De blev landskendt i ‘Løvens Hule’: Nu åbner de deres første flagskibsbutik

Flere tøjvirksomheder har gennem tiden lagt vejen forbi det populære iværksætterprogram ‘Løvens Hule’ på DR, hvor de har fået løver med på holdet for at ekspandere forretningerne.

En af dem er Bareen, der i 2021 imponerede dommerne med deres take på den perfekte, hvide t-shirt og fik Jacob Risgaard og Christian Arnstedt til at købe sig ind i deres forretning. 

Siden er der sket en hel del for tøjmærket, der oprindeligt hed Bare en T-shirt. For udover et navneskift er brandet vokset og tilbyder i dag ikke bare T-shirts, men alskens loungewear og sportstøj. 

Foto: PR

Og nu er Bareen klar med næste skridt. Brandet har nemlig netop slået dørene op til deres allerførste, permanente flagskibsbutik i hjertet af København, der markerer en ny tid for brandet, hvor spændende samarbejder blandt andet venter forude. 

Med neutrale toner og rene overflader i stål står butikken som en skarp kontrast til det bløde tøj, og understreger det nye univers, som Bareen repræsenterer.

Foto: PR

Bareen er ikke det eneste brand, der på det seneste har åbnet fysisk butik i København. Tidligere i år åbnede sneakerbutikken Naked deres nye, store konceptbutik, mens både Burberry og Cos har rykket rundt på Strøget og slået dørene op til nye, fysiske shoppingoplevelser. 

Også Tekla har i år åbnet butik i hovedstaden, solbrillemærket Flatlist ligeledes for nylig har indviet helt ny butik og creative space i Indre By, og det ikoniske 90’er-brand Esprit har været gennem en rebranding og åbnet en shop-in-shop i Illum, som er den første i brandets helt nye visuelle identitet.

Derudover har det svenske brand Jeanerica har også lige åbnet en shop-in-shop i Illum, som kan besøges på 2. sal. 

Foto: PR

Om der er tale om en decideret bevægelse, der udvider den digitale shoppingoplevelse med fysiske univers er måske meget at sige. 

Men med den nylige åbning af Bareen er København i hvert fald blevet rigere på endnu en butik, der er besøg værd for dig, der elsker retail therapy. Du finder butikken i Ny Østergade 10, 1301 København K.

Læs ogå

Tekla slår dørene op for sin første butik i København: Ugens udvalgte Nikita Hoffmann Andersen

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

 

Julia Roberts har fundet julens mest festlige sko

Julesko? Det er noget med rød, sløjfer og måske et anstrøg velour, tænker du nok.

Men det kan altså også være en glitrende kittenheel overhældt med flagrende sølvperler, der byder op til dans.

I hvert fald hvis man spørger skuespiller Julia Roberts. 

Til premieren på hendes nyeste film ’Leave the World Behind’ i London viste verdensstjernen sig nemlig i et ensemble, hvor særligt hendes festlige sko stjal rampelyset. 

Og med en dato, der siger 1. december, kan vi med god grund kalde ’Pretty Woman’-stjernens fodtøj for julesko. Vel at mærke en stilsikker en af slagsen. 

Foto: Scott Garfitt/Invision/AP

Julia Roberts til premiere på 'Leave The World Behind', Nov. 29, 2023 i London.

Den oscarvindende skuespiller var til premieren iklædt Gucci fra top til tå. Nærmere bestemt nyankomne chefdesigner Sabato de Sarno SS24-kollektion. 

Og her havde Julia Roberts, selvfølgelig, udvalgt et jakkesæt fra kollektion, der er et af hendes yndlingsoutfits på den røde løber.

Foto: Launchmetrics

Gucci SS24.

I hænderne på skuespilleren bliver den todelte beklædningsdel da også ofte alt andet end kedelig, hvilket også var tilfældet denne gang. 

Her havde hun valgt et pastellyserødt sæt med tilhørende shorts, der flugtede med habitjakkens længde, og dermed gav kig til skuespillerens bare ben. Det var dog skuespillerens valg af accessories, der for alvor skruede op for festlighederne. 

Her havde Julia Roberts nemlig valgt et par overdådige heels med påsatte strenge af lysende sølvperler, også fra Guccis SS24-kollektion. De lange strenger af perler dansede om skoen og havde dermed sin egen fest i skuespillerens outfit, hvor sølvskoene også skabte kant til det romantiske look på det lyserøde jakkesæt. 

Sølvdetaljerne blev samtidig fuldendt af en overdimensioneret diamant ’choker’-halskæde og en manicure af sølvneglelak. Og viste os, at skuespilleren ikke kun har styr på detaljen, når det gælder skuespil. 

Foto: Launchmetrics

Gucci SS24.

Resultatet blev dermed også et juleensemble, der er mindst lige så flot som sin ejermand. Og selv om vi måske ikke just befinder os på de breddegrader, der tillader bare ben til årets juleoutfits, så kan vi jo passende tage noter af de fine sølvsko, som er garant for at skabe en fest, og en samtale, til månedens mange julearrangementer. 

Læs ogå

Se billedet: Prinsesse Kate viser det pæneste bud på årets julesweater

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Shoppegalleri: Find de perfekte vintage-inspirerede jeans

Denne artikel indeholder sponsorerede links

1
Foto: PR

Agolde, 2.240 kr.

2
Foto: PR

Arket, 750 kr.

3
Foto: PR

Jeanerica, 1.570 kr.

4
Foto: PR

Khaite, 2.990 kr.

5
Foto: PR

Cos, 750 kr.

6
Foto: PR

House of Dagmar, 1.800 kr.

7
Foto: PR

Nili Lotan, 4.250 kr.

8
Foto: PR

Levi's hos H&M, 1.100 kr.

9
Foto: PR

Weekday, 490 kr.

10
Foto: PR

Citizens of Humanity, 2.200 kr.

11
Foto: PR

Monki, 380 kr.

12
Foto: PR

Toteme, 2.590 kr.

Læs ogå

Stjæl stilen: 6 styles til dig, der vil kopiere Elsa Hosks elegante workwear-look

Prinsesse Dianas smykker i ‘The Crown’ gemmer på en helt særlig historie

Der findes næppe mange kostumeafdelinger med en så minutiøs arbejdsproces, som den bag Netflix-serien ’The Crown’. 

For med et show, hvis grundlag hviler på mest mulig historisk nøjagtighed, er de royale gevandter en afgørende del af dén fortælling. 

’The Crown’s chefdesigner Amy Roberts har sæson efter sæson skænket os velkuraterede ensembles researchet ned til mindste knappehoved og kjolesøm. 

Men trods en solid erfaring udi i de royale garderober blev øvelsen dog en ganske anden, da serien nåede til historien om den ikoniske prinsesse Diana. En historie, der særligt udfolder sig i den nærværende sjette sæson. 

Foto: Netflix

For her gjaldt at gengive stilikonets ikoniske looks med så meget akkuratesse som muligt. Og dette omfattede især også prinsessens mange smykker. 

Derfor indhentende man også en til sæson 5 en særlig ekspert i vintagesmykker til settet. Nærmere bestemt den Londonbaserede kurator og designer Susan Caplan, der har trawlet igennem alverdens beholdninger af vintagesmykker for at matche prinsessens mindeværdige kollektion. 

Hun har blandt andet stået for at genskabe den ikoniske choker-halskæde, der blev båret med den ligeså ikoniske ’revenge dress’ efter prinsessens skilsmisse fra nu Konge Charles. Og særligt dette smykke skabte hovedbrud for den erfarne juveler, fortæller hun til Tatler magazine. 

Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Den oprindelige halskæde er udgjort af syv række af perler og fæstnet i front af en kongeblå safirbroche. De mange rækker af perler fandt Caplan hos den royale vintagejuveler Bentley & Skinner i London. 

Det var dog imidlertid sværere at finde den safirblå broche, hvor seriens smykkeekspert måtte på jagt i diverse antikke lagre af Swaroskismykker tilbage fra 20’erne og 30’erne for at finde den helt rette. 

Og i synet af Elizabeth Debickis look i serien må man sige, at man har formået at ramme ganske tæt på hjem. 

Foto: Netflix

I den oprindelige chokerhalskæde er den blå safir en broche, der blev skænket Diana af Dronningemoderen i 1981 på hendes bryllupsdag til Charles. 

Men prinsessen valgte senere, at omgøre brochen til den ikoniske halskæde, som vi kender i dag. En halskæde, hun først blev set bære ved det historiske statsbesøg i 1985 i Det Hvide Hus. Hvor mange vil huske de ikoniske billeder af en svingom med skuespiller John Travolta.

Læs ogå

Elizabeth Debicki stjæler rampelyset med helt særlig kjole til ‘The Crown’ premiere

Og netop historien om choker-halskæden bærer vidnesbyrd om prinsesse Dianas stigende selvstændighed, som verden især fik øjnene op for efter hendes skilsmisse og exit fra det britiske kongehus. Og som i stigende grad udfolder sig i hendes sidste år inden hendes tragiske dødsfald, understreger Susan Caplan. 

Foto: Shutterstock PRINCESS DIANA

Prinsesse Diana i 1997.

Af samme grund har det også været særligt vigtigt at finde de helt rette smykker til at matche prinsessens fra denne afgørende epoke som især også udspiller sig i sæson 6. 

Her ser man hende i stigende grad bære enstrengede perlekæder, guldcreoler og ’drop’ perleøreringe, der ligger mere i tråd med hendes moderne stil snarere end de traditionsrige, og noget mere højtidelige, royale smykker.

Foto: Netflix

Dette gælder dermed også for de looks, som prinsesse Diana aldrig er blevet set i i virkeligheden, men som kostumeafdelingen har genskabt med prinsessens æstetik in mente. 

I blandt andet et look af en rød kjole, der får følgeskab af et par vintage Givenchy clip-on øreringe fra 1980. Et nik til de chunky moderne guldøreringe, som Diana også blev set bannerføre i perioden. 

Foto: Netflix

Sidste halvdel af ‘The Crown’s sæson 6 får premiere d. 14. december, men det bliver dog ikke et gensyn med den ikoniske prinsesse Diana, hvis tragiske død som bekendt blev vist i seneste episode. 

Heldigvis tåler serien, og især de seneste sæsoner med Diana, dog stadig mange gensyn. Om ikke andet for hendes eminente stil, der i den grad stadig holder den dag i dag. 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Klassisk accessory er blevet julens storfavorit: Sådan bruger du den til årets julepynt og borddækning

Stjerner og hjerter er for de flestes vedkommende en fast del af julen, når stemningen skal indfinde sig i hjemmet og træet skal pyntes.

Og selv om de klassiske elementer aldrig forgår, så præger tendenser ligesom med mode og bolig også julen og bringer nye idéer på bordet.

For eksempel har vi de seneste par år set, hvordan julekugler er gået fra bare at være runde til at tage form som utallige sjove madvarer og hverdagsobjekter, der er blevet hyperpopulære at pynte juletræet med. Og særligt sidste år og i år har en ny juletendens meldt sig på banen. Eller ny er måske så meget sagt.

For det er en helt klassisk accessory, der længe – faktisk siden 1700-tallet – har været populær at bruge i alt fra håret til tøjet. Og for de fleste er den sikkert allerede en fast del af julen.

Der er selvfølgelig snak om sløjfen.

For siden det har været socialt acceptabelt at påbegynde årets oppyntning, har sløjfen i alle afskygninger ikke været til at overse som den altdominerende pynt i alt fra feeds på Instagram og TikTok til butiksvinduer.

Den enkle sløjfe er både nem og prisvenlig at pynte op med, lige meget hvordan du bruger den, hvilket gør den til det oplagte julepynt, hvis julen i forvejen kan synes som en stor udskrivning.

Få inspiration til, hvordan du kan gøre brug af sløjfer og bånd til årets julepynt herunder.

Hæng julepynten på træet med fine, lange sløjfer

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Loui Burke (@louiburke)

Eller lad sløjferne være det eneste pynt på træet

@such.a.sasha Love love love this candle & bow combo ♥️ #christmastreedecor ♬ The Christmas Song – Nat King Cole

Bind dine lysestager ind med et væld af sløjfer

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Stylist Nicolai Larsen (@deco__nico)

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Andrey Tulsky (@andrrresky)

Bind sløjfer i smukke tekstiler 

 

View this post on Instagram

 

A post shared by notre nóm (@notrenom_)

Brug sløjfen til årets borddækning

 

View this post on Instagram

 

A post shared by @neroli.vintage

Eller brug den bare overalt på årets julebord

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Trine Kjær (@trinekjaer_)

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Talia Hubble (@talliia)

Læs ogå

Gaveguide: 20 juleønsker til under 1000 kroner

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Fra elegante leopardhæle til den perfekte pyjamas: Disse gaver drømmer redaktionen om til jul

Denne artikel indeholder sponsorede links

Cecilie Ingdal, chefredaktør

“Jeg er fuldstændigt forelsket i Teklas loungewear i flannel. Mit outfit i juledagene, må meget gerne bestå af dette sæt.”

13
Foto: PR

Pyjamas, Tekla, skjorte 1.545 kroner og bukser 1.345 kroner

“Og hvis min julemand skulle være i særdeles ekstravagant julehumør, må han da godt gøre Dodi Fayed kunsten efter med en tur til Paris pakket ind i denne æske.”

14
Foto: PR

Ur, Cartier, 96.000 kroner

 Christoffer Mygind Juul, digital journalist og social media manager:

“Jeg er blevet helt vild med loafers og drømmer om at udvide samlingen med flere varianter. For eksempel med et par Penny Loafers, der er en evig garderobe klassiker.”

15
Foto: PR

Loafers, Oscar Jacobson, 1.999 kroner

“Jeg drømmer om at udvide min solbrillesamling med disse olivengrønne af slagsen, der på én og samme tid er både tidløse og opsigtsvækkende.”

16
Foto: PR

Solbriller, Flatlist, 1.600 kroner

Marie Emilie Hofman, digital journalist:

“Vejen til mit hjerte går gennem lækre dufte, og efter jeg duftede til denne i fine Liberty i London, var jeg solgt.”

17
Foto: PR

Parfume, Liberty London, 1.938 kroner

“Hvis man gerne må drømme (og det skal man jo til jul) må disse gerne vente på mig under træet juleaften.”

18
Foto: PR

Stiletter, Manolo Blahnik hos Mytheresa.com, 7.711 kroner

Læs ogå

Gaveguide: 20 juleønsker til under 1000 kroner

Nikita Hoffmann Andersen, redaktionschef

“Jeg er blevet for gammel og for magelig til at fryse. Nærmer mig trods alt de 30. Derfor ønsker jeg mig en dunjakke, som kan holde mig lun, og som jeg tilmed synes er megasej. Denne fra 66°North opfylder alle krav.”

19
Foto: PR

Dunjakke, 66°North, 8.900 kroner

“Jeg er meget mere hjemme på denne her årstid (sjovt nok), så derfor skal her være rigtig hyggeligt og dejligt at være. Alexander Kirkebys smukke glaskunst vil klart kunne bidrage til mit indeklima – i hvert fald det æstetiske – og jeg ønsker mig alt fra lysestagen til drikkeglas.”

20
Foto: PR

Lysestage, Alexander Kirkeby hos Raasted, 1.400 kroner

Josephine Aarkrogh, Creative Director

“Hver gang jeg ser min kollega Johanne med hendes Corali-øreringe (hun har disse i sorte), får jeg lyst til selv at eje et par. Så nu er de på ønskelisten.”

21
Foto: PR

Øreringe, Corali, 3.200 kroner

“Jeg drømmer om en ny taske, og Celine har de smukkeste farver. Denne lille ’Triomphe’-taske må gerne ligge under mit træ i år.”

22
Foto: PR

’Teen Triomphe’-taske, Celine, 26.500 kroner

Johanne Brostrøm, Fashion Editor

“Jeg er faldet over disse lysestager fra det kurrateret interiør-site The Oblist. De vil tilføre en romantisk vibe til min minimalistiske boligstil.”

23
Foto: PR

’Gehry Mini Metal Candle Holder’ hos The Oblist, 360 kroner

“Jeg ønsker mig et lækkert bælte, og dette står øverst på min ønskeliste.”

24
Foto: PR

Bælte, Toteme hos netaporter.com, 2.154 kroner

Emilie Bech Zerlang, digital redaktionschef

“Hver gang jeg dufter denne parfume på ELLEs redaktionschef, Nikita, er jeg solgt. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste. Så nu er den øverst på min ønskeseddel til jul.”

25
Foto: PR

Parfume, Santal 33 fra Le Labo, 1.560 kroner

“Den her strikkjole fra danske Vieille har jeg bare lyst til at klæde mig i fra nu af og resten af vinteren. Udover det lækre materiale bestående af kashmir og silke, er jeg også helt forelsket i farven.”

26
Foto: PR

Kjole, Vieille, 2.800 kroner

Julie Andersen, Social Media Editor

“Jeg mangler desperat en smuk taske, som jeg kan have med mig hele dagen. En der både kan rumme computer, makeup-pung og alt andet habengut jeg altid får slæbt med mig på farten. Denne geniale tote bag i mørkebrun er noget nær perfektion.”

27
Foto: PR

Taske, Arket, 2.290 kroner

“For 50 år siden udkom Suzanne Brøggers feministiske klassiker ’Fri os fra kærligheden’ og i forbindelse med dens 50års fødselsdag har Gyldendal genudgivet den ikoniske essay-samling i nye, kitsch klæder.”

28
Foto: PR

Bog, Fri os fra kærloghed af Suzanne Brøgger, 135 kroner

Maria Munch Thorgaard, skønhedsredaktør

“Øverst på min ønskeliste står Abels ’Nurture’-parfume. Noterne fra rose, appelsinblomst, ingefær og sandeltræ giver den en mild og varm duft, som bl.a. skulle have en (for mig tiltrængt) beroligende effekt.”

29
Foto: PR

’Nurture’, eau de parfum, Abel, 30 ml, 945 kroner

 

“Jeg er helt vild med Westman Ateliers makeuprodukter, der både er utroligt lækre og nemme at bruge. Jeg har stadig til gode at prøve den nye mascara, så jeg vil ønske mig et gavekort til I Love Beauty, der er eksklusiv forhandler, og købe mascaraen… eller måske et af de vidunderlige hudplejeprodukter fra Monastery? Eller en af de ultraholdbare Kure Bazaar-neglelakker…?”

30
Foto: PR

’Eye Want You Mascara’, Westman Atelier, 350 kroner

Læs ogå

Gaveguide: 16 lækre julegaver til under 250 kroner

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

4 cocktailopskrifter, der er perfekte til julens desserter

Julen er festernes tid, og står du også med værtstjansen og gerne vil gøre det hele lidt ekstra julet – eller bare festligt – så kan du meget vel overveje at bytte den ofte lidt tunge dessert ud med en lækker cocktail.

Flere cocktails har nemlig både enten det søde, det fyldige eller det varme som du kender det fra flere forskellige desserter. Men med cocktails bliver det bare lidt mere festligt at slutte middagen af med en glidende overgang til festen. 

Herunder har vi samlet fire forskellige cocktailopskrifter til dig, der elsker både dessert og fest og derfor gerne vil have et alternativ til dessertvinen. 

Hot buttered rum

En drink, der smager af flydende kager lyder næsten for godt til at være at sandt. Men det er ikke desto mindre tilfældet med en hot buttered rum, der blandt andet er lavet på smør, rom og brun farin og derfor vil være den perfekte det perfekte match til aftenens dessert. 

Det skal du bruge

  • 4 cl stræk rom f.eks. Stroh 80%
  • 20 cl vand
  • 80 g. smør (stuetemperatur) 
  • 75 g. brun farin
  • 1 øko appelsin
  • 3/4 spsk. stødt kanel
  • Flødeskum

Sådan gør du

Riv appelsinskal og mix det godt med smør. Pres appelsinen, og hæld appelsinsaft og vand i en gryde. Tilsæt herefter smør og brun farin, og lad det smelte sammen. 

Tilføj til sidst kanel og rom, og lad det hele simre i et øjeblik. Servér i glas, og pynt med flødeskum og stødt kanel.

Foto: Stroh Rom/PR

Manhattan Passion

Normalt skal du bruge whisky til at lave cocktailklassikeren Manhattan. Men i denne version er whiskyen skiftet ud med en rom med noter af svesker, rosiner, dadler, vanilje, kaffe og chokolade, der giver drinken en dybere og mere afrundet smag.

Det skal du bruge

  • 50 ml Zacapa la Pasión rom 
  • 7 ml rød vermouth
  • 6 dråber Angostura bitter 
  • 1 cocktailkirsebær 
  • Grapefrugtskræl

Sådan gør du

Start med at sætte et coupé- eller cocktailglas i fryseren. 

Kom alle ingredienserne i et stort barglas eller anden kande med masser af is. Rør det hele godt sammen med en barske, inden du sir cocktailen over dit afkølet coupéglas.

Pynter til sidst glasset med et cocktailkirsebær og en tynd stykke skræl fra en grapefrugt.

Foto: Zacapa/PR

Varm appelsinchokolade

Det er svært at sige jul eller december uden varm chokolade. Du kan dog sagtens gøre den traditionelle drink lidt mere festvanlig og give den et skarpere tvist, der både giver varmen og smager himmelsk. 

Det skal du bruge

  • 4 cl. Cointreau eller anden appelsinlikør
  • 20 cl varm chokolade
  • Flødeskum
  • Kakaopulver
  • Appelsinskræl

Sådan gør du

Tilbered din varme chokolade som du selv foretrækker det. Når den er færdig, tilsæt da Cointreau, og rør godt rundt. Servér i termoglas eller kop, top med flødeskum og pynt med en tvistet skive appelsinskræl.

Foto: Jennifer Pallian via Unsplash

Espresso Martini

Den er her, der og alle vegne, men det er der også en god grund til. Den hyperpopulære Espresso Martini er fløjlsblød og har en dyb og rund smag af sød kaffe, der næsten – kun næsten – kan erstatte en hel dessert.

Det skal du bruge

  • 3 cl vodka f.eks. Belvedere
  • 3 cl kaffelikør 
  • 1 cl vanilje- eller sukkersirup 
  • 3 cl espresso 
  • Kaffebønner

Sådan gør du

Start med at sætte et coupé- eller cocktailglas i fryseren. 

Fyld en shaker med is, og kom alle ingredienser heri. Kom låg på, og ryst shakeren til der dannes kondens på ydersiden – så ved du, den er kold nok til at hælde op.

Hæld det hele op dit afkølede coupéglas med over en strainer, og pynt med tre kaffebønner.

Foto: Belvedere/PR
Læs ogå

Chrismopolitan: Sådan laver du klassisk ‘Sex and the City’-drink som julecocktail

Decembers ELLE er på gaden: Få et smugkig her

I ELLEs decemberudgave kan du glæde dig til at møde 28-årige Maria Fantino, der har landet drømmejobbet som X Factor-vært. 

Foto: Tue Blichfeldt

Maria Fantino

Hun har altid haft trang til at underholde, men har kæmpet mod fordomme, nedladende kommentarer og sin egen indre tvivl. Lær hende bedre at kende i et stort interview. 

Foto: Frederik Lentz Andersen

I det nye ELLE har vi også mødt fire personer, som på hver deres måde har defineret modeåret, der gik. Caroline Engelgaar, kreativ direktør i Mark Kenly Domino Tan, Kristoffer Kongshaug bag Forza Collective, Kasper Andersen, frisør og hårstylist, samt Nicklas Skovgaard med modebrand i eget navn. 

Fælles for alle fire er, at de i 2023 har gjort den danske modebranche mere international, farvestrålende, kompromisløs og langtidsholdbar.

Foto: Kavian Borhani

Caroline Engelgaar

I dette nummer af ELLE klæder vi dig også godt på i blød strik, lange støvler & funklende detaljer. Drøm dig væk i røde accessories, elegante hæle til årets sidste fester og lad dig inspirere af 90’ernes ubesværede stil. 

Vi har også talt om inspiration med Senior Brand & Art Director i Skall Studio Clara Dyrhauge, om makeup og skønhedsrutiner med The Soulfuls-stifter Aram Ostadian-Binai og om vin og champagne med @malolaktisk. 

Foto: Kavian Borhani

Clara Dyrhauge

Vi guider dig til NYC, byen der aldrig sover, og så har vi besøgt Michael Høgh, interiørkonsulent hos Tapet-Cafe, der sammen med sin mand har indrettet et stråtækt bondehus med nøje udvalgte antikviteter og loppefund. 

Alt det, og meget mere, kan du glæde dig til i decemberudgaven af ELLE, som du kan tegne abonnement på via link i bio for helt ned til 89,95 kroner.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Se billedet: Prinsesse Kate viser det pæneste bud på årets julesweater

Denne artikel indeholder sponsorerede links. 

Sig julesweater, og mange vil nok genkalde sig et billede af den muntre far (type), der aldrig misser julen som en mulighed for at iføre sig sin mest tvivlsomme af slagsen. 

Mix julens farver af rød og grøn, et velkendt julemotiv af eksempelvis rensdyret Rudolph og måske, hvis rigtig festlig, lidt blinkende led-lys. 

Og vupti, så har man, hvad mange producenter jul efter jul har markedsført som ’the ugly christmas sweater’ – og som altid er garant for at være en samtalestarter i højtiden. 

Tænk bare på Mr. Darcy, Bridget Jones’ udkårne, der trods sit ubehjælpelige valg af julestrik, alligevel vandt hjertet på den charmerende singleton. 

Men det er dog også med andre ord mere humor end high fashion, man ofte forbinder julesweateren med. For vi har endnu set flest eksempler af de tvivlsomme af slagsen snarere end de chikke. 

Foto: Kensington Palace

Men overlad det til Englands prinsesse Kate at omgøre julesweateren til langt mere elegant end sit ry. 

I en PR-video fra det britiske kongehus viser hun sig nemlig i den pæneste strik, vi længe har set. Og gør et stilsikkert forsvar for, at vi sagtens kan gentænke strikken på fashionabel vis.

Prinsessen version er en råhvid turtleneck strik fra Holland Cooper med bordeaux/marineblå mønster og guldknapper. I videoen, der er en promovering af prinsessen årlige velgørende julekoncert, er hun iført strikken, alt imens hun pynter et juletræ i den royale kirke Westminster Abbey.

Trods den idylliske setting, er det dog utvivlsomt julesweateren, der stjæler spotlyset, og som får os til at drømme om vores egen version af den stilsikre julesweater.

Ønsker man at gøre den fashionable prinsesse kunsten efter, kan man købe hendes egen her, eller man kan udforske tre lignende styles nedenfor. 

31
Foto: PR

Strik, Ganni, 2.100 kroner.

32
Foto: PR

Strik, Cos, 1.200 kroner.

33
Foto: PR

Strik, Lollys Laundry, 1000 kroner.

Læs ogå

Prinsesse Kate har fundet det måske mest elegante julelook til dato

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Kashmir-cardigan og uld-miniskirt: Ugens bedste budgetfund

34

Off-the-shoulder T-shirt, Mango, 199 kr.

35

Turtleneck, & Other Stories, 560 kr.

36

Hårspænde, Arket, 190 kr.

37

Cardigan i kashmirblanding, H&M, 499 kr.

38

Nederdel, Massimo Dutti, 599 kr.

39

Bukser, Cos, 990 kr.

40

Støvler, Zara, 899 kr.

41

Taske, Becksondergaard, 799 kr.

42

Bh, Weekday, 210 kr.

43

Strømpebukser, Falke hos Magasin, 249 kr.

Læs ogå

Sko og støvler til vinterens fester: Ugens bedste budgetfund

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

 

Her er Dua Lipas favoritrestauranter i København

Fra ‘Succession’-skuespilleren Jeremy Strong til ‘Emily in Paris’-stjernen Lily Collins, så synes listen af internationale stjerner, der kaster deres kærlighed på København, kun at vokse.

Og særligt én ting er fællesnævner for dem, der falder for byen – nemlig madscenen.

Særligt popstjernen Dua Lipa er kendt fan af den københavnske madscene, efter hun i forbindelse med sin optræden på Roskilde Festival i 2022 delte sin personlige top fem over restauranter i København.

Da stjernen sidst lagde vejen forbi hovedstaden på en weekendferie, delte hun på sin Instagram ud af nogle af sine bedste madoplevelser i København.

Mens nogle af dem er velkendte gengangere fra stjernens seneste liste fra 2022, hvor restauranter som Gorilla og No. 33 også var på, kom der alligevel kommet lidt flere til under hendes seneste besøg.

For udover favoritterne Sanchez og spisestedet Atelier September, der er særligt kendt for deres virale avocadomad, har Dua Lipa også været forbi vinbaren Pompette og burgerbaren Poulette på Nørrebro, der kendt for deres anmelderroste kyllingburger. En burger, der kun er blevet endnu mere eftertragtet, efter at den dukkede op i et afsnit af serien ‘The Bear’.

Se hele listen over Dua Lipas favoritter herunder

  • Sonny
  • Pompette
  • Poulette
  • Barr
  • Atelier September
  • Sanchez 

Listen spænder altså vidt og bredt på trods af de få steder. Fra morgenmad eller frokost på københavnerfavoritten Sonny, som du både finder i Indre By og på Frederiksberg, til gourmetmiddag på Barr, der holder til i Nomas originale lokaler på Christianshavn.

Der er altså god inspiration at hente fra stjernens favoritter, hvis sulten melder sig og du ikke ved, hvad du skal gå efter i København.

Læs ogå

En insiderguide til København: Her skal du spise, shoppe og hænge ud

Johanne Brostrøm: Her er mine favoritter lige nu

Denne artikel indeholder sponsorerede links

44
Foto: PR lovechild kjole

Det kolde vintervejr giver mig lyst til at hoppe i en lang strikkjole. Jeg vil bruge den med et par flade chunky støvler for et cool tvist. Strikkjole, Lovechild 1979, 3.200 kr.

45
Foto: PR alaia taske

Taske, Alaïa, 7.380 kr.

46
Foto: PR arket jakke

Den oversize læderjakke giver et råt modspil til min klassiske garderobe. Læderjakke, Arket, 6.990 kr.

47
Foto: PR saks potts skjorte

Skjorte, Saks Potts, 2.210 kr.

48
Foto: PR cos bukser

Bukser, Cos, 890 kr.

Læs ogå

Stjæl stilen: 6 styles til dig, der vil kopiere Elsa Hosks elegante workwear-look

49
Foto: PR the attico stiletter

Jeg drømmer om de her ultra sexet stiletter til vinterens fester. Stiletter, The Attico, 4.395 kr.

50
Foto: PR skall studio strik

Strik, Skall Studio, 2.800 kr.

51
Foto: PR toteme armbånd

Totême har udvidet med smykker, og dette armbånd må gerne flytte ind hos mig. Armbånd, Totême, 4.400 kr.

52
Foto: PR anine bing jeans

Jeans, Anine Bing, 2.100 kr.

53
Foto: PR loewe parfume

Parfume, Loewe, 700 kr.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært

Læs ogå

Shoppegalleri: 10 cool overgangsjakker inspireret af Emili Sindlev