Home / Skønhed / Sundhed / 6 steder du finder den nye it-spise sunde vafler
Elsker du også chiagrød, avokadomadder og Buddha bowls? Menukortets dronninger har fået en ny rival, som du helt sikkert også vil elske - nemlig de super sunde, lækre og Instagram-worthy vafler! Her guider vi dig til caféer, som serverer den nye it-spise…
Det har været at spotte på caféerne rundt omkring i udlandet det sidste år, men nu har danskerne taget trenden til sig – den nye it-spise er vafler! Og vi taler ikke om de snaskede og usunde vafler, der serveres som håndhapsere på Strøget eller de klassiske syndige vafler med flødeskum, der serveres som supplement på diverse brunchsteder. Nej – den nye trend er super sunde, lækre og grønne vafler serveret til både morgen, middag og aften.
Så savner du en ny slags lækkerbisken at sætte tænderne i, når du næste gang skal på café med din BFF?
Vi har lavet en grundig research og fundet de steder, som allerede er med på den nye trend. Og hvor fjollet det end lyder at bruge glutenfrie spinatvafler som ”brød” til en laksesandwich med hjemmerørt rødebedemayo eller kikærtervafler til en vegansk vaffelmad med linser og tahin, så lover vi jer, at bare billederne fra menukortet får tænderne til at løbe i vand…
I galleriet nedenfor har vi samlet et udvalg af caféer, hvor du finder vafler på menuen – lige fra de veganske, glutenfrie og grønne kreationer til de syndige, sundere morgenmadsvafler…
Foto: Instagram
Proviant
Det perfekte morgenmadsspot for en vaffel er den lille hyggelige café Proviant på Østerbro. Her serverer de friskbagte fuldkornsvafler med alt fra friskskåret frugt, nøddedrys og Nutella til flødeskum og marmelade – og har du en ekstra sød tand, kan du sågar få den med en kugle vaniljeis. Desuden kan du supplere med en skål økologisk skyr med chiafrø, granola og bær såvel som kaffe latte på økologisk havremælk.Instagramprofil:@proviant_2100Hvor: Proviant, Randersgade 45, 2100 København Ø
Foto: Instagram
Sidecar
Sidecar på Nørrebro et hybrid af en café med et morgenmadsrepertoire så fuglene synger, japanske streetfood delikatesser om aftenen og ikke mindst – veganske og glutenfrie vafler til frokost. Sidecar serverer to forskellige kikærtevafler af den sunde slags, nemlig én variant til den morgenfriske type med æg, avokado og tomat salsa og én vegansk udgave med linser, broccoli, granatæble og tahin dressing. Desuden kan du hapse små delikate vafler fra ta-selvbordet som supplement til køb af din brunch i weekenden.
Instagramprofil:@sidecar_noerrebroHvor: Sidecar, Skyttegade 5, 2200 København N
Foto: Instagram
Social
Med udsigt til søerne kan du hos Social nyde et overdådigt udvalg af glutenfrie vafler – lige fra de sundere, søde veganske af slagsen med peanutbutter og hybenmarmelade til de fyldige, grønne vaffelmadder med kylling, æble og persillepesto eller laks og hjemmelavet rødbedemayo. Caféen er blandt Københavns første til at servere vafler på en ny og sundere facon og har et samarbejde med vaffeldronningen Camilla Stemann Jensen, som driver bloggen Copenhagen by Me, der ofte byder på inspirerende vaffelopskrifter.
Psst… Alt er glutenfrit, og de har desuden et hav af veganske muligheder!Instagramprofil:@socialcoffee_Hvor: Social, Peblinge Dossering 4, 2200 København N
Foto: Instagram
Acacia
København har fået en ny perle for plantespisere og alle, der elsker sund, grøn og farverig mad. Caféen Acacia serverer udelukkende veganske og naturligt glutenfrie retter heriblandt en fantastisk chokoladevaffel med cashew-kirsebær-is og friske kirsebær. De har altid vafler på menukortet med fyld der varierer alt efter sæsonens frugt og grønt.
Instagramprofil:@acacia_kbhHvor: Acacia, Gammel Kongevej 171, 1850 Frederiksberg
Foto: Instagram
The Union Kitchen
Måske kender du dem bedst for deres ’Balls’ – kødboller serveret på alle tænkelige måder, men The Union Kitchen har mere på menukortet end det. Her finder du nemlig vafler af både den søde og den salte slags, som smager himmelsk, til trods for at de hverken kan prale af at være rigtig sunde eller veganske! Vælg en frokostvariant med paneret kylling, hot tabascosovs, yoghurt og ahornsirup – eller en sød og syndig kærnemælksvaffel med friske bær, yoghurt og chokoladesovs.
Instagramprofil:@theunionkitchenHvor: The Union Kitchen, Store Strandstræde 21, København K
Foto: MÄT 99
MÄT 99
Måske troede du, at den hvide sesambolle var en god burgeroplevelses nødvendighed, men hos den nyåbnede restaurant Mät 99 bliver du hurtigt overbevist om det modsatte, hvis du bestiller deres vaffelburger med kylling, balsamerede løg, spejlæg og chilimayo. Jovist er det ikke den sundeste affære, men det er et vaffelmåltid værd, nu vi er ved vaffelkategorien!
Hvor: MÄT 99, Kronsprinsensgade 6, 1114 København