5 anderledes adventskalendere til dig, der vil have mere luksus i juledagene

Peech adventskalender 

Endnu en gang er Peech klar med en sexet julekalender, ‘Winter Warmers’. Den byder i år på fire låger med legetøj, der både stimulerer klitoris og anus, ting til sanseeksperimenter og produkter med og uden fjernstyring, der kan gøre din december lidt mere fræk og varm for både dig alene eller dig og din partner. 

799 kroner, peech.dk

Foto: PR

AIRE spakalender
Hvis der er noget, der er luksus, så er det spaoplevelser – hvad enten det er ude eller hjemme. Det får du med spaen Aires nye adventskalender, der rummer på overraskelser, der kan få velværen til at brede sig derhjemme plus den helt store finale den 24. december, der byder på en oplevelse i deres smukke omgivelser i Carlsberg Byen.

Fra 2.340 kroner, AIRE Advent Calendar skal bestilles via copenhagen@beaire.com.

Foto: PR

Johan Bülow julekalender

Der intet som en hverdag med et snert af gourmet til at gøre dagene lidt mere lækre. Tag din chokoladejulekalender til et lidt mere eksklusivt niveau med årets udgave af julekalenderen fra Lakrids By Bülow, hvor der bag hver låge gemmer sig et lækkert udvalg af de chokoladeovertrukne lakridser, der har gjort det danske brand så populært.

375 kroner, lakridsbybulow.dk

Foto: PR

La Jolie velgørenhedskalender

Helse- og skønhedssalonen La Jolie på Frederiksberg har været omkring i sit lokalområde for at indsamle gaver til en helt særlig pakkekalender til en værdi på 9.000 kroner med produkter fra blandt andre Aesop, Summerbird og Sing Tehus. Pakkekalenderen bliver udlovet på deres Instagram gennem budrunder, hvor alt overskud går til organisationen Julehjælp.

Fra 1.000 kroner, @lajolie

Sephora ‘After Calender’
Dagene mellem jul og nytår er altid en underlig størrelse, hvor det ikke altid er til at finde ud af, hvad dag det er. Det bliver lidt nemmere – og sjovere – at holde styr med Sephoras ‘After Calender’, der hver dag mellem den 25. og 31. december giver dig lækre produkter fra blandt andet Charlotte Tilbury og Rare Beauty.

629 kroner, sephora.dk

Foto: PR
Læs ogå

7 ting, du med garanti ikke vidste om julefilmen ’The Holiday’

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Makeupartisten guider: Dette simple hack sørger for, at læbestiften ikke glider uden for læberne

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Læbestift er en evig klassiker, men kan kræve mod at kaste sig ud i. Ikke mindst fordi bare tanken om, at der ikke kun er farve på læberne, men også lidt rundt om munden, hurtigt kan sætte en stopper for ambitionen om det tjekkede læbe-look. 

Derfor har vi bedt om ekspert-råd hos Vilde Feste, der er Nordic Senior Artist hos Mac. Først og fremmest tipper Vilde Feste om at bruge en lipprimer. Hun kalder Macs ’Prep + Prime Lip Clear’ for en ”lifesaver”. Dernæst skal læberne tegnes op med en lipliner, for at indramme læberne præcist og sørge for, at farven bliver inden for stregerne. 

Sidst men ikke mindst har Vilde Feste et hack, der ikke indebærer flere produkter, men som handler om teknikken og som med fordel også kan bruges, når du lægger lipgloss på læberne: ”Undgå at lægge læbestiften helt ud til kanten, men lad et par millimeter være tegnet op kun af liplineren. Læbeprodukterne vil nemlig naturligt bevæge sig ud til læbekanten,” forklarer Vilde Feste. 

Det tip er hermed noteret. 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Læs ogå

Makeupartisten guider: Denne røde læbestift skal du gå efter

Fødselsdagsønsker og lagersalg: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

1

Ny identitet

Det danske brand Nynne har fået nyt logo og visuel identitet. Det tegner godt.

2

Ole Lynggaard Copenhagen 60 år 

I anledningen af smykkebrandet Ole Lynggaard Copenhagens 60-års jubilæum i år, åbner familievirksomheden i dag en helt særlig udstilling på Øregaard Museum, der tager dig med bag kulissen og viser skitser, værktøj og selvfølgelig smykker fra de sidste tres år: og fra tre generationers hånd. Ufattelig smukt og meget rørende. Kan ses frem til den 17. december. 

Ørehøj Alle 2, 2900 Hellerup.

3

Mæææh

Jeg var i Paris i sidste weekend og kunne simpelthen ikke stå for denne uldvest hos det franske brand Soeur. Vil bruge den med hvide blondeskjorter under. 

Vest, Soeur, 1.300 kr. 

4

Balletpige

Jeg har fødselsdag på tirsdag og ønsker mig simpelthen ballettøj. Jeg synes, det vil være så cute at holde søndag i disse bløde bukser med flatterende snit i benene. Genialt med en slå-om-bluse til. 

Balletbukser, Stræk & bøj, 519 kr. 

5

Mini 

På min ønskeliste står også (flere) mini-Uggs. Lige om lidt rammer vi nemlig den tid på året/temperatur, hvor jeg fysisk ikke kan få dem af. 

Støvler, UGG hos Zalando, 1.595 kr. 

6

Ny duft 

Mit favoritparfumebrand Le Labo har lanceret en ny duft, og selv om jeg egentlig sværger til Santal 33 (fra samme mærke), må Lavande 31 også gerne flytte ind på min beautyhylde. Lavendel, musk og tonkabønne. Alt jeg elsker! 

Parfume, Le Labo, 1.560 kr. for 50 ml. 

7

Lagersalg 

Det danske modebrand H2OFagerholt holder lagersalg denne weekend, og jeg synes, at det, kombineret med en morgenmadsdate med en veninde, lyder som en perfekt lørdagsaktivitet. 

Lille Strandstræde 20, København K.

Læs ogå

Friskt Ganni-samarbejde og ny vinbar: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

Populært dansk sportsmærke lancerer første kollektion af overtøj

Hvis ikke du selv har et stykke tøj med en af de velkendte, små planeter trygt på, så har din ven, din nabo, din kæreste eller din kollega helt sikkert.

For Planet Nusa er stormet frem siden 2018, hvor brandet blev grundlagtog, er i dag allerede et af de mest genkendelig brands i det danske modelandskab med deres behagelige sportstøj og loungewear, der har fået en skare af inkarneret fans.

Nu er sportsmærket, der er startet af iværksætterne Mille Skat og Kristine Esmer, klar med nye tilføjelser til deres kollektioner af populært tøj. 

Den 12. november lancerer mærket nemlig for første gang en kollektion af overtøj, der er blevet døbt ‘Nusa Hike’.

Foto: PR/AGGA Studio

I kollektionen finder du i alt 21 forskellige styles. 

Blandt andet en varm fleece, sort træningstøj som for eksempel yogabukser og en masse af Planet Nusas originale styles som ‘Planet LS2 Air’-blusen Air g ‘Skate 1 Tee’.

Foto: PR/AGGA Studio

Den nye kollektion er længerevarende drøm, der endelig går i opfyldelse for de to stiftere af brandet. 

“Det har været en stor drøm at lave overtøj, men det har været en lige så stor drøm for os at bruge de helt rigtige materialer og kvaliteter. Det skulle være super let og nemt at bevæge sig i. Ydersiden af både jakken og bukserne er lavet af genanvendt nylon, og selve det bløde ‘padding’ inde i både jakke og bukser er lavet af 70 % post-consumer plastflasker. Det føles som at få et stort kram, når du tager det på; puffy og blødt, perfekt til de kolde vinterdage,” siger Mille Skat, der er co-founder af Planet Nusa.

Foto: Petra Kleis/PR

Planet Nusa-stifterne Mille Skat og Kristine Esmer

For stifterne er Planet Nusa også meget mere end bare et sportsbrand og en webshop. Det er mindst ligeså meget et fællesskab, hvor Planet Nusa-fans også har noget at sige.

“Vores brand er fra dag ét udviklet i samarbejde med vores kunder og community. Vi sælger udelukkende via egne kanaler og butikker, så vi hele tiden er tæt på vores kunder og har en god fornemmelse af deres behov og ønsker. I dag er det vores største styrke. Uden dem var vi ikke her i dag,” siger Kristine Esmer, Co-founder, Planet Nusa.

‘Nusa Hike’-kollektionen bliver tilgængelig online på www.planetnusa.com den 12. november kl. 10.00.

Læs ogå

Se billederne: Maanesten lancerer for første gang en tøjkollektion

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

Stylist og content creator Mie Juel: ”Den største selvforkælelse for mig er tid”

For Mie Juel er køreturen et frirum. En lille tidslomme, hvor hun kan være helt sig selv med sine tanker, egne playlister eller den podcast, hun endelig finder anledning til at lytte til. 

”Ofte er det netop dér, i bilen på vej mod byen, jeg virkelig mærker mig selv, og hvor ting falder på plads. Rigtig mange nye idéer opstår hos mig, når jeg sidder i bilen,” siger hun.

I denne artikel har vi taget en snak med Mie Juel om hverdagens gode rutiner, simple glæder og mini-bilrejser, der giver frihed og fornyet energi. 

Elbilen på tur

Vi bruger så mange af vores timer på at transportere os, og derfor er det også vigtigt at køreturen bliver en lille luksus i sig selv. For Mie Juel er transporttid lig med selvforkælelsestid, og derfor går hun også op i at nyde køreturen.
Mie Juel har haft glæden af at have elbilen Seal fra BYD med sig på tur, og her fortæller hun også lidt om sin oplevelse med den luksuriøse elbil.

Du har en travl hverdag, hvor der er mange elementer at balancere. Hvad gør du for at forkæle dig selv?

Den største selvforkælelse for mig er tid. Jeg har prioriteret at indrette mit liv sådan, at det ikke er alt for skemalagt – og dét føles som en forkælelse i sig selv. Jeg har for eksempel sjældent en bagkant om morgenen, og det gør blandt andet, at jeg ikke behøver at skynde på mine børn, når vi skal ud ad døren. Jeg elsker at have god tid til at forberede mig og fordybe mig, så jeg forsøger ikke at have for meget på programmet. Det lykkes selvfølgelig langt fra altid – men jeg øver mig hele tiden på at blive bedre til det.

Hvad er hverdagsluksus for dig?

Hverdagens luksus kan være alt lige fra en god kop kaffe, et varmt bad uden forstyrrelser eller en gåtur i naturen. At give mig tid til at tale i telefon med en veninde så længe, det varer. Jeg nyder også virkelig de dage, hvor min mor henter børnene fra institutionen og laver mad til vores lille familie. 

Når Mie Juel skal finde et rum, hvor hun kan slappe helt af og slå hjernen fra, besøger hun stranden med den friske vind, bølgernes brusen og sandet under skoene.

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv i år?

Det bedste, jeg har gjort for mig selv i år, er helt klart at ændre min kost. Jeg har en hormonforstyrrelse, der hedder PCOS, og det betyder blandt andet, der er uro i min cyklus. Enten udebliver min menstruation helt, eller også får jeg meget kraftige og langvarige blødninger. Ved at spise en PCOS-venlig kost, har jeg nu fået en helt almindelig cyklus, og det er virkelig en lettelse. Jeg føler mig meget bedre i balance. 

Hvad betyder det for dig at have bil?

Kort sagt gør det bare min hverdag så meget lettere at have bil. Selvom det kun tager 10 minutter at gå fra vores hjem til børnenes institutioner, er det en kæmpeluksus for mig at kunne aflevere og hente børnene i bil – især når det er regnvejr. Det giver mig også en stor frihed ’lige at tage bilen’ til København. Køreturen fra Hornbæk, hvor jeg bor, til København tager cirka 45 minutter, og det er et helt perfekt tidsrum for mig at fordybe mig i egne tanker. Ofte er det netop dér, i bilen på vej mod byen, jeg virkelig mærker mig selv, og hvor ting falder på plads. Rigtig mange nye idéer opstår hos mig, når jeg sidder i bilen. Nogle gange bruger jeg også tiden på at lytte til en podcast eller ringe til en veninde, bare for at få vendt verdenssituationen.
 

BYD Seal

Med en rækkevidde på op til 570 km.* på en ladning kan man komme mange gange fra København til Hornbæk og tilbage igen i en BYD Seal – og vigtigst af alt: køreturen er komfortabel hele vejen.
Med sit fokus på elegance og det strømlinede design er BYD Seal i høj grad en elbil, som gør køreturen til en ekstravagant hverdagsluksus. Bilens aerodynamiske udtryk er inspireret af sælens harmoniske kropsbygning, og med både æstetik, komfort og funktionalitet for øje, er den skabt som katalysator for din køreglæde. Det gælder, uanset om du er på roadtrip med gode venner, kører mod sommerhuset med familien – eller bare har taget bilen til kontoret som den lille ekstravagance på en regnfuld dag. 
Bilen har et panoramatag, der giver dig den flotteste udsigt på en stjernenat, den rummelige kabine er lavet med øje for komfort og funktionalitet, og styresystemet er forsynet med alle de redskaber og applikationer, du skulle få brug for til turen. Sidst, men ikke mindst kan du roligt skrue helt op for køremusikken. Bilens 12 indbyggede højttalere er udviklet af danske Dynaudio, som hører til blandt verdens bedste højttalerproducenter.
Læs mere om BYD Seal lige her.

Hvor holder du af at køre hen, hvis du skal….

… finde inspiration? 

Jeg elsker Rudolph Tegners museum, der ligger tæt på mit hjem. Statueparken er fantastisk at gå tur i hele året rundt, og museet er bare så fint. Generelt bliver jeg meget inspireret af flotte steder, særligt i København. Arkitekturen, de smukke parker, indretningen i butikker og restauranternes æstetik.

… have kvalitetstid med familien?

Jeg elsker at tage på hotelophold på Villa Copenhagen, som ligger midt i København, lige ved Tivoli. Der er bare et eller andet helt særligt ved at være ’home away from home’, hvor vi ikke har alle de daglige forpligtelser såsom vasketøj, madlavning etc., men i stedet kan være 100% nærværende med mand og børn.
 

Mie Juel bor i Hornbæk, hvor skoven og stranden er blot et stenkast væk i bil, og derfor tager hun ofte sine to børn med på opdagelse i naturen.

BYD har en stærk relation til havet og naturen. Hvordan harmonerer det med dig og din livsstil?

Jeg elsker at omgive mig med smukke ting, og naturen i Hornbæk er noget af det smukkeste, jeg ved. Jeg bruger ofte skoven og stranden til at gå på opdagelse med børnene, til at slå hjernen fra og bare til at komme ud, mærke den friske luft og få ladet godt op. 

Hvad holder du allermest af ved BYD Seal – og i hvilke situationer er du (generelt) allermest taknemmelig for at have bil?

Bilens rene linjer og dens enkle æstetik både indvendigt og udvendigt tiltaler mig. BYD Seal har virkelig også nogle fede features, som jeg er ret vild med. Det er detaljer som eksempelvis håndtaget, der kommer ud, når man trykker på det, og den store skærm med styresystemet, som i øvrigt er superlet at betjene og fungerer intuitivt, lidt ligesom en iPad.   

Hvis du lukker øjnene og tænker over den allerbedste køretur, du kan forestille dig, hvad ser du så for dit indre blik?

Det første billeder, der kommer til mig, er flash backs til alle de ture, som min mand og jeg har kørt fra København til Hornbæk, inden vi selv flyttede dertil. Jeg holder meget af de minder, fordi vi havde nogle af vores bedste snakke på de køreture. Og når vi ikke snakkede, skruede vi op for musikken og skrålede med på 90’er boyband-sange, som vi begge har en forkærlighed for. 

BYD

Med sit fokus på innovation, æstetik, funktionalitet og komfort i et attraktivt prisleje, passer BYDs elbiler perfekt til det moderne liv, hvor pendlertid bliver selvforkælelsestid. Sidste år gjorde BYD sin entré på det danske marked og præsenterer os for en helt ny verden af elbiler – der på harmonisk vis kombinerer alt det, du leder efter i din nye bil. 
Læs meget mere om BYD her.

Forbrug*: 16,6-18,2 kWh/100km. Rækkevidde*: 570-520 km. Opladningstid under optimale ladeforhold v/ normalopladning 10-100%: 7 t og 30 min. v. max ladeeffekt 11 kW. Hurtig-/lynopladning, 30-80%: ca. 26 min v. max ladeeffekt på 150 kW. *Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr, hvor især høj hastighed og lave temperaturer reducerer rækkevidden.

Sophie Bille Brahe lancerer drømmende kollektion i Murano-glas

Du kender hende for hendes drømmende og eksklusive smykker, hvor særligt Ensemble-kollektionen med alle alfabetets bogstaver besat med diamanter er blevet en signatur.

Og nu udvider Sophie Bille Brahe sit kreative felt med en hel ny kollektion, der meget vel kan betegnes som smykker til bordet – det hele i sit velkendte univers.

Smykkedesigneren har nemlig lanceret en eksklusiv kollektion af Murano-vaser, der består af 10 unikke vaser, der alle er håndblæste i Murano i Italien og er blevet døbt ‘Cellophane Clouds’. 

Og det er meget passende, eftersom vasernes bløde og organiske formsprog ganske vel minder om smukke skyer.

Vasen 'Cellophane'

Foto: PR

'Cellophane Escargo'

Om kollektionen siger Sophie Bille Brahe selv, at “Det er en forlængelse af smykkerne. Det er en ægte refleksion af mit univers.” 

Murano-glas er kendt for sine farverige egenskaber og har ofte subtile forgyldninger blæst i glasset. Det er måske også derfor, at Murano-glas de seneste par er blevet enormt populært, hvor særligt vintage lamper blæst i livlige farver er i høj kurs på genbrugsmarkedet. 

Udover de artistiske vaser med dragende swirls af glas, byder kollektionen også på runde glasvaser i en sart rosa farve og en perlemorsbehandling, der i al deres simpelthed vel pynte mindst ligeså meget på bordet.

Foto: PR

'Pearl Mini'

Foto: PR

'Pearl Blush'

Det er dog lidt af et greb i lommen, du skal gøre dig, hvis du skal have fingrene i en vase til hjemme fra kollektionen. 

Priser starter nemlig ved 2.000 kroner og løber helt op til 14.000 kroner for en vase. Der er altså tale om et unikaprodukt, der er ligeså meget til brug i hjemmet som det er et stykke vaskeægte kunst.

Læs ogå

Se billederne: Maanesten lancerer for første gang en tøjkollektion

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

Efter snart 20 år: Nu er ‘Mean Girls’ – næsten – tilbage

Er du også en af dem, der hvert år den 3. oktober kun kan tænke på én ting, hvis nogen spørger, hvad dag det er, så er glædens dag kommet.

For efter næsten 20 år er Lindsay Lohan, Amanda Seyfried og Lacey Chabert tilbage som ‘Mean Girls’ i deres ikoniske roller som Caty Heron, Karen Smith og Gretchen Weiners som voksne, der arbejder på North Shore High School.

Der er dog ikke tale om en ny udgave af kultklassikeren fra 2004 skrevet af Tina Fey og Rosalind Wiseman, men derimod en reklamefilm for det amerikanske supermarked Walmart i forbindelse med Black Friday. Og selv om matchet umiddelbart kan lyde mere interessant end oplagt, så er det intet ringere end en genistreg.

I reklamefilmen genopliver den berømte vennegruppe således nogle de allermest ikoniske replikker og scener fra den populære 00’er-film i nye, reklametilpassede versioner – fra replikken ‘get in loosers, we’re going shopping’ og Karens vejrrapporter til elevernes velkendte tilståelser på gangene.

Desværre er Rachel MacAdams, der spiller skolens ‘queen bee’, Regina George, ikke med i reklamefilmen. Men det larmende fravær af skuespilleren bliver der dog gjort op med på flot vis, og derfor er filmen alligevel et kærkomment gensyn med de tre venner, der uden tvivl vil varme enhver millennials hjerte, 

Selv om meget er sket siden 2004, så forbliver nogle ting altså de samme. For som Lindsay Lohan siger i introen til den nye reklamefilm – “On Wednesdays we still wear pink.”

Læs ogå

Lindsay Lohans søster overrasker med sin stil: Men hvem er hun?

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

4 råd fra Tinder: Sådan sikrer du dig en tryg datingoplevelse både digitalt og fysisk

Digital dating kan nogle gange føles som om, den har sin egen junglelov. For det er ikke lige altid til at gennemskue, hvem der sidder i den anden ende, og hvilke intentioner vedkommende har.

Derfor kommer flere og flere datingapps med nye tiltag, der skal danne grobund for en sundere og mere tryg datingoplevelse for millioner af brugere, der søger kærligheden. For selv om dating digitalt er blevet mere og mere udbredt, oplever flere – særligt kvinder og minoriteter – stadig stødende sprogbrug og generelt utrygge hændelser.

Derfor har blandt andre Tinder de seneste måneder udrullet en række funktioner, der i appen skal være med at skabe et mere trygt datingmiljø og samtidig opfordre brugere til bedre adfærd. 

Vi har talt med Rory Kozoll, senior vice president for product integrity hos Tinder, der her deler tre af sine bedste råd til at sørge for en sikker datingoplevelse, så du er så tryg som muligt. 

Læs ogå

Parterapeuten: Her er de ting I – i virkeligheden – skændes om. Og sådan løser du dem

Hvad er dit bedste råd til en mere tryg datingoplevelse for særligt kvinder og minoriteter?
“Om så du starter din datingrejse online eller i virkeligheden, er en af de vigtigste ting, at du altid prioriterer dig selv først og fastsætter dine grænser. Du bør aldrig føle dig presset til at gøre noget, du ikke er tryg ved. Du må heller aldrig føle dig ansvarlig for, hvordan andre reagerer på dine personlige grænser”

Hvad kan man gøre i det fysiske møde for at have sikkerheden i orden?
“Først og fremmest skal du lytte til din mavefornemmelse og lade være med at mødes i virkeligheden, hvis du ikke vil, eller noget ikke føles rigtigt. Hvis du mødes med en i virkeligheden, så fortæl venner eller familie, at du skal på date. Vi plejer også at foreslå, at de første dates foregår et offentligt sted, du kender, og at du selv sørger for din egen transport til og fra daten. Hvis du nogensinde føler dig utryg på en date, må du ikke tøve med at række ud til en ven, familie eller personalet der, hvor du er.”

4 funktioner på Tinder, der skal gøre digital dating mere sikker

‘Er du sikker?’ Funktionen ‘Er du sikker?’ er en advarsel i real time, der popper op, før du trykker send, hvis du har skrevet noget, der kan opfattes stødende for modtageren. 
‘Støder dette dig?’ Modtager du alligevel en besked, der kan være stødende, popper et vindue op med en mulighed for at rapportere afsenderen.
‘Rejsealarm’ Denne funktion gør det muligt for LGBTQIA-personer at kontrollere, hvornår deres profil bliver vist, så man for eksempel ikke er synlig, hvis man åbner appen i lande, der kriminaliserer miljøet.
‘Incognito Mode’ Vil du gerne holde lav profil, kan du slå ‘Ingocnito mode’ til, og dermed kun blive vist for personer, du har liket.

Hvordan håndterer man bedst muligt digital chikane på datingapps?
“Heldigvis har de fleste mennesker på datingapps gode intentioner. På Tinder bliver upassende termer relateret til hadtale, seksuel udnyttelse eller chikane automatisk markeret ved hjælp af et automatiseret system, og vi opfordrer altid brugere til at rapportere og blokere andre, hvis de oplever nogen form for chikane.”

Hvordan tager man nogle gode foranstaltninger for ikke at overskride sine egne grænser på en date?
“Inden du mødes med nogen i virkeligheden, så brug et øjeblik på at overveje dine personlige grænser. Tænk på, hvordan du gerne vil have, at daten starter, men også på, hvordan den gerne skal ende. Hold dig ikke tilbage med at fortælle din date om dine grænser, og gør det klart fra starten. Der er intet galt i at være åben omkring dine intentioner fra starten, så du sikrer dig, at I er på bølgelængde. Hvis noget føles forkert i løbet af daten, så tro på dine mavefornemmelse. Der er ingen grund til at bukke under for pres. Føl dig for eksempel ikke presset til at dele personfølsomme oplysninger, når I stadig er ved at lære hinanden at kende.”

Læs ogå

Er ’beige flags’ gode eller dårlige? Vi ser nærmere på TikToks helt store dating-trend

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

Horoskop: Sådan bliver din november måned

November måned står i skorpionens tegn. 

Den karismatiske skorpion styres af uforudsigelige Pluto. De er stærke og passionerede og drives af sit jagtinstinkt. De provokeres af mennesker, der ikke drages af dem og

ser det som en udfordring at få folk til at ændre opfattelse. Skorpionen er meget jaloux – både hvad angår venner, kærester og søskende, og det kan være en udfordring

Skorpion – 24/10 – 22/11

Foto: Illustration: Adam Hale

I begyndelsen af ​​november sætter du farten ned og begynder en indre rejse. Du tænker meget over livets svære problemer i denne periode, og der kan være en risiko for, at nogle skorpioner isolerer sig næsten fuldstændigt i en kortere periode. Efter fuldmånen begynder du langsomt at komme ud af din skal og finde tilbage til både dine venner og dine interesser igen. Nymånen den 27. markerer en vigtig milepæl i dit liv, det er nemlig der, du vælger din vej

Skytte – 23/11 – 21/12

Foto: Illustration: Adam Hale

I de første dage i november oplever du en indre ro. Du lander i dig selv, og du tillader dig selv at mærke både sorg og glæde uden, at det overtager din hverdag. Midt på måneden lærer du mange nye ting. Du er tvunget til at tilpasse dig både til nye situationer og mennesker. Det bliver en sjov og udfordrende periode, hvor du vokser. I slutningen af ​​november er der stor fokus på familien og på de kommende højtider.

Stenbuk 22/12 – 20/1

Foto: Illustration: Adam Hale

Det bliver en rolig og familiær start på november. Du har en midlertidig pause fra både private foretagender og arbejde, og du benytter lejligheden til at hvile og tilbringe tid med din familie. Midt på måneden handler det om at sætte nye mål og bygge din selvtillid yderligere op. Efter fuldmånen har du fået ny energi, som du selv investerer i. Slutningen af perioden bliver lidt kaotisk, men sjov. Så du er godt på vej.

Vandmand – 21/1 – 18/2

Foto: Illustration: Adam Hale

Du starter november med at fokusere på din familie og venner. Der har været for meget arbejde på det seneste, og du føler, og du er drevet væk fra det, der er din virkelige prioritet i livet, nemlig din familie. Midt i perioden kan muligheden for en rejse byde sig, enten privat eller med arbejde. Du står over for lidt af et karrierevalg, og efter nymånen ser du tingene mere klart. Du har en bedre idé om, hvad du vil gøre.

Fisk – 19/2 – 20/3

Foto: Illustration: Adam Hale

Det bliver en rolig start på måneden. Du nedtoner arbejdet til gavn for dine kære. Det er et vigtigt tidspunkt for dig i forhold til at udvikle og vokse. Det er også en tid, hvor du konfronterer dig selv og er tvunget til at svare på spørgsmål om din seksualitet og kærlighed. Det bliver en svimlende, men også meget afklarende tid for dig. Efter nymånen fremstår du som en ny, stærkere og mere positiv udgave af dig selv.

Vædder – 21/3 – 20/4

Foto: Illustration: Adam Hale

Begyndelsen af perioden handler meget om familien og savnet efter dem, der ikke længere er iblandt os. Det bliver en rolig og eftertænksom star på måneden. I midten af perioden lader du hverdagen overtage dit liv, så det handler om rutiner og at sætte rammer, men også om at bekræfte din seksuelle og sanselige side. I slutningen af ​​november intensiveres både dit arbejde og dit sociale liv. Her gælder det om at finde tid til dig selv.

Tyr – 21/4 – 21/5

Foto: Illustration: Adam Hale

November begynder stille og roligt, men det kan være en periode med lettere sygdom som forkølelse eller maveproblemer. Midt i perioden føler du et behov for at lære nye mennesker at kende, og det bliver også en periode, hvor du måske starter en flirt. Du vil føle et behov for forandring i din hverdag og primært i dit privatliv. Arbejdsmæssigt går det meste godt, du bliver både udfordret og vokser.

Tvilling – 22/5 – 21/6

Foto: Illustration: Adam Hale

Du begynder måneden med en personlig tragedie: Det kan være tabet af et familiemedlem eller en nær ven, som forsvinder fra dit liv på den ene eller anden måde. Tvillinger er ikke særlig gode til at håndtere den slags følelser, og det får dig til at skubbe din sorg væk. Midt i perioden venter sjove nyheder og en masse sociale aktiviteter. Du sørger for at holde dig travl for at undgå at bearbejde dine følelser.

Krebs – 22/6 – 22/7

Foto: Illustration: Adam Hale

Det får en hyggelig og familieorienteret start på måneden. Du bruger meget tid sammen med dine kære, måske har du endda ferie hele eller dele af den første uge. Midt på måneden handler det om at bekræfte dig selv og dine behov. I slutningen af ​​måneden eskalerer både dit arbejdsliv og i dit sociale liv. Her møder du mange nye mennesker, der kan inspirere og udfordre dig. Det bliver en hyggelig periode.

Løve – 23/7 – 23/8

Foto: Illustration: Adam Hale

Den første del af måneden handler meget om dig, og hvad der skal prioriteres i dit liv. Det bliver en periode, hvor du træffer mange afgørende beslutninger både privat og på jobbet. Lige nu er du meget drevet og fremadsynet. Du ryster tilbageslag af dig og fortsætter, som om intet var hændt. Før eller siden vil tingene indhente dig, og så skal du bruge tid på at bearbejde dine følelser. I slutningen af ​​november er der fokus på økonomien.

Vægt – 24/9 – 23/10

Foto: Illustration: Adam Hale

Det bliver en turbulent start på måneden, som kulminerer den 13., når det er fuldmåne. Du føler dig som et følelsesmæssigt vrag i denne periode. Nerverne sidder ude på tøjet, og du reagerer kraftigt på små tilbageslag. Den 27. er det nymåne, og det markerer også en frisk start for dig. Du går ind i årets sidste måned med en mere positiv indstilling til det meste, og du mærker, at det er din indstilling, der er nøglen til succes. Du kan tage et vigtigt skridt fremad i din karriere.

Jomfru – 24/8 – 23/9

Foto: Illustration: Adam Hale

I begyndelsen af ​​november lander du i en rolig og struktureret hverdag, noget som du længtes efter. Midt på måneden vil du fokusere på at frigøre dig fra fordomme og turde satse stort. Det bliver en god og inspirerende tid, men det vil også være lidt skræmmende, fordi der sker så meget nyt i dit liv. I slutningen af ​​november kommer energi fra Mars og stabilitet fra Jorden ind, hvilket giver sjove og produktive uger.

Læs ogå

Kim Kardashian, Adele og Christina Aguilera: Stjernernes bedste Halloween-udklædninger

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

 

Sienna Miller viser sig i den fineste graviditetstil, der emmer af 00’ernes boheme

Fra Rihannas legendariske streetstyle til Blake Livelys stilsikre looks på den røde løber, så har stjernerne længe vist vejen for, at stil også går hånd i hånd med en graviditet.

Og vi har øjensynligt ikke set det sidste fra de celebre kanter, når det gælder chikke ’babybump’-looks.

I Londons gader er skuespiller Sienna Miller nemlig blevet spottet i adskillige eminente looks under sin graviditet. 

Og det gør os helt nostalgiske efter den umiskendelige ‘boho chic’, der gjorde den stilsikre brite til et modeikon i 00’erne. 

I et casual look af en kanelbrun maxi-kjole, oversize uldblazer og Pradas ‘Crochet tote’ viser skuespilleren, at hun ikke har mistet sit faste tag i sin stilarv. 

Foto: Mj-Pictures.com/Splash/Ritzau Scanpix

Sienna Miller blev op igennem 00’erne selve billedet på boho-stilen, hvor hendes eklektiske stil af florlette kjoler, slidt denim og chunky strik blev krydret med statement smykker og et hav af cool solbriller. 

Og disse looks har øjensynligt stadig gang på jord i 2023. I et andet stilsikkert look ses Sienna Miller i printet mesh-skirt tilsat en cremehvid top, der giver kig til den runde mave. 

Det er dog de velvalgte accessories af Loewes ‘Squeeze’-bag, gule solbriller og et par sorte slippers, der for alvor understreger, at skuespilleren aldrig ryster på sin stilsikre hånd, når det kommer til at komponere et outfit. 

Foto: Josh Mawr/Backgrid/Ritzau Scanpix

Sienna Miller annoncerede tidligere i år, at hun venter sit andet barn med kæresten Oli Green. Hun har i forvejen datteren Marlowe på 11 år med ekskæresten Tom Sturridge. 

Og det er altså nu i sin anden graviditet, at ‘Factory Girl’-skuespilleren bannerfører sin evige aktualitet som stilikon. 

Selv i et nedtonet look af oversize denim, ballerina og en hvid tee, emmer briten af stil. 

Foto: Santi/Splash/Ritzau Scanpix EXCLUSIVE: A very Pregnant Sienna Miller was spotted out and about in New York City, NY, USA. The model and actress wore a simple white top and baggy jeans for the outing. Pictured: Sienna Miller Ref: SPL9936862 210923 EXCLUSIVE Picture by: Santi / SplashNews.com Splash News and Pictures USA: 310-525-5808 UK: 020 8126 1009 eamteam@shutterstock.com World Rights

Selv om man måske ikke selv måtte være i lykkelige omstændigheder, så kan man jo passende skæve til Sienna Miller, når det kommer til at klæde sig ‘bohochic’ anno 2023. 

Læs ogå

Julestart og bingeværdig podcast: Månedens kulturanbefalinger med Christoffer Mygind Juul

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Støvler, pencil-skirt og blå jeans: Ugens bedste budgetfund

8

Støvler, Zara, 1.399 kr.

9

Strik, Cos, 750 kr.

10

Nederdel, Arket, 790 kr.

11

Strik, Massimo Dutti, 849 kr.

12

Jeans, Weekday, 490 kr.

13

Jakke, H&M, 349 kr.

14

Taske, & Other Stories, 695 kr.

15

Frakke, Mango, 1.699 kr.

16

Hårspænde, Maanesten, 200 kr.

17

Læbestift, Mac hos Matas, 200 kr.

Læs ogå

Jeans, strik og støvler: Ugens bedste budgetfund

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Danner og kendt dansk designer i vigtigt samarbejde: Se den smukke bluse

Du kender måske organisationen Danner for deres dedikerede arbejde med kvinder og børn, der har været udsat for vold i hjemmet. 

I en anden ende finder du den kendte danske designer Karen Simonsen, der siden 2009 har drevet det velkendte danske brand Karen By Simonsen. Og som i 90’erne og 10’erne var den ene halvdel af det succesfulde danske bohomebrand ‘Munthe plus Simonsen’. 

Nu forener de to parter kræfter i et helt særligt designsamarbejde.

Det sker i anledning af Danners fødselsdag, hvor organisationen i samarbejde med designer Karen Simonsen lancerer en ny bluse. 

Den hvide bluse ligger i sit skulpturelle design tæt op ad designerens DNA, hvor ord som minimalisme og skandinavisk elegance går igen. 

Foto: PR

Den nye Danner bluse er dermed heller ingen undtagelse, der med sit teksturerede stof, ribbede kant og subtile blå detaljer emmer af underspillet elegance. 

Ikke den sædvanlige ‘logo t-shirt’

Det er med andre ord heller ikke en klassisk ‘logo t-shirt’, der er kommet ud af designsamarbejdet.

Og netop det valg skal ses i lyset af blusens formål med at rejse penge til Danners arbejde, udtaler designer Karen Simonsen.

“Det har været vigtigt for mig at lave en bluse, som er smuk, og som har potentiale til at blive en bestseller. For hvis vi sikrer et godt salg, så hjælper vi samtidig endnu flere voldsudsatte kvinder og børn. Derfor blev det ikke en klassisk slogan t-shirt, men en flot bluse, som jeg er overbevist om, vores trofaste kunder kan lide og vil købe,” lyder det fra Karen Simonsen. 

Foto: PR

Danners direktør, Mette Marie Yde, er stolt over det item, der er kommet ud af samarbejdet. Og håber nu, at salget kan være med til at hjælpe endnu flere udsatte kvinder. 

“Danner er jo en mindre organisation og en organisation, der har stort behov for donationer for at kunne hjælpe endnu flere voldsudsatte kvinder og børn. Over 118.000 kvinder bliver hvert år udsat for partnervold i Danmark. Og mange børn vokser desværre op i hjem med vold. Så behovet for hjælp er utroligt stort,” siger hun. 

Danner

  • Danner arbejder for at stoppe vold mod kvinder og børn.
  • 118.00 kvinder bliver hvert år udsat for voldt i Danmark
  • 3.000 kvinder og 2.300 børn flytter hvert år på krisecenter i Danmark.
  • I Danners krisecenter kan kvinder og børn kan få beskyttelse og specialiseret rådgivning. 
  • I Danners døgnåbne rådgivning kan voldsudsatte kvinder, børn, pårørende og fagpersoner få råd og vejledning – over telefon, chat og fysisk.
  • I Danners ambulante rådgivningstilbud Sig det til nogen kan det store mørketal af voldsudsatte kvinder, der ikke søger ophold på krisecenter, få hjælp. 

Ifølge Karen Simonsen var samarbejdet med Danner en naturlig forlængelse af de værdier, hun selv er opdraget med. 

”Jeg har været optaget af kvindefrigørelse, siden jeg var barn. Min mor var glødende feminist og viede sit liv til at kæmpe for kvinders rettigheder både i Danmark og i verden. Derfor var det helt oplagt for mig at lave et samarbejde med Danner,” siger hun.

Direktør Mette Marie Yde kalder det nye samarbejde for en ‘win-win’, som udover den økonomiske gevinst, også kan være med til at nedbryde tabuer.

Foto: PR

“Som mindre organisation har vi ikke penge til markedsføring og store oplysningskampagner. Men med virksomhedssamarbejder kan vi nå ud med budskabet til endnu flere. Vold i hjemmet er stadig meget tabubelagt. Så at Karen Simonsen støtter op og deler budskabet med sine kunder, der primært er kvinder, vil være med til at nedbryde tabuet. Vi regner også med, at det vil betyde flere opkald fra voldsudsatte til Danners nationale døgnåbne telefonrådgivning for voldsudsatte, pårørende og fagpersoner,” siger Mette Marie Yde.

Blusen kan købes fra den 2. november i butikker og i Karen by Simonsens webshop. Prisen er 499 kr og overskuddet fra salget af blusen går til Danners arbejde for voldsudsatte kvinder og børn.

Læs ogå

Phoebe Philos længe ventede kollektion er landet: Derfor skaber den ringe i modevandet

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.