Kalenderen siger maj, og din garderobe skal lige nu tilpasses det skiftende forårsvejr. Brug en trenchcoat og denim på kølige dage og vær klar til at hive sandalerne og badedragten frem så snart temperaturen tillader det. ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet sine 10 budgetvenlige maj-fund til dig her.
Vi er trådt ind i maj måned, og da vejret skifter konstant, må vi være beredte i vores tøjvalg. Så benyt lette lag, så du nemt kan smide lidt tøj og få sol på skuldre og tæer, når vejret tillader det.
Til de kølige dage kan du bruge en trenchcoat over et par behagelige jeans, men hav sandalerne og badedragten tæt på dig, så du nemt kan skifte som vejret.
ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, vil kombinere den lyse Skall Studio-bluse med de slidte jeans og flade sandaler for et afslappet hverdagslook. Hun topper outfittet med den sandfarvede trenchcoat.
Skal der dresses lidt op, vil hun iføre sig den sorte puffede kjole og kombinere med flade sandaler eller sneakers samt et par 90’er-inspirerede solbriller.
Læs også: Ganni lancerer eksklusiv capsule-kollektion, som du vil bo i hele sommeren – se alle styles her
Husk den sidste finish i form af fine accessories. Den hæklede taske og det smukke armbånd giver et sommerligt touch, som fuldendes med et strejf af solpudder.
Se med i galleriet hvor Johanne Brostrøm har fundet sine budgetvenlige maj-fund – med et tvist af sommer – til det skiftende forårsvejr.