Søndag den 10. maj 2020 var det mors dag. En dejlig dag og en fin tradition for at udvise taknemlighed til ens mor, eller andre seje mødre i ens liv.
Over hele verden bruger folk netop denne dag på at forkæle mødre og koner og vise verden, hvorfor lige præcis denne mor er den sejeste kvinde i verden.
Dette år blev mors dag dog noget anderledes, da mange ikke kunne se deres mødre og fejre dagen, som de plejer, i frygt for spredning af coronavirus.
Det er ikke alle, der kunne spise brunch med deres mødre eller overhovedet måtte kramme dem på dagen, og mange flere folk end normalt sendte derfor en tak til deres mødre via Instagram i år.
De kendte hylder også deres mødre og bedre halvdele på denne dag, og nogle af de kvinder og mænd, som inspirerer os allermest, hyldede da også de kvinder, der har inspireret dem mest – nemlig deres mødre eller baby-mommies.
Hvad betyder mors dag for dig? Og er den anderledes i år, hvor du er gravid?
I mit barndomshjem giver vi min mor blomster og fortæller hende en ekstra gang, at vi elsker hende, men for at være ærlig kunne det lige så godt være hvilken som helst anden dag. Jeg havde egentlig ikke skænket det en tanke, før jeg modtog denne mail omkring interviewet, og så gik det op for mig, at jeg faktisk skal være nogens mor, og det er så vild en følelse, at jeg ikke kan lade være med at smile og faktisk blive lidt rørt. Det er et mirakel at få børn og så sejt, at vi kan bære barnet i 9 måneder inde i maven – det er da klart noget, der er værd at fejre!
Hvordan fandt du ud af, du var gravid?
Jeg har ikke været på prævention i cirka 3 år, og det har fungeret rigtig fint for os. Da jeg var gået 5 dage over tid, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg var gravid. Jeg blev ved med at udskyde graviditetstesten, fordi jeg tænkte: ”hvornår er en god dag at finde ud af at man er gravid?”…. Det var ret fjollet, fordi Carl, min kæreste, godt vidste, at jeg var gået over tid og, ligesom jeg, var han meget nysgerrig på, hvad testen ville sige. Torsdag morgen tog jeg mig sammen og gik ud og tog en test, og efter få sekunder viste den positiv. Da jeg gik ind i sengen til Carl og fortalte det, troede han først, at jeg drillede ham, for det kunne jeg sagtens finde på, men da jeg viste ham testen, vidste han, at det var for real. Det var den mest surrealistiske oplevelse, og jeg kunne nærmest ikke kigge ham i øjnene, fordi jeg havde det så vildt i min krop. Vi snakkede ikke rigtig mere om det den dag, fordi vi begge lige skulle lade det lande i kroppen. Dagen efter satte vi os i sofaen og kiggede hinanden i øjnene. Vi endte med begge at grine, og jeg kan huske Carl sagde ”nå, men så skal vi jo være forældre”. Vi talte måneder på fingrene og fandt ud af, at baby ville ankomme til november – det havde vi det så vildt over.
Du har fortalt på Insta, at din graviditet ikke var planlagt. Hvordan reagerede du, da det gik op for dig, at du var gravid?
Jeg havde på fornemmelsen, at jeg var gravid, inden jeg tog testen, men da jeg så stod med den positive graviditetstest var jeg helt ”whaaat”…. Der rasede både en følelse af lykke og nervøsitet igennem min krop. Jeg brugte lige nogle minutter alene på badeværelset, kiggede igen og igen på testen og mærkede efter, hvordan jeg virkelige havde det nede i maven. Jeg har altid gerne ville have børn i en forholdsvis ung alder, og jeg har aldrig tvivlet på Carl og mig. Der gik lige nogle dage, indtil det virkelig var landet i kroppen, nu kan vi ikke få armene ned, og glæder os bare så meget til at møde den lille.
Foto: Privat
Hvordan har din graviditet været indtil videre?
Fra uge 6-12 havde jeg rimelig meget kvalme og ingen appetit overhovedet, jeg sov også gerne fra kl. 20:00-07:00 og følte mig stadig træt derefter. Vi havde store madproblemer herhjemme. Når jeg troede, jeg havde lyst til noget, løb Carl ud for at købe det, og når jeg så fik maden, fik jeg det så dårligt. Carl endte med at spise de fleste måltider alene, imens jeg lå i sengen og havde lidt ondt af mig selv. Da kvalmen pludseligt stoppede fra den ene dag til den anden, fik jeg mit overskud tilbage, og jeg har siden haft det rigtig dejligt i min krop. Jeg nyder at se maven vokse og følge den vilde udvikling!
Hvilke forestillinger gør du dig om at blive mor?
Jeg prøver ikke at gøre mig for mange forestillinger, men i stedet være tilstede i nuet og dér, hvor jeg er lige nu. Lige nu ønsker jeg at passe så godt på min krop og barnet som overhovedet muligt. Jeg prøver at spise varieret, tage mine kosttilskud og få bevæget mig dagligt. Jeg ønsker også at være en god kæreste og dele de oplevelser, jeg har med graviditeten, da Carl jo ikke mærker det på egen krop. Når barnet kommer, ønsker jeg at give det så meget kærlighed som overhovedet muligt, men jeg er sikker på, at vi kommer til at klare det så fint og så godt, som vi overhovedet kan. Vi har nogle gode rutiner og er meget tæt knyttet. Jeg glæder mig til at se Carl blive far og er slet ikke i tvivl om, at han bliver den mest omsorgsfulde, sjove og kærlige far.
Er der nogen ting, du ved, du vil/ikke vil ift. både fødslen og din måde at være mor på?
Som jeg har det lige nu, ønsker jeg en så naturlig fødsel som overhovedet muligt. Jeg har enormt meget tillid til min krop og glæder mig til at opleve en fødsel. Jeg ønsker, at mit barn skal vokse op forholdsvis frit, naturligt og så jordnært som muligt. Den første tid ønsker jeg, at vi tager dag for dag og mærker efter, hvad vi har behov for. Vi er begge store familiemennesker, og jeg kunne forestille mig, at jeg ønsker vores familier skal se vores barn så hurtigt som muligt.
Vil du give en sej mor en gave på mors dag? I galleriet herunder kan du se Annas mors dag-favoritter:
Hvad betyder mors dag for dig? Og hvordan har den ændret sig, efter du selv er blevet mor?
Selve mors dag har aldrig været en stor ting i vores familie. Bevares, mine søskende og jeg har da givet vores mor blomster, men egentlig er vi gået mere op i at anerkende hinanden i hverdagen.
Jeg ser eller taler med min mor næsten hver dag og afslutter altid samtalen med ”jeg elsker dig.” Det håber jeg også, Hubert vil gøre. Og så håber jeg da alligevel, at min mand vil markere dagen og de sidste tre måneders konstante behovsudsættelse med bare en lille ting, haha.
Hvor længe har du været mor, og hvad har du lært om morrollen indtil videre?
Jeg har været mor i tre måneder, og indtil videre har jeg lært noget nyt hver dag. Det er alt lige fra det praktiske i at holde et lille væsen i live – jeg anede for eksempel ikke hvor svært, det kan være at amme, det brugte jeg 6 uger på at lære – til at acceptere, at jeg ikke længere spiller hovedrollen i mit liv. Universets centrum har flyttet sig.
Hvordan vil du beskrive dig selv som mor?
For at være ærlig føler jeg mig mest af alt bare en smule forvirret. Hubert er som nævnt kun tre måneder, så alt er jo nyt for mig – bleskift, amning, soverutiner, tigerspring, babyaktivering ‘and what not’ er ukendt territorium, som jeg stadig skal lære at begå mig i. Men jeg håber da, at dem, der har observeret mig i mor-rollen, vil sige, at jeg er omsorgsfuld, nærværende og sjov – præcis ligesom min egen mor.
Hvad har overrasket dig mest ved at blive mor?
Hvor lidt tid jeg har til mig selv. Nogle dage kan der gå et halvt døgn, før jeg kommer på toilettet eller får børstet tænder. Hvis det overhovedet sker. Det er i stor kontrast til livet før, hvor jeg snildt kunne bruge 1,5 time om dagen på at gøre mig klar, eller en hel dag på kreative projekter, at scrolle Instagram, se Netflix og drikke kaffe med veninderne.
Hvad er dit bedste mor-råd til andre kvinder?
At det bare er superokay ikke at være på toppen hele tiden. Og at man skal huske sig selv på, at alting bare er for en periode. Det råd fik jeg af min veninde Frederikke, og jeg tager det op hver gang, tingene er lidt skæve.
Du er på barsel lige nu, men hvilke tanker gør du dig om tiden efter din barsel?
Jeg har ikke gjort mig de store tanker endnu. Jeg forventer, at jeg skal tilbage til mit gode arbejde som Social Media Manager hos Ole Lynggaard Copenhagen, og at Hubert skal i en lille vuggestue eller hvad, vi nu finder ud af, fungerer for os. Det bliver på mange punkter også rart at få brudstykker af mit gamle liv tilbage – en varm kaffe og frokost, der kan spises med begge hænder. Ahhh.
Drømmer du om flere børn?
100%.
Vil du give en sej mor en gave på mors dag? I galleriet herunder kan du se Katrines mors dag-favoritter:
Foto: PR
2-i-1. Beskytter mod solen og skjuler trætte øjne.
Hat fra Babett.
Foto: PR
Denne vil spice mit joggingtøj gevaldigt op.
Trenchcoat fra Af Agger.
Se mere her.
Foto: @metcph
Kaffekort. Helst fra min venindes café.
Kaffekort hos MET CPH.
Se mere her.
Foto: PR
Underholdning til trilleture og søvnløse nætter.
Abonnement hos Podimo.
Se mere her.
Foto: PR
Hvis min kæreste går all in.
Love Bands Ring fra Ole Lynggaard Copenhagen.
Se mere her.
Foto: @deima_knitwear
Nu hvor jeg ikke selv har tid til at strikke. Et par shorts fra min strikkeguru.
Shorts fra Deima Knitwear.
Se mere her.
Foto: PR
Jeg har ikke brug for en kop kaffe, men en skål kaffe.
Fransk vintage-skål fra Fil de Fer.
Foto: Amazing Space
Min krop har seriøst brug for det.
Massage hos Amazing Space.
Se mere her.
Hvad betyder mors dag for dig? Og hvordan har den ændret sig, efter du selv er blevet mor?
Dagen har ikke haft den store betydning for mig førhen. Jeg har i hvert fald ikke selv været god til at fejre min mor. Men efter, jeg selv er blevet mor, er den pludselig blevet enormt vigtig. Jeg tror, det er følelsen af at blive værdsat og anerkendt for sin rolle som mor, og alt det, der følger med, der bliver forstærket i takt med at søvnen bliver mere sparsom og overskuddet lige så. Så kan udsigten til en blomst og et “du gør det pisse godt” være virkelige opløftende. Sidste år sendte jeg i hvert fald blomster til min egen mor for første gang på mors dag, og i år vil jeg gøre det samme, og også sende til nogle af mine gode veninder, som er nogle megaseje og dejlige mødre.
Hvor længe har du været mor, og hvad har du lært om morrollen indtil videre?
Lidt over 20 måneder har jeg været mor, og læringskurven er stejl. Det allervigtigste, jeg har lært, er, at jeg selv tager ansvar for, hvordan jeg er som mor. At de beslutninger, jeg tager, tager jeg fordi, jeg selv vurderer, at de er bedst, og så lytter jeg ikke alt for meget til alle mulige gode råd eller påfund, som jeg støder på, hvis jeg kan mærke, det ikke føles rigtigt.. Og når jeg så har taget det valg, så står jeg ved det. Det synes jeg, at jeg skylder mig selv som mor, men også mit barn, som mange af de her beslutninger jo omhandler.
Hvordan vil du beskrive dig selv som mor?
Efter DR’s serie “Lortemor” og den generelle tendens, der er, til at proklamere, at man er en lortemor, fordi man ser for meget på sin telefon eller spiser sit barn af med pølsehorn i ny og næ, så vil jeg sige, at jeg er en megagod mor. Jeg møder mit barns behov, jeg tænker over, hvordan hele familen har det bedst og handler derefter. Jeg har stærke holdninger til mange aspekter af forældreskabet, men jeg er heller ikke bleg for at sadle om, hvis der er noget, der ikke fungerer. Jeg er stærkt inspireret af den ifavnske tilgang til at være forældre, ‘attachment parenting’ og det nye børnesyn. Og mit barn ser både skærm og spiser pølsehorn.
Hvad har overrasket dig mest ved at blive mor?
Inden jeg blev mor, var planen, at jeg skulle tilbage på arbejde efter 6 måneder, men nu har jeg min søn hjemme og arbejder meget mindre end tiltænkt. Jeg bliver ved med at udskyde vores behovsdato til vuggetuen, og måske starter han aldrig. Havde du fortalt mig, at jeg ville være her for 2-3 år siden, havde jeg nok slået en latter op. Men at blive mor har givet mig en styrke til at ændre mit liv og min hverdag, så jeg rent faktisk lever det liv, jeg godt kunne tænke mig.
Nå ja, så har det virkelig overrasket mig, hvor lidt jeg egentlig vidste om babysøvn, og hvor urealistisk det billede, der bliver tegnet af babysøvn, er, i forhold til hvor afbrudt og uroligt mange børn sover. Jeg har nærmest hver måned de sidste 20 måneder googlet noget med søvn, og resultatet er altid (efter 15 annoncer for søvntræning) at mit barns adfærd er fuldstændig normal. Så jeg drikker enormt meget kaffe.
Foto: Privat
Hvad er dit bedste morråd til andre kvinder?
Ræk ud og spørg om hjælp, råd og vejledning, hvis du har brug for det, og vid, at du har al ret i verden til at lytte på den hjælp og de råd og sige: “det lyder fedt, men det fungerer ikke for os”. Hvis vi kan dele vores viden og erfaringer med at være forældre, uden at det skal blive til formaninger eller udskammelse, hvis andre gør noget andet, så tror jeg, vi kan styrke hinanden i at være forældre på præcis den måde, der fungerer for os. Og så har jeg selv erfaret, at fordi en anden mor fx vælger ikke at bruge vikle eller samsove, så har det absolut intet med mig, og det jeg selv vælger, at gøre. Det glemmer man bare (som træt mor) i ny og næ, og det kan bide sig fast i ens mor-selvtillid. Så det vil jeg huske at sige til alle mødre, jeg kender.
Hvilke tanker gør du dig om at mixe karriere- og morlivet? Og hvordan fungerer det for dig?
Min karriere skal være forenelig med, at jeg giver mit barn (og forhåbenligt kommende børn) det liv og den hverdag, jeg gerne vil. Lige nu betyder det en løsning, hvor min søn ikke er i institution, og mit arbejde er meget fleksibelt. Det fungerer virkelig godt nu, fordi jeg har fået skruet min hverdag sammen således, at jeg ikke skal være på et kontor 42 timer om ugen. Men jeg er omstillingsparat, så længe mit barn og hele familien trives.
Drømmer du om flere børn?
Ja. Selv om jeg netop skrev til min veninde, der har en dreng på 3 måneder, at man lykkeligt glemmer alle de vanvittige situationer, man finder sig selv i som forældre – fx 3 gange opkastsyge på 2 måneder hvor barnet ikke én eneste gang kastede op på sin far, men KUN på mig. Så ville jeg gøre det hele igen og igen. For selv om jeg ikke elsker at blive kastet op på, være i uendeligt søvnunderskud og skifte lortebleer, så elsker jeg mit barn så uendeligt højt at tanken om flere af dem og den kærlighed, der følger med, er helt utrolig.
Vil du give en sej mor en gave på mors dag? I galleriet herunder kan du se Frederikkes mors dag-favoritter:
Foto: @deima_knitwear
Den smukkeste kirsebærstrik fra et af mine yndlingsmærker.
Se mere her.
Et par jeans er et af de basic-items, som fungerer godt til alt og redder enhver tøjkrise – uanset om du skal til en fest (post corona) eller bare en tur ud og lufte dine sneakers (og dig selv).
Vi bruger dem året rundt, og de bliver kun lækrere og mere edgy, jo mere vi slider dem. Om du kan lide dem tætsiddende, løse eller med bootcut, findes der jeans lige til dig.
Så når klædeskabet trænger til fornyelse i jeans-afdelingen, så er det, at du skal træffe det bæredygtige valg og investere i nogle lækre jeans, der holder i flere år.
I tider som disse med så stort fokus på klimaet og naturen, er der ingen undskyldninger. Og hvem vil ikke hellere have komfortable kvalitets-jeans, der holder i mange år – og giver god samvittighed – frem for kun et halvt?
Du kender garanteret den danske influencer og labre brunette Karla Alajdi, og du er med stor sandsynlighed stødt på hende på Instagram – her har Karla nemlig sit helt eget univers, hvor hun dagligt inspirerer andre modeglade piger med sin stilfulde garderobe og sammensætning af tøj.
Med knap 68.000 følgere på sin Instagram, er Karla lidt af en it-girl!
Læs med herunder, når Karla udfylder en side i ELLEs venindebog og afslører sin guilty pleasure, der har vist sig ret nyttig i tiden med corona…
Foto: Privat
Udover mit navn kalder folk mig: Karlsen eller Kurla.
Alder: 21 år.
Livret: Mexicansk eller julemad, der svømmer i brun sovs.
Da jeg var lille, ville jeg være: Chef for en chokoladefabrik.
Mit bedste køb nogensinde: Mine bordeaux bukser fra Celine som jeg købte, da jeg arbejdede i Birger Christensen eller min elskede ternede herreblazer, som jeg købte i en genbrug i Bogense til 30 kroner.
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Vittig, kærlig, tryghedsmenneske.
Min absolut yndlingsby er: København om sommeren!
Det har jeg altid i tasken: Mine B&O-høretelefoner, et ekstra sæt kontaktlinser, en lipliner og en Locobase, som er den eneste creme, jeg rigtigt kan tåle, når jeg har eksemudbrud.
Sidste gang jeg græd, var: I går! Jeg græder generelt ret ofte, både når jeg er glad, ked af det og alt derimellem.
Mit næste køb er: Endnu en Hyaluronic Acid-serum fra The Ordinary. Jeg har lige tømt min anden flaske og min tørre hud eeelsker den.
Jeg vil gerne blive bedre til at: Tegne. Især hænder! Jeg. kan. ikke. tegne. hænder.
All time favorite movie: Call Me By Your Name – så fin, smuk og rørende.
Jeg er komplet afhængig af: Slik og søde sager.
Det gør mig vred, når: Folk ikke opfører sig ordentligt og respektfuldt overfor andre.
Jeg er gladest, når: Det hele spiller. Når jeg har fået ordnet alt det, jeg ville, eller når et job eller en opgave er gået godt, og jeg kan have alt min opmærksomhed på dem, jeg er sammen med. Og når solen skinner.
Den her sang får mig altid på dansegulvet: Medinas Kun for mig – siden femte klasse.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: I øjeblikket er det det samme grå sæt joggingtøj, men før var det min højhalsede striktrøje fra Uniqlo x JW Anderson. Og jeans! Jeg har en kæmpe kærlighed til jeans.
Mit højeste ønske er: At min familie har det godt.
Guilty pleasure: At ’groome’ mine venner og min kæreste. Klippe dem, farve deres hår, plukke og farve deres bryn og vipper. Jeg er alles fortrukne frisør for tiden. Muligvis fordi alle andre har haft lukket.
Jeg er stolt af at: Jeg er selvstændig, og at jeg har sat mig selv i en position, hvor jeg lige nu kan leve af min hobby.
Solens stråler er så småt begyndt at varme den ellers vinterblege hud, og i takt med at kinderne får mere glød, kan vi nu vove os ud i gyldne farver – for hvad er flottere end et par glamourøse guldøreringe til en sommerbrun hud?
De iøjnefaldende og dominerende guldøreringe kan pifte ethvert outfit op. Brug dem både til hverdag og fest og lad dem være prikken over i’et i dit outfit.
ELLEs moderedaktion har samlet 10 bud på guldøreringe til sommerdagene, der kan få dig til at skinne om kap med solen og indhente misundelige blikke.
Om du er til guldøreringe pyntet med perler og sten eller blot et mere simpelt par, så scroll løs i galleriet nedenfor og bliv inspireret – måske du finder et par guldøreringe, som du skal gøre plads til i dit smykkeskrin?
Navnet Meghan Markle får nok en klokke til at ringe hos de fleste. Hertuginden har nemlig både gjort sig bemærket i Hollywood og i det britiske kongehus, hvor hun bestemt heller ikke har gået stille med dørene.
Meghan Markle har med andre ord slået sit navn fast rundt omkring i verden, men hendes dåbsattest fortæller en anden historie…
Rachel Meghan Markle.
Lyder det bekendt, eller er det første gang, du hører navnet?
Selv om du måske ikke har hørt det før, er det altså hertugindens rigtige navn – og vi fik første gang snerten af det, da dronningen af Storbritannien officielt udtrykte sin velsignelse i forbindelse med Meghan og prins Harrys bryllup i et brev fra Buckingham Palace den 15. marts 2018, hvor hun tiltalte hertuginden med sit fulde navn.
”Mine herre, jeg erklærer mit samtykke til en ægteskabskontrakt mellem mit mest kære barnebarn Henry Charles Albert David fra Wales og Rachel Meghan Markle, hvilket jeg samtykker under det store segl og får skrevet i Books of the Privy Counsil,” sagde hun.
The Queen gives formal consent to the marriage of Prince Harry and Meghan Markle. pic.twitter.com/kGEfdrJAp7
Det er dog ikke ualmindeligt at ændre sit navn for ‘the showbusiness’. Både Elton John (Reginald Kenneth Dwight), Katy Perry (Katheryn Elizabeth Hudson) og Jamie Fox (Eric Marlon Bishop) har alle haft succes med at kvitte fornavnet til fordel for et mere glamourøst navn – og ja, Meghan Markle ligger da også betydeligt bedre i munden end Rachel Markle.
Det samme gælder i øvrigt for prins Harry, hvis rigtige navn er Henry Charles Albert David.
Hvis du nysgerrig på, hvilke andre skøre ting stjernerne i rampelyset har måtte ofre for den store scene, så se med i galleriet nedenunder, hvor vi har samlet 18 chokerende regler, som filmstjerner skulle følge i det gamle Hollywood.
Foto: Mega
Skuespillerne skulle underskrive langsigtede kontrakter
I dag kan skuespillere og skuespillerinder arbejde på én film med ét studie og derefter gå videre til et nyt studie med deres næste film. Men i den gyldne alder var det almindeligt for filmselskaber at opdage talenter og få dem til at underskrive kontrakter, der bandt dem til selskabet i fire til syv år.
Foto: Mega
Talenter kunne blive lånt ud til andre studier
Det var ikke muligt selv at arrangere arbejde med andre filmselskaber, hvis man allerede havde en kontrakt med et selskab – men talenterne kunne blive lånt ud. Den berømte skuespiller Elizabeth Taylor var kendt for at blive lånt ud af sit filmselskab, Metro-Goldwyn-Mayer, til andre studier, så hun kunne medvirke i film såsom 'A Place in the Sun', 'Suddenly' og 'Last Summer'.
Foto: Mega
Skuespillerne kunne ikke afvise roller
I det gamle Hollywood var det uhørt for en skuespiller at afvise en rolle, og hvis man gjorde det alligevel, kunne det have alvorlige konsekvenser. Faktisk blev skuespillerinden Bette Davis suspenderet af filmselskabet Warner Brothers for at afslå op til flere roller.
Foto: Mega
… Selv hvis filmselskabene vidste at filmene var bomber!
Da stifteren af MGM, Louis B. Mayer, ville bryde sin kontrakt med skuespilleren John Gilbert, plantede han rygter om stjernen og skulle efter sigende have givet ham dårlige roller velvidende om, at Gilberts karriere ville gå op i røg – hvilket den gjorde.
Foto: Mega
Skuespillerne skulle være villige til at ændre deres navn
Mange af de gamle Hollywood-stjerner, som du kender og elsker, såsom Marilyn Monroe, Rita Hayworth, Judy Garland og mange flere – brugte alle sammen navne valgt af filmselskaberne. Vidste du fx, at Marilyns rigtige navn var Norma Jeane Baker? MGM afholdt endda en konkurrence for at vælge et navn til deres nye stjerne. Joan Crawford skulle efter sigende ikke være en fan af denne regel.
Foto: Mega
Kvinder skulle ofte ændre deres fremtoning
Filmselskaberne gjorde meget for at gøre deres nye stjerner omsættelige – og skuespillerinderne måtte følge deres beslutninger. Udover at farve sit hår, skulle filmstjernerne holde den slanke figur, mens nogle stjerner endda fik lavet plastikoperationer.
Foto: Mega
Diæter blev ofte indført
Som sagt skulle kvinder holde den slanke linje, og hvis de tog på i vægt, blev de sat på diæt. Marlene Dietrich fulgte en diet bestemt af sit filmselskab bestående af buillon, hytteost og toast – hvor er den saftige chokoladekage midt i denne usammenhængende menu?
Foto: Mega
Der blev opfordret til fitness-rutiner
Stjernerne trænede for at bevare deres fysiske form, selv om det ikke var almindeligt at tale om det dengang. Katharine Hepburn elskede tennis og svømning, mens Marilyn Monroe var en af de første skuespillerinder, der løftede vægte – sejt!
Foto: Mega
Skuespillerinderne blev tildelt et image, som de skulle opretholde
Kvinder blev primært begrænset til naboens datter eller ’sex bomb’-roller. Filmselskaberne gjorde meget for at markedsføre disse ’glansbilleder’ til sit publikum, og nogle gange blev der endda opdigtet historier for at styrke skuespillerindernes image.
Foto: Mega
Kvinder, der havde bukser på, var ikke acceptable
Katharine Hepburn blev kendt for at afvise sit filmselskabs retningslinjer for påklædning og gik angiveligt rundt i sit undertøj og nægtede at blive klædt på, efter at nogen i kostumeafdelingen på RKO Radio Pictures havde fjernet hendes bukser.
Foto: Mega
Mænd skulle opføre sig som gentlemens
Mandlige skuespillere var ikke undtaget stramme regler. Det forventedes altid, at de udstrålede en gentlemans idealer. For eksempel kunne rodede skilsmisser, utroskab eller noget ulovligt have alvorlige konsekvenser for deres karriere.
Foto: Mega
Hollywood-stjernerne skulle kæle for pressen
At kæle for pressen og smile til linsen var blandt ét af de mange ansvarsområder, som de gamle Hollywood-stjerner skulle tage på sig. Der var ikke noget, der hed en ’dårlig dag’ foran paparazzierne, og filmstjernerne forventedes at skinne, når lejligheden opstod.
Foto: Mega
Deres kærlighedsliv blev ofte arrangeret
’Sham-dates’, som de blev kaldt dengang, var en måde for et studie at gøre reklame for sine talenter. Mens der blev gjort reklame for filmen Babes in Arms, skulle skuespilleren Mickey Rooney og skuespillerinden Judy Garland angiveligt have ladet som om, at de var et par – selv om det var offentligt kendt, at Rooney var lidt af en playboy.
Foto: Mega
Ægteskab var forbudt (… for nogle)
Skuespillerinden Jean Harlow blev fortalt, at ægteskabet ville eliminere hendes sex-appeal – og desuden var hun bundet af en moralsk klausul i sin kontrakt med MGM, der tillod filmselskabet at nægte hende ægteskabet med sin medstjerne, William Powell, fra filmen Reckless.
Foto: Mega
Filmselskaberne havde regler mod børn
Skuespillerinder vidste, at det at blive gravid var i strid med de fleste filmselskabers regler, og som resultat havde nogle kvinder som blandt andet skuespillerinden Ava Gardner aborteret for at forhindre sanktioner. ”MGM havde alle mulige straffeklausuler, hvis deres stjerner fik børn,” afslørede skuespillerinden i sin selvbiografi, Ava: My Story.
Foto: Mega
(… Men der var nogle smuthuller)
Joan Crawford og Elizabeth Taylor adopterede begge, da det tillod dem at arbejde videre med deres karriere - mens andre måtte opfinde sine egne smutholder. Da skuespillerinden Loretta Young var 22, fødte hun i al hemmelighed sin datter, Judy Lewis, som hun derefter sendte på børnehjem de første 19 måneder af hendes liv, indtil hun selv ’adopterede’ hende tilbage, men under det påskud, at det var en adoptivdatter. Loretta Young havde holdt sin graviditet og fødsel hemmelig for offentligheden for at undgå en skandale, da filmstjernen Clark Gable, den biologiske far, på daværende tidspunkt var gift med en anden. Før Loretta døde den 20. november 2000 af kræft, indrømmede den Oscar-vindende skuespillerinde, at hun havde haft en affære med medstjernen Clark Gable i 1935, da de indspillede Call of the Wild - og at den 'adopterede' datter, faktisk var hendes biologiske datter - hvorimod Clark Gable aldrig har anerkendt Judy som sin datter.
Foto: Mega
Sygedage var en dyr fornøjelse
Judy Garland døjede med en afhængighed under sin karriere hos MGM, og tog i den anledning 16 sygedage under indspilningen af Meet Me in St. Louis og forsinkede produktionen af The Pirate. Alle udsættelserne i forbindelse med hendes fravær kom til at koste hende en bøde på et beløb nær $100.000!
Foto: Mega
Filmkys blev strengt reguleret
Nogle af reglerne, der blev fremsat, handlede om kys på skærmen, da de ikke måtte se for ’lystige’ ud, hvilket betød, at de ikke måtte vare længere end tre sekunder. Tre-sekunders-reglen forklarer alle disse intense, men korte læbemøder i gamle film
Vi har aldrig set så mange film og serier, som vi gør nu, og da år 2020 ser ud til at blive et langt år, må vi bevæbne os med tålmodig og humor.
Og hvad er egentlig også bedre end komedier, som man enten kan se og skraldgrine af for sig selv eller se sammen med andre.
Vi kan glæde dig med, at der faktisk udkommer ret mange lovende og hylende morsomme komedier i år – spækket med kendte og sjove skuespillere, som vi alle elsker at se på skærmen.
Da corona desværre er kommet i vejen for en del filmproduktioner i år, er nogle af dem også udskudt til 2021. Så du har endnu flere at glæde dig til næste år.
Se og læs med herunder, hvor vi har samlet de 15 sjoveste komedier, der er udkommet eller udkommer i løbet af 2020.
Like a Boss
Hvornår: Udkom den 10. januar 2020.
Hvis du er til tøsefilm og girl-power blandet med humor, så er den her helt sikkert noget for dig. I Like a Boss starter to veninder, spillet af Tiffany Haddish og Rose Byrne, en virksomhed med økonomisk støtte fra en meget rig forretningskvinde, spillet af Selma Hayek. Det begynder at gå godt for de to kvinders virksomhed, indtil den rige forretningskvinde stjæler deres idéer, og så beslutter de sig for at få hende ned med nakken. En ekstra bonus, som gør filmen endnu mere girl-power-ish, er, at Billy Porter er med til at give dig din daglige dosis af diva.
The Gentlemen
Hvornår: Udkom den 10. januar 2020.
I The Gentlemen ser du en masse kendte ansigter, da både Matthew McConaughey, Colin Farrell og Hugh Grant er med. Filmen giver dig hardcore, men ironisk, actionkomedie med humor i stil med The Hangover. Så hvis du og din kæreste er fanget i lockdown sammen, er det måske er film med de rette elementer for jer begge.
Emma
Hvornår: Udkom den 21. februar 2020.
En quirky, sød og sjov film fra en lidt anden tid – baseret på en af Jane Austens kendte romaner. I filmen ser vi Emma, der lever i det 1800-tallets England, lege matchmaker for sine venner og familie. Se hvordan det går Emma med hendes søde væsen og til tider lidt dårlige opførsel, og se om hun får sin happy ending. Hvis du leder efter en film, der er lys og frisk, så er den her perfekt. Der er selvfølgelig også nogle sjove og charmerende skuespillere med som Bill Nighy, Anya Taylor-Joy, Josh O’Connor og to skuespillere fra serien Sex Education, Tanya Reynolds og Connor Swindells.
Guns Akimbo
Hvornår: Udkom den 21. februar 2020.
Filmen Guns Akimbo taler til alle action. og gaming-elskere. Den handler nemlig om en ung mand, der som lille drømte om at blive en helt, når han voksede op, men i stedet blev han til et nul, der bare spillede computerspil. En dag banker det på hans dør, og det ændrer hele hans liv. En film fyldt med action og drengerøvshumor. I hovedrollen er Daniel Radcliff fra Harry Potter og Samara Weaving fra filmen Ready or Not.
The Climb
Hvornår: Udkom den 20. marts 2020.
Denne film handler om Kyle og Mike, som er bedste venner, indtil Mike har sex med Kyles forlovede. Efter det er eskaleret, handler filmen om venskab og kærlighed. Filmen indeholder også humor, der kan give dig helt ondt i maven af grin, og så er det ikke så ofte, vi ser film, der fokuserer på mandevenskab. The Climb er et frisk pust på mange punkter.
Banana Split
Hvornår: Udkom den 27. marts 2020.
Banana Split er filmen, der viser at kvinder er stærke sammen. Filmen handler nemlig om April, der bliver droppet af sin ungdomskæreste, hvorefter hun bliver bedste veninder med hans nye kæreste. Filmen inkluderer superfed musik, nogle gode supplerende roller og giver dig en sjov teenagekomedie. Og så har den skuespillere som Hannah Marks, Liana Liberato og Dylan Sprouse med i hovedrollerne.
Uncorked
Hvornår: Udkom den 27. marts 2020.
I en blanding af drama og komedie ser vi en ung fyr, der står til at skulle overtage sin fars restaurant efter ham en dag. Som i så mange andre film har sønnen en helt anden drøm og vil i denne film være sommelier. Filmen viser en hjertevarm historie om at følge sine drømme og har mange søde og sjove øjeblikke med.
Måske en af de sjoveste og mest badass kærlighedshistorier, du længe har set. Et par, der spilles af Issa Rae og Kumail Nanjiani, bliver ved en fejl involveret i et mord, og efter det forfølger uheldige situationer dem. Kombinationen af de to vildt sjove skuespillere, lægger op til en af årets sjoveste film.
My Spy
Hvornår: Udkom den 17. april 2020.
My Spy er en rigtig sød og fed film med en god blanding af girlpower, action og venskab mellem en lille pige, der er mere tough, end man lige tror, og en kæmpestor mand, der er mere blødsøden, end man lige tror. Filmen handler om en pige, der bliver mobbet i skolen og hellere vil hjemmeskoles, indtil hun overser en spion i sit arbejde og filmer det. Derefter opsøger hun ham og tvinger ham til at lære hende at være spion og truer med at dele sine videoer på nettet, hvis han ikke gør det. Det udvikler sig til en rigtig sød historie.
The Personal History of David Copperfield
Hvornår: Udkommer den 8. maj 2020.
En hylende morsom, ironisk og lidt skør film baseret på en Charles Dickens-roman. Den har Dev Patel i hovedrollen, og han forstår, at gøre alt hvad han er med i quirky og sjovt. Derudover er der kendte ansigter med som Hugh Laurie, Tilda Swinton, Peter Capaldi og Gwendoline Christie. Filmen følger David Copperfields til tider uheldige liv, idet han forsøger at blive forfatter og lover at være så skarptunget som muligt.
The SpongeBob Movie: Sponge on the Run
Hvornår: Udkommer den 7. august 2020.
Alle børn elsker tegnefilmen, der på dansk hedder SvampeBob Firkant, men snart udkommer denne film, der helt sikkert taler til voksenhumor også. SvampeBobs kæledyr, en snegl, er pludselig forsvundet, og han beslutter sig for at tage ud og finde ham sammen med sin bedste ven Patrick. En rigtig familiefilm med skarp farhumor. Helt sikkert værd at se.
Irresistible
Hvornår: Udkommer den 29. maj 2020.
Først skal det lige siges, at filmen har nogle rigtig sjove skuespillere med. Blandt andre Steve Carell, Rose Byrne, Chris Cooper og Mackenzie Davis. Vi ved jo, at når Steve Carell er med i en film, er den næsten dømt til at være sjov, og i denne spiller han Gary, en demokratisk strateg, der prøver at overtale en pensioneret matros til at stille op som præsident. Da republikanerne så sender kvinden Faith, spillet af Rose Byrne, sker der ting og sager.
Ghostbusters: Afterlife
Hvornår: Skulle originalt udkomme den 10. juli 2020, men udkommer nu den 5. marts 2021.
Hvis du har set de originale film, Ghostbusters, og ofte nynnet med på den berømte kendingsmelodi til 80’er-filmene, så vil du sikkert også elske den her nye efterfølger, hvor barnebarnet til en af medlemmerne i Ghostbusters, sammen med sin familie, tager hjem til den afdøde bedstefars øde hus. De tror, de kommer til at kede sig, men de tager fejl, der sker nemlig vilde ting i byen, og de havde aldrig forventet at finde, hvad de finder i bedstefarens hus.
The French Dispatch
Hvornår: Udkommer den 26. oktober 2020.
Hvis du godt kan lide Wes Andersons film som The Grand Budapest Hotel, så skal du glæde dig til hans nye film, nemlig The French Dispatch. Filmen er lavet i lidt samme finurlige stil som hans andre film og har et stærkt og sjovt cast. Blandt andre er Bill Murray, Owen Wilson, Timothée Chalamet, Tilda Swinton og Willem Dafoe med.
Free Guy
Hvornår: Udkommer den 11. December 2020.
Endnu en superheltefilm, men denne er lidt anderledes da Guy, spillet af lækre Ryan Reynolds, er en helt almindelig fyr, der lever iblandt kriminalitet og skurke. Han keder sig over det almindelige liv og ville ønske, der var mere spændende ting at leve for. En dag, da han træder ud af sin komfortzone og prøver at agere heroisk, får han tilfældigt nogle supersolbriller i hånden. De viser, hvordan deres verden virkelig ser ud, de lever nemlig i en verden ligesom et computerspil fyldt med skurke. Nu er det op til Guy, at være ‘the good guy’ og sætte en stopper for noget af al den kriminalitet.
Vi er trådt ind i maj måned, og da vejret skifter konstant, må vi være beredte i vores tøjvalg. Så benyt lette lag, så du nemt kan smide lidt tøj og få sol på skuldre og tæer, når vejret tillader det.
Til de kølige dage kan du bruge en trenchcoat over et par behagelige jeans, men hav sandalerne og badedragten tæt på dig, så du nemt kan skifte som vejret.
ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, vil kombinere den lyse Skall Studio-bluse med de slidte jeans og flade sandaler for et afslappet hverdagslook. Hun topper outfittet med den sandfarvede trenchcoat.
Skal der dresses lidt op, vil hun iføre sig den sorte puffede kjole og kombinere med flade sandaler eller sneakers samt et par 90’er-inspirerede solbriller.
Husk den sidste finish i form af fine accessories. Den hæklede taske og det smukke armbånd giver et sommerligt touch, som fuldendes med et strejf af solpudder.
Se med i galleriet hvor Johanne Brostrøm har fundet sine budgetvenlige maj-fund – med et tvist af sommer – til det skiftende forårsvejr.
Det er ren nostalgi at se på gamle billeder, især når det er billeder af 90’ernes og 00’ernes hotteste par, der skriger ‘fash’ og retro på én og samme tid – mens de giver os lyst til at finde 90’er-klæderne frem og synge med på Spice Girls!
Hollywood har gennem tiden været kendissernes legeplads og datingplatform, og det er også særligt her, vi har set nogle af de mest hotte par blive bragt til live.
Kendispar kommer og går, og desværre hører mange af de bedste fortiden til, men de bedste af de bedste lever videre.
Pssst! Vidste du for eksempel, at Beyoncé var blot 18 år, da hun først mødte Jay Z, eller at Charlottes SATC-mand datede en kæmpe supermodel?
Hvis du har det som os, og elsker at slentre ned af memory lane, så se med i galleriet nedenunder, hvor vi har samlet 22 af 90’ernes og 00’ernes hotteste par.
Foto: Mega
Sarah Jessica Parker og Robert Downey Jr., 1984 til 1990
Lang tid før Sex and The City gjorde Sarah Jessica Parker til en stjerne, datede hun Robert Downey Jr. fra 1984 til 1991 efter, at de havde arbejdet sammen på filmen Firstborn i 1984. Desværre kunne Robert godt lide rødvin om eftermiddagen, og hans stigende alkoholforbrug satte et punktum for forholdet.
Foto: Mega
Julia Roberts og Kiefer Sutherland, 1990 til 1991
Julie Roberts og skuespillerkollegaen Kiefer Sutherland mødtes på filmsettet under indspilningen af Flatliners i 1990 og blev hurtigt at af Hollywoods mest omtalte par. De blev senere forlovet, men skuespillerinden kom på andre tanker og aflyste forlovelsen i 1991.
Foto: Mega
Nicole Kidman og Tom Cruise, 1990 til 2000
A-listerne Nicole Kidman og Tom Cruise mødtes under indspilningen af Days of Thunder i 1990, hvorefter de blev mand og kone og senere forældre - indtil 2001, hvor de gik hver til sit.
Foto: Mega
Linda Evangelista og Kyle MacLachlan, 1992 til 1998
Supermodellen Linda Evangelista datede skuespilleren Kyle Machlan, der er kendt for sin optræden i Sex and the City som Charlotte Yorks første ægtemand, der som bekendt havde problemer i soveværelset (altså i serien)… Anyway, parret datede mellem 1992 og 1998, indtil de brød med hinanden kort efter, at de blev forlovet.
Foto: Mega
Iman og David Bowie, 1992 til 2016
Da musiklegenden David Bowie mødte den underskønne model Iman, var han solgt ved første øjekast. Det store musikikon delte sin kærlighed til Iman med magasinet Hello i 2000: ”Jeg har aldrig gået efter noget i mit liv med sådan en lidenskab. Jeg vidste bare, at hun var den eneste ene.” Parret var sammen fra 1992 og frem til hans død i 2016. En sand kærlighedshistorie...
Foto: Mega
Naomi Campbell og Adam Clayton, 1993 Et 90’er-par, som man ofte glemmer, er supermodel Naomi Campbell og U2-basspilleren Adam Clayton, som kort datede i 1993 efter, at han udtrykte sit ønske om en date med den daværende 23-årige supermodel.
Foto: Mega
Kate Moss og Johnny Depp, 1994 til 1998
I 1994 var det Kate Moss’ tur til at date den succesfulde skørtejæger Johnny Depp, og parret var uden tvivl et af de hotteste par i Hollywood! Desværre gik det ikke længere end til 1998, hvor de brød med hinanden. Vi er ellers helt sikre på, at de to kunne lavet de smukkeste børn!
Foto: Mega
Will Smith og Jada Pinkett Smith, 1994-
Den anerkendte skuespiller Will Smith mødte sin kommende kone i 1994, da hun var til audition på filmen The Fresh Prince of Bel-Air, hvor Will havde hovedrollen. Hun fik ikke rollen, men hun fik prinsen, Will Smith. Parret blev gift i 1997 og er den dag i dag et af Hollywoods favoritpar!
Foto: Mega
Brad Pitt og Gwyneth Paltrow, 1995 til 1997
Brad og Gwyneth udvekslede nok mere end telefonnumre under indspilningen af Se7en fra 1995, da de datede i et par år efterfølgende og blev forlovet i 1996. Desværre var den matchende frisure ikke nok til at holde sammen på de to stjerner, da de i 1997 aflyste forlovelsen, fordi Gwyneth ikke følte sig klar.
Foto: Mega
Liv Tyler og Joaquin Phoenix, 1995 til 1998 Liv Tyler og Joaquin Phoenix var uden tvivl et af de mest cool par i 90’erne. De datede fra 1995 til 1998, mens de begge var unge stjerner. I et interview med det amerikanske ELLE i 2015 afslørede Liv, hvordan hun havde det med Joaquin så mange år efter: ”Jeg ser Joaquin og alle hans søstre som familie. Vi var så unge, da vi var sammen, sådan 18 år og 21 år. Han var min første store kærlighed,” fortalte Liv.
Foto: Mega
Gwyneth Paltrow og Ben Affleck, 1997 til 2000
90’er-parret Gwyneth Paltrow og Ben Affleck står ikke så klart i hukommelsen på trods af det faktum, at de datede i tre år fra 1997 til 2000 - måske stod deres fohold i skyggen af Gwyneths tidligere forhold med Brad Pitt?
Foto: Mega
Winona Ryder og Matt Damon, 1997 til 2000 Wiona Ryder og Matt Damon datede i årene mellem 1997 og 2000 efter, at de angiveligt blev introduceret af Ryders bedste ven (og Damons The Talented Mr. Ripley-medstjerne), Gwyneth Paltrow.
Foto: Mega
Laura Dern og Billy Bob Thornton, 1997 til 2000
Skuespillerinden Laura Dern og skuespilleren Bob Thornton forelskede sig kort efter indspilningen af tv-serien Ellen i 1997, hvor de begge medvirkede. Parret var sammen i omtrent to år i de sene 90’ere, men tingene sluttede meget brat. Du husker måske, at Billy senere giftede sig med Angelina Jolie i 2000, og på en eller anden måde overlappede de to forhold… Laura Dern udtalte sig omkring miseren i 2000 i et interview med magasinet Talk: ”Jeg forlod vores hjem for at arbejde på en film, og imens jeg var væk, blev min kæreste gift, og jeg hørte aldrig fra ham igen. Det var som et pludseligt dødsfald. For der var hverken en afslutning eller klarhed,” sagde skuespillerinden.
Foto: Mega
Victoria Adams og David Beckham, 1997-
Da den berømte fodboldspiller og Spice Girl først hookede op i 1997, var ingen sikre på, at den prangende duo ville klare den. Parret forsøgte at modbevise haterne med et ekstravagant bryllup i 1999, og nu, over 20 år og fire børn senere, er der vist ingen tvivl om, at de to er for evigt.
Foto: Mega
Jennifer Aniston og Brad Pitt, 1998 til 2005
Brad og Jen var uden tvivl et af Hollywoods hotteste par fra 00’erne! De to var ’meant to be’, og ingen havde set den komme, at Brad efter fire års ægteskab ville skifte den populære Friends-stjerne ud med sin Mr. and Mrs. Smith-medstjerne, Angelina Jolie.
Foto: Mega
Salma Hayek og Edward Norton, 1999 til 2003
Salma Heyek og The Italian Job-skuespilleren datede i fire år i årene mellem 1999 til 2003. Parret delte desuden arbejdsplads under indspilningen af filmen Frida i 2002.
Foto: Mega
Jay-Z og Beyoncé, 2000-
Mens Jay-Z’s hiphop-karriere var på sit højeste og Beyoncés succes som soloartist skred frem, var tegnene på, at disse to var et par, vanskelige at ignorere. De undgik begge medierne og blev konstant set sammen i offentligheden. Deres samarbejde fra 2002 på Jay-Z’s nummer 03' Bonnie & Clyde fortsatte med at dominere hitlisterne, og deres hede musikvideo tilførte kun mere brændstof til ilden. Selv om hverken Jay-Z eller Beyoncé officielt ville bekræfte, at de var et par, så håbefulde fans med på sidelinjen og krydsede alt for, at de ville falde i før eller siden – og i dag er Jay-Z og Queen B et af Hollywoods hotteste par! B har fortalt til Seventeen Magazine, at parret blev introduceret til hinanden, da hun var 18 år, det vil sige mellem september 1999 og august 2000.
Foto: Mega
Britney Spears og Justin Timberlake, 2001 til 2002
Før popstjernen Britney Spears knuste sangstjernen Justin Timberlakes hjerte, skabte de to overskrifter med deres matchende outfits og musikalske samarbejder. Parret datede i et år fra 2001 til 2002.
Foto: Mega
Ben Affleck og Jennifer Lopez, 2002 til 2004
De to charmerende skuespillere mødtes under indspilningen af filmen Gigli i 2002 – og i 2004 satte Ben en ring på Jennifers finger, men selvsamme år brød parret forlovelsen.
Foto: Mega
Kate Bosworth og Orlando Bloom, 2002 til 2005 Inden Orlando Bloom giftede sig med den australske supermodel Miranda Kerr, var han i et forhold med skuespillerinden Kate Bosworth mellem 2002 og 2005. Kate afslørede nogle år efter i et interview på Watch What Happens Live! With Andy Cohen i 2009, at Orlando Blooms popularitet var overvældende: “Vi landede i lufthavnene, og der ville være piger, der løftede deres trøjer op for ham. Det var bare vildt,”udtalte Kate.
Foto: Mega
Brad Pitt og Angelina Jolie, 2004 til 2014
'Brangelina' er uden tvivl et af de hotteste Hollywood-par gennem tiden! Brad og Angelina mødtes, da de indspillede den legendariske action-comedy-film Mr. and Mr. Smith i 2004, men som du sikkert husker, var Brad på daværende tidspunkt gift med Friends-stjernen Jennifer Aniston, hvilket ledte til en af Hollywoods største og mest spændende skandaler at følge med i. Brad og Jennifers skilsmisse gik igennem i 2005, og derefter gik det stærkt for ’Brangelina’, da Brad kort tid efter adopterede Angelinas børn og i 2014 blev parret gift – men til alles ulykke splittede parret i 2016.
Foto: Mega
Chris Brown og Rihanna, 2008 til 2009
Hvem kan glemme dette giftige forhold? De to sangstjerner var et match fra R&B-himlen fra 2008 og indtil, at det kom frem, at Chris Brown havde udøvet vold mod Rihanna i 2009… Hvem havde set den komme?
Efternavnene Kardashian og Jenner får nok en klokke til at ringe hos de fleste – men vidste du, at Kardashian/Jenner familien ikke alene kan prale af deres genkendelige efternavne, men at de derimod også kan tilskrive sig titlen som flerdobbelte husejere?
Når familien ikke har travlt med at filme deres eget realityprogram Keeping up With the Kardashians, så har de nemlig travlt med at dominere boligmarkedet…
I en alder af blot 19 år købte det yngste skud i søskendeflokken Kylie Jenner sin fjerde ejendom – og vi snakker ikke ligerem en lille to-værelses med en diskret beliggenhed, men en 1.207 kvadratmeter ejendom i Hidden Hills, Californien til 8,2 millioner kroner! Mens andre familiemedlemmer har betalt +100 millioner for deres huse.
Det er svært at forstå, hvordan Kardashian/Jenner-familien kan holde styr på sine ejendomme, for de ejer op til flere hver. Og familien er jo heller ikke ligefrem lille.
Er du blevet nysgerrig? Så klik med i galleriet nedenfor og få det fulde overblik over Kardashian/Jenner-familiens ejendomme:
Foto: hiddenhillsjewel.com
Kim Kardashian og Kanye Wests Hidden Hills-familiehjem
Kim & Kanye så første gang dette hus, da de gik en tur i området, lige efter Kim havde født North i 2013. Kim var solgt med det samme, mens Kanye synes, at "det var til at arbejde med". De købte sidenhen huset for 138 millioner kroner og forvandlede det til et af den mest prominente boliger i området.
Foto: Trulia.com
Kim Kardashian og Kanye Wests Los Angeles-hjem
Kim Kardashian og Kanye West forvandlede deres tidligere Los Angeles-hjem til et sandt palads, før de solgte det for knap 122 millioner kroner. De havde selv købt det for 'beskedne' 61,6 millioner kroner tilbage i 2016.
Foto: Trulia.com
Kris Jenners Hidded Hills-ejendom
Kris Jenner spenderede omkring 67,8 millioner kroner på denne Hidden Hills-ejendom, der er knap 8733 kvadratmeter og ligger kun et stenkast fra Kim og Kanyes hjem.
Foto: Trulia.com
Kylie Jenners Calabasas-crib
Kylie Jenner købte dette knap 446 kvadratmeter store Calabasas-crib til omkring 18,5 millioner kroner, og gav det en total makeover. Hun satte det nyistandsatte hus på markedet igen til omkring 26,7 millioner kroner.
Foto: Trulia.com
Khloé Kardashians lejede Calabasas-bolig
Khloé Kardashian lejede denne Calabasas-bolig tæt på sit eget hjem for 171.000 kroner om måneden til sin tidligere ægtemand, basketballspilleren Lamar Odom, som hun blev gift med en måned efter, at de mødtes. Parret var mand og kone fra september 2009 til oktober 2016. Hun smed ham dog ud af huset i sidste ende...
Foto: Trulia.com
Kendall Jenners Beverly Hills-ejendom
Kendall Jenner købte skuespilleren Charlie Sheens gamle Beverly Hills-ejendom for 58,2 millioner kroner.
Foto: Trulia.com
Kylie Jenners lejede Beverly Hills-palæ
Kylie Jenner lejede dette Beverly Hills-palæ, mens hun fik istandsat sit Hidden Hills-hjem. Den månedlige husleje var 856.400 kroner… Palæet er nu på markedet til knap 240 millioner kroner!
Foto: Trulia.com
Rob Kardashians Calabasas-hjem
Rob Kardashian købte dette Calabasas-hjem for omkring 15,7 millioner kroner tilbage i februar 2017.
Foto: Trulia.com
Kylie Jenners Hidden Hills-ranch
Kylie Jenner købte denne Hidden Hills-ranch for omkring 30,8 millioner kroner, og lige ved siden af ligger en af hendes andre ejendomme til 41,1 millioner kroner – sådan kan man også slippe for irriterende naboer…
Foto: Trulia.com
Kylie Jenners Calabasas-ejendom
Kylie Jenner købte denne Calabasas-ejendom tilbage i 2015 for 17,8 millioner kroner. Hun satte derefter huset på markedet til 26,7 millioner kroner, men sænkede kort efter prisen til 22,6 millioner kroner.
Foto: trulia.com
Kourney Kardashians Calabasas-hjem
I 2014, da Kourney og Scott stadig var sammen, købte de dette enorme hjem i Calabasas af den tidligere fodboldspiller Keyshawn Johnson. Prisen? 51 millioner kroner. I dag bor Kourney der med parrets tre børn.
Foto: Trulia.com
Kim og Kourtneys lejede Miami-palæ
Kim og Kourtney opholdt sig i dette Miami-palæ til 41,1 millioner kroner i tre måneder, mens ’Kim and Kourtney Take Miami’ blev filmet.
Foto: Trulia.com
Kylie Jenners lejede Miami-palads
Kylie Jenner lejede dette Miami-palads ved vandet for 54.800 pr. døgn med den tidligere kæreste, rapperen Tyga, og nogle venner.
Foto: KUWTK
Kris Jenners sommerhus i Palm Springs
Familiens overhoved, Kris Jenner, elsker at samle alle sine børn og børnebørn under samme tag. Derfor købte hun i 2019 dette Palm Springs-sommerhus til små 80 millioner kroner.
Foto: Trulia.com
Scott Disicks Hidden Hills-hjem
Scott Disick lejede dette Hidden Hills-hjem ud til omkring 400.000 kroner om måneden, indtil det blev solgt for omkring 51,4 millioner kroner! Han købte oprindeligt det knap 743 kvadratmeter store hus til 41,1 millioner kroner. Han tjente altså 10,3 millioner kroner foruden den vanvittige formue, han lejede det ud til!
Foto: Trulia.com
Kylie Jenners Hidden Hills-ranch
Kylie Jenner solgte denne Hidden Hills-ranch for knap 37 millioner kroner efter at have købt den et år før for knap 31 millioner kroner. Ranchen på omkring 4738 kvadratmeter var bare ét af tre hjem, som den unge kendis ejede i Hidden Hills-området.
Foto: The Altman Brothers
Kim Kardashians Beverly Hills-hjem
Kim boede i dette Beverly Hills-hjem, da hendes tidligere kæreste, basketballspilleren Kris Humphries, friede til hende, hvilket førte til deres korte ægteskab på 72 dage… Kim solgte huset tre år senere for knap 24,7 millioner kroner (et plaster på såret, der ville noget!)
Foto: Trulia.com
Kendall Jenners Hollywood-hjem
Kendall Jenner købte dette Hollywood-hjem af Emily Blunt og skuespillerindens ægtemand, John Krasinski, for 44,5 millioner kroner.
Foto: Trulia.com
Kylie Jenners Hidden Hills-palæ
Kylie Jenner købte dette 1.207 kvadratmeter palæ i Hidden Hills for 8,2 millioner kroner. Det var hendes fjerde hus i en alder af blot 19 år!
Foto: Trulia.com
Kylie Jenners Calabasas-crib
Kylie Jenner købte dette Calabasas-crib, da hun var 17 år gammel! Det kostede hende 18,5 millioner kroner…
Foto: Trulia.com
Kim Kardashian og Reggie Bushs Beverly Hills-hjem
Kim Kardashian købte dette Beverly Hills-hjem med den tidligere kæreste Reggie Bush tilbage i 2010 for knap 32,9 millioner kroner.