Den 23-årige filippinskfødte pop-sangerinde, Ericka Jane, fik en flyvende start på musikkarrieren med hendes debutsingler “Favorite Lie” og “Bad Like You”, der sammenlagt er streamet over fem millioner gange på Spotify.

Fredag den 12. april 2019 er Ericka Jane aktuel med sin nyeste single ”Better off”.

Ericka har brugt det sidste halve år på at finde ind til sin klang og på at blive en bedre og mere voksen sangskriver. Frugterne høstes i ”Better Off”, hvor Ericka viser en sjælden sårbar side af sig selv – i håbet om at ramme lytteren, der måske kan genkende de følelser, sangerinden sætter ord på.

Læs også: Sangerinden Drew: “Formålet er at finde nogen derude, som har det ligesom mig”.

I 2018 spillede Ericka Jane store koncerter som The Voice 2018 og Grøn Koncert, og nu er hun altså klar til at minde os om sin tilstedeværelse på den urbane, danske popscene med ”Better off”.

ELLE mødte hende.

Fortæl om ”Better off”. Hvordan er den forskellig fra dine tidligere numre som “Favorite Lie” og “Bad Like You”?

I den session hvor vi skulle til at lave ”Better Off”, snakkede vi meget om, hvad denne her sang skulle gøre for mig. Og vi var alle enige om, at vi skulle lave noget, der kom lidt ’tættere’ på. I mine seneste udgivelser har der været meget mere smæk på ’energy-wise’ og i attituden, men det var på tide at ’strip down’.  Det synes jeg selv, at vi har ramt ret godt. I mærker mig bestemt fra en mere sårbar side, og så er jeg helt vild med kontrasten mellem den triste og ømme historie i teksten blandet med en produktion, der gør den let at danse til.

”Better off” er en ret personlig og følsom sang. Hvordan er det at dele så meget ud af noget privat?

Det er super befriende. Heldigvis var det ikke fordi, jeg var i den situation, at jeg stod i et slemt break-up da ”Better Off” blev til. Tværtimod. Men det er superfedt at kunne kreere en sang på baggrund af følelser, man har haft, og noget man er gået igennem før – og ligesom tappe ind i det ’headspace’, man har været i. Jeg ser det lidt som at lave en analyse over sine egne følelser, og det giver endnu mere kontrol over dem. Det er jo musik kan gøre.

Foto: Aida Berisha

Sidste år spillede du Grøn Koncert i 7 forskellige byer med et samlet besøgstal på over 200.000 mennesker. Hvordan har du det, inden så stort et show? Er der nogen ritualer, der beroliger dig?

Jeg er faktisk aldrig kommet frem til en bestemt ritual som sådan. Det er ikke fordi, jeg har et kampråb eller skal have et shot af en bestemt whisky, inden det går løs. Ofte er jeg meget spændt inden et show, så jeg sætter rigtig meget pris på lige at have et øjeblik alene, inden jeg går på scenen, så jeg kan få samlet al min energi og lige få ’pep-talket’ mig selv. 

Hvor kan vi glæde os til at opleve dig i 2019?

Vi er i fuld gang med at planlægge, hvad der skal ske på live fronten i 2019, men lige nu er mit fokus allermest på at få en masse musik ud, som jeg glæder mig så meget til at dele med alle.

Du har allerede udgivet duetter med Christopher, Skinz og Moses:Andreas. Hvem derudover ville du gerne synge en duet med, hvis der var frit valg?

Hvis jeg frit kunne vælge min næste (danske) duet ville det uden tvivl være med JADA. Hun er simpelthen så sindssygt talentfuld og en stjerne uden lige. Det ville være en kæmpe ære at kunne lave noget sammen med hende. Jeg elsker hendes lyd, budskab og visuelle udtryk. Ellers har jeg også drømme om at arbejde med andre ’bad ass’ pop-kvinder som Tove Lo, Julia Michaels og Billie Eilish, fordi jeg elsker deres univers og måde at skrive på. 

Du virker ret sikker i din personlige stil, der rummer alt fra sporty trackpants til feminine blondekjoler. Kan du fortælle lidt om din stil, og hvordan du fandt frem til den?

Min stil afhænger faktisk rigtig meget af, hvilket humør jeg er i. Når jeg har de der dage, hvor det skal gå lidt hurtigt, går jeg rigtig meget i komfortabelt og “let” tøj, forstået på den måde, at det skal være let at sætte sammen. Derfor har jeg altid været en kæmpestor fan af tracksuits, sæt og en hvid t-shirt med baggy jeans. Når jeg har tid til at gøre lidt mere ud af mig selv, elsker jeg at eksperimentere med farver og bevæger mig i en mere feminin street-wear vibe.

At jeg elsker at gå i farver – og tør – må komme af at min mor altid har klædt mig på i meget farverige outfits, da jeg var lille.  Samtidig med at jeg altid har set meget op til Britney Spears, TLC og Beyonces farverige og’ over-the-top’ 90’er- og 00’er-stil. Jeg er overbevist om, at ethvert outfit kan rockes og se godt ud, så længe det bæres med selvtillid.

Foto: Aida Berisha

Du har næsten 20.000 følgere på Instagram. Hvilke tanker gør du dig om din position som rollemodel?

Førhen har jeg ikke gjort mig så store tanker, men nu hvor jeg er blevet lidt ældre og har fået flere følgere, fylder det klart mere. Jeg ved selv, hvordan man kan blive påvirket af de sociale medier, både på godt og ondt. Derfor prøver jeg altid at være mig selv og poster kun ting, jeg kan stå inde for. Jeg håber selvfølgelig ikke, at det jeg gør, påvirker nogen på en negativ måde. Jeg kan stå inde for mig selv, og derfor vil man også kunne se at mit feed og stories ikke er et stort glansbillede, men at der også er plads til fjol, sjov og ballade. 

Hvilke tanker gør du dig om fremtiden? Nogle drømme?

Jeg drømmer om at kunne blive ved med at lave musik og leve af det. Fortsætte med at blive bedre og udvikle mig på min egen måde, og så håber jeg på at møde en masse flere inspirerende mennesker og lave flere samarbejder. Og så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne lidt mere ud over landets grænser med min musik. 

Bæredygtighed i modebranchen er i den grad kommet på dagsordenen; flere og flere prominente mærker genanvender tøj og plastik til at skabe nye og bæredygtige designs.

Og nu sætter Geologisk Museum også fokus på bæredygtighed i modebranchen i en ny udstilling kaldet ‘Fashioned from Nature’.

Udstillingen er ikke kun med til at skræmme og belære publikum om konsekvenserne af modeindustriens påvirkning på miljøet, men også i høj grad med til at inspirere til, hvordan man kan tænke mere bæredygtighed ind i sin garderobe. Derudover vil de fremhæve hvilke internationale og danske mærker, der især er frontløbere på bæredygtige designs, og hvordan naturen er en enestående inspirationskilde for farver, mønstre og former.

Læs også: & Other Stories skaber limited bæredygtig kollektion til bryllupsgæsten på budget

Man er fx begyndt at udforske, hvordan der kan gøres brug af ædelsten, farvestrålende biller, eksotiske fuglefjer og udstoppede kolibrier til at skabe smukke og unikke designs. Og netop et design lavet af farvestrålende biller vil være at finde på udstillingen.

Fashioned from Nature er baseret på en udstilling udviklet af Victoria and Albert Museum (V&A) i London, og det er også her,  mange af de smukke bæredygtige designs er hentet fra.

Læs også: Solcreme-guide: 10 økologiske solcremer

Udstillingen ‘Fashioned from Nature’ åbner den 13. april 2019 og kan opleves på Geologisk Museum i København indtil den 1. september 2019.

Læs mere om Fashioned from Nature her.

Psst… Denne måneds ELLE er også dedikeret til en mere bæredygtig modeverden. Så hvis du har lyst til at blive endnu klogere på bæredygtighed i modeverdenen og blive introduceret til nogle af alle de bæredygtige mærker, der findes på markedet lige nu, så skynd dig at få fat i det nye ELLE, som er på gaden nu.

Matilde Trobeck har været blogger i over 10 år.

Egentlig kan man sige, at hun blev blogger og senere influencer, før nogen rigtig vidste, hvad det var, fordi hun havde noget på hjertet. Og måske var det den umiddelbare tilgang til mediet, der gør, at Matilde stadig den dag i dag har beholdt begge ben solidt plantet på jorden.

De mere end 65.000 Instagram-følgere og 80.000 unikke månedlige læsere på bloggen er nemlig aldrig steget Matilde til hovedet. Det er derimod vigtigt for hende at vise, at hun er helt almindelig, og det har hun det faktisk rigtig godt med. 

Igennem flere år har Matilde Trobeck åbenhjertigt skrevet om sit eget liv, der både har budt på spontane aborter, kærestesorg, lillebrorens dødsfald og senere ensomheden, der fulgte. Det betød, at en masse piger og kvinder begyndte at kontakte Matilde, og i dag lægges der (med glæde) timer og atter timer i at besvare de mange daglige direct messages fra piger og kvinder, der søger Matildes råd, når livet bliver svært at håndtere.

Læs også: Josephine Bredsted: ”Ulykken var virkelig et wake-up call, der mindede mig om, at jeg skulle til at tænke over, hvordan jeg behandlede mig selv og min krop”.

I dag er den pædagoguddannede blogger og influencer blevet en rollemodel for tusindvis af piger og kvinder.

ELLE mødte hende – blandt andet til en snak om ensomhed, kropsaccept og ansvaret, der følger med titlen som rollemodel. 

Hvad laver du til dagligt?

Jeg lever af min blog og min Instagram. Derudover holder jeg foredrag og laver workshops – og så sælger jeg træningsprogrammer. Jeg holder primært foredrag for unge piger og kvinder med lavt selvværd, og her taler jeg om, hvordan man får et godt forhold til sig selv. Jeg prøver at lære dem, at der er vigtigere ting i verden, end det at se perfekt ud på Instagram, og man kan godt have et godt liv lige meget hvad. Jeg prøver at vise dem, at jeg er helt almindelig, og det har jeg det helt fint med. Derudover er jeg ambassadør for julemærkehjemmene.

Hvordan kom rådgivning i forhold til ensomhed og sorg til at fylde så meget på din blog?

Jeg har jo blogget i over 10 år, og de første par år handlede det meget om træning og opskrifter. Men så mistede jeg min lillebror, og så begyndte jeg at skrive om det, fordi jeg følte en kæmpe ensomhed i forbindelse med tabet. Jeg havde ikke nogen veninder, der havde mistet deres søskende, og jeg oplevede lige pludseligt at blive enebarn. At se mine forældre være i sorg, var også enormt ensomt for mig. Så jeg skrev om det, fordi det var en måde, jeg kunne bearbejde min sorg. 

Ensomhed og sorg blev ligesom et emne på bloggen, fordi jeg oplevede hvor mange, der henvendte sig til mig, hver gang jeg skrev om det. Folk følte sig pludseligt ikke så alene, fordi jeg skrev om det, og det gjorde jo også, at jeg ikke følte mig så alene. Og så fandt jeg bare ud af, hvor ensomt det er at være ensom. For det er ikke noget, vi taler om. Det skal helst gå rigtig godt, og vi skal helst have et stort netværk – men hvad hvis nu man ikke har det? Jeg blev lidt provokeret af den her kultur, vi har, hvor det altid skal gå godt, og vi altid skal have mange venner. For det er bare ikke alle, der kan leve op til det, eller som har lyst til at leve op til det. Det er blevet et hjertebarn for mig, fordi jeg synes, det var så brutalt at være ensom. Det er virkelig den værste følelse, jeg har oplevet. Og jeg vil rigtig gerne formidle videre til andre, at det er en følelse som er mulig at rumme, det er ikke farligt, men også at man selv har et ansvar. Det er faktisk muligt at gå igennem en kæmpe krise og komme tilbage og få et godt liv.

Matilde med sin lillebror, Rasmus.

Kan du stadig føle dig ensom i dag?

Ja. Jeg kan for eksempel sagtens føle mig ensom, selvom jeg sidder sammen med min kæreste for der er jo også nogle ting, han ikke forstår. Jeg kan føle mig ensom, når jeg sidder sammen med mine forældre, og vi snakker om min lillebror, fordi de kan tale om deres sorg sammen, hvor de er fælles om at have mistet et barn, men jeg er alene om at have mistet en søskende. Vi kan aldrig helt forstå hinanden. Når jeg er sammen med mine veninder, som har søskende som de taler om, kan jeg føle mig ensom. Så det er bestemt ikke noget, der bare går væk, bare fordi jeg har fået en kæreste, som jeg bor sammen med.

Da du gik igennem din sorg, havde du så selv en rollemodel, á la den du agerer overfor mange kvinder i dag?

Nej, det havde jeg ikke. Jeg søgte og søgte på nettet efter nogen, der havde prøvet det samme som mig, men jeg kunne ikke finde det. Jeg prøvede også at finde nogen, jeg kunne tale med, men jeg fandt hele tiden frem til sorggrupper for børn, der havde mistet en forælder. Så det var egentlig også en motivation for mig, for jeg fandt ud af, at jeg modtog en masse personlige historier, når jeg delte, og dem kunne jeg spejle mig i.

Hvordan hjælper du, de kvinder der skriver til dig?

Der var rigtig mange, der skrev til mig, da jeg begyndte at skrive om sorg og ensomhed, og jeg følte et kæmpe ansvar overfor dem. Det gør jeg sådan set stadig, men de første par år mødtes jeg med de her piger og gik tur rundt om søerne. Jeg hørte deres livshistorier og skrev med dem og aftenen, hvis de havde svært ved at sove. Det var ret hårdt, men jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre, indtil min mor sagde: ”Du kan ikke redde hele verden”.

Jeg synes bare, det var arrogant af mig, hvis jeg ikke kunne hjælpe dem med et eller andet. Så jeg lavede ret spontant en Facebook-gruppe, som hedder ”Find en veninde – du er aldrig alene”. Så når de her piger skriver til mig, så kan jeg henvise dem til den her gruppe, hvor de på egen hånd kan finde en veninde. Facebook-gruppen blev både et værktøj i forhold til at kunne henvise dem til noget, men også i den forstand at jeg selv måtte lægge det lidt fra mig. Ellers blev det for hårdt.

Men du har stadig dialoger med piger over de sociale medier?

Helt klart, det er nok det, jeg bruger mest af min tid på. Jeg er uddannet pædagog, så jeg kan godt lide at give mennesker noget. Jeg skriver sammen med piger hver eneste dag, og nogle af dem har jeg skrevet med i flere år. Nogle gange gør jeg endda lidt ekstra, giver dem måske mit mobilnummer, så de altid kan skrive. Der er for eksempel nogle piger, der er på udveksling lige nu og en anden, der lige har mistet sin søster. Der synes jeg simpelthen bare, jeg har et ansvar, og det er noget, jeg tit diskuterer med mine bloggerkollegaer, fordi de ikke synes, de har et ansvar. Men det har jeg. Jeg gør selvfølgelig også ting, der ikke er rollemodel-agtige, men så er jeg meget bevidst om ikke at dele det, for når man har så mange følgere, der ser op til en, så er man bare nødt til at påtage sig et ansvar.

Ensomhed fylder mere og mere i medierne for tiden. Hvorfor er der så mange ensomme unge?

Jeg tror egentlig ikke, der er flere ensomme unge, end der hele tiden har været. Jeg tror bare, vi kan opleve os mere ensomme på grund af de sociale medier. Dengang jeg gik i skole, var der jo ingen, der havde mobiltelefoner. Der kunne jeg jo komme i skole om mandagen og finde ud af, at der havde været en fest om fredagen, men det kom jeg jo hurtigt over, hvor i dag kan man sidde derhjemme og se på de sociale medier, at der er en helt masse mennesker til fest, men man ikke selv er inviteret. Jeg tror, det er blevet nemmere at få ensomhedsfølelsen, fordi man oftere bliver mindet om, hvad andre laver.

Kan du give et godt råd til dem, der er pårørende til ensomme og folk i sorg?

Det værste du kan gøre, det er ikke at sige noget. Så hellere sig noget dumt. Hvis du har mistet en, der er død, så dør personen jo igen, hvis du aldrig taler om ham/hende. Jeg har nogle veninder, som aldrig nogensinde nævner min lillebror, og jeg har efterhånden accepteret, at det er fordi, det er for svært et sprog for dem, og så er der heldigvis nogle andre veninder, jeg godt kan tale om ham med.

Sig sådan noget som ”jeg føler med dig” og ”jeg tænker på dig”. Der er mange, der siger ”du må sige til, hvis jeg kan gøre noget”, men det kan man ikke, når man er i sorg. Jeg havde en veninde, der bare kom uanmeldt og havde handlede ind, lavede mad og vaskede tøj. Det havde jeg aldrig selv kunne bede hende om, for det havde jeg bare ikke ressourcer til på det tidspunkt. Hvis man har en i sin omgangskreds, der er ensom, så skal man gå til personen og spørge ind til det. Men jeg synes også, det er vigtigt at sige, at man også har et ansvar selv, hvis man føler sig ensom. Man kan ikke bare sætte sig ned og vente. Der kommer ikke nogen og banker på. Man er nødt til at gå derud, selvom det er så sårbart. Og så tror jeg også det er vigtigt at vide, at ensomhed er et grundvilkår, vi kan alle sammen føle os ensomme i perioder i vores liv. Da jeg gik fra min ekskæreste i slutningen af 20’erne, var jeg enormt ensom, men jeg vidste også godt, at det var en fase, jeg skulle igennem. Ligesom jeg kan forestille mig, at man kan føle sig ensom, hvis man er den første i venindegruppen til at blive mor.  Ensomhed er ikke farligt, hvis det ikke hæmmer vores liv.

Bliver man mere afslappet med alderen?

Helt klart. Der sker altså bare noget, når man bliver 30. Jeg er for eksempel langt gladere for min krop i dag, end jeg har været tidligere. Men det handler nok også om, at jeg har fået sat tingene i perspektiv. Jeg har mistet min lillebror, så jeg gider altså ikke bruge tid på at bekymre mig om strækmærker. De går jo alligevel ikke væk af den grund, og de siger ikke noget om mig som menneske.

Lige nu er du fuldtidsblogger og influencer, men kunne du forestille dig at implementere rådgivning endnu mere i dit job?

Ja! Jeg er rigtig glad for mit arbejde, men det kan også godt blive lidt overfladisk, så jeg tror, at alle de her snakke jeg har med piger hver eneste dag, gør at jeg kan holde ud at være i det. Jeg får mere og mere lyst til at få mere rådgivning ind i mit liv. Jeg overvejer lidt at blive kontaktperson eller mentor ude i det virkelige liv – fremfor kun på de sociale medier.