Skønhedsredaktøren: 10 december-favoritter

Så blev det (endelig!) december, og ELLEs Beauty Director, Anne P., er for alvor kommet i julestemning.

 

Derfor har hun samlet de allerlækreste beautyprodukter, så du kan forkæle dig selv eller dine kære i december måned, for julen er hjerternes og ikke mindst gavernes fest!

 

 

December er også en måned, som byder på et hav af hyggelige begivenheder og skønne fester, så derfor hjælper Anne dig godt på vej med de helt rigtige beauty-sager.

 

Eksempelvis finder du blandt hendes december-favoritter en absolut must-have teksturhårspray, som giver dit vintertrælse hår ekstra volumen, og får det til at sidde præcis, som det skal – selv efter cykelturen til arbejde om morgenen, eller efter en tur på dansegulvet i de sene nattetimer.

 

 

Du finder også en knaldrød læbefarve fra Nars, som giver de perfekte jule (og kysse) læber. Og så finder du ikke mindst ‘La Femme Prada’-parfumen fra Prada, som med singuddommelige og grandiøse blomsterduft med garanti vil være et forførende sidste touch til julens fine og festlige looks – og lede dine bejlere i din retning under misteltenen.

 

Læs også: 10 beauty-julekalendere, du skal forkæle dig selv med i år

 

Ja, der er nok af lækre beauty-sager til at pynte din december måned, hvis du spørger ELLEs Beauty Director, Anne P..

 

Her får du Annes 10 december-favoritter, som er den perfekte inspiration til årets venindegave, værtindegave eller bare selvforkælelsesgave, fordi julen er gavernes fest!

 

Glædelig jul…

 

 

Årets sidste fester: 20 festlige og fortryllende favoritter

December er som bekendt altid spækket med julefrokoster, nytårsaften og andre festlige begivenheder. Denne måned er der derfor rigeligt med undskyldninger for at finde din helt nye fest-favorit.

Og der er masser af festlige outfits at komme efter derude. For udvalget består nemlig af alt fra lange, funklende nederdele, skønne, farverige sæt til gulvlange kjoler, som får din indre Askepot til at stråle om kap med nattens funklende stjerner. 

Fordi du har så mange muligheder for at finde det næste, festlige outfit, har ELLEs moderedaktion gjort det nemt ved at udvælge deres 20 bedste bud på festlige og fortryllende favoritter til en funklende december.

De glitrende styles, som moderedaktionen har valgt ud, skinner alle om kap med hinanden i form af similisten, pailletter og underspillet glimmer; fra det inderste undertøj til den yderste øjenskygge. 

Læs også: Årets sidste fester: 20 sorte og funklende favoritter

Swipe dig igennem moderedaktionens 20 festlige bud herunder- og husk også at tilføje den rette mængde shine til dine kindben og negle – it’s all in the details!

Horoskop // Sådan bliver din december

ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor, er klar med dit december-horoskop på en måned, hvor stjernerne står i skyttens tegn, men er du født i et hvilket som helst andet stjernetegn, kan du stadig få stillet din nysgerrighed, når vi på baggrund af stjernernes visdom stiller skarpt på din december.

 

 

Så hvad byder denne måned på?

 

Måske er det tid til at drosle ned og bruge aftenerne i familiens skød. Eller er december måneden, hvor du får magisk viljestyrke og vil gennemføre dine mål med iver og passion?

 

 

Det kan du alt sammen læse om her…

 

Månedens stjernetegn: Skytte 23/11 – 21/12

 

Horoskop af Susanne Taylor

 

Skyttekvinden lider af kronisk eventyrlyst. Hun elsker at rejse og navigere rundt blandt fremmede folkeslag. Hendes hånd er som en forlænget pen. Hun formidler formidable budskaber, der taler til hjerte og sjæl. Hendes kendetegn er rastløshed og utålmodighed. Der skal ske noget nonstop.

 

Tøjstilen kan være både elegant og sporty. Tøjet sidder smukt på hendes yndefulde skikkelse.

 

Skønne skytter, du skal kende, er Leyla Piedayesh, Marina Abramovich, Taylor Swift og Maria Callas.

 

Læs også: ELLE december // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration

 

Find alle månedens horoskoper i galleriet nedenfor… 
 

Favoritter: 12 adventsgaver til boligentusiasten

Kalenderen siger (næsten) december, og julepynt og lys i gader og stræder bekræfter, at det ganske vist er ved at være jul.

Vi ser frem til en hel måned med hyggelig stemning, gran og glitrende kugler, og vi glæder os især til de fire adventssøndage, hvor vi tænder lys, pakker gaver op og drikker hvid gløgg med æbler og kanel. 

Giv ELLE i julegave – Køb et gaveabonnement fra 150 kroner HER

Vi har fundet 12 fine bud på adventsgaver, som du kan lade dig inspirere af – uanset om du skal glæde din veninde, din mor eller en helt tredje, du holder af. Blandt ønskerne finder du både en elegant lysestage, stilsikker julepynt og en jule-te, hvis aroma kan sprede julestemning i ethvert køkken.

Klik dig igennem galleriet og find præcis det, du skal fylde boligentusiastens julesok med…

15 ting, du skal give din far i julegave

Han er din bedste ven og lidt af en stjerne. Vi taler selvfølgelig om din far. Og han fortjener naturligvis en særlig julegave, der viser, hvor meget han er værd. Men hvis du også er kørt lidt træt i den klassiske (læs: kortfattede) ønskeliste bestående af sokker, underbukser og søde døtre, så giver vi dig her en hjælpende hånd med gaveideer til din far, der har nok har alt, men godt kunne bruge lidt ekstra forkælelse.

For hvad giver man egentlig manden, der har alt? Man giver ham det, der gør hverdagen lidt mere lækker. Et ultrablødt cashmere-tørklæde. Den ultimative gadget til bilen, der giver køreturen et touch af luksus. Eller hverdagsnydelse i form af abonnement til lækre vine. Listen er bestemt ikke kort, og der er mange måder man kan forkæle sin far på juleaften.

Psst…! Slå dig sammen med dine søskende, når gaven skal købes ind, så i sammen kan give jeres far én virkelig lækker gave! Få inspiration i galleriet nedenfor, hvor der er gaveideer til priser fra 190 kr. 

Opskrift fra ‘Vidunderlige Vafler’: Belgiske vafler med chokolade og skumfiduser

Fra det kedelige halve blomkålshoved, som ligger nederst i køleskabet, til en frisk og saftig vaffelburger eller en vidunderlig vaffelpizza med sundt fortegn. Camilla Stemann Jensens nye kogebog ’Vidunderlige Vafler’ handler om vaffelmagi, når det er bedst.

 

 

For i ’Vidunderlige Vafler’ finder du hele 75 vaffelopskrifter fra både det søde og det salte køkken til morgen, middag og aften. Og det gælder alt fra belgiske vafler og vaffellagkage til ny-fortolkninger af klassiske opskrifter som bánh mí-vafler, vaffelhotdogs, tacos-vafler, stenaldervafler og vaffeltoast.

 

 

Og som du måske har bemærket, så har vi allerede delt et par af opskrifterne fra bogen her på ELLE.dk.

 

Den ene opskrift var den grønne, skønne morgenspise ‘Matcha-vafler’, mens den anden var opskriften på ’Avocado Smash-toast’ med cremet avokado på sprøde vaffelbunde.

 

Læs også: 6 steder du finder den nye it-spise sunde vafler

 

Men for det hele ikke bliver alt for ny-moderne, så er den sidste vaffelopskrift, vi deler med dig inspireret af de klassiske belgiske vafler. Derfor er det heller ikke den sundeste vaffelvariant af slagsen, men ikke desto mindre er den alle ingredienserne værd, for den smager så himmelsk, at den ligesom navnet ”S’more” antyder, får dig til at sige ”give me some more”…

 

S’more Vafler

 

Om opskriften siger Camilla:

 

”Det her er den bedste, jeg har smagt!” var udbruddet, da disse bavianer blev testet herhjemme på matriklen. Og helt ærligt – hvordan kan man også stikke kombinationen af vafler, chokolade og smeltede skumfiduser? En ultimativ dessert og sød oplevelse for alle sanser. ”S’more” er en sammentrækning af ”give me some more”. Det siger ligesom alt!”

 

Det skal du bruge til vaflerne (8 stk.)

 

  • 2 spsk. smør eller kokosolie
  • 3 dl mel (jeg bruger boghvedemel)
  • 2 æg
  • 3,5 dl mælk
  • 0,5-1 dl sukker (jeg bruger kokossukker)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vanilje eller vaniljesukker
  • Lidt salt
  • Lidt smør eller kokosolie til bagning
  • 1 dl chokoladeknapper eller chokoladechips (kan undværes)

 

Sådan gør du:

 

1. Put mel og mælk i en skål, og pisk godt. Tilsæt smør, og pisk det godt sammen med resten. Tilsæt herefter æg, sukker, krydderier og salt. Rør det hele sammen til en ensartet masse og vend chokoladeknapperne i.

2. Lad dejen hæve i 7-10 minutter, og tænd vaffeljernet.

3. Når vaffeljernet er brandvarmt, kommer du lidt fedtstof på og herefter dej ud til kanten (ca. 1-1,5 dl dej). Bag vaflerne, så du har minimum, 4 stk. vafler og dermed 20 små hjerter i alt. Lad dem afkøle på en bagerist, inden du bruger dem som kagebunde.

 

Det skal du bruge til S’more-fyldet:

 

  • 100 g chokolade
  • 15-20 skumfiduser

 

Sådan gør du:

 

1. Tag dine afkølede vafler af bageristen.

2. Læg en vaffel tilbage i vaffeljernet, fordel ca. 20 g chokolade ovenpå og herefter 3-4 skumfiduser. Læg endnu en vaffel ovenpå og luk vaffeljernet. Det behøver ikke være helt lukket – bare nok til, at chokoladen og skumfiduserne smelter.

3. Hold godt øje med vaflen, da chokolade og skum smelter ret hurtigt. Når skummet er smeltet og begynder at flyde ud, åbner du jernet, tager vaflen ud og gentager med de resterende vafler.

4. Servér vaflerne med det samme – de er bedst helt varme.

 

Tip: Prøv også at putte lidt knust grahamskiks i selve vaflerne eller mellem chokolade og skumfiduser som fyld.

 

Velbekomme!
 

Foto: Vidunderlige Vafler

Camilla Stemanns nye bog ’Vidunderlige Vafler’ koster 249,95 kroner og kan købes i boghandlen eller online.

ELLEfit – Træningsvideo 21

December står for døren, og det betyder for de fleste, at der bliver skruet op for de søde sager.

Nyd alle de kommende julegodter med god samvittighed efter, at du har gennemført ugens 3 træningsøvelser fra ELLEfit. 

Denne gang står der ben og core på programmet, og ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, og ELLEfit-træner Joanna Scharlett guider til 3 øvelser til lige præcis det formål.  

Trænings-settet består af 3 øvelser, der alle skal laves i 45 sekunder med 15 sekunders pause mellem hver øvelse. Når alle øvelser er gennemført én gang, gentages hele trænings-settet 2 gange yderligere, således at I i alt har gennemført de 3 øvelser 3 gange.

Øvelse 1: Skrå lunges med hop: Hop ud i en skrå lunge og lav et mellemhop på stedet, når du samler benene igen. Lav 10 stk. til hver side før du holder pause. Hop overkroppen oprejst, så du ikke falder sammen og brug armene til at holde balancen.

Øvelse 2: Step up med højt knæløft: Træd skiftevis op på dit ene ben med vægten fordelt på hele foden. Når du sætter af på det ene ben trækker du modsatte knæ højt op, mens du bevæger armene diagonalt. Sæt gerne tempoet højt.

Øvelse 3: Core- og baldeøvelse: Læg dig på jorden med fødderne i gulvet og armene over hovedet. Løft numsen fra jorden og ned igen. Løft derefter benene lodret op i en lige linje, og ræk dine hænder op efter dine fødder i luften, mens du løfter skulderbladene let fra jorden. Sug navlen godt ind mod rygsøjlen. 

Lad dig guide af ELLEfit-træner Joanna Scharlett og ELLEs Health Editor Stephanie Bang i videoen herunder.

NB: Find alle vores ELLEfit videoer samlet HER

 

Psst…! Følg ELLEs sundhedsprofil @ELLEsundhed på Instagram, hvor du kan finde alle ELLEfit træningsvideoer. Vi tilføjer en ny video hver uge, som du kan gemme i dit Instagram-arkiv med ‘bogmærke-funktionen’, så du altid har ugens øvelser lige ved hånden, når du skal træne.

 

ELLEfit er ELLE-redaktionens nyeste træningstiltag, hvor vi hver uge deler en træningsvideo med tre øvelser, som du kan lade dig selv og din træning inspirere af. ELLEfit er lavet i samarbejde med en række sponsorer inden for træning og sundhed, som alle vil bidrage med brugbare tips inden for sundhed og træning, herunder sund mad, skønhedsprodukter til en aktiv livsstil, træningstøj og kosttilskud. ELLEfits 5 samarbejdspartnere er Kildevæld, Vichy, adidas, Urtekram og Puori. Stay tuned!  

 

Shoppegalleri: Få det cosy og chikke look fra månedens forside

I denne måned har vi den 21-årige danske model Ulrikke Høyer på forsiden – og hende skal du kende! 

For ikke nok med, at Ulrikke er en af de mest succesfulde danske modeller i øjeblikket med et CV, der tæller nogle af modebranchens største shows som Stella McCartney, Chloé, Valentino, Lanvin, Kenzo og ikke mindst Louis Vuitton, ligesom skønheden har skudt modeserier for alle de store magasiner som Vogue, Dazed, W og ELLE. 

Så er hun også en pige med ben i næsen, som turde råbe op, da hun tidligere i år i forbindelse med en casting til et Louis Vuitton-show blev behandlet dårligt. For det kræver mod at sige fra over for modens allerstørste spillere, og derfor fik hun da også lynhurtigt sat sit navn på verdenskortet både inden- og udenfor modebranchen.

Og ligesom ELLE altid hylder de største sejre i modebranchen, så var det heller ikke uden tøven, at ELLE-redaktionen sagde ja, da vi blevet inviteret indenfor i Ulrikkes hjemlige omgivelser til en snak om diversitet og mønstermodeller med tre centimeter ekstra om hofterne. En snak som blev til et 3 siders langt interview, som du selvfølgelig kan læse i nye ELLE.

…Men Ulrikke er ikke blot en smuk model med ben i næsen, hun har også en cool stil på den der chicke og afslappede måde, og derfor inspirerer vi dig i galleriet nedenfor til et cosy og chicked look ala. Ulrikke Høyers look fra månedens forside.

ELLE december // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration

Tekst: Maria Frederikke Munch Thorgaard 

ELLEs julenummer er på gaden, og du kan se frem til at møde nogle af årets mest uundgåelige navne såsom dansk modes nye stjerne Cecilie Bahnsen, der vinder den ene pris efter den anden, modellen Ulrikke Høyer, der sladrede om nogle af modebranchens mindre flatterende sider og den franske præsidentfrue Brigitte Macron, der har givet sit første interview nogensinde.

Du skal selvfølgelig ikke snydes for masser af juletips, gaveideer og guides. Vi har fundet 85 julegaver, du vil elske at give (og få), ligesom du kan lade dig inspirere af ELLE-redaktionens bedste decembertips og læse om jul i Paris a la den dansk/franske designer Vanessa Bruno.

Læs også: En hilsen fra chefredaktricen: #toofat

Det er også i julenummeret, at vi guider til de 2018-skønhedstrends og produkter, du roligt kan glæde dig til allerede nu, og så har vi fundet det fineste lingeri, vamsede frakker, blød strik og stiletterne, der sætter prikket over i’et på dit decemberlook. 

Rigtig god læselyst.  

Swipe dig igennem galleriet og få et indblik i, hvad der venter i det nye ELLE magasin. Psst… Med denne måneds magasin får du også ELLE Decoration, der sørger for at klæde din bolig på til en smuk december… 

Tag julen med hjem med den nye Peugeot 3008 SUV

Så blev det endelig december og julen er dermed lige om hjørnet.

Og lige så dejligt det er at kunne pynte op med alt det bedste fra julegemmerne – det arvede, det nyindkøbte, det hjemmelavede – lige så skønt er det at fylde stuerne med den friske duft af alt det, vi kun inviterer indenfor netop nu: gran, mos, grene med lav…

Så tænd for varmen i sæderne, indstil radioen på julemusik, og kør ud i det grønne, så du kan fylde din Peugeot 3008 SUV med essensen af jul! 

Der er mange gode grunde til, at Peugeots 3008 SUV er kåret til Årets bil 2017 ikke bare i Danmark, men i hele Europa, for der er simpelthen tænkt på alt! 3008 er en crossover, hvor der er tale om en perfekt balance mellem power og elegance, og når du sætter dig bag rattet, vil du opleve både forførende køreegenskaber og en række assistancesystemer, der giver tryghed på vejen.

 

3008 er bl.a. udstyret med automatisk nødbremsesystem, træthedsovervågning, skiltegenkendelse og Front Kollision Advarselssystem. Og du vil uden tvivl få julelys i øjnene af det spektakulære og næsten futuristiske Peugeot i-Cockpit, som forener intuitiv betjening med en passioneret hightech-køreoplevelse, der kan indstilles til at vise netop de informationer, som du har behov for – radio, aircondition, navigation, telefon og meget mere.

 

3008 er med andre ord inkarnationen af den moderne bil!

 

Du kan læse meget mere om Peugeot og Peugeot 3008 SUV HER.

 

 

Titanic vender tilbage til biograferne i december!

”I’ll never let go, Jack. I’ll never let go. I promise.”

Hvis det er den mest romantiske og hjerteskærende sætning du nogensinde har hørt, så er der rigtig god grund til at læse videre. For det er nu hele 20 år siden, at filmen Titanic sejlede over alverdens hvide biograflærreder i 1997 for første gang – vi undskylder på forhånd, hvis du nu føler dig en smule gammel.

20-års jubilæet markeres ved, at Titanic vender tilbage til biograferne fra 1. december – og det er vel og mærket i en ny og forbedret version. Julegaven kommer altså tidligt i år for Titanic-fans, der hungrer efter at genopleve Leonardo DiCaprio som ung tredjeklassepassager og Kate Winslet som overklasse-pigen, der gemmer på en dristig side.  

Og at filmen vender tilbage i en forbedret version lyder absolut lovende, når man læser hvad filmens instruktør James Cameron siger om den nye udgave i en pressemeddelelse: ”Efter blot at have set et par minutter i formatet Dolby Vision var jeg forbløffet. Det var som at se filmen for første gang igen. Dette er bedre end 3D, det er bedre end 70mm, det er bedre end noget, du nogensinde har set før. Billederne springer ud af skærmen så lyst og levende som livet selv.”

Titanic har altså aldrig set bedre ud, og den forbedrede kvalitet gør det nok endnu mere tydeligt for os alle sammen at se, at der uden tvivl var plads til Jack på den store, flydende dør i det iskolde vand…

via GIPHY

Desværre må danske fans vente lidt endnu – for indtil videre bliver barndommens absolut største (og mest sørgelige!) mesterværk kun vist i udvalgte biografer i USA. Hvis du er så heldig at befinde dig i USA, kan du sikre dig en billet her.

Læs også: Her er 5 slettede scener fra Titanic, du ikke må gå glip af!

Meeen, mon ikke filmen også snart kan ses i biograferne herhjemme, taget filmens enorme succes i betragtning? Vi sidder i hvert fald klar ved tasterne for at booke vores egen biografbillet, hvis dagen kommer!

Imens vi alle venter i spænding på, om Titanic mon suser den anden vej over Atlanten og op på Danmarks biograflærreder, kan du swipe dig gennem galleriet og få et glædeligt gensyn med vores yndlings top-romantiske filmpar Kate Winslet og Leonardo DiCaprio. Suk, hvorfor blev de to aldrig kærester? 

Nyt ELLE Decoration på gaden

Når kalenderen siger december, sætter vi et særligt fokus på det, der er hyggeligt, vi skaber nye stemninger og gør os ekstra umage i vores hjem. Det gælder også for de kvinder, vi har besøgt i det nye nummer af ELLE Decoration. De byder på alt fra scones og kanelgrød til østers og champagne og lader ikke en stund gå forbi uden at pynte op og invitere gæster.

Kom indenfor hos guldsmed Rebekka Elbek, der har indrettet sit hjem i en gammel villa med tårn og spir og farver på hver eneste væg, bliv inspireret af modekvinden Lotte Mørchs lyse, enkle hjem, der som en åben invitation emmer af både ro og cool festivas. Og kom ikke mindst med på besøg hos Ditte Reckweg – den ene af de to kvinder bag butikkerne Stilleben. Hun bor med enkelt design, mønstrede tekstiler og en samling ultrasmuk keramik og beskriver selv sin misundelsesværdige stil som ’en slags pyntet minimalisme’.

På artikelsiden kan du blandt andet møde kunstner og designer Cathrine Raben Davidsen, der er kendt for sine følelsesfulde billeder og nu begejstrer med karakterfulde keramiske lamper. Sidstnævnte er lige nu at finde hos den hippe newyorkerbutik The future Perfect – den succes tager Cathrine Raben Davidsen med ophøjet ro, men som hun også afslører, har medaljen en bagside. Hør hende fortælle om livet som samfundsbevidst kunstner og om ikke at kunne løbe fra følelsen af tab.

Læs også: Køkkendrømme – Reform lancerer nyt pastelfarvet køkkendesign, der støtter et godt formål

Er Royal Copenhagens juleborde en tilbagevendende december-oplevelse? I år er det seks dansere fra den Kongelige Ballet, der har stået på tåspidser for at kreere de kreative og fortryllende borde, og som noget helt unikt har ELLE Decoration mødt dem til en snak om juleinspirationer og balletvaner. Vil du høre, hvordan charmetrolden og solisten Andreas Kaas bor og pynter om til jul eller hvordan soldanserinde Ida Praetorius danser sig til decemberstemning, er det her, du har chancen

Giv ELLE i julegave – Køb en gaveabonnement fra 150 kroner HER

Og så er der selvfølgelig gaverne … Vi har fyldt magasinet med drømmekøb og juleønsker – lige til at skrive på din liste.

Rigtig god læselyst – lad december begynde!

Psst… Husk at ELLE Decoration altid kommer sammen med månedens ELLE, så du får to magasiner for ét magasins pris! 

Klik dig igennem galleriet herunder og få et smugkig ind i det nye ELLE Decoration.