Pisk æg, kokosmælk, gurkemeje, salt og rismel sammen til en flydende pandekagedej uden klumper. Det er vigtigt, kokosmælken er rigtig fed og cremet.
Vask forårsløg, snit dem fint og rør dem i pandekagedejen.
Steg pandekagerne på en varm pande i lidt olie. De skal gerne stege et par minutter på den ene side, før de vendes.
Skræl gulerødderne.
Skær gulerødder, mango og agurk ud i tynde stave.
Anret de færdige kokospandekager med fine stave af gulerødder, mango og agurk, stykker af varmrøget laks, friske bønnespirer, koriander og chiliflager.
Fredag den 10. maj 2019 får det københavnske natteliv en ny pige i klassen, når de tre veninder Frederikke Emma Rubow, Mille Skaarup og Laura Schrøder slår dørene op for dansebaren Hello Coco på Nikolaj Plads.
Her er ambitionen at blødgøre det københavnske barmiljø, der ifølge de tre partnere i dag domineres af en testosteronpumpet blærerøvsmentalitet.
Hello Coco er alt andet end show-off, og de tre veninder på henholdsvis 27, 28 og 30 år forsikrer om husværdier som tilgivelse, omsorg og et inkluderende fællesskab med højt til loftet.
Frederikke, Mille og Laura, der tilsammen har mange års erfaing i klubbranchen, lover for eksempel shots på husets regning til de gæster, der må vente i kø – paraplyer hvis det regner – og et solidt kvindekram i indgangen, hvor en af de tre partnere selv tager imod gæsterne.
Foto: Oscar Meyer
Så hvad kan vi glæde os til, når den kvindelige trio slår dørene op for byens vildeste glimmergulv pyntet med palmer og kokosnødder? ELLE mødte dem til en snak…
Fortæl om Hello Coco! Hvad betyder navnet?
Vores idé har fra starten været, at vi gerne vil åbne et sted, der både er lavkulturelt og megalækkert samtidig. Vi elsker alle tre en iskold Pina Colada, hvor hovedingrediensen er kokos. En meget uprætentiøs drink, der mest af alt minder om et ubekymret liv på stranden. Så skal det også lige nævnes, at Coco Chanel er en kvinde, vi alle 3 beundrer for hendes power og livsværk. Spillet mellem det prollede og det super eksklusive – dét vil vi gerne signalere.
Hvordan fik I ideen om at åbne en bar? Var det spontant eller gennemtænkt?
Vi har hele tiden gerne ville lavet et projekt sammen, men beliggenheden er alfa og omega i København. Nu kom det rigtige sted, og vi slog til. For os er det fuldstændig fantastik at ligge med udsigt til en af Københavns ældste kirkepladser. Det er centralt, og området i sig selv er historisk æstetisk.
Hello Coco skal bygges på værdier som tilgivelse, omsorg og et inkluderende fællesskab med højt til loftet. Hvordan kommer gæsterne til at kunne mærke det?
Vores gæster er alfa og omega, og vi vil gå gennem ild og vand for relationen til dem. Vi udvikler kontinuerligt på konceptet, for at vi ikke går i stå. For eksempel sørger vi for at skabe nye ugentlige oplevelser for vores gæster. Vi udarbejder hemmelige barritualer, der giver en følelse af at være en del af noget større og skabe sammenhold. Hello Coco bliver sin egen lille legeplads i Københavns natteliv, derfor tager man et aktivt valg, hvis man ønsker at være en del af det.
I siger, at Hello Coco skal være sexy/sofistikeret og lidt proletarisk og tilbagelænet på samme tid. Betyder det farvel til pickere og dyre drinks, eller hvordan kommer vi til at mærke det?
Hver aften stræber vi efter at mixe den perfekte cocktail af jakkesæt, de kreative, fashionmennesker, byrotter og andet godtfolk. Vi vil altid selv sørge for at stå og sige velkommen til vores gæster og sørge for, at ingen kommer til at kede sig i køen eller i baren. Du kan komme i balkjole og sneakers, hvis du har lyst, det vigtigste er din udstråling og energi. Vi vil gerne åbne dansegulvet kl. 22:00 og sørge for at vores gæster tør at tale med andre end dem, de er ankommet med.
Hvad skal kendetegne en nat på Hello Coco, og hvad kan vi glæde os til?
Vores vildeste drømme og fantasier er blevet til virkelighed på Hello Coco. Vi har taget udgangspunkt i mange af vores yndlingsdesignere og vores personlige favoritfarver og -print. Derfor kommer I til at møde vægge beklædt med Missoni- og Jean Paul Gaultier-tapeter. Båse i forskellige dyreprints mixet med byens vildeste glimmergulv og vores guldpalme med diskokugler som kokosnødder. Vi glæder os til at byde jer på Hello Cocos signatur drink CocoColada. Gad vide hvad den indeholder?
Blandt de safari-inspirerede kreationer, som allerede dominerede streetstyle-scene og Instagram, har specielt ét style fået en helt særlig opmærksomhed og modtagelse; nemlig de famøse cargo-pants. Og hvad bedre end et style, der trender og tilmed er behagelig og praktisk at hoppe i?
Cargo-bukserne blev da også flittigt vist frem på Spring/Summer 2019-catwalken tilbage i efteråret hos blandt andre Fendi, Loewe, Givenchy og Alberta Ferretti.
Og det var ikke kun på den internationale catwalk, at de populære cargo-bukser vandt sit indpas – også på danske Gannis SS19-catwalk var de at spotte iblandt de øvrige rå styles, der emmede af lækker urban safari-stemning.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Vi anbefaler, at style cargo-buksen med en denimjakke for at skabe et cool, råt look. Og hvis du vil opnå et mere casual og komfortabelt look, kan du kombinere dem med en strik og et par støvler eller sneakers. Du kan også gå all-in og style cargo-buksen med en top og et par høje hæle for at opnå et cool look med et sexet twist.
Se med i galleriet nedenfor, hvor ELLEs Fashion Coordinator Siw Melchiorsen har udvalgt sine 9 carco-favoritter:
Foto: PR
Cargo pants, Alberta Ferretti hos Farfetch, 4.610 kroner Køb HER
I det nye nummer af ELLE, som er på gaden fra i dag, har vi fransk tema, der med sine elegante og sensuelle træk er oplagt at bringe videre ind i din forårsgarderobe.
Find inspiration i forsidemodellen Cato van Ees oufit, der med blå blonder og lag af perlehalskæder skaber et klassisk fransk look, der giver os lyst til at drage sydpå, spise croissanter og udforske gaderne i Paris.
Læs også: Her er de 10 franske Instagram It-piger, du skal kende
Men du behøver ikke at tage helt til Frankrig for at være med på den franske bølge – det viser ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, dig i galleriet herunder med 10 items, der har inspiration fra det franske forsidelook.
Foto: PR
Perlehalskæde, Faris Jewelry, 1.240 kroner.
Køb HER.
Der er ingen som de franske kvinder, der formår at klæde sig elegant og ubesværet.
De er mestre i at balancere et look og få det til at ligne, at de ikke har taget synderlig lang tid til at gøre sig klar – det ville jo betyde, at de gerne skulle imponere nogen, og det er de sidste, de vil. De franske kvinder er cool & calm!
Jeg har fundet mine 10 favoritter blandt de lækre francaiser.
Fælles for dem alle er, at deres basisgarderobe består af printet kjole, højtaljede jeans og en T-shirt, som de styler med tilbehør, der matcher deres personlighed. Nogle mere feminine end andre og nogle mere rockede.
Desuden er deres hemmelige våben den røde læbestift, som de naturligvis altid har i Chanel-tasken, der på ingen tid tager deres look fra dag til aften.
Nedenfor kan du læse mere om de 10 franske it-girls og finde din favorit blandt de chikke damer.
Den britisk-franske influencer bliver ofte set i dansk design fra eksempelvis Ganni, og iklæder sig alt fra korte sexede kjoler til oversized jakkesæt.
Har du en tur til Paris i sigte, og vil du guides til, hvordan du på fineste – og nemmeste – vis kan opleve byernes by til fods og dermed undgå alt, hvad der hedder taxa, offentlig transport og ventetid?
Sammen med det danske skotæjmærke ECCO har vi udformet en ‘walk & talk’ guide til Paris, som er skræddersyet til en dag i Paris til fods.
En tur, der naturligvis kræver det helt rigtig fodtøj, som er skræddersyet til at gå langt uden, at man skal bekymre sig om vabler, ondt i trædepuderne eller stive såler. Ja tak!
Et godt bud er ECCOs populære ‘Soft 8’ sko, der fås i flere farver, og som er et moderne, men praktisk valg til den lange gåtur. Skoen er lavet af ECCOs eget læder, der er så let, at det nærmest føles som om, man går rundt barfodet. Dertil er den lavet med en særlige ‘flexure’-sål, der er designet til at kunne bøje og dermed følge skoens bevægelse, når man går – med andre ord; komfort på alle led og kanter.
I galleriet kan du komme med os til Paris og blive guidet til den ultimative ‘walk & talk’-tur i byernes by.
Begynd med petit déjeuner på Café Charlot i haute Marais. En espresso, en croissant og et par sneakers er alt, du behøver.
Café Charlot, 38 Rue de Bretagne
Gå ad Rue Vielle du Temple mod Seinen, og kig ind i de fine specialbutikker… Tag en détour til Boulevard Beaumarchais, hvor konceptbutikken Merci lokker med håndplukkede godter.
Merci, 111 Boulevard Beaumarchais
Kryds Pont Louis Philippe ved Seinen. Fra den lille ø i midten af floden får du det smukkeste vue til Notre Dames bagside – og tilmed næsten sans autres touristes.
Fortsæt langs Seinens nordlige bred, hvor du på Quai de Gesvres kan finde trykte antikke skatte i varierende stand og værdi … Måske du finder netop dén vintage-plakat, der vil give dit hjem det helt rigtige touch af ’je ne sais quoi’? Kryds Seinen over Pont des Arts – kærlighedsbroen, hvor turtelduer en masse markerer deres kærlighed med en hængelås, der forsegler l’amour éternel.
Fortsæt mod Saint-Germain-des-Prés ad Rue Bonaparte – og snyd ikke dig selv for et besøg hos macaron-institutionen Ladurée. Psst… de farverige små kager er superbe to go!
Ladurée, 21 Rue Bonaparte
Spis frokost på Café de Flore – den måske mest berømte café i Paris takket være alle de celebre personligheder, der gennem tiden har været stamgæster.
Café de Flore, 172 Boulevard Saint-Germain
Når du skal hjem, kan du gå over Louvres imponerende plads og fortsætte ind i Jardin Royal – et roligt åndehul midt i byen.
Spis middag på BigLove på Rue Debelleyme i Marais. På det lille sted får du pasta med trøffel eller stenovnspizzaer, der nok skal kompensere for de mange kilometer på gåben gennem modens hjemby.
BigLove, 30 Rue Debelleyme
Et nyt ELLE Decoration er på gaden, og du kan se frem til at dykke ned i et magasin, der præsenterer dig for alt det bedste, det er værd at blive inspireret af og vide om fransk design, indretning og æstetik. Vi stiller skarpt på franske designere med en introduktion til de nye stjerneskud og en genopfriskning af de franske mestre, det er et must at kende. Vi sætter kunsten at leve og bo på fransk under lup med en guide til, hvordan du får lidt mere af den franske stil og stemning ind i dit liv og din indretning. Det samme inspirerer brand- og kommunikationskonsulent Louise Walter og café og butiksindehaver Julie Sascha Lee Dann, som lever og ånder for den franske æstetik og livsstil, ligeledes til. Hver især fortæller de om, hvad det franske – og især Paris – betyder for dem, og deler ud af deres bedste insidertip til, hvor du spiser den skønneste mad, gør de fineste vintagefund og, hvor du skal hente inspiration, næste gang du besøger Paris.
Inspiration er der også masser at hente hos de fire gennemførte og æstetiske hjem, som dette nummer af ELLE Decoration byder på. Du kan blandt andet komme indenfor hos Sarah Rohde Olsen, CEO for det kreative mode- og livsstilsbrandbureau Mørch & Rohde, som har indrettet sin bylejlighed på Christianshavn med inspiration fra den franske landstil krydret med hendes samling af originale franske vintage-udstillingsplakater og litografier.
Tag også med til Paris og oplev, hvordan indretningsarkitekt Diego Delgado-Elias fik frie hænder til at skabe en unik indretning, der danner ramme om den australske stylist og modedesigner Vanessa Cocchiaros hjem og showroom.
Endeligt kan du glæde dig til at læse et stort interview med den toneangivende dansk-franske gallerist Patricia Asbæk, der åbenhjertigt fortæller om at balancere karriere og familieliv, og om at ville give unge kunstnere den samme chance, som hun i sin tid selv fik.
Det er alt sammen i det nye ELLE Decoration, der er på gaden nu – sammen med ELLE.
Franske DS er endelig kommet til Danmark. Med sit unikke dna, som består af både historiske rødder og et modigt avantgardedesign med flotte linjer, iøjnefaldende og gennemtænkte detaljer og en række banebrydende og miljøbevidste teknologier, er DS brandet funderet på stærke ideer om at gøre op med konventionerne og integrere fransk knowhow om finesse og kvalitetsprodukter i bilernes verden. Direkte til dig fra Paris.
Og den nye DS7 Crossback fra DS er en seriøs fransk flirt, der på elegant vis forener udsøgte materialer, fine håndværksmæssige detaljer og avancerede teknologiske innovationer.
Som skabt til dig, der drømmer om raffineret, überfransk design og passioneret køreglæde i ét.
Kort sagt en bil til dig, der ønsker køreoplevelsens haute couture.
Mors dag ligger som sædvanlig den anden søndag i maj, og i år hedder datoen derfor den 12. maj.
Det betyder derfor også, at mors dag er liiige om hjørnet, og har du lyst til at forkæle din mor en smule ekstra i år, så har vi fundet 24 helt perfekte gaveidéer frem, som hun helt sikkert vil blive glad for.
Der er gaveidéer til ethvert budget, så du behøver ikke nødvendigvis at tømme bankkontoen for at glæde din mor på hendes dag.
Du kan fx give hende en skøn bodylotion fra Tromborg, eller give hende et abonnement på enten blomster fra Posy eller hele 6 numre af ELLE – så har hun glæde af din gave flere måneder endnu.
Eller du kan forkæle hende med lidt lækker økologisk chokolade fra Summerbird eller noget velsmagende the fra A.C. Perchs.
Ja, der er lidt til enhver smag, så se med i galleriet nedenunder, hvor vi har samlet alle vores gaveidéer inklusive links til, hvor du kan købe dem. Så skal din mor nok blive ekstra glad på sin dag.
Den sidste måned af foråret skydes snart i gang, og et nyt nummer af ELLE er på gaden. Et nyt nummer af ELLE betyder naturligvis også dit månedlige horoskop leveret af ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor.
Og hvad har maj måned så egentlig i ærmet til dig?
Er det måske i maj måned, at du skal passe lidt ekstra på dig selv og skrue ned for arbejdsopgaverne? Eller skal du passe og pleje kærligheden en lille smule ekstra?
Eller måske kan det også være, at maj måned vil give dig nogle økonomiske udfordringer, og at det derfor kan være en god idé at sætte sig ind i skat og pension?
Maj måned står i tyrens tegn, men uanset hvilket stjernetegn du er født i, byder maj på et hav af muligheder.
Månedens stjernetegn: Tyr 21/4 – 21/5
Horoskop af: Susanne Taylor
Tyre-kvinden er født under kærlighedsgudindens planet, Venus. Hun skaber sit eget kunstneriske livsstilsimperium. Et liv med rigdom og overflod er målet for hendes lykke og tryghed. Der arbejdes hårdt på økonomisk uafhængighed, og hun er en dygtig og hård forretningskvinde. Der kan være fare for arrogance og grådighed. Hun er romantisk og værner om familietraditionerne. Tøjstilen er fin, flot og raffineret. Lækre tyrekvinder inkluderer Emmanuelle Alt, Audrey Hepburn, Bianca Jagger og Garance Doré.
Swipe løs i galleriet nedenunder og find dit stjernetegn, hvor du kan læse, hvordan din maj måned vil tegne sig…
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Miuccia Prada: Tyr 21/4 - 21/5
Du udstråler positiv energi og dejligt humør. Der er bud efter din ekspertise, og du anerkendes for din flid, orden og systematik. Arbejdsmoralen er høj. Du kan avancere, hvis du holder niveauet. Men: Du kan miste dit flow, så undgå vilde fester, der lammer din kapacitet; hold dig ude af gråzoner, der giver dårlig samvittighed. Hold stien ren – og lovlig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Alber Elbaz: Tvilling 22/5 - 21/6
Du engagerer dig i andre. Frivilligt arbejde vil byde på en for dig uvant type oplevelser. Læg seriøse fremtidsplaner og gør det, du inderst inde har lyst til. Parforholdet udvikler sig bedst ved sammenhold, nærvær og omsorg. Vær 100 procent til stede, når der er brug for dig. Dit flyvske sind kan forvirre andre. Vær tydelig! Handling giver forvandling.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Giorgio Armani: Krebs 22/6 - 22/7
Sammenbrud giver gennembrud! Noget skal ud, for at nyt kan opstå. Forhold til venner og bekendte kan ændres til det bedre, eller måske bare afsluttes. Vær bevidst om dine følelser og tankemønstre. Kom ud af hamsterhjulet, hvis du er gået i stå. Dyrk ferie og fritid. Sæt fokus på familiens sundhed og trivsel. Slip kontrollen; lad andre klare de tunge pligter.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Coco Chanel: Løve 23/7 - 23/8
Jobopgaver kræver orden og struktur. Gør en særlig indsats og hjælp andre, når det er mindst ventet. Du er kreativ og får vilde planer, men bevar jordforbindelsen. Du er midt i en brydningstid, og meget kan ændres over sommeren. Skal du være selvstændig? Eller vikar? Følg dit hjerte. Vær din egen lykkes smed. Vis dit særpræg og gør noget meningsfuldt.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld: Jomfru 24/8 - 23/9
Undgå lange, skriftlige forklaringer. Gå metodisk til værks med klar kommunikation. Ryd op i gamle regninger og kontrakter. Du har gode aspekter for højskole, rejser og kurser. Meditation og retræte kan hjælpe på eksamensangst og præstationspres. Slip kontrollen. Brug tid med børn, partner og bedsteforældre. Dyrk gode relationer. Nyd alt, hvad du har.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Donna Karan: Vægt 24/9 - 23/10
Det, du siger og gør, skal følges ad. Altid. Kærligheden skal passes og plejes; ignorér ikke din partners ve og vel. Økonomiske udfordringer kan vise sig. Bring orden i juridiske dokumenter. Fjern tunge hemmeligheder fra sindet, lad hjertet tale. Følg dine inderste ønsker og få mere energi. Du har lov til at være glad. Vær beslutsom. Mod giver handlekraft.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Anna Wintour: Skorpion 24/10 - 22/11
Tillad nye oplevelser. Bliv synlig, og tænk stort! Vær vedholdende, og indfri din målsætning. Du møder storsindede personer, der kan bane vej for succes. Misundelsen og jalousien kan vise sit grimme ansigt; omgangskredsen kan tale med to tunger. Håndter det professionelt. Slap af – det går over. Økonomien kan ændre sig. Sæt dig ind i skat og pension.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik: Skytte 23/11 - 21/12
Alle mirakler er mulige! Friske tanker opstår af ingenting, og du kan skabe spændende projekter. Lad dig ikke begrænse! Genopdag dig selv som et smukt og frodigt landskab. Giv lungerne frisk luft. Luk op for poesien, og lad hjertet synge af livsglæde. Genopfind din styrke og livsappetit. Det sociale liv skal vægtes højt. Giv familien et skud solskin. Forkæl din sjæl.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Diane von Furstenberg: Stenbuk 22/12 - 20/1
Du er kendt for din ro, men nu skal du larme! Venus gæster dit boligområde 15.05-08.06.19. At fejre dine sejre vil glæde dine nærmeste. Læg hus til festivitas. Foråret bebuder friske farver indendørs. Pynt op med blomster og puder, og kreer en hyggelig oase. Slå skabertrangen løs. På jobbet kan frugtbare projekter hives i land. Familieforøgelse kan blive en realitet.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Christian Dior: Vandmand 21/1 - 18/2
Du elsker udfordringer og kan stort set opfinde alt. Dit flow og din sprælskhed smitter af på andre. Jo mere farverige og abstrakte dine tanker kan være, jo mere produktiv bliver du. Bevar jordforbindelsen. Hold fokus og vær seriøs, når det gælder. Du kan møde lærde personer, der sporer dig ind på en ny bane. Vær nænsom ved dig selv. Tag hensyn til din families vel.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Kenzo Takada: Fisk 19/2 - 20/3
Jobbet kræver din opmærksomhed. Forbered dig grundigt. Der er plads til rummelighed og nytænkning. Hold dig ikke tilbage med kreative ideer. Træd i karakter. Vis mod til selvstændig tankevirksomhed og handlekraft. Jobkurser, studier og rejser kan forhandles. Spil dine kort rigtigt. Hyg med søskende og gode venner. Leg og latter giver gode minder.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Marc Jacobs: Vædder 21/3 - 20/4
Din hersker, Mars, befinder sig i det livlige tvillingetegn frem til 16.05.19. Det betyder, at du er resultatorienteret, har et højt præstationsniveau og er effektiv. Vær bevidst om arbejdsgangen – tag ikke for mange opgaver. Det kan brænde dig op. Der kommer mere ro og hjemlig hygge sidst i maj. Find på sjove oplevelser med børn og barnlige sjæle.
Den 23-årige britisk fødte skuespillerinde, Sophie Turner, er mest kendt for sin rolle som Sansa Stark i den succesfulde HBO-serie, Game of Thrones, der netop nu er aktuel med sin sidste sæson.
Siden 2016 har Turner desuden dannet par med den seks år ældre sanger, Joe Jonas, og via sit erhverv og sit parhold er hun altså ofte en del af mediernes søgelys – noget hendes mere end 10 millioner Instagram-følgere bevidner om.
Men selvom livet som skuespillerinde og kendiskæreste kan virke glamourøst, så er det ikke nødvendigvis en dans på roser. Det åbnede Sophie Turner for nyligt op omkring, da hun medvirkede i et interview med den kendte psykolog og tv-vært, Dr. Phil, hvor hun fortalte om sin kamp med depression.
”Jeg har lidt af depression i omkring 5-6 år nu”, fortalte den succesfulde skuespillerinde. ”Den største udfordring for mig er bare at komme ud af sengen og komme ud af huset”.
Sophie fortæller, at hun var en glad pige som barn, men at problemerne startede, da hun var omkring 17 år gammel.
”Mine venner begyndte alle sammen på universitetet, og jeg arbejdede og boede stadig hos mine forældre, så jeg følte mig meget alene”, fortalte en tydeligt berørt Turner.
Game of Thrones-skuespillerinden er, som alle og enhver kan se, en smuk ung kvinde, men selvtilliden har ikke altid været i top.
Foto: MEGA
Sophie Turner med kæresten, Joe Jonas.
”Det begyndte at gå ned af bakke, da jeg ramte puberteten. Jeg tog på i vægt, og de sociale medier havde helt sikkert også en betydning. Du kan få 10 positive kommentarer, som du nærmest ikke lægger mærke til, men en negativ kommentar kan vælte det hele. Jeg fik en masse negative kommentarer på min hud, fordi jeg havde bumser, og på min vægt hvor folk skrev, at Sansa burde tabe 5 kilo”, siger den prisnominerede skuespillerinde.
De sociale medier spiller unægtelig en stor rolle i mange unges selvværdsproblemer, og det er da også netop kommet frem, at Instagram overvejer at skjule antallet af likes på et billede for alle andre end personen, der har slået billedet op – netop for at komme det store fokus på omvendendes anerkendelse til livs.
Sophie Turner står frem i interviewet, fordi hun vil hjælpe andre unge i samme situation, blandt andet ved at trække på sine egne erfaringer. Det er nemlig nemt at tro på de grimme kommentarer, fortæller Turner.
”Jeg troede på det, når folk skrev, at jeg havde grim hud, at jeg var tyk, og at jeg var en dårlig skuespiller. Når jeg kom på arbejde dagen efter, jeg havde modtaget grimme kommentarer, ville jeg bede folkene bag Game of Thrones om at stramme mit korset helt vildt, så jeg ville se tyndere ud”, siger den ærlige skuespillerinde, og fortsætter: ”Jeg blev meget selvbevidst, og jeg var hele tiden opmærksom på, hvilken vinkel jeg blev filmet fra. Det påvirkede min kreativitet og gjorde, at jeg ikke kunne overgive mig til karakteren”.
Foto: MEGA
Sophie Turner i rollen som Sansa Stark.
Den 23-årige skuespillerinde blev endda bragt til tåre under sit interview med den legendariske Dr. Phil, fordi han pointerede hvor mange unge amerikanske pigers liv, hun potentielt har reddet ved at åbne op omkring sin depression:
“Tænk på hvor mange forældre, der vil åbne døren ind til deres døtres værelser og se dem sidde på deres seng, frem for at hænge i et reb fra skabet, på grund af det du har sagt”, sagde Dr. Phil, og Turner fældede forståeligt nok et par tårer over de flotte ord. I USA ligger selvmord på andenpladsen over de mest hyppige dødsårsager blandt unge.
Heldigvis har den unge skuespillerinde det selv bedre i dag, og hun tilskriver blandt andet sin kæreste, Joe Jonas, en stor del af æren, idet hun siger: ”Når nogen fortæller dig, at de elsker dig hver dag, får det dig til at elske dig selv mere”.
Sophie Turner håber, at hun kan gøre en forskel ved at tale åbent om emnet. Dr. Phil forudser endda, at antallet af unge mennesker, der vil række ud efter hjælp hos den amerikanske hotline for selvmordstruede, vil stige minimum 200% efter udgivelsen af interviewet med Sophie Turner. Vi kydser fingre!
Du kan se hele klippet, hvor Sophie Turner og Dr. Phil taler om depression i videoen herunder:
Drømmer du om en tatovering på dit ben, men har du endnu ikke taget skridtet og fået den lavet i virkeligheden?
Så er Wolfords nye samarbejde ‘Wolford Ink’, hvor fem kvindelige tatovører har designet et par nude strømpebukser fra det ikoniske brand, lige noget for dig.
Sammen med fem anerkendte kvinder fra hele verden med speciale i tatoveringer har Wolford skabt en kollektion af strømpebukser med fem tatoveringer – en fra hver af de fem kvindelige tatovører – hvor det til ugenkendelighed ligner, at tatoveringen er ægte.
Wolford har altid været kendt for deres ekspertise indenfor strømpebukser, og det er deres ‘Nude 8 Tight’-stømpebukser, der er brugt i samarbejdet med de fem tatovører, fordi de er designet sådan, at de får benet til at fremstå som om, det var 100% bart – og derfor ser tatoveringen ægte ud. Smart!
Fredag den 3. maj og lødag den 4. maj 2019 afholder Wolford-butikken på Østergade i København et eksklusivt pop-up event, hvor du kan møde en af de fem tatovører – du kan nemlig møde Galya Gisca, som oprindeligt er fra Moldova, men har været bosat i Amsterdam i mange år og har mange års erfaring som tatovør.
Galya Gisca vil være i butikken både fredag og lørdag, og som noget helt særligt vil hun tegne nogle af sine mest ikoniske tatoveringer, som du så kan få på et par ‘Nude 8 Tights’-strømpebukser fra Wolford, der matcher din hudtone.
Hvor: Wolford, Østergade 61, København
Hvornår: Fredag den 3. maj klokken 12-18, og lørdag den 4. maj klokken 11-17.
Du kan også allerede nu forudbestille et af de fem par ‘Wolford Ink’-strømpebukser online her.
I galleriet har vi samlet de 5 udgaver af det cool ‘Wolford Ink’-samarbejde, ligesom det naturligvis vil være muligt at købe kollektionen i butikken under eventet.