træne.
ELLEfit er ELLE-redaktionens nyeste træningstiltag, hvor vi hver uge deler en træningsvideo med tre øvelser, som du kan lade dig selv og din træning inspirere af. ELLEfit er lavet i samarbejde med en række sponsorer inden for træning og sundhed, som alle vil bidrage med brugbare tips inden for sundhed og træning, herunder sund mad, skønhedsprodukter til en aktiv livsstil, træningstøj og kosttilskud. ELLEfits 5 samarbejdspartnere er Kildevæld, Vichy, adidas, Urtekram og Puori. Stay tuned!
Det uforudsigelige er altid lidt sjovere – også når det gælder mode!
Skift derfor din sorte frakke ud med en vamset leopard sag eller dit jakkesæt ud med en blød silke ’pyjamas’, og gå et efterår i møde hvor du ikke bare er én blandt mængden.
ELLEs Style Director, Mie Juel, har udvalgt nogle af de efterårsstyles fra InWear, som kan skabe en klassisk efterårsgarderobe, men med et anderledes eller uforudsigeligt twist.
Få inspiration til netop dét i videoen nedenfor, ligesom vi har samlet alle de viste styles i galleriet nederst:
Mens træernes faldne blade maler de nøgne fortove med brændte nuancer, stikker vi ivrigt næsen i sky for at slikke de sidste solstrejf, når de bryder igennem i ny og næ. For efteråret er over os, og vi må erkende, at det kalder på indendørshygge i selskab med godt læsestof og varm te.
… Eller i selskab med månedens horoskop!
For som ved enhver månedes indtræden, leverer ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor, de 12 skæbner fordret af stjernernes tegn, som i oktober måned står i vægtens tegn.
Månedens stjernetegn: Vægten 24/9 – 23/10
Horoskop af Susanne Taylor
Vægtens kvinde elsker kærlighed og romantiske eventyr. Hun ønsker børn, ægteskab og familiehygge – og det får hun.
Hendes medfødte talenter og evner udleves gennem kunst og kultur, og hendes sjæl søger ro, fred og harmoni i hverdagen. Vægtekvinder hader uretfærdig behandling; hun er en beskytter og de fattiges fortaler.
Lækre vægte inkluderer Catherine Deneuve, Dita Von Teese og Mathilde Favier.
Og er du ikke født i vægtens tegn, men nysgerrig efter at vide, hvad dit stjernetegn fortæller, så finder du alle månedens horoskoper i galleriet nedenfor…
MARC JACOBS - Vædder: 21/3 - 20/4
Fra den 22. oktober kan du glemme alt om rutinens ro. Når det knager i parforholdet, så gør det nemt for dig selv. Gå til sagen; udryd misforståelserne. Ikke så meget pjat. Klar kommunikation og klare retningslinjer får dig til at handle. Gør det, der tjener dig bedst. Find ro, fred og balance i dine relationer med dine omgivelser.
MIUCCIA PRADA - Tyr: 21/4 - 21/5
Brug tiden frem til den 13. oktober på at rette op på din økonomi. Spar og stram op. Pas på helbredet. Visse udfordringer vil kræve flere kræfter end forventet. Indfør sunde fysiske vaner. En god middagslur styrker hukommelsen og nedsætter risikoen for stress. Find balancen mellem job og privatliv. Gør én ting ad gangen.
ALBERS ELBAZ - Tvilling: 22/5 - 21/6
Karriere, kunst og kultur vil inspirere til fest, farver og eventyr. Pas på! Gassen går af ballonen, hvis du ikke kan overskue dine mange projekter. Efter den 17. oktober vader du ind i en psykologisk boble. Tanker og følelser kommer til storvask. En brat opvågning får dig at ændre planer. Tal ud med en, du holder af, om dine ømme punkter.
GIORGIO ARMANI - Krebs: 22/6 - 22/7
Især krebsens kvinder påvirkes af månens magiske kræfter. Bryster, væske og vækstforøgelse kan påvirke dig for en tid. Nymånen den 19. oktober varsler godt. Du kan planlægge familieforøgelse eller opfriske hjemmet med nye farver og interiør. Brug de gode energier hæmningsløst. Forfør din partner. Hvad venter du på?
COCO CHANEL - Løve: 23/7 - 23/8
Find ind til din sunde kernesjæl. Du har brug for at tænke fremad og se lyst på tilværelsen. Forny din livsstil med smuk, eksotisk kunst og farver. Opsøg kurser, der kan udvikle din kreativitet. Teater og skuespil kan forme dit karrierevalg. Gør alt det, du ikke tør. Slip selvdestruktion og blokeringer. Verden er i forandring, følg trop!
KARL LAGERFELD - Jomfru: 24/8 - 23/9
Deltag ikke i projekter, der stjæler din tid. Vær flink og høflig, men nok er nok. Drop den dårlige samvittighed og bliv voksen og ansvarlig. Økonomien kan udfordre – læg en plan, der giver luft i budgettet. Fokuser på din karriere og tænk langsigtet. Glem ikke, at dine børn og din partner trænger til dig. Giv omsorg ad libitum.
DONNA KARAN - Vægt: 24/9 - 23/10
Der er spotlys på dit kærlighedsliv, og du kan roligt lade dig opvarte af en galant gentleman. En forlovelse eller ægteskab er muligt. Dit sociale liv bliver mere aktivt. Du kan være heldig at indlede et spændende samarbejde med en powerfuld person. Gå efter harmoni og at alle får del i kagen. Nye tider med succes er på vej!
ANNA WINTOUR - Skorpion: 24/10 - 22/11
Dit behov for at skue indad og meditere tyder på, at en forandringsproces er i gang. Du gør op med fortidens mørke skygger; som en slange, der skifter ham. Betragt alt det, der sker, som en hellig nektar og sug til dig med velbehag. Spontane og uforklarlige hændelser får dig til at vågne op. Opsøg udrensningskure og sundhedstjek.
MANOLO BLAHNIK - Skytte: 23/11 - 21/12
Skæbneplaneten Saturn gik ind i dit tegn den 24. december 2014. Kriser og bekymringer har gjort dig moden, voksen og ansvarlig. Saturns rolle er opdragende, og du har lært visse lektier til bunds, men også at målrette dig med stor effekt. Saturn siger farvel den 20. december. De hårde tider er ovre. Glæd dig til en ny livsepoke.
DIANE VON FURSTENBERG - Stenbuk: 22/12 - 20/1
Fokusmål, karriere, fremdrift. Hvad er det vigtigste for dig i resten af 2017? Skriv en handlingsplan med tidsramme og mål, du vil nå. Din rolle som forælder er aktuel. Der kræves noget af dig, som du måske ikke er parat til at opgive. Få en alvorlig snak med din nærmeste. Let dit hjerte. Økonomien vil blive en varm kartoffel.
CHRISTIAN DIOR - Vandmand: 21/1 - 18/2
Rejser, kurser og uddannelse kan blive et nyt og anderledes vendepunkt. Opgraderet viden øger din indkomst. Du har brug for penge til at udleve dine drømme. Dit smilende væsen tiltrækker de rigtige. Det kan bane vejen. Gør andre gode tjenester; noget for noget. Vær social, dyrk netværket og gå ud. Alle kneb gælder.
KENZO TAKADA - Fisk: 19/2 - 20/3
Lev dit liv og lad andre gøre det samme. Bland dig uden om ting, du ikke kan ændre. Du bekymrer dig uden grund – hold op! Dit selvværd og din selvtillid får et løft, når du kigger indad. Du kan meget mere, end du tror. Opsøg en vejleder, mentor eller coach. Det vil hjælpe dig. Find dit indre lys og få ro i sjælen.
ELLEs novembernummer er på gaden nu, og det er som altid fyldt med det bedste inden for mode og skønhed.
I månedens nummer finder du bl.a. en komplet guide til sæsonens helt store farver – tænk lavendel, okkergul, vinrød og militærgrøn – vi viser, hvordan du bruger dem, og hvilke items du skal gå efter. Vi har også samlet masser af shopping-inspiration til efterårsgarderoben i form af lækre frakker, høje støvler og cool herrebukser.
Du kan også lade dig inspirere af influencer Camille Charrières elegante og samtidig quirky stil – vi viser, hvordan du kopierer stilen.
Nu hvor efteråret for alvor banker på døren, er det tid til at slappe af i sofaen – og gerne med godt læsestof. Vi har mødt Elizabeth Moss aka Peggy Olsen/June-Offred/Robin Griffin – med andre ord tv-seriernes ukronede dronning. Du kan også glæde dig til at komme med på besøg hos familien Ferragamo – fotograf Signe Vilstrup har eksklusivt skudt billeder af den legendariske italienske storfamilie på deres god nær Firenze.
På sundhedsfronten har vi fokus på, hvordan du booster kroppen og dens immunforsvar inden de meget lange, mørke måneder sætter ind. Måske lyset i mørket skal være en tur til Paris? Vi guider til byens mest cool kunst-spots.
Rigtig god læselyst!
Psst… Det er nu fem år siden, at det allerførste ELLE Decoration blev sendt på gaden. I har taget så godt imod magasinet, at vi har besluttet fremover at lade det udkomme hver anden måned sammen med ELLE. Derfor følger ELLE Decoration i denne måned sammen med ELLE, og denne gang kan du komme på besøg hjemme hos blandt andet ELLEs chefredaktør Cecilie Ingdal og smykkedesigner Orit Elhanati.
Foto: Imaxtree
ELLE sætter fokus på trenden 'Studio Lady', som er kvinden, der er vild med dryp af smukke farver, grafiske print og - vigtigst af alt - at det hele er i eksklusive materialer som blød silke eller lækkert læder. Shop trenden, se detaljer fra catwalken og bliv inspireret til stilen fra side 35.
Foto: All Over Press
Få et eksklusivt indblik i skuespillerinden Elisabeth Moss's karriere og personlige liv på side 48. Elisabeth Moss er lige nu på sin karrieres hidtil højdepunkt, og det ser ud til kun at gå yderligere op ad bakke for den 35-årige skuespillerinde, der har lagt os ned først med Mad Men, så The Handmaid's Tale og lige nu er aktule i Cannes-vinderen The Square og anden sæson af tv-serien Top of the Lake: China Girl.
Foto: All Over Press
Hvor meget man end elsker mode, kan det i disse år synes, som om verden flyder over af tøj og accessories. Alt er tilladt, alt er let tilgængeligt, og hvad har vi lyst til i morgen? Det har fået de store huse, der har været vant til at have et karakteristisk look og en fast kundekreds, til at ryste posen for at fastholde kundernes opmærksomhed; fra designsamarbejder til makeuplinjer, mens de allerrigeste huse ganske enkelt laver flere mellemkollektioner og hylder dem med spektakulære shows - et af de smukkeste er Chanels Cruise. Kom med på side 56.
Foto: H&M PR/Kenzo
Der findes vel næppe den modeelsker i verden, som ikke kender H&M. Den svenske tøjgigant, som kan levere alt fra undertøj og strømper til bæredygtige festkjoler og internationale designsamarbejder. Nu kan H&M fejre deres første 50 år i Danmark, og det har fået deres danske fan nr. 1, modeskribent Lotte Freddie, en tur ned ad garderobens Memory Lane. Kom med til jubilæum på side 64.
Foto: Imaxtree
ELLE spotter Sporty lady stretstyle - og fransk elegance møder det quirky og farverige fra Londons gader i influencer Camille Charrières stil. Den franske it-girl bor nemlig i den engelske hovedstad, og det afspejles i hendes stil. På side 68 guider ELLE til hendes cool, chikke stil.
Foto: Asger Mortensen
I en tid, hvor alle har travlt med at profilere sig som individer og ændre i vennekredsen alt efter behov, finder vi ro hos dem, der ikke kan skiftes ud - familien. For de kender os bedst, om vi vil det eller ej. I magasinet sætter vi fokus på familierelationer og møder blandt andet to søskende, der ligner hinanden mere, end de ligner deres forældre, familien, der på tværs af generationer og ægteskaber driver et succesfuldt firma sammen, og den moderne børnefamilie, hvor ekserne og papbørnene indgår på lige fod med ægtefæller og egne børn.
Foto: Oliver Knauer
Mød storesøster Amanda Nørgaard og lillesøster Liva i mode-serien "Mini-me".
Foto: Bo Egestrøm
Skønhed er i sandhed en kvinde af karakter. Den ultrafeminine kvinde er en kvinde med magt. Hun ejer sin feminitet og ved, hvad hun har. Få inspiration til, hvordan du kan sætte streg under det forførende og dramatiske i denne måneds skønhedsserie på side 140.
Foto: Philip Høpner
Blogger Sophia Roe har en klassisk skostil og har intet problem med høje, sexede hæle, men hendes nye favoritter er de flirtende kitten heels. ELLE har kigget i bloggerens skoskab på side 162.
Det er nu fem år siden, at det allerførste ELLE Decoration blev sendt på gaden. I har taget så godt imod magasinet, at vi har besluttet fremover at lade det udkomme hver anden måned sammen med ELLE. Derfor følger ELLE Decoration i denne måned med ELLE, og i denne udgave kan du komme på besøg hjemme hos blandt andet ELLEs chefredaktør Cecilie Ingdal og smykkedesigner Orit Elhanati.
Vi har flashet vores avocadomadder med eller uden pocheret æg, vores acai- eller chiagrød tilsat smuk topping og vores morgenkaffe i Jessica Hans-, Peter Shire- eller Würtz-kopper etc. Også vores motionsvaner med løbeskoene i fuld firspring, vores veltrimmede maver (ahem, hvis vi har sådan en) og mere eller mindre krævende yoga- og pilatesstillinger er blevet vist frem – for slet ikke at tale om vores ferieparadis med turkisblåt vand tilsat SoMes yndlingsingredienser: solskin og palmer. Alt sammen for at styrke vores individuelle sider, som jo så alligevel synes ret så kollektive. Men noget af det, som vi allerhelst flasher på SoMe, er det, som kun er vores: Familien. 230 mio. hashtags på ordet ’family’ og næsten tre mio. på ’familie’ kan jeg finde ved en hurtig søgning på Instagram.
For der er i den grad gået mode i familien. Skilsmisseprocenten er stadig på retræte i forhold til ’rekordåret’ 2014, hvor næsten 20.000 danskere klikkede sig til en skilsmisse med Nem-id i hånden, og vi skilter som aldrig før med billeder af vores nærmeste. Profiler, hvor netop (den überlækre, naturligvis) familie er omdrejningspunktet, tiltrækker og inspirerer os – tjek bare instagramprofiler som Taza, MarieChantal22 og CharlotteLynggaard_dk. Sidstnævnte krydrer med glimt af kærlighed til (hele) familien ind imellem de overdådige smykker og sin cool stil – man blev vel kåret til Årets ELLE Style Awards Stilikon 2015.
Og netop Lynggaard-familien blev en slags ledestjerne for os på ELLE, da vi skulle lave denne udgave af magasinet, hvor vi hylder familien og de familiære relationer. For Lynggaard-familien er på mange måder ikonisk, og alt omkring dem oser af stil, kærlighed og respekt for hinanden. Læs bare selv på side 72, hvor far, datter, søn og svigerbørn fortæller om, at det at arbejde sammen på ingen måde sætter en stopper for lysten til at ses privat på kryds og tværs. Tværtimod. Rundtom i magasinet kan du møde tilsvarende relationer båret af respekt og kærlighed, ligesom du på siderne efter Lynggaard kan møde en anden familie, der på alle måder er et foregangseksempel på, hvordan man rummer dine, mine og fælles børn – OG ikke mindst hinandens ekser. Som læser får man i den grad lyst til at gøre sig bare lidt mere umage på rummelighedsbarometeret. Og så er denne udgave af ELLE selvfølgelig også som altid spækket med mode! Denne måned har moderedaktionen fortolket sæsonens måske mest eksklusive trend, Studio lady, hvor blød silke, elegant velour, intense farver og lækre print folder sig ud; smukt til alle, uanset alder og placering i familien. Rigtig god læselyst,
Psst… Med månedens magasin får du også ELLE Decoration. Her sættes fokus på trenden ‘mix ‘n’ match’, hvor indretningen er dikteret af smukke mønstre, fine detaljer og eksklusive materialer. Du kan også komme indenfor hos smykkedesigner Orit Elhanati, indretningarkitekt Natalia Sanchez og chefredaktør Cecilie Ingdal. I galleriet kan du se chefredaktricens favoritter lige nu…
Foto: PR
Taske, Balenciaga, 10.565 kr.
Foto: PR
Kjole med cut-outs, Baum und Pferdgarten, 2.600 kr.
Foto: PR
'Forget me knot'-armring, Georg Jensen, 25.000 kr.
Først var det Kim Kardashian og Kanye, der offentliggjorde, at de venter deres tredje barn. Dernæst har vi hørt adskillige kilder bekræfte, at det yngste skud på Karadashian/Jenner stammen Kylie angiveligt skulle være gravid med den amerikanske rapper Travis Scott.
Nu er Kardashian-søsteren Khloé, som er storesøster til Kylie og lillesøster til Kim angiveligt også gravid, og at hun venter sit første barn med basketballspilleren Tristan Thompson. Og uanset om man hører til dem, der elsker at hade familien eller dem, der elsker at elske familien, så må man indrømme, at Kardashian søstrene da i hvert fald har en umådelig god sans for planlægning.
Hvis alle rygterne om graviditeten viser sig at være sande, så betyder det nemlig, at de tre nye Kardashian-babyer alle kommer til verden i starten af det nye år – hvilket betyder nye legekammerater til de allerede eksisterende Kardashian-børn og endnu flere søde babybilleder til os andre.
Med det seneste Kardashian-Jenner babyrygte er det i hvert fald ikke for sjov, at man siger, at graviditeter smitter.
Om rygterne er sande, må vi vente på at få bekræftet af Khloé og Tristan selv (fingers crossed!). Indtil da kan du swipe dig igennem nogle af de sødeste øjeblikke mellem parret (og de måske kommende forældre) i galleriet nedenfor…
Med ruskende vinde og regnfulde skyer har efteråret gjort sin entré og inviterer til fornyelse i din bolig. I det nye ELLE Decoration har vi derfor samlet al den interiørinspiration, du skal bruge for at skabe en velindrettet sæson. Kast dig ud i mættede farver og modige mønstre og forelsk dig i finurlige vaser, smukke stole og vidunderlige varme tæpper, som du strakt må eje.
Kom indenfor hos ELLEs chefredaktør Cecilie Ingdal, der har åbnet dørene til sin stilfulde og poetiske penthouselejlighed i København. Her har hun indrettet sig lyst og åbent med håndplukkede møbler, pastellede farver og misundelsesværdig kunst og mode. Tag med på besøg hos guldsmed Orit Elhanati, der bor med orientalske referencer og varme farver i et mekka af smukke møbler og fine rejseminder, og kig ind i Kasper Eistrup og Marianne Mosbæks drømmelejlighed på Frederiksberg, hvor der er kunst på væggene, bøger i reolerne og musik i stuerne.
Du kan også møde designentusiasten Mette Hay og kokken Frederik Bille Brahe, der fortæller om den rejse, de drog ud på – på tværs af lande og kontinenter, fra eksotiske markeder til cool køkkenudstyrsforretninger – for at finde inspiration og de perfekte objekter til deres nye fælles køkkenkollektion Hay Kitchen Market.
Og så fejrer vi for øvrigt fødselsdag. Her i efteråret er det 5 år siden, det allerførste danske ELLE Decoration ramte gaden. I den anledning har vi samlet et udpluk af de cool kvinder, der i de forgange numre har inviteret indenfor i deres underskønne hjem. Mød dem og hør, når de (gen)fortæller, hvad indretning og hjem betyder for netop dem.
Rigtig god læselyst.
Psst… Husk at ELLE Decoration altid kommer sammen med månedens ELLE, så du får to magasiner for ét magasins pris!
Klik dig igennem galleriet herunder og få et smugkig ind i det nye ELLE Decoration.
Foto: Line Thit Klein. Styling: Mille Collin Flaherty
Få et eksklusivt kig ind i ELLEs chefredaktrice Cecilie Ingdals penthouselejlighed, hvor man kan drømme sig væk i feminine farver og fantastiske møbler og kunstværker.
Foto: Line Thit Klein. Styling: Mille Collin Flaherty
Kom på besøg hos smykkedesigneren Orit Elhanati, der har indrettet sin herskabslejlighed med klassisk design og eksotiske rejse-fund.
Foto: Peter Kragballe. Styling: Camilla Tange Peylecke
Kom indenfor hos Marianne Mosbæk og Kasper Eistrup, der har fundet deres drømmelejlighed og indrettet den med masser af kunst.
Mød designentusiast Mette Hay og kok Frederik Bille Brahe der fortæller om deres samarbejde omkring den nye køkkentøjskollektion 'Hay Kitchen Market'
Foto: Line Thit Klein. Styling: Tine Daring
Mønster-mani. Dette nummers boligserie stiller skarpt på efterårets indretning der er præget af print: polkaprikker, bolsjestriber og grafisk geometri.
I Vogue er hun for nyligt blevet omtalt som ”Den største model under Milano Fashion Week”, og karrieren der startede, da hun blev scoutet i en metro på vej til McDonalds, er steget med rekordfart i løbet af meget kort tid: Nina Marker, den kun 19-årige danske model, er så sandelig blevet et af verdens mest efterspurgte ansigter på catwalken på utrolig kort tid.
Og det har da heller ikke været stille stunder, der har præget Nina Markers kalender den sidste måneds tid. Frøken Marker har nemlig haft travlt med at vandre op og ned af de glamourøse runways både under modeugerne i New York, London og senest Milano. Og Nina Marker, som stadig er forholdsvis ny i modebranchen beviste, at hun i dén grad har alt der skal til for at blive den næste topmodel, da hun gik selvsikkert for store modehuse som Versace og Fendi.
Med et skema under modeugerne som kan få selv den sejeste karrierekvinde til at dåne, kunne man godt tro, at Nina Marker ikke havde tid til at koncentrere sig om meget andet end tøjskift og ømme fødder. Dog var det netop under modeugen i Milano, at hun besluttede at åbne op for en diagnose, hun fik konstateret, da hun gennemgik en dyb depression som kun 15-årig.
På billedet som Nina postede på Instagram lige inden Max Mara showet, ser man modellen i en T-shirt med skriften ”Bee Kind, i have autism”, og netop dette budskab var vigtigt for Nina at få ud til sine mange tusinde følgere. Og med en øget opmærksomhed på sin diagnose håber Nina Marker, at andre med lignende diagnoser kan undgå nogle af de problemer, hun selv gik igennem, inden hun fik konstateret Aspergers syndrom.
I et nyligt interview til Vogue fortæller Nina Marker om vigtigheden af, at sætte ord på diagnosen: ”Det er vigtigt for mig, da manglen på forståelse har skabt problemer i mit liv, der måske ikke ville have været der, hvis min autisme var blevet opdaget tidligere. Jeg opsøgte en psykolog, da jeg gennemgik en dyb depression – som begyndte fordi min skole ikke vidste, hvordan de skulle håndtere min tilstand på den rigtige måde.”
Og netop manglen på forståelsen overfor Nina Markers autisme gjorde, at hun i en utrolig ung alder befandt sig i en konstant kamp mod skolesystemet og hendes omgangskreds. ”Der var ingen støtte fra skolen eller systemet bag. Det var så destruktivt, da jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle lære tingene på den måde, de andre børn gjorde”, fortæller hun i samme interview til Vogue.
Nina Markers budskab på Instagram må derfor først og fremmest ses som et personligt vigtigt budskab men også som et håb fra Ninas side om, at vi begynder at ændre den måde, vi opfatter folk med Aspergers – og at tilstanden altså absolut ikke skal stå i vejen for at blive den næste danske topmodel – vi hepper på Nina Marker fra sidelinjen, og glæder os til at se meget mere til den smukke danske model.
Swipe dig igennem galleriet nedenfor, hvor vi har samlet Nina Markers bedste øjeblikke på den internationale catwalk fra modeugerne i New York, London og Milano…
Peberkværne, krinoliner, væltepetere … og den allerførste bil i 1889. Siden Peugeot blev skabt i 1810, har den franske virksomhed specialiseret sig i at være en del af ikke bare samtiden, men også fremtiden.
Krinoliner og væltepetere er for længst sendt på museum af moden og cykelsporten, men bilen har næsten aldrig været vigtigere end i dag.
Som nu den dobbeltprisvindende 3008 SUV fra Peugeot, som ikke bare bringer dig hurtigt fra A til B, men også er udstyret med fremsynet teknologi, der gør dit liv nemmere og mere simpelt.
Peugeot SUV 3008 er bl.a. udstyret med automatisk nødbremsesystem, træthedsovervågning, skiltegenkendelse og Front Kollision Advarselssystem. Du vil få julelys i øjnene af det spektakulære og næsten futuristiske Peugeot i-Cockpit, som forener intuitiv betjening med en passioneret hightech-køreoplevelse, der kan indstilles til at vise netop de informationer, som du har behov for – radio, aircondition, navigation, telefon og meget mere.
Peugeots 3008 SUV er kåret til Årets bil 2017 ikke bare i Danmark, men i hele Europa, og det er simpelthen fordi, der er tænkt på alt! 3008’eren er en crossover, hvor der er tale om en perfekt balance mellem power og elegance, og når du sætter dig bag rattet, vil du opleve både forførende køreegenskaber og en række assistancesystemer, der giver tryghed på vejen.
3008 er med andre ord inkarnationen af den moderne bil, hvor der i den grad er tænkt på fremsynet teknologi, som gør, at ganske enkelt bliver nemmere og mere simpelt at køre bil. Og så kan man jo passende koncentrere dig om nuet om køreoplevelsen i stedet.
Du kan læse meget mere om Peugeot og Peugeot 3008 SUV HER
Den franskfødte superblogger, stilikon og stylist Camille Charrière har i særdeleshed en misundelsesværdig garderobe, som bugner af lækre items, der på mest elegante måde giver den perfekte balance mellem cool, chick og afslappet.
Se blot på Camille Charrières outfit her, som hun bar én af dagene under modeugen i London. Trenchcoaten er et vellykket resultat fra det hypede samarbejde mellem japanske Uniqlo og britiske J.W. Anderson. Jakken var umådelig populær og blev da også udsolgt samme dag, som kollektionen blev tilgængelig.
Under Londons fashionable modeuge stylede Camille den ekstremt populære trenchcoat med en lædertaske, som har plads til pung, mobil og meget mere – nødvendigt under en modeuge! At Camille valgte at matche trenchcoaten á la Burberry med afslappede hvide sneakers, beviser endnu engang hvorfor hendes outfits altid fungerer – de forskellige items balancerer alsidige trends og tendenser, i en kombination der ganske enkelt bare fungerer – hver eneste gang!
Hvis du gerne vil udstråle lige så meget ‘french-chic’ som Camille Charrière, men ikke var en af de heldige, som nåede at få fat i Uniqlo/J.W. Anderson jakken, er der ingen grund til fortvivelse – nedenunder guider ELLE nemlig til, hvordan du kan kopiere det lækre trenchcoat-look på budget og hvilke items du kan style jakken med.
Swipe dig igennem galleriet og få inspiration til dit næste Camille Charrière-look…