Veronika Heilbrunner er altid blandt de coolest fashionistaer i streetstyle-billedet, og er der noget, vi drømmer om, så er det hendes quirky, cool og sporty stil! Derfor har vi fundet 10 items, som kopierer hendes look på budget...
I denne uge kan du få smukke Veronika Heilbrunners look på budget. Veronika Heilbrunner står bag det tyske modesite Hey-woman.com og er umulig at undgå i streetstyle-billedet under de internationale modeuger. Ligesom hun var det under den danske modeuge sidste år, hvor hun stylede Holzweilers SS18-show.
Og den tyske darling er ikke kun uundgåelig i streetstyle-billede på grund af hendes lange, slanke figur, men også fordi hun har en opsigtsvækkende og supercool stil.
Veronika Heilbrunner er kendt for sine quirky og sporty detaljer – og så har hun et skoskab, der er yderst misundelsesværdigt. Ofte ses hun i flade sko, netop fordi hun i forvejen har højden med sig. Og i dette tilfælde har Heilbrunner kombineret en smuk blomstret kjole med en oversized bomber, der giver et sporty udtryk.
Læs også: Veronika Heilbrunner: Se mine sko!
Vi har prøvet at gøre hende kunsten efter og har samlet 10 styles, så du kan opnå Veronika Heilbrunners sporty look på budget.