På forsiden af månedens ELLE finder du den smukke blonde model Natalia Soidmiak, som er iført en af efterårets helt store farver: den elektriske blå. ELLEs moderedaktion guider til, hvordan du kan kopiere månedens hotte og farverige forsidelook...
Efteråret er for alvor i gang, og ligesom træernes dalende blade maler gaderne i alverdens nuancer, er det også tid til at slippe din indre kunstner fri!
For denne sæson skal du ikke være bange for at lege med regnbuens mange farver, når du udvider din efterårsgarderobe med alt fra rød og pink til kontrastfyldte toner som blå og gul – præcis som den smukke model Natalia Soidmiak gør på forsiden af det nye ELLE, der lige er kommet på gaden.
Læs også: ELLE november // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration
I månedens ELLE er der fokus på sæsonens største farver, som er sart lavendel, okkergul, vinrød, militærgrøn og den elektriske blå – du behøver dog ikke bruge alle farverne på en gang. Gå i stedet efter en eller to af palettens mange farver, vælg dine yndlings og match så eksempelvis et par ensfarvede sko med en printet top eller kjole – eller ifør dig et par slidte jeans, som givet looket en cool kant.
Og hvis du gerne vil kopiere månedens forsidelook og gå all-in på den elektriske blå farve, anbefaler ELLEs moderedaktion, at du kombinerer farven med rosa nuancer, som skaber en elegant kontrast til den stærke farve. Og hvis du tør, kan du tilføje den 80’er blå øjenskygge som prikken over i’et.
Læs også: Månedens goodiebag: Vind J.W. Andersons ‘Pierce’-taske og Karmameju-produkter
Der er uendeligt mange muligheder, når efteråret kalder på farver og leg. Så slip kreativiteten løs og lad dig inspirere til, hvordan du skaber et farverigt look à la månedens ELLE-forside i galleriet nedenfor…
lavendel, okkergul, vinrød og militærgrøn