I anledningen af at H&M HOME slår dørene op for deres nye konceptbutik i København, inviterer ELLE Decoration og H&M HOME til et eksklusivt pre-shopping event i butikken dagen før den officielle åbning.
Du kan glæde dig til en unik aften, hvor du vil være blandt de første til at opleve H&M HOME’s nye interiør-univers og gå på opdagelse i efterårets nyeste indretningstrends.
Du vil desuden kunne møde bogaktuelle Lise Hellström, som kan lære dig om kreativ kalligrafitegning samt opleve H&M HOME’s nyeste kollektionsudvidelse med møbler og lamper.
Der vil være lækre cocktails og snacks, imens du shopper dine favoritstyles med 25% rabat. Rabatten gælder dog ikke møbler, lamper og eksterne brands.
Arrangementet er gratis, men der er begrænsede pladser, så skynd dig at tilmelde dig arrangementet. OBS: Aldersgrænsen til eventen er 18 år, da der serveres alkohol.
Tilmelding sker efter først til mølle-princippet og foregår via dette link.
Denne suppe er lavet på hokkaidogræskar med spicy krydderier og (hold nu fast) crunchy peanut butter! Det er en udsøgt kombination, som giver en dejlig cremet konsistens og saltet smag. Server din græskarsuppe med spinat, blomkål og sprøde kikærter.
Halver græskarret, fjern skræl og kerner og skær det i mindre stykker. Snit løgene fint og riv hhv. hvidløg og ingefær på et rivejern. Skær chili og porre i små stykker.
Varm kokosolien i en gryde, tilsæt løg og svits indtil løget bliver klart. Kom græskar og porre i gryden og svits i yderligere 3 minutters tid. Tilsæt hvidløg, chili, ingefær og karry og svits i yderligere et par minutter.
Når det hele er blandet godt sammen hælder du grøntsagsbouillon over grøntsagsblandingen og lader det simre ved middel varme i 15 – 20 minutter indtil græskarret er udkogt.
I mellemtiden kan du forberede toppings. Rør kikærterne sammen med 1 spsk. olivenolie og 1/2 spsk. Ras El Hanout krydderi (du kan også nøjes med lidt spidskommen og stødt koriander), og fordel dem på en bageplade med bagepapir. De skal ristes i ovnen i 25 minutter ved 190 grader indtil de er helt sprøde og lækre.
Bland blomkålbuketterne med lidt olivenolie, salt og peber og bag også dem i ovnen ved 175 grader i 12 – 15 minutter. Steg spinaten på en pande i lidt olivenolie. Stil alle toppings til side.
Tag 2 dl. ren bouillon fra suppen og rør peanutbutter i – det klistrer en del og kan derfor være svært, at røre i hele suppen på en gang – til du får en tyk sauce.
Blend nu suppen og tilsæt peanutbuttersaucen. Jeg bruger en kraftig blender for at opnå en god cremet konsistens, og blender over to omgange, da portionen er for stor til kun én gang. Hvis suppen er for tyk kan du tilsætte lidt vand. Hæld suppen tilbage i gryden og smag nu til med cayennepeber, limesaft, salt og peber.
Server dine cremede græskar-peanut-butter-suppe med toppings og lidt ekstra on the side. Dine gæster vil ikke blive skuffede.
Gin-entusiasten, Iben Diamant, er aktuel med en ny gin-bog, som bliver den tredje i rækken. Iben har smagt sig igennem de nyeste ginner på markedet og mixet en kavalkade af nye, spændende drinks, som vi kan finde alle opskrifterne på i hendes nye bog.
I forbindelse med udgivelsen den 21. september 2018 har vi fået lov til at dele tre af hendes nytænkende opskrifter henover de kommende uger.
I sidste uge delte vi opskriften på en lækker og anderledes G&T med lakrids og chili, som kan findes lige her.
I denne uge forkæler smagsløgene med en G&T, som indeholder både gulerod og kanel. Udover at de to ingredienser giver drinken en skøn smag, så tilføjer de også en smuk, gylden finish, som passer godt til efteråret.
Opskrift:
4 Cl Elg Gin No.1
10 cl Fever-Tree Clementine & Cinnamon Tonic
En strimmel gulerod
Et stykke hel kanel
Massere af store isterninger
…Voila!
Psst… I forbindelse med boglanceringen d. 21. september 2018 afholder Iben Diamant lidt af en ginfest, og du er selvfølgelig inviteret med. Læs mere om begivenheden på Facebook.
Bogen ‘Gin, Tonic og tilbehør – masser af nye opskrifter’ kan blandt andet købes i Bog & Ide og koster 70 kr.
Clara Toft Simonsen var kun 15 år gammel, da Sony Music Danmark tilbød hende en pladekontrakt. Clara gik på ungdomstalentskolen Shanghai Akademiet og havde en bekendt, der hed Jeppe. Han var producer og allerede i kontakt med Sony. Jeppe blev Claras dør ind i musikbranchen.
At sige ja tak til en pladekontrakt som 15-årig synes især Claras mor dog var for tidligt, og i stedet blev Clara, hendes mor og Sony enige om en udviklingskontrakt. Den betød, at Clara kom i stald hos Sony, men uden at sætte tidsramme på en pladeudgivelse gav den Clara plads og tid til at udvikle sig, og i år var tiden så moden til at udsende Claras første album.
Den 24. august 2018, på Claras 18-års fødselsdag, udgav hun sit første album August Eighteen, og på den korte tid, der er gået siden da, er der allerede sket mange ting for den up-coming danske popsangerinde. ELLE mødte hende til en lille snak om musik, berømmelse og sporty scenetøj over en kop kaffe i smukke omgivelser på Apollo Bar i Nyhavn.
Inden for den sidste måned er du fyldt 18 år, har udgivet dit første album og spillet flere live koncerter blandt andet Wonder Festival, på VEGA og til The Voice ’18. Kan du fortælle lidt om, hvordan det er at være Clara lige pt?
“Det er vildt fedt at være Clara lige nu, men også turbulent. Der sker mange nye ting, så samtidig med at jeg selvfølgelig lever drømmen, og jeg føler mig enormt privilegeret, er det også lidt skræmmende. Jeg har bare ’all the feelings’. Jeg håber, at der måske kommer lidt rutine i det i fremtiden, og at jeg ikke bliver så nervøs, hver gang jeg skal lave noget nyt. Men jeg føler, at jeg lige nu ’approacher’ musikverdenen på en totalt sund måde. Fordi jeg har mig selv med i det“.
Fortæl lidt om dit album August Eighteen? Hvad var inspirationskilden, og er der en sang på dit nye album, som du er særligt glad for?
“Alle sangene har en betydning for mig, og de betyder alle sammen noget forskelligt for mig. De tre første sange ’Stop Pretending’ ,’What They Say’ og ’Forgive Me’ er helt klart de sange, som kommer tættest på mig, og helt klart dem, jeg kan se mig selv mest i. Jeg var 15-16 år da jeg lavede dem, og dengang gik jeg ikke ind i studiet med en bestemt formel for, hvordan man laver popmusik. Det var bare følelser. Jeg skrev, hvad jeg havde på hjertet. ’What They Say’ repræsenterer helt klart en periode i mit liv, hvor jeg havde brug for at høre de ord, jeg synger. Det var ret terapeutisk for mig at skrive den sang, det var ligesom en sang, jeg godt kunne have brugt“.
Foto: Kavian Borhani
Lige nu har du jo gang i rigtig mange spændende projekter. Men hvordan ser en normal dag ud for dig lige pt – hvis der er overhovedet er noget, der hedder det?
“Jojo, det er der da. Når jeg har en uge derhjemme, i Aarhus, så føler jeg jo lidt, at jeg går i musikskole. Jeg går til Logic, som er et musikprogram, hvor man lærer at producere. Så går jeg til sang og klaver, og så prøver jeg at få trænet. Jeg gør mig bedre. Jeg prøver at skabe en stabil hverdag derhjemme, fordi alt bare er så utilregneligt i musikbranchen. Det er ikke altid, jeg kan kontrollere, hvad der skal ske, og jeg har brug for en eller anden form for stabilitet i min hverdag, og det kan jeg få, når jeg er hjemme“.
Du spiller klaver?
“Jeg spiller klaver. Jeg er jo ikke nogen Beethoven vel? Men jo jeg kan da godt sidde og komponere“.
Hvordan er det at være så ung i den her branche?
“Jeg føler mig enormt privilegeret over, at være på et team, hvor jeg som person og min alder bliver respekteret. Jeg kunne jo være blevet sat sammen med alle, jeg kunne havde endt hos alle muligt pladeselskaber, der bare ville prøve at gøre mig til den næste Zara Larsson. Hos Sony ser de bare mig, der er plads til at være Clara, og min sangskrivning er i centrum“.
“Når man er så ung, så er man jo enormt påvirkelig. Og man har bare brug for nogen, der giver en plads og ikke prøver at forme en for meget. Jeg har ikke skulle blive for hurtigt voksen, og samtidig er det jo lidt en voksenverden, jeg er i gang med at lære at navigere rundt i. I starten følte jeg virkelig, at Aarhus og København var to forskellige verdener“.
Du er en af de mest spillede artister på The Voice det seneste halve år. Det betyder også, at du er ved at blive en offentlig kendt person. Hvordan har du det med det, og gør du nogle ting for at forberede dig på alt det, der følger med?
“Jeg tænker meget over det, og det føler jeg da også lidt er at forberede mig. Jeg har gjort mig mange tanker om, hvad det vil sige at være kendt, for det er jo en ret mærkelig ting. Det er jo ikke normalt for mennesket, at blive idealiseret på den måde. Så det er noget med at have begge ben på jorden og tage det ind, der er nødvendigt at tage ind. Der er så mange, der vil fortælle dig noget, så det handler om at være selektiv i forhold til, hvem du lukker ind, og hvilke meninger du lytter til. Lige pludseligt bliver man jo bare totalt højrøvet og arrogant, altså det er jo en ’tough business’, så man skal passe på sig selv. Det er okay at være lidt nærig med sig selv, du behøver ikke at give 100% til alle“.
Hvordan er det at blive stoppet på gaden? Og er du bevidst omkring det, at du er ved at blive kendt, når du går på gaden?
“Det er mærkeligt. Det er grænseoverskridende. I starten brød jeg mig virkelig ikke om det, det er jo underligt at folk ved hvem du er, og du aner, ikke hvem de er“.
“Hvis der er nogen, der kigger meget på mig, kan jeg godt tænke sådan lidt ’er det fordi, du synes jeg er pæn, eller er det fordi, du ved, hvem jeg er’. Men jeg prøver ikke at tænke for meget over det. Det skal ikke være det, der fylder“.
Som sangerinde og offentlig person kan det jo være vigtigt at opbygge et signaturlook. Stilmæssigt i forhold til tøj og makeup hvad kan du så godt lide, og hvad bliver du inspireret af?
“Sporty! Jeg kan godt lide ting med sporty elementer. Ting man er komfortable i. Du ser godt ud, når du har det godt, og det er min holdning til tøj generelt. Jeg går klart mest efter de sporty referencer, men hvis jeg er i udlandet, og der er lidt eksotisk, kan jeg godt finde på at klæde mig efter det, og for eksempel bruge nogle feminine blonder “.
Foto: Kavian Borhani
Er der forskel på dit look på scenen og i ’civil’?
“Ikke så meget. Jeg tænker ret meget over, at de ting, jeg har på på scenen, er ting jeg også kunne finde på at have på i min dagligdag. Det må jo godt poppe lidt mere, men det skal ikke være for langt væk fra Clara. Man skal kunne se og mærke, at det er mig. Hvis jeg kommer op på scenen og er for ’dressed’, så kan publikum ikke forholde sig til det, det bliver for uopnåeligt på en eller anden måde. Jeg føler bare, jeg ’connecter’ lidt mere med publikum, når jeg bare er nede på jorden. Jeg har jo altid sagt, at jeg ikke vil være en it-girl, jeg vil være en every-girl. Jeg vil ikke være hende pigen på Instagram, hvis profil man går ind på og tænker, ’Ej hun lever bare det fede liv, hun er bare perfekt’. Der er piger , der skriver til mig ’Ej du er bare altid flot Clara’ Løgn! Altså straight up. Jeg er et menneske lige som alle andre, og jeg har fejl. Det er vigtigt for mig at portrættere mig som et ægte menneske“.
Vi ved jo, at du er en Aarhus-pige. Vil du dele dit bedste Aarhus tip med os?
“Det må være Trøjborg, hvor jeg bor. Her er alt! Biograf, cafeer, apotek, genbrugsbutikker. Jeg bevæger mig nærmest aldrig ud for Trøjborg. Det er bare det hyggeligste, og man bor lige ud til vandet, hvor jeg også elsker at tage ned og bade“.
Skal du blive i Aarhus?
“Nej, det er jeg ret sikker på, at jeg ikke skal. Jeg ville helst blive i Århus, Århus er en perfekt størrelse, og menneskerne er bare søde. Det er trygt. Men alt er herovre i København, og jeg rejser rigtig meget frem og tilbage, så jeg kommer nok til at flytte herover om et års tid eller to“.
Har du din første koncertoplevelse med Clara til gode, behøver du ikke vente længe. Clara spiller sin første ’head liner’-koncert torsdag den 20. september i Huset i København. Læs mere HER.
Det kunne være, at man skulle overveje at genaktiverer sit fitnesskort og støve Nike-skoene af, som alt for længe har ligget gemt under sengen? Det får man i hvert fald lyst til, når man kaster et blik på kendissernes yderst veltrænede kroppe.
Der er et hårdt pres på stjernerne om at se godt, og derfor vælger mange af berømthederne at gå en ekstra mil med træningen – og det resulterer ofte i et yderst veltrænet maveparti, som kendisserne glædeligt viser frem på de sociale medier.
En af dem, der er mester i at vise sin veltrænede mave (og øvrige kropsdele) frem i farverige bikinier og afslørende kjoler på de sociale medier er kim kardashian – og vi klandrer hende ikke, for det ville næsten være synd at skjule sådan en veltrænet krop, hvor der med garanti ligger mange timers træning bag,
Se med i galleriet, hvor vi har samlet 20 af de kvindelige kendisser, som gennem tiden har givet os seriøs abs-envy og inspireret os til at arbejde hårdere i træningscentret.
Foto: Instagram / @kimkardashian
Cher Cher tog pusten fra verden, da hun viste sin veltrænede mave frem i denne todelte guldsag ved oscaruddelingen i 1973 med Sonny ved sine side
Foto: Instagram / @britneyspears
Britney Spears Britney Spears vakte stor opsigt under VMA showet i 2002, da hun under sin optræden bar en tyk gul slange om halsen. Hendes mavemuskler gik dog heller ikke ubemærket hen, og det forstår man jo godt.
Foto: Instagram / @britneyspears
Britney Spears Efter en årerække fyldt med nedture, er popprinsessen endelig på vej tilbage. Og dette gælder altså også for hendes krop - se bare dette billede fra juli 2018, hvor der ingen spor er tilbage fra hendes vægtøgning.
Foto: The Mega Agency
Shakira Hips don’t lie, og det gør Shakiras mavemuskler altså heller ikke – wow!
Foto: The Mega Agency
Gigi Hadid Gigi Hadid kan også prale af at have en yderst veltrænet mave, og den virkelig til sin ret på Tommy Hilfigers catwalk i 2018.
Foto: Instagram / @halleberry
Halle Berry Skuespillerinden har altid været kendt for hendes killer body , og et af hendes hemmelige tricks til at opnå en veltrænet mave er gennem boksning – sejt!
Foto: Instagram / @kimkardashian
Kim Kardashian En anden veltrænet mave vi er dybt betaget af tilhører Kim Kardashian, og hun er heldigvis ikke bleg for at dele ud af den på Instagram.
Foto: Instagram / @kourtneykadash
Kourtney Kardashian Vi kan ikke nævne Kim uden også at nævne hendes storesøster Kourtney Kardashian - se bare, hvor flot hendes mavemuskler tager sig ud her.
Foto: The Mega Agency
Jennifer Lopez VMA showet kunne lige så godt være en udstillingsmesse for mavemuskler. J.Lo flasher her sin trænede mave i et all-white outfit til showet i år 2000.
Foto: Instagram / @Jlo
Jennifer Lopez ...30 år senere står J. Lo stadig skarpt . Billedet her er taget på hendes 49 års fødselsdag – wauw, vi siger vi bare!
Foto: The Mega Agency
Gwen Stefani Prøv at google ”Gwen Stefani abs”, og en overflod af imponerede six-pack billeder dukker op.
Foto: Honey / Jessica Alba
Jessica Alba Vi husker nok alle sammen Jessica Alba fra dansefilmen Honey, men lagde I også mærke til hendes flotte abs?
Foto: The Mega Agency
Sarah Jessica Parker Carrie Bradshaw havde en forkærlighed for mavebluser i Sex and the City ,og så er det jo godt, at Sarah Jessica Parker havde en flot tonet mave, der kunne gå til.
Foto: The Mega Agency
Janet Jackson Janet Jackson gav os six-pack for alle pengene til BET Awards i 2002, hvor det lignede, at musklerne nærmest var spraymalet på.
Foto: The Mega Agency
Lady Gaga Lady Gaga bærer også rundt på en ret så spændstig mave. Dette viste hun blandt andet ved begivenheden ”Billboard Woman in Music” i 2015, hvor hun vandt prisen for årets kvindelige artist.
Foto: The Mega Agency
Destiny's Child Her får i serveret hele tre styks toptrænede maver - sikke en trio!
Foto: The Mega Agency
Jennifer Aniston Vi har nok alle sammen på et eller andet tidspunkt været misundelige på Jennifer Anistons veltrænede krop og mave...
Foto: Instagram / @teyanataylor
Teyana Taylor Vi ved ikke, hvor vilde vi var med Teyanas outfit til VMA showet i 2018, men hendes mavemusklerne, dem er vi fan af!
At ankelstøvler passer til alt er ikke en underdrivelse. De findes i utallige varianter, så det kommer bare an på om du er til sæsonens cowboy-look, overraskende farverigt ruskind, eller bare til et par helt klassiske, pæne støvler. Der er til enhver smag, stil og lejlighed og så lidt til!
Forlæng sensommerfornemmelsen og sæt dine coyboy-støvler under midi-kjole – eller omfavn efteråret og sæt de små hæle sammen med jeans og strik.
Under alle omstændigheder: These boots were made for walking.
Uanset hvad du er til, tror vi, der findes et par ankelstøvler efter din smag. Butikkerne bugner af efteråres mest populære fodtøj, og ELLEs Fashion Director Josephine Aarkrogh har udvalgt sine 10 favoritter.
Scroll løs i galleriet og lad dig inspirere…
Foto: PR.
Støvler, ATP Atelier, 3.100 kr.
Foto: PR.
Støvler, Ganni, 3.000 kr.
Foto: PR.
Støvler, H&M, 600 kr.
Foto: PR.
Støvler, Kendall + Kylie, 1.950 kroner.
Foto: PR.
Støvler, Mango, 450 kr.
Foto: PR.
Støvler, Mansur Gavriel hos Net-a-Porter, 4.585 kr.
Foto: PR.
Støvler, Notabene, 2.200 kr.
Foto: PR.
Støvler, Saint Laurent hos Matchesfashion.com, 8.160 kr.
Sommeren er officielt forbi, og selvom solen godt kan kigge forbi og temperaturen snige sig op på et menneskeligt niveau, er det alligevel med køligere og sprøde undertoner, der varsler om, at der er koldere tider på vej. Og når grøn bliver til brændt orange og bladene falder af træerne, er der næsten ikke noget bedre, end at gå klassisk til værks i sine stilvalg – i hvert fald ikke ifølge ELLEs shopping editor, Johanne Brostøm:
“Når vi går ind i efteråret, foretrækker jeg klassiske items, som jeg kan mikse på kryds og tværs, ” siger Johanne.
Og det giver god mening, at holde sig til de styles, man ved virker, for efteråret er for manges vedkommende en travl og meget omskiftelig tid. Så det sidste man har behov for, er at stresse over de nye modediller, når nu klassikerne udgør så fint et modspil til løvfaldet og de rødbrune efterårsnuancer udenfor.
Johanne siger: “Min hverdagsuniform bliver ofte en skjorte og jeans, som jeg hurtig kan peppe op med lækre sko og et par statement øreringe. Et must for mig er desuden en smuk og flatterende frakke – gerne med tern, som både er pæn og tilpas varm, så jeg ikke kommer til at fryse på de koldere dage”.
Johanne er blandt andet faldet hovedkulds for en ternet frakke med en stor krave fra Gestuz, og en midi-kjole med hvide sting og taljebælte fra Sportmax Code, som hun vil sætte sammen med bordeaux Tory Burch støvler eller stilet og røde læber til fest.
Se alle Johannes efterårsfavoritter fra Zalando i galleriet nedenfor, og find links til alle styles, så du kan shoppe dem direkte.
Foto: Produktfoto
Skjorte fra Fillipa K, 1.095 kr. hos Zalando
Foto: Produktfoto
Frakke fra Gestuz, 2.995 kr. hos Zalando
Foto: Produktfoto
Jeans fra Closed, 1.295 kr. hos Zalando
Foto: Produktfoto
Kjole fra Sportmax Code, 1.995 kr. hos Zalando
Foto: Produktfoto
Øreringe fra J. Crew, 499 kr. hos Zalando
Foto: Produktfoto
Sko fra Proenza Schouler, 4.895 kr. hos Zalando
Foto: Produktfoto
Solbriller fra Rayban, 1.225 kr. hos Zalando
Foto: Produktfoto
Støvler fra Tony Burch, 3.895 kr. hos Zalando
Foto: Produktfoto
Sweater fra By Malene Birger, 1.895 kr. hos Zalando
Tom Ford er en seriøst business mand, der skaber rene og smukke linjer og i øvrigt klæder nogle af verdens mest rige og berømte mennesker på. Hans univers er sexet og til tider en smule selvhøjtideligt, men nu har den 57-årige amerikanske modedesigner indgået et atypisk samarbejde.
Når store modehuse indgår samarbejder, så er det ofte med andre kendte brands, eller med store topmodeller. Denne gang har Tom Ford dog tænkt ud af boksen. Han har nemlig indgået samarbejde med den australske komiker Celeste Barber, og som Barber selv formulerer det: “Tom Ford called and I f*****g answered“.
We would too, Celeste!
Den australske Barber er kendt for at imitere billeder af modeller, kampagnebilleder fra modehuse og SoMe-posts fra de allerstørste kendisser under #celestechallengeaccepted på Instagram. Celeste er dronningen af selvironi, og hendes 4,7 millioner følgere er garanteret et godt grin, hver gang Celeste poster.
Tom Ford S/S-2019 showet løb af stablen den 5. september 2018 og allerede dagen efter, den 6. september 2018, teasede Celeste for samarbejdet med Tom Ford. Det gjorde hun på, som altid, humoristisk vis, via denne Instagram-video:
Mere end 1,5 millioner mennesker likede instinktivt, og kommentarfeltet boblede over med kommentarer, som proklamerede deres begejstring for samarbejdet.
Den 12. september 2018 afslørede både Celeste Barber og Tom Ford så de endelige videoer, der er kommet ud af samarbejdet på hver deres Instagram-profiler.
Tom Ford viser et sjældent glimt af selvironi, og Celeste er, som altid, med på den værste. Ublufærdig som hun er, poserer australieren i badedragter, ligesom hun bliver klemt ned i bittesmå body suits og nederdele. Tom Ford styler, og det er intet mindre end genialt.
Modebranchen lader sig – heldigvis – aldrig provokere af Celestes indspark. Tvært imod. Australsk Vogue har for længst omfavnet sin landskvinde, og magasinet har interviewet Celeste i forbindelse med hendes optræden i deres oktober 2018-udgave, der får navnet “Challenge Accepted! by Celeste Barber”.
Her falder snakken også på Celestes nye BFF, Tom Ford, og komikeren afslører en sjov og lidt kikset mode-upser: ”Ved I hvad, jeg kom til at kalde det en parade. Jeg sagde til ham (Tom Ford. red.) til din mode-parade, og så sagde han ’det er ikke en parade, det er et show’”.
Celeste var ikke at finde på Tom Fors S/S-2019 catwalk, men vi er glade for at se, at hun alligevel fik lige træning sammen med Fords hær af modeller:
Modeparade eller ej – Celeste Barber er en skøn, humoristisk og afslappet tilføjelse til modebranchens kindkys og champagneglas. Australsk Vogue spurgte da også Celeste, hvad hun ville gøre, når Donatella Versace ringer og tigger om en kampagne. Og Celeste skuffer aldrig med sine sjove svar: ”Jeg vil ringe til Tom og spørge om han er ok med det. Alt går igennem Tom nu”.
Hvorvidt Versace ringer, ved vi ikke endnu. Vi hverken håber eller tror dog, at vi har set det sidste til Celeste.
Der er få ting, der er så stilfulde – ja nogle ville kalde det tidløse – som det, at kunne komme til tiden.
Det er simpelthen klassisk god stil at have fornemmelse for sin egen og respekt for andres tid og at kunne overholde sine aftaler. Og det bliver kun endnu mere graciøst, når man tilmed kan konsultere et tikkende lille mekanisk kunstværk om venstre håndled.
Et ur er dog meget mere end blot en påmindelse om at tiden flyver. De seneste par år har uret nemlig opnået kultstatus på linje med solbrillerne, og er blevet en integreret og allestedsnærværende accessory på lige fod med solbriller.
Og det er ikke uden grund: Et ur er nemlig også et meget konkret udtryk for din stil: Er du til en helt enkel, feminin model med smal rem og renset urskive i rosaguld, eller ‘låner’ du fra herregarderoben (det gør du jo alligvel med boyfriend jeans og ternede blazere, ikke?) og vælger en tung model med facetteret urskive og tung rem – eller er du til en tidløs model, der ikke stjæler opmærksomhed, men passer til alt?
Selvom man ikke kan sætte pris på vigtigheden i at have styr på tiden, behøver det heldigvis ikke koste en formue at finde et ur, der både matcher din stil og ligner en million!
Redaktionen har kigget på de nyeste kollektioner og fundet kvalitetsure i alle stil- og prisklasser, fra flere af vores foretrukne urmærker.
I blandt findes både de underspillede, og enkle ur-styles fra Daniel Wellington, der denne sæson har lanceret deres klassiske model med en hvid læderrem, hvid urskive og rosa-guld detaljer. Du finder også mere ‘tunge’ modeller, eksempelvis fra Oris, der kan give dine feminine looks lidt maskulin kant, eller klassiske schwetizer-ure fra Bulova, der kan bringe elegance til et hvert outfit.
Se med i galleriet nedenfor, hvor ELLE har valgt efterårets fineste urstyles, uanset om du er til det helt simple eller går all-in på tikkende detaljer!
Foto: Produktfoto
Oris lænkeur i sporty design med diamanter i skiven. Uret er vandtæt til 300 m og koster 17.100 kr.
Foto: Produktfoto
Klassisk smykkeur i stål fra Oris med månefase funktion og diamanter i kransen til 32.800 kr.
Foto: Produktfoto
Designerur fra Bulova med lille kig til urværket og fint dekoreret skive. 3.195 kr.
Foto: Produktfoto
Super feminin model Rubaiyat fra Bulova i stål med små diamanter i urkassen. 5.695 kr.
Foto: Produktfoto
Model Petit Bondi i rosaguld fra Daniel Wellington med blød hvid læderrem. 895 kr.
Foto: Produktfoto
Hybrid ur fra svenske Kronaby som via en app giver adgang til skridttæller, notifikationer og mange andre funktion. 2.990 kr.
Foto: Produktfoto
Hybrid ur, model Carat med app, så man kan downloade sine personligt foretrukne funktioner. 3.290 kr.
Foto: Produktfoto
Lænkeur fra svenske Triwa med slank mesh lænke i stål og sart grå skive. 1.095 kr.
Foto: Produktfoto
Stilrent lænkeur fra Gant i rosaguld med mesh rem. Model Vernal Lad. 1.190 kr.
Det er en luksus at have bil. Tænk blot på, hvor let det er at komme tørskoet til arbejde eller møder med frisuren i orden og uden røde kinder. Og lige pludselig bliver det også et overskueligt projekt at tage forbi mor og far til en kop kaffe søndag eftermiddag, uden det kræver en hel dagsrejse og detailplanlægning…
Ja, fordelene er utallige, hvis man har sin egen bil! Nogle gange kan besværet med at finde den helt rigtige model eller have penge til udbetalingen blot være dét, der sætter drømmen om det lette liv på hold.
Heldigvis står verden ikke i stampe, og der kommer hele tiden nye metoder til at komme nemt til det lette liv. Et af de nyeste og temmelig geniale påfund er konceptet Dribe, hvor du hverken leaser eller ejer din hverdagsbil, men i stedet har abonnement på bilen via et medlemskab.
Med et Dribe-medlemskab får du adgang til en hel garage med biler gennem Dribes app. Det er her, du kan abonnere på din faste hverdagsbil, som Dribe kalder ‘Everyday Ride’. Der er et bredt udvalg af biler fra Volkswagen, Skoda, Audi, Seat og Porsche i Garagen. Du kan køre i den model, du vælger, så længe du vil og skifte den, hvis du får lyst. Og når du skal noget særligt, kan du supplere din hverdagsbil med et stort udvalg af mere specielle biler. Eksempelvis hvis du skal til bryllup eller på roadtrip i en cabriolet, eller skal flytte og har brug for en varevogn. Det kalder Dribe for ‘Special Rides’.
Det er lidt samme princip, som du kender fra dit fitnessmedlemskab, hvor du som medlem har adgang til at træne i alle centre – og hvis du vil have lidt ekstra, kan du købe adgang til at træne på hold.
Det er smaddernemt at melde sig ind i Dribe, og når du først er medlem, har du adgang til at booke bilerne i Garagen. Både dem til hverdag og dem, der kalder på en særlig anledning. Uanset hvilken bil du vælger at booke, skal du aldrig lægge en udbetaling upfront og ikke er tvunget til en lang bindingsperiode.
I videoen nedenfor kan du høre ELLEs Style Director Mie Juel fortælle om, hvorfor hun valgte at melde sig ind i Dribe, da hun for godt et år siden rykkede sine københavnerrødder op, og flyttede på landet med sin mand. Det var netop konceptets fleksibilitet og det, at der ikke skulle lægges kontant udbetaling, der tiltrak Mie til Dribe.
Hos Dribe er det ekstremt nemt at gennemskue, hvad man betaler for:
Udover medlemsskabet, der koster 499 kr. per måned, kommer en fast pris for den bil, du vælger. Den faste pris afhænger af bilmærke og model, som man kan se i Dribe-appen.
Alt er inklusiv: Både forsikring, afgifter, service og skift fra sommer- til vinterdæk. Der er altså ingen ekstra gebyrer og ingen ekstra regninger. Det eneste, man naturligvis selv betaler for, er det brændstof, man fylder på bilen. Easy!
Alt hos Dribe foregår via Dribe-appen. Det er både nemt og smart, for så slipper du for ventetid, bøvl og at holde styr på en masse leasing-papirer og kontrakter. Det er via appen, du kan booke din faste hverdagsbil – og du er altid sikker på, at netop dén model du booker, også er præcis dén bil du får. Udvalget i Garagen ændrer sig hele tiden, og Dribe sørger altid for at udskifte deres biler inden for 12 måneder, så det altid er en nyere bil, du kører i.
Der er både små tre-dørsmodeller og store firhjulstrækkere, SUV’er og stationcars. Bilerne har altid komplet opdaterende udstyrspakker, mange med Apple Car Play og de fleste er med automatgear. Det bliver altså ikke nemmere at have – eller køre – bil.
Det, der er sværest, er at vælge, hvilken bil man har lyst til at køre – men heldigvis er det jo nemt at skifte bil via appen!
Der var engang en måde at være modehus på. I den ligning indgik halvårlige modeshows, som viste de kollektioner, der ville være tilgængelige i butikkerne et halvt år senere.
Sådan er det til dels stadigvæk, og netop nu løber New York Fashion Week af stablen, hvor mærkernes Spring/Summer 2019-kollektioner bliver vist frem.
Men at tro, at dette er den eneste måde at gøre det på, hører fortiden til. Det har især et stort modehus, Burberry, nemlig sørget for. Under London Fashion Week i september 2017 præsenterede brandet os nemlig for fænomenet ’See now buy now’, hvor de looks, der netop var vist på catwalken, kom til salg umiddelbart efter showet.
Dengang sad nuværende Burberry CEO Christopher Bailey ved det kreative ror, men i februar 2018 gav han den stafet videre til Riccardo Tisci, som allerede inden sin første kollektion for huset, har lanceret flere nye tiltag.
Tisco har som bekendt redesignet både det klassiske Burberry-tern såvel som det velkendte logo (som lige nu pryder en lang række af Burberry-butikkernes facader verden over), og nu er den 44-årige italiener altså igen gået i offensiven i forbindelse med Burberrys måde at gribe shopping an på.
For som om ’See now buy now’ ikke var revolutionerende nok, kommer Tisci nu med sin version af konceptet. Når Riccardos første kollektion for Burberry vises den 17. september 2018, under London Fashion Week, vil en række ’limited edition pieces’ sættes til salg umiddelbart efter showet, men de vil kun være tilgængelige i 24 timer. Dét i sig selv er en revolutionerende måde at fange forbrugerens interesse på, og vi spår da også, at hypen omkring kollektionen, vil nå skyerne.
Men men men… den progressive kreative direktør stopper ikke her.
Den limited edition ’See now buy NOW’-kollektion vil nemlig komme til salg tre forskellige steder: På Instagram, på WeChat og i brandets flagship-butik på Regent Street i London.
What Riccardo? På Instagram?
Rygtet siger desuden, at dette bare vil være den første ud af flere ’24-timers kollektions-drops’.
Nyheden om Riccardos nye shoppe-tiltag kommer da også i kølvandet på en række andre ændringer, som den tidligere Givenchy-direktør, allerede har offentliggjort.
Her på ELLE-redaktionen sidder vi klistret til skærmen og venter i spænding på Riccardo Tiscis første kollektion for Burberry, samt hans næste tiltag. Begge dele kan kun blive ekstraordinære.
For 10 år siden var Victoria Beckham ’bare’ navnet på en særdeles kendt forhenværende Spice Girl, som i øvrigt var gift med en af verdens mest kendte fodboldspillere, David Beckham. Jo jo, Victoria Beckhams navn var kendt, men det var ikke et brand.
Hvad vi ikke vidste tilbage i 2008, var, at Victoria netop var i gang med at designe sin første ’ready to wear’-kollektion i eget navn. Tiden som sangerinde var forbi – og selv om vi stadig den dag i dag knuselsker Spice Girls, så var det vist heller ikke ligefrem Victorias klang, der solgte flest plader. Sorry Posh!
Victoria Beckham lancerede i 2008 sin første kollektion, og selv om mange i første omgang stillede sig kritisk overfor kendissens smag og evner ud i modedesign, så må vi vist nok alle bøje os i støvet og indrømme, at hun havde noget genialt på bedding.
Det kan være en udfordring, når kendisser kaster sig ind i modebranchen. For kan de mon i virkeligheden noget, eller bruger de bare deres navn? De samme spørgsmål rejste sig, da The Beatles’ Paul McCartneys datter, Stella McCartney, i slutningen af 1990’erne ville være designer.
I dag har både Stella og Victoria dog for længst gjort kritikerne til skamme og bevist deres talent.
Victoria Beckham er et respekteret og anerkendt brand, som udover i mærkets flagship-butikker også er at finde på luksusonlinesider som Mytheresa.com og Net-a-porter.com, hvilket er en blåstempling i sig selv.
Meget har ændret sig siden brandets start i 00’erne, hvor Victorias eget look ikke altid var lige klassisk. Heldigvis har Victoria dog beholdt to ting igennem alle årene – sin humor og selvironi. Og hvis ikke hendes tidligere t-shirts statements som ”Fashion stole my Smile” og ”It’s a Dark but Happy Place” beviser dette, så tror vi nok, at nedenstående video, som Victoria har lavet i samarbejde med britisk Vogue i anledning af jubilæet, skal overbevise dig:
Og videoen er da heller ikke det eneste samarbejde mellem Victoria og Vogue lige pt. Britisk Vogues oktober 2018-issue prydes nemlig af hele familien Beckham. Det er første gang, at Hr. og Fru Beckham lader sig fototgrafere til et magasin med alle deres fire børn.