Den 15. september 1978 fik Grease dansk premiere, og unge kvinder verden over tabte deres hjerter til John Travolta AKA. Danny. 40 år senere er vi stadig ikke kommet os over forelskelsen – hverken i karaktererne eller i deres outfits. Her er 17 looks, vi stadig låner fra Grease.
Det er vist de færreste, der kan sige, at de aldrig har set Grease, og det med god grund. Alt fra plot, kostumer og sangene – åh sangene – vi ELLEsker det!
Filmen finder sted på Rydell High Scholl i 1950’erne og handler om drengene i T-Birds og pigerne i Pink Ladies. I hver sin lejr står Danny Zuko og Sandy (der egentlig er too pure to be pink), som på trods af deres forskelligheder bliver håbløst forelskede i hinanden.
Filmen indeholder skønne scener som sleepovers, skolebal og aftener på dineren. Alt sammen krydret med perfekte outfits i bedste 50’er stil.
Læs også: Ekstreme roller – Se 17 stjerner gå til ekstremer for deres rolle.
Grease blev en enorm succes, og det er nok også derfor, vi stadig ikke er færdige med at imitere karakterernes looks her 40 år senere. Danny og Sandy er evergreens i kostumebutikkerne, men faktisk sniger en masse Grease-referencer sig også stadig ind i modebilledet og i vores daglige outfit-inspiration.
Husker du, da Sandy sang: ”Mit hoved siger, fjols glem ham, men mit hjerte siger, giv ikke slip”? Godt nok talte hun om Danny, men den følelse kan vi faktisk også genkende, når det kommer til at shoppe Grease-inspirerede looks. Vi giver ikke slip!
Vi har samlet 17 looks fra filmen, som er ’The ones that We Want’. Scroll løs i galleriet og Grease it up!

En evig klassiker, der garanteret både findes i din, din mors og mormors garderobe. Cardiganen. Gå med den klassiske, delikate cashmere-version á la Rizzos, eller vælg en af de mere grove, strikkede versioner, der er perfekte til de kommende kolde måneder.

Patty Simcox knew it. Kæledæggen sportede nemlig de spidse briller allerede i 50'erne, og de har i sandhed fået comeback. Vi elsker looket og bruger både stellet i vores læse- og solbriller.

Det er altså ikke kun hos de kvindelige karakterer, vi finder inspiration. T-Birds-drengene havde nemlig styr på fodtøjet, og de klassiske Converse All Stars, som de alle flashede, går aldrig af mode. Vi sætter dem både til jeans og kjoler.

Alt ved Sandys prom dress er perfekt. Fra det lette hvide skørt til den korsetlignede top med delikate stropper. Vi ELLEsker den. Sandy gjorde den hvide kjole evig populær, og især når varmegraderne stiger, bruger vi stadig den hvide kjole flittigt. Tip! Dress den ned med en denimjakke og dine sejeste sneakers.

Sandy var i sandhed en first mover. I dag går vi alle med guld hoops i ørene, men hvem havde dog troet, at det var 'Sandra Dee', der startede trenden?

Klassikeren over alle klassikere. Alle kvinder skal have en lille sort kjole i deres garderobe, og det statement var Rizzo enig i. Dronningen af Rydell High slængede sig på bænkene i sin 'skin tight' sorte kjole, og 40 år efter er vi stadig vilde med looket.

Hvem har ikke en læderjakke hængende? Dette item er perfekt, fordi det aldrig går af mode, og fordi den kun bliver pænere med tiden. Hvis du allerede har en sort klassiker hængende, så vær modig og leg mere med udtrykket i din næste læderjakke. Skal den være blomstret? Eller måske pink?

Vi er vilde med midi-kjolen. Den klæder stort set alle, og variationerne ude i butikkerne er uendelige. Sandys version i sart gul med prikker er to die for! Det gode ved midi-kjolen er, at du kan bruge den hele året. Om sommeren bruger vi den med bare ben og sandaler, mens vi smider den over jeans og støvler om efteråret og vinteren.

Er der noget bedre end at gå på arbejde i dit mest komfortable tøj? Det tillader pyjamas-looket, som fås i mange forskellige stile, men som altid er super chic. En stor tak skal lyde fra os til The Pink Ladies for at sætte pyjamasser og natkjoler på mode-tegnebrættet. Det var i sandhed en genistreg.

Sandy og Patty Simcox er vilde med a-line nederdelen, og det er vi også. Den evigt klædelige form lader dig fremhæve taljen, mens du kan stoppe alt fra blondetoppe til t-shirts og skjorter ned i den.

Mon Jan her har væreten tur i Gucci? I hvert fald er hendes perlebesatte solbriller totalt 2018, og vi drømmer om at få fingrene i et lignende par.

Farven, der i virkeligheden stammer fra Grease, men som fik en renæssance i Mean Girls. Pink! ELLEs yndlingsfarve, som Frenchy er den perfekte talskvinde for. Vi er vilde med alt, der er pink, og vi bruger både farven som hovedelement i vores outfits, samt i form af små tilbehør.

Looket med en bluse, der går ned over skuldrene, er supersexet og klæder enhver. Da Sandy gik fra naboens datter til fræk krøltop i filmens slutning bar hun denne off-the-shoulder top, og den er relevant som aldrig før i dag.

Jan var altså ikke den eneste, der var på modeforkant, når det kom til solbriller. Rizzo sportede dette ikonske og iøjenfaldende par, og hvis vi ikke vidste bedre, ville vi tro, hun havde snuppet modellen Thin Shaddow hos Celine.

Da Sandy går på date for at gøre Danny jaloux, vælger hun faktisk en vældig modebevidst fyr. Tom her sporter en rødternet skjorte, og det eneste vi vil vide er, hvor han har købt den. Tip! Sæt den ternede skjorte ned i din a-line nederdel og opnå det perfekte Grease-inspirerede look.

Igen må vi på besøg hos Danny for at finde modeinspiration. Den hvide t-shirt, som stort set er Dannys uniform, er nok et af de mest tidløse items fra filmen. Den dur for evigt.

Marty er en modebevidst lille dame. I hvert fald startede hun en bølge for 40 år siden, som endnu ikke er ovre. Hun satte delikate tørklæder om halsen, og vi gør hende stadig kunsten efter. Vælg en model med blomstret mønster og sæt den under din skjortekrave.
