Kultur

Ny udstilling på Geologisk Museum sætter fokus på en mere bæredygtig modeverden

- 12/04/2019

Modeindustrien er en af miljøets største syndere, og netop derfor er det vigtig at sætte fokus på, hvordan der kan tænkes mere bæredygtigt i modeverdenen. Netop dét gør Geologisk Museum i København i en ny udstilling kaldet 'Fashioned from Nature'.

Bæredygtighed i modebranchen er i den grad kommet på dagsordenen; flere og flere prominente mærker genanvender tøj og plastik til at skabe nye og bæredygtige designs.

Og nu sætter Geologisk Museum også fokus på bæredygtighed i modebranchen i en ny udstilling kaldet ‘Fashioned from Nature’.

Udstillingen er ikke kun med til at skræmme og belære publikum om konsekvenserne af modeindustriens påvirkning på miljøet, men også i høj grad med til at inspirere til, hvordan man kan tænke mere bæredygtighed ind i sin garderobe. Derudover vil de fremhæve hvilke internationale og danske mærker, der især er frontløbere på bæredygtige designs, og hvordan naturen er en enestående inspirationskilde for farver, mønstre og former.

Læs også: & Other Stories skaber limited bæredygtig kollektion til bryllupsgæsten på budget

Man er fx begyndt at udforske, hvordan der kan gøres brug af ædelsten, farvestrålende biller, eksotiske fuglefjer og udstoppede kolibrier til at skabe smukke og unikke designs. Og netop et design lavet af farvestrålende biller vil være at finde på udstillingen.

Fashioned from Nature er baseret på en udstilling udviklet af Victoria and Albert Museum (V&A) i London, og det er også her,  mange af de smukke bæredygtige designs er hentet fra.

Læs også: Solcreme-guide: 10 økologiske solcremer

Udstillingen ‘Fashioned from Nature’ åbner den 13. april 2019 og kan opleves på Geologisk Museum i København indtil den 1. september 2019.

Læs mere om Fashioned from Nature her.

Psst… Denne måneds ELLE er også dedikeret til en mere bæredygtig modeverden. Så hvis du har lyst til at blive endnu klogere på bæredygtighed i modeverdenen og blive introduceret til nogle af alle de bæredygtige mærker, der findes på markedet lige nu, så skynd dig at få fat i det nye ELLE, som er på gaden nu.