Kim, Khloé, Kourtney, Kendall og Kylie er i front for ny Calvin Klein kampagne – og vi elsker det!

Hvis der er noget Kardashian/Jenner-søstrene formår, er det om noget at skabe opmærksomhed i alt hvad de gør – og ikke mindst gå hele vejen, både hvad angår deres udseende og påklædning.

Dette er også tilfældet for de celebre søstres seneste splash, hvor de i en herlig forening slænger sig iført simpelt, men ikke mindst kult-ophøjet undertøj fra Calvin Klein.

De fem smukke søstre er nemlig de nyeste ansigter for Calvin Kleins Our Family-kampagne, der før har haft Solange, alle A$AP-brødrene samt Kaia og Presley Gerber i front under det virale hashtag #mycalvins.

#mycalvins-konceptet har familiesammenhold som en af kampagnens kerneværdier, og kampagnen har til formål at vise de stærke bånd, der knytter sig mellem de individuelle familiemedlemmer, tilsat en dosis symbolværdi ved at bruge genkendelige amerikanske familier som kampagneansigter.

Og om det virker? Ja tak! For hvem drømmer ikke om at gøre Kim, Khloé, Kourtney, Kendall og Kylie kunsten efter, og gøre de hvide bomulds-trusser hottere end nogensinde før.

Kardashian/Jenner-kampagnen for Calvin Klein består af billeder af søstrene i det kridhvide undertøj, samt de fem genetisk velsignede søskende iført key items fra Calvin Klein Jeans’ forårs-kollektion.

Efter signende var Khloé allerede gravid da de (afslørende) billeder blev skudt, men hvad med Kylie? At hun er gravid, er stadig(!) ikke bekræftet, men den strategiske placering af et tæppe over den yngste søsters maveregion på billedet, hvor alle søstrene slænger sig kun iført Calvin Kleins signatur undertøj på et ultra-amerikansk kviltet tæppe, kunne godt dække over, at der måske er en Kylie Jr. på vej også.

I galleriet nedenfor kan du se alle kampagnebilleder – og drømme om hvilke styles du skal investere i denne sæson, for at gøre de smukke søstre kunsten efter, når du poster et insta-billede med hashtag #mycalvins.

De sødeste par på den røde løber – nogensinde

Søde par på den røde løber er altid et dejligt syn og varmer altid vores hjerter. 

Det er derfor ikke nogen hemmelighed, at vi altid holder ekstra meget øje med de søde par, når kendisserne betræder den røde løber til forskellige prisuddelinger i løbet af året.  

Og selvom vi elsker, når nye par finder sammen og viser deres kærlighed frem, så er der bare nogle par, som går igen og som har haft nogle helt særlige “øjeblikke” på den røde løber, som vi stadig husker og nok altid vil blive husket som definitionen på #couplegoals.  

Læs også: 20 romantiske kærlighedsfilm til dig 

For der er vist næppe nogen tvivl om, at Justin Timberlake og Britney Spears, som var det absolutte it-par i 00’erne, for evigt vil husket for deres søde moments på den røde løber, eller Ryan Gosling og Rachel McAdams, der gjorde alles drømme til virkelighed, da de endelig blev kærester, efter at have medvirket i den romantiske film ’The Notebook’.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der ikke kun er stjernestøv i luften, når de kendte viser sig i store kjoler og lækre suits på den røde løber. Der er også masser af kærlighed!

Vi har taget en kig tilbage i tiden og samlet nogle af de sødeste par på den røde løber gennem tiden… 

Her er traileren, der puster liv i håbet om ’Friends: The Movie’

”Oh. My. Gawd!”. Vi kan allerede høre Janices gennemtrængende glædesudbrud – og tilslutte os jublen. For selvom det er mere end 20 år siden at kult-serien over dem alle rullede over vores fjernsynsapparater (ja, dengang vi ikke havde streaming-tjenester og fladskærme) har vi aldrig afsluttet forholdet med vennerne fra Central Perk i New York.

Ross ville højest sandsynligt argumentere for, at vi de forgange år ”were on a break”, men inderst inde er der vidst ingen tvivl om, at vi stadig elsker Rachel, Monica, Joey, Phoebe, Chandler og Ross ligeså meget i dag, som vi gjorde for to årtier siden – og at vi endnu ikke har opgivet håbet om at se dem genforenet på skærmen (selvom den har udviklet sig betydeligt siden VHS- og antenne-tiden).

For hvis der er én ting, der er bedre end sne på juleaften, er det når vores yndlingsserier får nyt liv på det store lærred, og giver os et sidste gensyn med de karakterer vi har fulgt gennem deres op- og nedture, hverdagsdramaer og urealistiske boligforhold sæson efter sæson. Thanksgiving traumaer, lesbiske ekskoner, eksorbitant mange kopper kaffe og gulv-cheesecake til trillingefødsler og kæledyrsænder. Hvad havde vi egentligt før Friends?

Læs også: Hvad ville karaktererne fra Friends lave, hvis serien foregik i 2017?

… Og nu fyrer en ny Youtube-video op under håbet om, at der kan være en Friends The Movie på vej – og den giver et morsomt billede af, hvad vennerne fra Manhattan laver i dag. Phoebe er kirurg, Joey er silverfox (How YOU doin’?!), Monica er godt pumpet op – og Chandler kæmper stadig med charmen. Please, let it happen!

Godt nok er videoen en fan-theory, der er klippet sammen af materiale fra andre serier med skuespillerne fra Friends, men det virker – og burde give rigelig inspiration til manuskriptforfatterne hos Warner Bros. til en storyline, der bringer vennerne fra 1990’erne ind i det nye årtusinde, med alt hvad det indebærer af Botox, digitale medier og spirituel yoga. Det kan kun blive godt!

Og hey, they don’t know that we know they know we know!”, som Phoebe ville have sagt, så for nu læner vi os blot tilbage og nyder det 2.32 minutter lange gensyn med vores allerbedste venner, og lader som om at det er den ægte vare.

… Og til dem, der stadig betvivler, at Friends: The Movie kan komme på tale, har Joey som altid et brilliant svar: ”It’s a moo point. It’s like a cow’s opinion; it doesn’t matter. It’s moo”.

Filippa K: “Alle vores AW18-looks er lige til at hoppe i, og modellen kunne derfor træde lige ud i gadebilledet”

Stockholm Fashion Week blev skudt igang med shows fra to af svensk modes store darlings; Elin Klings Totême og Filippa K.

 

Filippa K var igen at finde på den svenske modeuge-kalender, og denne gang under ledelse af Filippa Knutsson selv, som er tilbage som kreativ direktør på brandet. 

 

Derfor var der også ekstra store forventninger til det svenske brand, som er kendt for sine klassiske og tidløse design, og alene ved synet af den første model på catwalken, var der ingen tvivl om, at der lagt op til et ekstraordinært show og comeback til Filippa K og Filippa Knutsson.

 

Det var nemlig ingen andre end 90’er-supermodellen Georgina Grenville, som åbnede showet. Georgina Grenville var en af 90’ernes mest velkendte ansigter og var blandt andet Tom Fords første ‘Gucci-girl’, da han blev udnævnt som Creative Director for Gucci tilbage i starten af 1990’erne. Derefter var Grenville i front for blandt andre Versace, Christian Dior, Valentino og Armani Exchange, men valgte i 2001 at trække sig tilbage fra catwalken.  

 

Et andet kendt ansigt på catwalken var den danske Nadja Bender og de to svenske topmodeller Caroline Winberg og Hedvig Palm. 

 

Vi mødte Filippa Knutsson et par minutter før showstart og spurgte lidt ind til inspirationen og tankerne bag brandets AW18-kollektion.

 

Hvor har du fundet inspiration til AW18-kollektionen?

Jeg er lige kommet tilbage til brandet som Creative Director, og min primære inspiration har derfor været, hvad Fillipa K er. Vores DNA. Og det er de tidløse og klassiske styles, som du gerne vil have i din garderobe, og som man har lyst til at have på. Selvfølgelig moderne, men også meget rent og simpelt. Så jeg har ikke arbejdet ud fra et tema, men ud fra devisen om at designe tøj, som folk virkelig har lyst til at tage på. Ethvert outfit fra AW18-catwalken er lige til at hoppe i, og modellen kunne derfor træde lige ud i gadebilledet og se fuldstændig naturlig ud – og det er jo lidt usædvanligt for et catwalk-show, men det har virkelig været vores mål med den her kollektion. At vi er gode til at lave de her basis-styles, og derfor er det, det vi fokuserer på. 

 

Hvem er Filippa K-kvinden anno 2018?

For mig handler det ikke om kvinden anno 2018. Jeg bliver primært inspireret af det virkelig liv og alle de kvinder, jeg møder og har omkring mig, hvor jeg prøver at forstå deres behov, hvad der får dem til at føle sig godt tilpas. Og det er virkelig her, jeg får min inspiration til mine designs, og det er derfor ikke en bestemt kvinde, jeg har i tankerne fra sæson til sæson, men mere et generelt Fillipa K-mindset, der har handler om simplicitet, kvalitet og tidløse design. Jeg bruger også mig selv som reference, fordi jeg føler, at jeg har et Fillipa K-DNA i mig, og derfor kan jeg hurtigt mærke, om noget er Filippa K eller ej. Så for mig handler det ikke så meget om sæsoner, særligt heller ikke i den her digitale tid, hvor sæsoner flyder mere og mere sammen. 

 

Nævn en person – død eller levende – som ville være den perfekte Fillipa K-muse, hvem skulle det så være?

Jeg kan faktisk ikke lide at være så specifik. Jeg synes mere det handler om værdier end om en eller bestemte personer. På samme måde som jeg ikke arbejder med temaer, synes jeg mere det handler om, at vi udtrykker den her skandinaviske og minimlistiske stil, der emmer af simplicitet og renhed – og enten kan du lide det, eller også kan du ikke. Jeg synes i højere grad det handler om at samarbejde med inspirerende mennesker, som fx vores samarbejde med duoen Say Lou Lou denne sæson, hvis musik bliver spillet til showet. Det er så inspirerende at samarbejde med nogle spændende mennesker inden for design, musik eller lignende.

 

I galleriet har vi samlet hele Filippa K’s AW18-kollektion, som på alle måder lever op til Fillipa Knutsson ønske at om omfavne lige præcis det, vi kender Fillipa K bedst for: tidløse, klassiske styles, som kunne tages direkte fra catwalken ud i gadebilledet.

 

 

 

Ariane Labed er ansigt for Chloés nye parfume

Ariane Labed er det nye ansigt for den nye Chloé parfume, der lander i butikkerne  til marts 2018. 

 

 

Vi kender den smukke, franske skuespillerinde for sine stærke og selvstændige skuespilspræstationer, og som nyt ansigt for Chloé og deres nye parfume, kommer hun til at repræsentere en ny og moderne Chloé-pige.

 

Med den nye duft introduceres der nemlig en ny facet til Chloé-kvindens personlighed, hvor det er værdier som spontanitet, åbenhed og frihed, der definerer Chloé-kvinden. Og ifølge modehuset selv, er Ariane Labed lige præcis essensen af denne kvinde: 

 

Læs også: Kaia Gerber og Karl Lagerfeld i nyt designsamarbejde 

 

Ariane kombinerer forskellige kulturer og har mange talenter. Hun elsker at overskride grænser og at møde verden. Hendes naturlige ynde og slående skønhed gør hende til den perfekte Chloé-pige, selvsikker og vovet,” lyder det fra Geoffroy de la Bourdonnaye, der er CEO hos Chloé.

 

Ariana Labed er født i Grækenland, og hun fik sin debut på det store lærred i filmen Attenberg, hvor hun vandt en pris for bedste skuespillerinde ved Venice Film Festival i år 2010. 

 

Siden da har Ariana Labed været med i en række af franske og internationale film, herunder ‘Before Midnight’, ‘Fidelio’, ‘L’odyseeée’ og senest Yorgos Lanthimos ‘The Lobster’, som vandt en jury-pris til Cannes Film Festival i 2015. 

 

 

Og den nye Chloé-pige er en travl kvinde, som vi i løbet af de næste par år kommer til at se meget mere til, blandt andet i filmene ’Mary Magdalene’, hvor hun spiller sammen med Rooney Mara og Joaquin Phoenix og med Robert Pattinson i filmen ’The Souvenir: Part 1’. 

 

Om den nye kampagne siger Ariane selv: 

 

Kvinden der er afbildet i den nye kampagne er frisindet, stærk og eventyrlysten. Hun smager på verden, dens skønhed og er nysgerrig omkring alt hvad den har at tilbyde. På den måde er hun meget inspirerende for mig.” 

 

Her på redaktionen glæder vi os til at dufte til den nye Chloé-parfumen – mon det bliver en ny signaturduft, der kan tage over for brandets signaturduft fra 1975 med den ikoniske sløjfe, der næsten uden undtagelse står – eller har stået – på enhver kvindens badeværelseshylde? 

 

 

 

Aarstiderne klar med nyt initiativ: Kom og lær om fermentering, urban gardening og økologi

   

Den økologiske madtendens, vi har set de sidste par år, fortsætter ind i år 2018 – og ikke mindst ind i fremtiden. Vi har aldrig haft et større fokus på mad og sundhed, end vi har idag. Vi vil have rene og ægte fødevarer, vi vil spise masser af grøntsager og vi vil allerhelst vide, hvor de kommer fra. 

 

 

Men hvis man bor inde midt i byen, er der ikke mange muligheder for at opleve smagen af en økologisk, hjemmedyrket grøntsag. Det tætteste man kommer på urban gardening, er purløget, der allerede står i jord og potte, når man køber det i butikken. 

 

Alligevel er der mange, der drømmer om at få naturen tættere på livet. For tænk at kunne sammensætte en salat, der kun består af ens egne, hjemmedyrkede grøntsager.

 

Nu er det faktisk blevet en mulighed, også selvom du måske ikke er født med grønne fingre eller ejer en stor have. 

 

Læs også: ELLE Update: Dét sker i januar. Psst… Opdateres løbende!

 

For lørdag den 20. januar 2018 slår den økologiske organisation ’Aarstiderne’ porten op for et gastronomisk forsamlingshus i Posthallen, i København. Her kan københavnerne lære alt om fermentering, urban gardening og økologisk madlavning – midt i byen.

 

Posthallen skal nemlig fremover fungere som Aarstidernes arrangement-lokaler i København, hvor alle kan komme til foredrag af forskellig art, få fingrene ned i fermenteringskrukkerne og på den måde få naturen lidt tættere på livet midt i den pulserende storby.

 

Vi mærker en stor interesse fra danskerne om at vide mere om emner som fermentering og juicing, men også hvordan man helt lavpraktisk gror grøntsager. Derfor vil vi selvfølgelig gerne undervise og inddrage de mange mennesker i storbyen, som til daglig måske ikke har så meget natur og landskab på programmet,” forklarer medstifter af Aarstiderne, Søren Ejlersen.

 

 

I Posthallen kommer der også arrangementer med landkøkken og fællesspisning, samt en lille gårdbutik med økologiske grøntsager.

 

Aarstidernes hjemmeside bliver løbende opdateret med arrangementer, som man kan købe billet til, og ind imellem er der også gratis arrangementer for hele familien.

 

Åbningseventet foregår lørdag den 20. januar kl. 10-15, vor der vil være masser af gratis aktiviteter for hele familien.

 

Læs mere om eventet på her.

 

 

 

 

Jesper Høvring: “Man kan se det i øjnene på en brud”

Kjoledesigneren Jesper Høvring

Nu er der ikke mange dage til, at du skal tage din veninde i armen, åbne en flaske champagne og sætte dig klar i sofaen, når det første afsnit af ’Say Yes to the Dress: Danmark’ har premiere d. 5 februar 2018 på Kanal 4. 

 

 

 

 Vi kommer til at sidde klistret til skærmen, når vi for første gang får lov til at følge holdet af kommende brude tvivle, juble og græde af glæde – eller frustration – i jagten på deres drømmekjole. For selvom de fleste kvinder har gjort sig mange tanker om, hvordan de gerne vil se ud på den store dag, er det ikke altid lige nemt, når man står og skal vælge den HELT rigtige kjole.  Heldigvis får de mange kvinder professionel assistance i programmet ’Say Yes to the Dress’.  Den kendte kjoledesigner, Jesper Høvring, har nemlig påtaget sig den vigtige rolle som stylist – og hvem bedre, end manden der selv laver skræddersyede couture brudekjoler til hverdag? Vi har set hans overdådige kreationer på blandt andre Kronprinsesse Mary, Christiane Schamburg-Müller og Andrea Elisabeth Rudolph. Nu bliver hans passion og kreative evner også brugt til at guide de forventningsfulde brude til at få deres største drømme opfyldt! Hvis du vil vide, hvordan Jesper Høvring kan se om det er den helt rigtige kjole, hvilke regler han mener der gælder for bryllupsgæsten, og hvordan brudekjolerne skal se ud anno 2018, så læs med her: ELLE har interviewet den succesfulde designer, der ved præcis hvordan en brudekjole skal sidde – og som tør sige det!   Læs ogsåKaia Gerber og Karl Lagerfeld i nyt designsamarbejde Hvorfor sagde du ja til at være med i ’Say Yes to the Dress’? ”Det gjorde jeg, fordi jeg følte, at det er et program, der er oplagt for mig, da jeg selv laver masser af brudekjoler. Jeg har selv set programmet, og jeg syntes, at det kunne være rigtig sjovt at være med! Og så har jeg også sagt ja, fordi at jeg syntes, det kunne være rigtig spændende at se, hvad man kan i en almindelig brudekjolebutik – jeg laver jo skræddersyede kjoler til hverdag, så det er en anden måde, vi arbejder på. Jeg ville gerne se, hvad de kunne hos Panayotis i Vejle, og de er virkelig dygtige!”  Hvad har været det sjoveste ved at være med i programmet? ”Normalt når jeg har brude i min butik, så har de nogle ønsker, og så sætter jeg noget sammen. Men her er kjolen færdig, og den er, som den er. Her er det detaljerne, der er vigtige! Det har været rigtig spændende at følge nogle brude, som jeg normalt ikke har i min butik – og så elsker jeg hele universet omkring det, jeg synes det er så fedt!” Hvornår ved du, at den ’er der’, når det gælder om at finde den helt rigtige brudekjole?“Det lyder altid så overfladisk og fjollet, men man kan simpelthen se det i øjnene på en brud. Der sker et eller andet magisk. Når de har en god mavefornemmelse og alt hænger sammen, så kan man simpelthen se det, og man kan mærke det! Det er meget mærkeligt og uforklarligt, men denne her kjole fylder rigtig meget – så derfor kan man mærke på dem, når man har ramt rigtigt, og det er den rigtige kjole”. Har du nogle generelle ’do’s and dont’s’, når det gælder jagten på brudekjolen? ”Lad være at tage sort undertøj på! Altså, det er noget med at klæde sig i hudfarvet undertøj og at forberede sig på dagen. Sats på, at det ’er i dag, at jeg skal ud og finde min kjole’! Det er rigtig godt at forberede sig, ved lige få sat håret lidt op, måske tage en lille smule makeup på og så gøre sig nogle tanker omkring det man ønsker”.   

 Hvordan skal brudekjolen se ud anno 2018? Er der nogle særlige ’trends’, vi kommer til at se mere til end andre? “Blonder holder! Blonder holder hundrede procent og de holder altid! Vi ser flere og flere transparente kjoler i lys tyl, hvor blonderne bygges op udenpå. Der kommer også rigtig meget inspiration fra de arabiske lande, Instagram og Pinterest – de må godt fylde lidt mere, brudekjolerne! Der må godt være lidt mere glitter på, og de må godt være lidt mere nøgne, men med blonder der dækker. Jeg synes, at der kommer en lille smule mere volumen på!” Der findes mange regler i forhold til, hvad man må og ikke må tage på som gæst til et bryllup – hvad skal man gå efter som bryllupsgæst anno 2018? “Den eneste regel jeg forholder mig til, og som jeg synes er vigtig, det er, at man ikke skal have hvidt på som gæst – det er det! Min kone er konsekvent klædt i sort, uanset hvad det er for en fest, vi er til – også selvom vi er til bryllup – vi spørger bare ikke. Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse nogle gange. Jeg synes, at man som gæst skal gøre sig umage og sørge for at få sat håret lidt op. Man kan gøre sig umage og få syet en kjole hos mig, købe en ny kjole i H&M eller Zara – det er fuldstændig ligemeget. Der bliver lagt rigtig mange kræfter i en god fest, så sørg for at lægge rigtig mange kræfter i at være en god gæst!” Hvad er din all-time favoritkjole?“Jeg er svært glad for Mette-Marits kjole, da hun blev gift med Kronprins Haakon af Norge. Kjolen var lavet i silketyl – jeg synes den var så smuk, så smuk, så smuk – og jeg synes stadig, at den holder!” Se Mette-Marits smukke kjole her: Foto: All Over Press     

Opskrift: ‘Piña Colada’-bowl med ananas, frisk kokos og spinat

Du kender nok allerede hendes skønne ansigt og velsmagende opskrifter fra TV2, hvor hun i årevis har været tv-kok på både Go’ morgen Danmark og Go’ Start. Og måske du også har bemærket hendes navn, Louisa Lorang, på boghylden?  Louisa Lorang er nemlig kogebogsforfatter til en lang række kogebøger heriblandt to bestsellere om juice.  

 

Og nu er Louisa Lorang ude med endnu en bog i rækken, som giver dig 56 spritnye opskrifter, der tæller alt fra energiboostende juice og lækre greenies til chiabowls og power smoothies. Bogen er proppet med grønne sager, der er super enkle at gå til, og som kan bruges til både morgenmad, mellemmåltid, dessert, sjusser eller måske en juicetur. Læs også: Opskrift: Juice med citrongræs, fennikel og squash Fra den passionerede foodie lyder ordene: ”Jeg er stadig vild med juice. Og greenies, smoothies og bowls. Hele univserset af flydende grøntsager og frugt, der er nemme, skønne, smager af slik og balade – eller nogle gange meget grønt! – og som er ekstra vigtige i en super travl hverdag. Jeg tager nogle gange en juicetur. En hel dag, kun med juice. Det nulstiller mit spise-for-sjov-ur, så er jeg bagefter mere opmærksom på, om jeg spiser af vane, af sult og også hvad jeg spiser.” Vi er vilde med Louisa Lorangs nye bog, og vi kan slet ikke vente med at fylde os med energigivende og supersunde greenies, smoothies og juice. Læs også: Opskrift fra ‘Vidunderlige Vafler’: Belgiske vafler med chokolade og skumfiduser Derfor er vi også glade for at kunne dele et par opskrifter fra Louisa Lorangs nye bog, og den første opskrift er en morgenforkælelse, som er både sød og lækker, og et godt sted at starte for hele familien – nemlig opskriften ’Piña Colada bowl’ med ananas, frisk kokos og spinat. Opskrift: Piña Colada Bowl

 

Det skal du bruge:

 

  • ½ ananas
  • 50 g frisk kokos
  • 3 dl mandelmælk
  • 1 avocado
  • 1 håndfuld babyspinat
  • lidt limesaft

 

Topping:

 

  • lidt frisk kokos
  • lidt ananas, skåret i tern
  • eventuelt lidt dragefrugt (mest fordi det er så pænt)

 

Sådan gør du:

 

1. Skær skallen og stokken af ananassen, og kasser det.

 

2. Blend ananas, kokos, mandelmælk, avocado og spinat i en blender i 1-2 minutter. Smag til med limesaft.

 

3. Server straks bowlen i to glas eller to skåle med dejlig topping af frisk kokos og ananas.

 

Louisa Lorangs tip: Det er altid skønnest med en kold bowl. Opbevar derfor altid alle ingredienserne i køleskabet, så du kan nyde din bowl kold.   Du kan købe Louisa Lorangs nye bog ’Juice Deluxe’ her til 199 kr.  

Kaia Gerber og Karl Lagerfeld i nyt designsamarbejde

Oh my! To af de hotteste, mest uundgåelige personer inden for modebranchen er gået sammen om en designkollektion.

 

 

Vi taler selvfølgelig om selveste Kejser Karl aka. Karl Lagerfeld og den nyudsprungne og altoverskyggende topmodel Kaia Gerber.

 

Kaia Gerber gjorde debut på catwalken sidste sæson, og har allerede gået shows for både Chanel, Valentino, Chloé, Isabel Marant og Versace for bare at nævne nogle få. Ligesom hun har skudt et hav af kampagner for modebranchen elitebrands.

 

Og nu kan hun altså snart tilføje designer til CV’et, når hun i samarbejde med modeskaberen Kejser Karl, under Karls eget mærke, vil designe en ready-to-wear og accessories-kollektion, som lander i butikkerne til september.

 

Læs også: Kaia Gerber: “Jeg klager bestemt ikke, når folk siger, at jeg ligner min mor”

 

Om samarbejdet med unge Gerber udtrykker direktør i Karl Lagerfeld, Pier Paolo Righi, sin begrejstring:

 

”Da Karl først fortalte os sin ide om at samarbejde med Kaia, var vi alle begejstrede for det utrolige potentiale ved at bringe deres to verdener sammen. Vi har arbejdet intensivt i de sidste måneder med Kaia i LA og på vores studie i Paris. Det var spændende at se hendes klare syn, lidenskab og engagement, og samlingen vil helt sikkert inspirere mange unge kvinder.”

 

Foto: All Over Press

 

Kollektionen vil stilmæssigt være en blanding af Lagerfelds ’Parisian chic-univers’ og Gerbers ’West Coast-stil’. Og hverdagsklæderne vil være inspireret af det californiske look, mens aftenklæderne vil være influeret af gallisk elegance.

 

Læs også: Få it-model Kaia Gerbers cool biker-look på budget

 

Det lyder alt sammen dragende, fash og supercool, og vi må indrømme, at vi slet ikke kan få armene ned over Kejserens nye designsamarbejde med underskønne Kaia Gerber.

 

Dog må vi vente i spænding på kollektionen, som lanceres gennem en række events i Los Angeles, New York og Paris til efteråret.

 

Pssst…! I galleriet nedenfor kan du få et gensyn med den supersmukke model, når hun viser sin power på catwalken.

 

 

Få Veronika Heilbrunners sporty look på budget

I denne uge kan du få smukke Veronika Heilbrunners look på budget. Veronika Heilbrunner står bag det tyske modesite Hey-woman.com og er umulig at undgå i streetstyle-billedet under de internationale modeuger. Ligesom hun var det under den danske modeuge sidste år, hvor hun stylede Holzweilers SS18-show. 

 

 

Og den tyske darling er ikke kun uundgåelig i streetstyle-billede på grund af hendes lange, slanke figur, men også fordi hun har en opsigtsvækkende og supercool stil. 

 

Veronika Heilbrunner er kendt for sine quirky og sporty detaljer – og så har hun et skoskab, der er yderst misundelsesværdigt. Ofte ses hun i flade sko, netop fordi hun i forvejen har højden med sig. Og i dette tilfælde har Heilbrunner kombineret en smuk blomstret kjole med en oversized bomber, der giver et sporty udtryk. 

 

Læs også: Veronika Heilbrunner: Se mine sko!

 

Vi har prøvet at gøre hende kunsten efter og har samlet 10 styles, så du kan opnå Veronika Heilbrunners sporty look på budget.

 

 

12 Audrey Hepburn film, du skal se mindst én gang

Audrey Hepburn er synonym med klassisk ynde og tidløs gennemført stil. Hun er født med blåt blod i årene som datter af en hollandsk baronesse og en velhavende engelsk-østrigsk forretningsmand. Den petite skønhed, der er kendt for sin klassiske, feminine 50’er-stil med vide skørter, smalle taljer, capribukser og flade ballerinasko, startede sin karriere i rampelyset som model, før hun for alvor slog igennem som filmdiva. Det var særligt med hovedroller i vaskeægte filmklassikere som Prinsessen Holder Fridag, Funny Face, Sabrina, My Fair Lady, Charade og ej at forglemme modefilmen over dem alle: Breakfast at Tiffany’s (på dans ’Pigen Holly’, red.).

Siden 1953 med gennembrudsfilmen Prinsessen Holder Fridag (’Roman Holiday’, red.), har Audrey Hepburn betaget og underholdt verden med sit brede smil, sin ukuelige uskyldighed tilsat sødme og et gran frækhed – og oceaner af god stil. I år, den 25. januar 2018, er det 25 år siden, at Audrey Hepburn døde af kræft i en alder af blot 63 år, og derfor mindes vi i januars ELLE-magasin (på gaden til 25. januar) den skønne skuespillerinde, der har givet så meget til filmkulturen – og ikke mindst moden.

Hele portrættet ”Åh, Audrey”, skrevet af ELLEs Marie Louise Wedel Bruun, kan læses på side 40-43 i ELLEs januar magasin, og giver indblik i Audreys personlige historie, der trods de mange store filmroller og smukke kjoler, var langt mere end blot glimmer, glitter og optrædener på den røde løber. Audrey Hepburn stoppede nemlig brat med at arbejde som skuespiller allerede i 1968, for at dedikere sin til som ambassadør for Unicef.

Læs også: Derfor er Audrey Hepburn et stilikon

… Men hele historien om en af Hollywoods allermest ikoniske skuespillerinder nogen sinde, må du læse i magasinet, mens vi i denne artikel sætter fokus på filmene, Audrey Hepburn har kastet sit stjernestøv over, og ikke mindst beriget med looks, der er gået over historien.

Øverst på listen står filmen Breakfast at Tiffany’s fra 1961, hvor Audrey Hepburn skrev modehistorie i åbningsscenen, hvor hun iført en knælang, smal, sort Givenchy-kjole, bredskygget hat, divasolbriller, handsker, perler og kitten heels (trés chic!) uskyldigt indtager sin simple morgenmad (to-go kaffe og en croissant, naturligvis) foran Tiffanys butiksfacade i New York ved daggry. Det er måske dét filmlook, der er blevet kopieret og genfortolket flest gange nogensinde.

Læs også: Tiffany’s åbner café så du kan få ‘Breakfast at Tiffany’s’ a lá Audrey i New York

Og Breakfast at Tiffany’s er langt fra den eneste film, hvor Audrey Hepburn har brillieret med store smil og usammenligneligt god stil. Hvem vil ikke gerne gå undercover a lá Audrey, som i Charade fra 1963 bevæger sig som en kat gennem Paris’ gader iført trenchcoat hovedtørklæde og store solbriller, for at undgå de mænd, der har myrdet hendes mand?

I galleriet neden for har vi samlet 12 film med Audrey Hepburn, du skal se (mindst!) én gang – både for modens skyld, men også fordi de har en dybde, modernitet og nuancerigdom, der ikke havde været nære det samme med en anden kvinde i hovedrollen.

Swipe, og lad dig inspirere til din næste movienight! 

Shoppegalleri: 10 tidløse trenchcoats

Trenchcoaten er en evig favorit, som med sit klassiske look har en fast plads i vores garderobe.

Derfor kan man altid spotte de tidløse trenchcoats i forårets lidt lunere gadebillede – og denne sæson bliver ingen undtagelse!

 

Men går du med tanker om at købe den klassiske jakke, skal du måske lige kigge med her først – for i denne sæson er den gamle kending nemlig blevet opdateret.

 

Læs også: Balenciaga lancerer populære styles i limited edition på Net-a-porter

 

Det klassiske udtryk, som vi normalt forbinder med trenchcoaten, er i år blevet erstattet af en mere sporty og maskulin tendens, som giver frakken et moderne udtryk.

 

Så hvis du skal på udkig efter en ny trenchcoat til det kommende forår, skal du tænke i anderledes pasformer og materialer.  

 

Trenchcoaten, der oprindeligt var tiltænkt britiske officerer, da Burberry – efter sigende – opfandt den klassiske frakke, er nu blevet fornyet i modehusets SS18-kollektion, som blandt andet byder på en trenchcoat i transperant en af slagsen i plastik. Balenciaga har også givet deres bud på en en rå og maskulin nyfortolkning af den klassiske trenchcoat.

 

 

Uanset om du holder dig til den helt klassiske udgave, eller om du ikke kan vente med at gå foråret i møde iført sæsonens nye trenchcoat-tendenser, kan du finde masser af inspiration til din nye frakke, ved at scrolle i gennem galleriet nedenfor: