Julie Blichfeld står bag vintageshoppen Collect23: ”Jeg tror på, at dette er den nye vej for moden”

27-årige Julie Blichfeld startede sin karriere i modebranchen, da hun som 18-årig blev signet med modelbureauet, Scoop Models.

I dag, 9 år senere, har Julie en uddannelse i designteknologi, ligesom hun i mange år har arbejdet som modeassistent og senere moderedaktør.

Julie har altid haft store drømme, mens hun hele tiden har vidst, at hun skulle arbejde med moden. I mange år drømte den Østerbro-bosatte unge kvinde om at bringe Vogue til Danmark, men et utal af rettigheder og tanken om den manglende frihed stoppede hende.

Julie, der sidste år blev mor for første gang, slap dog ikke lady boss-drømmen, og i dag fører hun den ud i sin egen vintageshop, Collect23.

Læs også: 9 ord du skal kende om bæredygtig shopping.

Så hvad kan kunden forvente hos den nyåbnede og velassorterede Collect23? Hvordan forener vintageshoppen bæredygtighed med mode? Og hvad er det egentlig, vintage-tøj kan? ELLE mødte Julie Blichfeld til en lille snak om det hele…

Fortæl om Collect23. Hvad kan kunden forvente?

Kunden kan forvente at blive præsenteret for et helt nyt koncept og univers med kuraterede vintage-varer fra Paris, New York, London, Milano og København. Alt sammen præsenteret på en æstetisk og overskuelig måde og med et højt niveau af service. Er du mest til online shopping kan du shoppe online på Collect23.com, og du kan også altid komme forbi showroomet og prøve styles, du har set på shoppen eller se de ting, der endnu ikke er online. Her har du naturligvis 14 dages returret, som hvis du handlede hos ethvert andet brand!

Hvordan opstod navnet, Collect23?

Collect handler om at samle og passe på. Det er min vision med Collect23 at give folk unikke items, de kan elske og passe på. De skal ikke bare forbruge uden omtanke, men samle styles, de elsker og som har en historie. Tallet 23 er mit power-tal, det som nogle kalder et angel number, og når jeg ser det, bliver jeg mindet om, at jeg kan, hvad jeg vil. Derfor indgår tallet i mit brandnavn.

Du går meget op i at forene bæredygtighed og mode. Hvorfor og hvordan?

For mig er det ikke en mulighed ikke at gøre det. Som planeten har det, er vi nødt til at ændre vores måde at forbruge på. Og med køb af vintage har vi rent faktisk mulighed for netop at ændre det forbrugsmønster. Jeg vil være med til at gøre det endnu mere attraktivt at handle vintage. Jeg tror ikke på, at vi nødvendigvis kan ramme alle folk udelukkende med bæredygtighedsperspektivet. Vi er nødt til at skabe et lækkert univers med et udbud af items, der gør, at folk simpelthen ikke har nogen grund til ikke at være mere bæredygtige i deres måde at shoppe på. Hos Collect23 kan du få unikke ting fra blandt andet Paris og New York, der er udvalgt specifikt grundet deres look, og du har 14 dages returret. Derudover skal du ikke kæmpe dig igennem støvede bøjler af tøj, som du ikke kan se potentialet i. Jeg tror på, at dette er den nye vej for moden. Vi har rent faktisk mulighed for at ændre noget her, og det brænder jeg virkelig meget for.

Foto: Ditte Capion collect23-julie-2-elle-dk.jpg

Hvad kan vintage-tøj som nyt tøj ikke kan?

For det første er det oftest meget bedre konstrueret og syet i forhold til nyt masseproduceret tøj. Det har dermed en længere holdbarhed, og du vil være tilbøjelig til at have det på igen og igen, da det som oftest vil være ekstra godt tilskåret og fittet til kroppen. Derudover er der det fantastiske ved vintage, at du får noget, som alle og enhver ikke har til rådighed. Du kan få noget unikt, der er med til at gøre din egen personlige stil til noget helt særligt.

Er der nogen specifikke tidsperioder eller vintage-stilarter, som Collect23 beskæftiger sig særligt med?

Jeg køber ind, efter hvad jeg synes passer ind i Collect23 universet. Det kan dermed både være en couture kjole fra 1960’erne, som det kan være en laktaske fra 80’erne. For mig er det vigtigste blot, at jeg kan stå inde for produktet og kan se hvorfor det passer ind hos Collect23. Min personlige favoritperiode er 1960’erne, da stilen dengang var meget præget af lækre farver som gul og turkis og indeholdte nogle fantastiske print. 1920’erne er også helt fantastiske med store hatte, Charleston-kjoler, masser af perler og smukt draperede aftenkjoler.

Hvor køber du ind til Collect23, og hvordan beslutter du, om et item skal med hjem?

Overalt. Jeg opkøber både fra private og butikker. Jeg har derudover også samlet en masse fra min tid som model i de store modebyer og har ligeledes gode kontakter der. Jeg køber ind efter min mavefornemmelse, hvad der føles rigtigt. Jeg stoler på, at det er min æstetik og mit univers, folk gerne vil købe sig ind i.  Jeg går også op i at tilbyde mine kunder varer, der er en del af en trend lige nu. Derfor vil jeg nok eksempelvis købe lidt flere housecoats eller jumpsuits ind, hvis jeg fornemmer, at der er en trend, der ulmer.

Shopper du selv vintage?

Ja. Det er meget sjældent, jeg køber nyt. Når det så er sagt, er jeg ikke hellig, og hvis jeg falder for en ny taske eller et lækkert stykke overtøj, så kan jeg godt finde på at købe det. Men det giver stadig mening for mig og min livsstil, da en taske eller overtøj er noget, der holder i mange år.

Lige nu er Collect23 åbnet med en webshop. Har du ambitioner om at udvide til en fysisk butik en dag?

Det er helt klart en af mine drømme. Jeg vil gerne kunne tilbyde kunden et helt Collect23 univers med både butik, showroom og webshop. Lige nu er 2019 dog allerede et stort år for Collect23, og jeg er dybt taknemmelig over for den fantastiske feedback og store opbakning jeg allerede har modtaget.  

Du kan se udvalgte styles fra Collect23 i galleriet herunder, ligesom du kan besøge universet HER. 

Rødbedesalat med perlespelt og fårefeta

Rødbeder er en smuk grøntsag at bruge i salater. Den dybe farve fra rødbeden gør sig nemlig altid godt på et bord, og man spiser jo som bekendt med øjnene først. 

Rødbede smager skønt sammen med fårefeta, og derfor skal de to kombineres i vores salat. 

Du kan vælge at lave denne salat med perlespelt alene som et frokostmåltid, eller som en del af en middag med flere små retter.

Opskriften på rødbedesalt med perlespelt og fårefeta er til to personer, hvis salaten er et måltid.

Ingredienser: 

  • 800 – 1000 gram rødbeder
  • 1,5 dl perlespelt
  • 2,5 dl vand
  • 75 gram fårefeta
  • 1 økologisk citron
  • Olivenolie
  • Lidt frisk timian
  • Salt og peber

 

Læs også: Opskrift // Banangranola med kerner og kokos.

 

Fremgangsmåde: 

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Skræl og skyld rødbederne og skær dem i mindre stykker på ca. 2 x 3 cm.
  • Vend dem i olivenolie og salt og peber og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Bag rødbederne i ovnen i 30 – 40 minutter og vend dem gerne et par gange undervejs.
  • Kog perlespelt i vand ved middelvarme i 20 minutter og sigt det overskydende vand fra.
  • Lad perlespelten køle af. Hæld gerne lidt olivenolie i, så det ikke klistrer sammen.
  • Anret perlespelt og bagte rødbeder på et fad. Smuldr fårefeta over og pynt med frisk timian og revet citronskal.
  • Krydr gerne med salt og peber lige inden servering.

 

Bag om udstillingen Totem

Du kan både opleve keramik, maleri, tegninger, kobberstik og en animationsfilm skabt af Cathrine Raben Davidsen i samarbejde med Royal Copenhagen, når du lægger vejen forbi udstillingen med navnet Totem, der åbner i dag den 8. februar. I den forbindelse spurgte vi Cathrine Raben Davidsen om … 

 

Hvad ligger der bag udstillingens navn Totem? 

”Et totem er et symbol på tilbedelse, som kan være med til at styrke en gruppes identitet og samhørighed. Men et totem kan også være et træ eller et dyr eller et andet naturligt fænomen. Noget der besidder en form for uforklarlig kraft. Helt overordnet handler udstillingen om naturen, forgængelighed, transformation og det spirituelle, men den handler også om fælleskaber og om hvor vi hører til i en gruppe. Der er meget historie omkring de krukkeformer, jeg har brugt. Fælles for dem er, at de alle sammen har haft modellerede påførte ansigtstræk. Jeg har været inspireret af bl.a. krukker fra den yngre danske Bronzealder (ca. 1000 -600 f.Kr) men også af Bartman-krukker fra det 16 århundrede. Krukkerne er ikke bare interessante pga. deres glasurer, men også fordi de historisk set har fungeret som beholdere for noget åndeligt. Nogle mener at krukkerne blev brugt som medicinflasker eller hekseflasker, og de blev tildelt magiske kræfter og brugt i okkulte ceremonier for at uddrive onde ånder. Det er en spændende dimension.” 

 

 

Hvad var din første tanke, da Royal Copenhagen kontaktede dig?

”Det er faktisk ved at være 10 år siden, at jeg første gang lavede noget sammen med Royal Copenhagen. Da de dengang kontaktede mig, kendte jeg ikke så meget til fabrikken eller til deres kunstnersamarbejder, som har eksisteret siden 1820’erne. Det var en spændende udfordring at skulle bygge videre på den tradition. Jeg ser det som en god ting, at en virksomhed som Royal Copenhagen tilbyder sin ekspertise og skaber nogle rammer, som kan være med til at udvikle kunsten. Mange kunstnere i dag arbejder og samarbejder med store kommercielle virksomheder. F.eks. har Louis Vuitton siden 2001 arbejdet med kunstnere som Cindy Sherman og Takashi Murakami, og Elmgren & Dragset har lavet samarbejder med Prada. Man skal ikke være bange for at omfavne de muligheder, fordi der netop i kunstens verden er så få midler. Det kan være givende og udviklende for begge parter.”

 

Kan du fortælle lidt om samarbejdet med Royal Copenhagens fabrik? 

”Selve ideen til dette samarbejde har været en del år undervejs og der var ingen af os der vidste, hvad det ville munde ud i. Og slet ikke at vi nu har lavet over 150 unika-værker. Jeg elsker virkelig at arbejde med glasurer, og at få hjælp af de mange fantastiske mennesker på fabrikken, hvoraf mange faktisk har været der i hele livstider. Og porcelænsmalerne er en liga for sig. De arbejder ud fra 250 år gamle originale tegninger fra det store Flora Danica-værk. De tegninger er så kostbare, at de hver aften bliver låst inde i et pengeskab, hvor mange andre kostbare figurer befinder sig. For mig er fabrikken omgærdet af både magi og mystik.”

 

Foto: PR Bag-om-udstillingen-Totem-elle-dk

Udover keramiske unikaværker byder Cathrine Raben Davidsen x Royal Copenhagens udstilling Totem på nye malerier, tegninger, grafik en animationsfilm.

 

Udstillingen har været to år undervejs. Hvad har været den største oplevelse i forbindelse med tilblivelsen?

”Det har været vigtigt at vise de keramiske værker sammen med mine malerier og tegninger. Så folk kan forstå hele mit værk, og jeg føler, at mine værker har fundet et fælles sprog. At malerier, tegninger og keramik fungerer side om side og har lige meget vægt. Jeg har lært rigtig meget fra glasurerne, og det har jeg overført til mine malerier og tegninger. Hvordan lagene arbejder mod og med hinanden. Og så også det her med at bruge så lang tid på noget. Det er sjældent, at man har mulighed for det, og det er et kæmpe privilegium at have tiden på sin side. Men vi vidste jo heller ikke fra starten, at det her samarbejde ville udvikle sig til noget så omfattende.”

 

Hvad har samarbejdet lært dig?

”Det har lært mig meget om tålmodighed. Fordi man er afhængig af så mange arbejdsgange, mennesker og processer. Og fordi man må vente på ovnene, glasurer der skal findes frem, ler der skal tørre, de mange gange noget er kommet ud af ovnen og jeg ikke har været tilfreds, så er det i gang igen med at eksperimentere med nye lag af glasurer, nye brændinger osv. Det er lidt en evighedsting at arbejde med så levende et materiale.”

 

Psst … Udstillingen Totem kan opleves hos Royal Copenhagen på Amagertorv 6, København K indtil den 31. marts 2019.  

Justin og Hailey Bieber pryder forsiden af amerikansk Vogue og fortæller åbent om deres ægteskab

Da det kom frem, at den 24-årige popsanger, Justin Bieber, havde giftet sig med den dengang 21-årige topmodel, Hailey Baldwin, efter et forhold på cirka 12 uger, tabte de fleste kæben.

Men i virkeligheden har parret en fælles fortid på over 10 år, og de har da også datet tidligere.

Det og meget andet åbner de op omkring i et nyt stort interview til amerikansk Vogue – som ægteparret også pryder forsiden på i marts 2019:

Det er første gang, parret stiller op til et fælles interview. I det store interview med amerikansk Vogue, fortæller parret om deres forholds lange historie. De mødte hinanden for første gang i år 2009, da Hailey havde fået billetter til et Today Show, som Justin var gæst ved. Hailey indrømmer, at hun allerede havde et crush på ham dengang, men på grund af aldersforskellen blev de ikke venner før nogle år senere, da de igen mødte hinanden i Hillsongkirken i New York, hvor de begge deltog i kristne ceremonier.

Læs også: Hailey Bieber åbner op omkring fremtiden med børn.

”En dag kom Justin ind i Hillsong og sagde ’Hey du er blevet ældre’, og jeg var sådan ’Ja, hvad så?’. Over tiden blev han min bedste drengeven, men vi hang ikke ud romantisk”, fortæller Hailey, der i dag har skiftet sit i forvejen berømte efternavn, Baldwin, ud med Bieber.

Parret indrømmer dog, at de datede kort for tre år siden, men dengang var de på ingen måder eksklusive, og Justin fortæller også, at han klart havde et problem med kvinder, depression og stoffer. Det lod ham senere til at leve i et årelangt cølibat. Tingene gik syd for Hailey og Justin, og de fortæller endda, at der var en lang periode, hvor de ikke kunne være i samme rum.

I juni 2018 stødte de igen ind i hinanden ved en kristelig konference i Miami.

”Da konferencen sluttede, sagde Justin ’vi skal ikke være venner’, og så sagde jeg ’skal vi ikke?’”, fortæller Hailey åbent. En måned senere sad den enorme vielsesring på hendes finger.  

Du kan læse hele interviewet med Vogue, hvor Justin og Hailey fortæller meget mere om deres ægteskab lige HER.

Justin og Hailey pryder ikke alene forsiden på bladet, men også en lang serie indeni. Du kan se udvalgte billeder af parret her:

Hvis du bare ikke kan få nok af det unge it-par, kan du se flere billeder af Mr. og Mrs. Beiber i galleriet herunder: 

 

 

10 tidløse trenchcoats

Er du på jagt efter en forårsjakke, er det stensikre valg en trenchcoat – den er nemlig klassisk, let og går nemt til alle outfits.

Læs mere: Johannes favoritter: Inspiration til et feminint hverdagslook

Er man ikke til den originale camel-farvede trenchcoat, kan man i stedet vælge jakken i et anderledes print eller i en helt anden farve – så længe du er vild med den, kan det ikke gå helt galt!

Se med i galleriet nedenunder, hvor ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, har fundet 10 forskellige udgaver af den tidløse klassiker, så du kan lade dig inspirere til den perfekte overgangsjakke.

Frakken, der skal holde mig varm resten af vinteren

Dunjakken har for alvor fundet sin plads i modebilledet igen.

Vi ser dem i alle varianter, der matcher alle personligheder, og jeg har fundet min hos det Ungarnske mærke Nanushka.

Denne lange dunfrakke med hætte er lavet af det blødeste veganske læder og er i en smuk brun nuance. Her går praktik og æstetik smukt sammen.  

Dunjakke, Nanushka hos MyTheresa.com, 5.600 kroner

Jeg mener, at det den meste elegante dunfrakke, du finder på markedet pt., og jeg vil bruge den både til hverdag med denimbukser og strik, og til fest som en grov, men stadig eksklusiv frakke udover de mere spinkle kjoler med støvletter til.

Vil du inspireres af flere februar-favoritter fra ELLEs moderedaktør, Barbara Gullstein? Så med i galleriet, hvor du finder 10 ekstra… 

Smykkefavoritter fra Ro Copenhagen til Valentine’s Day

Kærligheden og de mennesker, der betyder noget for os, burde fejres hver dag.

Men med Valentine’s Day lige rundt om hjørnet, er der heldigvis en perfekt anledning til at forkæle dig selv med et smykke, som kan minde dig om kærligheden og disse personer – hver eneste dag.

Med et personligt smykke, som symboliserer en bestemt person, dag eller begivenhed i dit liv, kan du bære det hver dag og blive mindet om kærligheden til netop det, smykket symboliserer. 

Her på ELLE-redaktionen er vi vilde med det danske smykkebrand Ro Copenhagen, hvis univers byder på smykker af 18 karat rød- og hvidguld med diamanter af fineste kvalitet.

Og som prikken over i’et er Ro Copenhagens smykker lavet med den vision for øje, at hvert smykke skal gemme på minder, særlige øjeblikke og personer, der står vores hjerter tæt. 

Derfor er det også muligt at indgravere særlige datoer og initialer på udvalgte ringe, ligesom at alle smykkerne er lavet af fineste kvalitet, så det holder hele livet, og også kan videregives til den næste generation og videreføre den personlige historie, som smykket gemmer på. 

Udover smykker i 18 karat rød- og hvidgul, har Ro Copenhagen også tilføjet de fineste barokperler med små diamanter, som uden tvivl er en ny favorit her på ELLE-redaktionen. 

 

I galleriet har vi samlet alle vores Valentine’s Day-favoritter fra Ro Copenhagen, som du kan lade dit næste personlige smykke inspirere af… 

Snart bliver din Smartphone 230 nye emojis rigere

Den 5. februar 2019 blev hele 230 nye emojis godkendt af The Unicode Consortium (en nonprofitorganisation, som har det sidste ord angående nye emojis), og de vil alle blive tilgængelige på din Smartphone i løbet af 2019 – yes! 

Læs mere: 7 emojis, vi opfatter vidt forskelligt

De nye emojis er rige på diversitet, hvilket måske har noget at gøre med, at der tidligere har været kritik af manglende diversitet i udvalget af emojis. Du husker måske dengang, hvor der var ramaskrig, fordi der ikke fandtes en rødhåret emoji eller dengang, hvor der kun var emojis, der var lyse i huden. Noget, der heldigvis er blevet ændret markant på siden og med de 230 nye emojis bliver endnu større fokus på.

Blandt de 230 nye emojis er der derfor nemlig i den grad fokus på diversitet, hvilket betyder, at der både er emojis med høreapparater, en med førerstok, i kørestol, ligesom der er blevet tilføjet flere hudfarver, køn og par med forskellige etniciteter. 

Listen af nye emojis er lang, og nedenfor kan du se et udvalg af dem: 

Foto: Emojipedia

En orangutang der ser forvirret ud? Den skal nok blive populær.

Foto: Emojipedia

En førerhund! Generelt mangler der bare flere hunde-emojis…

Foto: Emojipedia

Dette er bare en udgave af en emoji, der afbilleder en person i kørestol (se dem alle i galleriet). 

Foto: Emojipedia

Hvidløget, vi alle havde ventet på – eller…

Foto: Emojipedia

Hvorfor bliver den her gabende emoji først tilføjet nu? Den er jo genial.

Læs mere: Det betyder emojierne i virkeligheden

Det vides stadig ikke præcist hvornår i 2019, vi kan forvente at se de nye emojis, men rygterne siger, at de kan lande allerede fra marts.

Se med i galleriet nedenunder, hvor vi har samlet alle de nye emojis…

Inspiration til et feminint hverdagslook

Foråret er på vej, og når de lune temperaturer rammer vil ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøms, hverdagsuniform bestå af jeans, en lækker strik eller fin skjorte tilsat feminine accessoires og bare ankler (så snart vejret tillader det!).

Læs mere: Shoppegalleri: 10 klassiske jeans

Gå efter et maskulint modspil i form af drengede solbriller og en oversize blazer i uld, så den kan fungere som en overgangsjakke.

Se med i galleriet hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har udvalgt 10 styles, der dufter af forår.

Skønhedsredaktørens 10 februar-favoritter

Januar er overstået, og det er nu februar, og mindre end en måned til vi endelig kan kalde det forår. 

En ny måned betyder også nye favoritter, og i denne måned har ELLEs Beauty Director, Anne P., valgt at fylde sin top-10 med hårforskønnende sager – der er både elastikker, hårbørster, hårpleje og hårstyling på menuen, og mange af dem er endda til overkommelige priser.

Læs mere: Moderedaktørens 10 februar-favoritter

Den berømte Mason Pearson-børste måtte selvfølgelig på listen, da det er svært at komme udenom, at den simpelthen udretter mirakler for håret! Og så når denne børste er fyldt op med hår, så kan du da lige bruge den nye geniale børsterenser fra Philip B.

Og ligesom vi langsomt begynder at klæde os mere farverigt i takt med, at foråret nærmer sig, så kan vores hår da også godt følge trop! Anne P. har fundet farvepigment til håret fra Björn Axén, som blot blandes i din balsam, og vupti – så har du fine lyserøde toner i længderne et par dage (Psst… de findes i syv forskellige farver). Det kan vi lide.

Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet Anne P.s 10 februar-favoritter…

Se Cardi B med over 300 Swarovski-krystaller påsat på sine negle

Den årlige Super Bowl-finale løb af stablen søndag den 3. februar 2019, og selvom opmærksomheden i virkeligheden burde være drejet mod selve kampen, så kan vi altså stadig ikke komme os over Cardi Bs smukke negle i Pepsi-reklamen, som løb over skærmen i halvlegen.

Harper’s Bazaar har talt med kvinden bag Cardi B’s imponerede negle, Jenny Bui, kort tid efter reklamen var blevet vist, og hun fortæller, at både hun selv og Cardi B var inde over, hvordan negledesignet skulle se ud, og at de til sidst valgte at lade sig inspirere af farverne på Pepsi-dåsen – nemlig rød, hvid og blå.

Udover de tre farver, så er der blevet påsat omkring 25-45 Swarovski-krystaller på hver eneste negl, og udover de mange krystaller, så fik neglene også lige en omgang Crystal Finish, som gjorde at neglene og alle Swarowski-krystallerne virkelig kom til sin ret.

Og det er altså ikke sådan lige at påsætte sådan et sæt negle… Jenny Bui fortæller nemlig også, at hun brugte intet mindre end 2,5 time på det manicurelook, som var blevet brugt til Pepsi-reklamen.

Se også: Rapperen Cardi B spottet i frakke fra dansk design-darling

Selvom Jenny Bui har dekoreret og designet Cardi Bs negle i mere end fem år, og hendes kreationer tit ses i det offentlige billede, når Cardi B er ude, så udtaler hun alligevel til Harper’s Bazaar, at Pepsi-reklamen, som blev vist ved i dette års Super Bowl halftime show, bestemt var højdepunktet for sin karriere.

Og man forstår da godt, at hun er stolt af sit værk!

Og faktisk er det ikke første gang, at der bliver påsat smukke Swarovski-krystaller på Cardi Bs negle.

Til det årlige Grammy-show i 2018, hvor Cardi B var nomineret til hele to priser, havde Jenny også gang i krystaller og Crystal Finish. Måske du kan huske dem? Imponerende, det var de i hvert fald!

Foto: MEGA

Man kan da også undre sig over, hvorfor Cardi B ikke skulle synge til det populære halftime show, men hun blev faktisk spurgt af NFL.

Hun valgte dog at takke nej for at støtte op om den tidligere quaterback Colin Kaepernick, fortæller hun selv til Associated Press. Colin Kaepernick nægtede nemlig at stå op til den amerikanske nationalsang tilbage i 2016 i protest mod den strukturelle racisme, der havde slået adskillige afroamerikanske folk ihjel – fx gennem politivold.

Men selvom hun ikke sang live til halftime show, så gjorde hende og hendes smukke negles korte tilstedeværelse i Pepsi-reklamen alligevel et stort indtryk på os…

Psst… Jenny Bui har endda fortalt til Harper’s Bazaar præcis hvilke produkter, hun har brugt til Cardi Bs Pepsi-manicure – nemlig farverne “Eternal Midnight”, “The Big Apple” og “Flawless White” fra Lechat og crystal-sættet fra Jenny Secret. Så mangler vi bare Swarovski-krystallerne…

Foto: PR

Køb farverne HER.

Køb Jenny Secret-sæt HER.

Spis en tre retters menu på Gemyse med den du kender allerbedst: Dig selv

Rekordmange danskere lever som singler, og alligevel kan noget så basalt som at spise alene være skræmmende. 

Jo jo, du kan da godt indtage aftensmaden alene, når du er derhjemme, men det der med at gå ud og spise alene, det er stadig lidt mærkeligt… Ikke?  

Men hvorfor egentlig? Det bedste selskab, du kender, er forhåbentligt dit eget, og det hylder den guatemalanske rom, Zacapa, med en enestående oplevelse i from af solo dining på restaurant Gemyse i Tivoli.

ELLE var forud for denne artikel inviteret til at opleve Zacapas ‘Nuet’ solo dining.

 “Måltidet er tit omdrejningspunktet for hygge, samtale om samvær. Det er i princippet positivt, med det flytter samtidig opmærksomheden fra smagene, duftene og de forskellige teksturoplevelser, en god middag kan byde på”, siger de hos Zacapa, og således inviterer – eller måske nærmest udfordrer – de dig til at gøre noget, du måske aldrig har gjort før.

Spis en tre retters menu på en anerkendt restaurant. Alene.  

Læs også: ELLE Update // Det sker i februar 2019.

Zacapa har tidligere inviteret danskerne på deres spisekoncept, Nuet, der førhen blandt andet har inviteret middagsgæsterne på mindful spisning. Denne gang går Zacapa dog all in, idet der ikke bare slukkes for iPhonen, men også for samtalen.

Restaurantchef på Gemyse, Mette Dahlgaard, har sammensat en tre retters menu, blandt andet med elementer fra køkkenhaven i Tivoli, mens bartenderen, Michael Hajiyianni, der til dagligt hører til på Ruby, har sammensat cocktailmenuen, der naturligvis består af den guatemalanske rom, Zacapa.

Alt dette skal du nyde over to timer ved dit eget bord, mens du bliver udstyret med kniv, gaffel og høretelefoner. Helt lavpraktisk vil aftenen udforme sig således, at du bliver placeret ved et bord alene, men i et rum med andre solo-dinere. Her vil du få udleveret en iPod samt et sæt høretelefoner, og en behagelig stemme vil, ved serveringen af hver ret, bruge cirka fem minutter på at guide dig igennem de forskellige sanselige oplevelser, middagen byder på. Guiden efterfølges af udvalgt musik, der underbygger den gastronomiske fortælling.

Den specielle oplevelse ledsages af en nøje udvalgt menu samt cocktails. Du skal nyde:

Forret: Kartofler med kaviar, æggeblomme og urter. Hertil Zacapa 23 infuseret med citronverbena-te, saltet kvæde, æbletesirup, rose belsazar vermouth og champagne.

Foto: Zacapa

Hovedret: Confiteret vagtel med økologiske rødder fra haven og kyllingehjerte. Hertil Zacapa 23, kokos- og dildvin, agurkesirup, ferskenbitter og dildolie.

Foto: Zacapa

Dessert: Sort sesam-is med maltvaffel, grene og rød skovsyre. Hertil Zacapa Negra, vinmix, Fernet Branca infuseret med sort kardemomme og fennikelsaltet, brun sukkersirup.

Foto: Zacapa

Hvis du synes, at både oplevelsen og menuen lyder spændende, skal du ikke tøve for længe. Zacapas ’Nuet’ pop-up restaurant på Gemyse løber af stablen den 27. februar 2019 á to omgange henholdsvis klokken 16.30 og igen klokken 20.30.

Middagen, der består af tre retter og tre Zacapa-cocktails, koster 790 kroner, og du kan købe billet HER.