Christina Dueholm om hårtab: ”Min hovedbund begyndte at klø så ekstremt, at jeg troede, jeg havde fået lus”

Christina Dueholm er kendt fra livsstilsbloggen af samme navn, hvor hun dagligt deler hverdagsglimt med sine mange tusinde følgere. Men udover at inspirere på sine sociale kanaler er hun også mor til to. En rolle, som har ændret hverdagen, men i den grad også hendes hår.

Graviditet og hårmyter

Christina har altid haft et fyldigt hår med store, naturlige bølger. Og da hun blev gravid, blev håret da også kun endnu mere fyldigt.

“Man hører jo, at en graviditet giver et dejligt, tykt hår. Og en myte går også på, at de hår, du normalt taber, taber du ikke under en graviditet. Og det skete også for mig. Jeg fik sådan et rigtig dejligt hår. Så tænkte jeg; måske er jeg én af de heldige, som ikke taber håret, når jeg har født.”

Men tre måneder efter at hun havde født, begyndte Christinas hår lige så stille at falde af og ændre sig. Og særligt efter sin anden graviditet oplevede hun et voldsomt hårtab. 

“Jeg tabte så meget hår, at min hovedbund begyndte at klø så ekstremt, at jeg troede, jeg havde fået lus. Min mand måtte lussekæmme mig flere gange om dagen, fordi det kløede så meget. Men der var var aldrig nogen lus.”

”Er der overhovedet noget hår tilbage?”

Christina fik googlet sig frem til, at det er helt normalt at miste en del hår efter en graviditet. Men selvom hun vidste, at det ikke var lus der plagede hende, så måtte hun klø sig selv så meget i hovedbunden, at hun blev bange for, at andre troede hun havde lus.

“Jeg fik anskaffet mig en hårbørste af høj kvalitet med vildsvinehår, som jeg følte, kunne tage det værste af kløen og stimulere min hovedbund. Og så børstede jeg løs, for ellers ville der ligge hår overalt. Altså ikke så mange, at jeg stod tilbage med ”totterne” i hænderne, men nok til, jeg kunne fylde to hele hårbørster om dagen. Jeg tænkte; Er der overhovedet noget hår tilbage?”

Irriterende fimrehår

Heldigvis forstod Christina at holde humøret højt, på trods af sin nye hårsituation. Men da håret igen begyndte at vokse ud, opstod et nyt problem.

“Jeg fik sådan en krans af ustyrlige fimrehår hele vejen rundt om mit hoved, som gjorde det ret svært at sætte håret op. Men jeg tog det nu meget pænt, synes jeg. Men jeg forstår godt, hvis det kan påvirke ens selvtillid.”

Det var ikke kun Christinas hårmængde, der ændrede sig. Også hendes hårfarve og -struktur gik igennem en forvandling.

“Lige op til min fødsel, blev mit hår en hel del mørkere og netop som jeg havde født, gik det tilbage til sin naturlige farve. Så man kan nu se en mørk stribe henover mit hår, fra da jeg fødte. Det er lidt vildt, hvordan hormonerne i kroppen kan påvirke hårets farve. Og så blev mit hår meget genstridigt og ”ståltrådsagtigt” i det første års tid efter mine fødsler. Jeg har altid haft naturlige, bløde krøller, men mit hår kunne slet ikke krølle på samme måde efter mine graviditeter. Jeg håber, at det vender helt tilbage til sig selv igen på et tidspunkt.”

For Christina var kuren tålmodighed, et godt mindset og masser af skånsom hårpleje.

“Jeg forsøgte at passe ekstra godt på mit hår, så det fik den bedste forudsætning for at vokse hurtigt ud igen. Jeg købte en god, skånsom shampoo, der kunne give mit hår al den næring og fugt, det havde brug for. Og så holdte jeg igen med stylingen og glattejernet.” 

Christina Dueholms 3 bedste hårtips, som du skal kende:

1. “Brug varmebeskyttelse, inden du styler håret.”

2. “Sov aldrig med vådt hår! Det er noget, som jeg selv har gjort meget da mor-overskuddet var på sit mindste, men det gjorde, at jeg blev nødt til at gå til frisøren og få en afrensning af mit hår, fordi mine hårstrå ikke kunne ånde.”

3. “Spis sundt og varieret. Det kan ses på håret, hvordan man har det. Ens psyke og sundhed kan ofte afspejles i ens udseende.  Jeg synes, der er for lidt fokus på sundhed – og især psykisk sundhed. Hvis du tænker for mange dårlige tanker om dig selv, så kan det ses på kroppen – i den grad, at du kan tabe hår af det.”

Har dit hår også brug for ekstra fugt og næring? Så kan Herbal Essences nye Pure Aloe-kollektion være god for dig, da det høje indhold af Aloe Vera vil efterlade dit hår næret og skinnende, samtidig med at berolige hårbunden.

Herbal Essences Pure Aloe collection

Om den nye Herbal Essences Pure Aloe Collection

Herbal Essences Pure Aloe Collection er Herbal Essences’ første sulfatfri Aloe Vera-kollektion af shampoo og balsam, der efterlader håret næret og skinnende. Både produktseriens shampoo og balsam er uden sulfater og farvestoffer, og så er de – ligesom alle Herbal Essences-produkter – ikke testet på dyr.

Herbal Essences har kigget ind i den grønne skønhedsjungel og undersøgt hvilke ingredienser, der er go eller no-go, når det kommer til din shampoo og balsam. Med Pure Aloe-kollektionen får du altså produkter fyldt med fordelagtige ingredienser, der allerede har gennemgået en skarp udvælgelsesproces, så du trygt kan vaske hår uden at studere bagsiden af flasken.

Læs mere om Herbal Essences Pure Aloe collection her.

 

8 ting, du ikke vidste om Emily in Paris

‘Emily in Paris’ er en af Netflix’ mest populære serier for tiden, og vi forstår godt hvorfor.

Vi har samlet 8 ting, du måske ikke vidste om serien med Lily Collins i hovedrollen som Emily Cooper, der flytter fra USA til Paris for arbejde i et stort marketingfirma.

Læs ogå

’Emily in Paris’-stjerne skal være med i den nye sæson af ’The Crown’

7 af kronprinsesse Marys smukkeste gallakjoler

 

I hele verden er kronprinsesse Mary kendt for sin gode stil. Dette kan hun blandt andet takke nogle af de designer, som hun bruger allermest for. Et par af Marys favoritter er danske Jesper Høvring, Lasse Spangenberg og Søren Le Schmidt. 

 

I videoen har vi samlet syv af kronprinsesse Marys utallige flotte gallakjoler. 

Kim Kardashians nye kjole er afslørende på en helt ny måde

Onsdag d. 21. oktober er det reality-stjernen Kim Kardashians 40-års fødselsdag (ja, 40 år… what!) – og det skal selvfølgelig fejres i stor stil. Men når man kommer fra verdens mest kendte familie, er det altså ikke kun familie og venner, der fejrer din fødselsdag.

Kim K får selvfølgelig sendt både lykønskninger og ekstraordinære gaver fra nær og fjern. 

I en instastory har hun for nyligt afsløret en fødselsdagsgave fra designeren Alexander Wang, som udover at være specialdesignet og yderst ekstraordinær, også skriger ‘Kim Kardashian’ i sin bogstavligste forstand. 

Læs også: Kim Kardashian indrømmer, at hun bestak kvinde for at lyve for North

Der er nemlig ikke tale om en hvilken som helst gave – men en kjole, som er lavet udelukkende af glitrende rhinsten og som forestiller et realistisk billede af Kim Kardashians egen krop – kun iført en lyserød bikini. Når hun har kjolen på, ligner det altså, at hun i virkeligheden kun har bikini på. 

Alexander Wang har skabt en optisk illusion, der virkelig tager Kim K’s signatur look med masser af glitter og afslørende bodycon-kjoler til et helt nyt niveau.

I kortet skriver designeren “Tillykke med fødselsdagen til den mest ikoniske krop i vores generation. Hvilken bedre måde at fejre den på, end at krystallisere den!”

Læs også: Kim Kardashian har delt throwback-billede, og Kylie vil have det slettet omgående

Taget Kims reaktion i betragtning, er der vist ingen tvivl om at Alex, som hun kalder ham, har ramt plet med gaven.

Hendes story afslører nemlig ikke kun hvilket billede, som kjolen er lavet ud fra – men også hendes store begejstring for de mange glitrende rhinsten på både kjole, scrunchie, sko og taske, og ikke mindst for at se sin egen krop portrætteret på en kjole. 

Det er nok i virkeligheden de færreste, som ville hoppe af glæde over sådan en gave på deres 40-års fødselsdag – men skulle det være nogen, hvem andre skulle det så være end den kurvede kendis Kim Kardashian?

Læs også: Kim Kardashian adresserer endelig rygtet om hendes seks tæer

Vi glæder os til at se, hvilke andre vilde gaver, som Kim K får glæden af på sin 40-års fødselsdag. Kardashian-familien er jo kendt for at gå all in på gaver. 

Mens vi venter, kan du i galleriet herunder se, nogle af de vildeste gaver som Kylie Jenner (indtil videre) har givet sin 2-årige datter Stormi Webster. 

Se listen: Her er de skøreste jobtitler i verden

Der findes et hav af forskellige jobs verden over – nogle jobs mere kedelige end andre. Og så er der dem, man kun i sin vildeste fantasi kunne drømme om, var helt legitime og besat af helt almindelige mennesker. 

ELLE har samlet listen over de skøreste jobtitler i verden – se dem her.

1) Professionel krammer

Øverst på listen er det nye og ret skøre erhverv, nemlig jobbet som professionel krammer. Titlen kommer fra den engelske jobtitel “cuddler”, der altså er en terapiform, der involverer kram og fysisk berøring. Flere undersøgelser viser nemlig, at et kram udløser lykkehormonet oxytocin, og nu kan du altså købe dig sund og glad med en professionel krammer, eller måske selv blive en.

2) Hundemads-tester

Hunden er menneskets bedste ven og fortjener derfor også det bedste af det bedste, når det kommer til foder. Du kan derfor blive hundemads-tester. Jobbet indebærer at teste kvaliteten og smagen af nye hundemadsprodukter, såsom kødben, hundekiks, og tørfoder. Så hvis du ikke er for sart, så er det måske et job for dig. 

Læs også: 17 kendissers første jobs før de blev berømte

3) Fuldtids Netflix-seer

Den er god nok, du kan rent faktisk leve af at binge-watche serier på Netflix. For en heldig medarbejder er drømmejobbet blevet til virkelighed. Netflix har nemlig hyret en medarbejder, hvis job består af at se alt det nye indhold, anmelde og kategorisere det, før det bliver tilgængeligt på Netflix. 

4) Professionel bryllupsgæst

I Japan er det ikke unormalt at have ansat sine bryllupsgæster. Her kan vidt fremmede spille rollerne som gode venner, familiemedlemmer eller vigtige forretningsforbindelser, alt sammen for at imponere enten chefen eller den kommende svigerfamilie. Bliv betalt for at spise bryllupskage og ankomme i dit stiveste pus i jobbet som professionel bryllupsgæst.

Læs også: Meghan Markles første job post-royal-life bliver for Disney

5) Professionel senge-tester

På et hotel i Finland, kan du rent faktisk få løn for at sove. Hotellet har ansat en såkaldt ’professional sleeper’, der skal teste og anmelde komforten af alle sengene på hotellet. Jobbet som professionel senge-tester må nok indtage førstepladsen som det mest behagelig job. 

6) Dykkende pizzabud

I Florida findes der et undervandshotel, og som man troede det ikke kunne blive vildere, så har hotellet faktisk ansat et dykkende pizzabud, som leverer pizzaer til hotellets gæster. Hvis du elsker action og pizza, så er jobbet i Florida måske lige noget for dig. 

7) Professionel kø-holder

Det er de færreste, der holder af timelange, kedelige køer, der ofte er en nødvendighed for at få fingrene i det nyeste af det nyeste. Men i Japan findes der faktisk folk, der lever af at vente i kø. Disse hedder på japansk Narabiyas, og er altså folk, der bliver betalt for at stå i kø for andre. Jobbet kræver dog en god position tålmodighed og masser af tid. 

8) Professionel vandrutsjebane-tester

Jobbet som professionel vandrutsjebane-tester må uden tvivl være drømmejobbet for vandhunde og barnlige sjæle. Jobbet indebærer at teste vandrutsjebanernes sikkerhed, og det kræver at man tager turen en del gange, på mange forskellige måder. 

9) Neglelak-navngiver

Du har måske undret dig over hvem, der finder på de ret så kreative, og sommetider ret fjollede, navne for de forskellige neglelaknuancer. Nogle firmaer hyrer krøllede hjerner ind til opgave, og det kan måske blive dig. Er du opfindsom og kreativ, så kan det være, at det er et job som neglelak-navngiver du skal søge.  

10) Professionel havfrue

Har du en havfrue gemt i maven, så kan du faktisk få et ægte eventyrjob som professionel havfrue og endda komme til at leve af det. Der er efterspørgsel på havfruer, så du kan stadig nå at tage springet. 

20 spørgsmål til Victoria Saceanu Gregersen

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus Wilkins, Mie Juel, Sophia Roe, Emilie Lilja, Frederikke Legaard, Laura Lawaetz, Rebecca Laudrup, Cathrine Widunok Wichmand, Sille Henning, Josephine Højbjerg, Bea Fagerholt, Barbara Gullstein, Melissa Bech, Karoline Dalls, Sidsel Alling, Josephine Bredsted, Frederikke Toftsø, Oh Lands, Trine Kjær, Helene Skytte, Cecilie Ingdal, Nina Sandbech, Christel Winther, Amanda Nørgaard, Jeanette Madsen, Chloé Monchamp, Anne Johannsen, Hanna Stefansson, Karla Alajdi, Laura Lynggaard, Annabel Rosendahl, Simone Noa, Sarah Rohde, Anna Reinholdts, Laura Julie, Josephine Aakrogh, Sofia Lynggard, Anna Winck, Ella Karberg, Cecilie Moosgaard, Gun-Britt Zeller og Julie Lillelund Langer, Thora Valdimarsdóttirs, Stephanie Visbjerg, Janka Polliani, Christine Sofie Johansens, Regitze Christensen, Alona Vibe, Tina Maria og Barbara Egholm venindebog.

I denne uge har tidligere Fashion Director hos Eurowomans og evigt inspirerende Victoria Saceanu, udfyldt en side i venindebogen. Victoria, der sidenhen har tilføjet Gregersen til sit efternavn, da hun i sommer giftede sig med musikeren Christoffer Gregersen, er også for nyligt blevet Nordic Commercial Content Manager hos skønhedsimperiet, TMC Nordic. Derudover inspirerer hun dagligt sine mange følgere på Instagram med sit farverige, blomstrede og beundringsværdige mode- og skønhedsunivers, der mest af alt leder vores tanker hen på sommer og gode stunder.

Lær hende lidt bedre at kende, når hun bl.a. fortæller, hvad hun er allermest stolt af, hvornår hun sidst græd, og hvad hendes guilty pleasure er. 

Foto: Privat

Udover mit navn kalder folk mig: Vicce, Vic eller tot.

Alder: 26 år.

Livret: Jeg elsker italiensk mad! Pasta, burrata, pizza, vafler med trøffelmayonnaise og serranoskinke – jeg kunne blive ved. Jeg drømmer mig fluks til Venedig.

Da jeg var lille, ville jeg være: Indretningsarkitekt.

Mit bedste køb nogensinde: Omega-ur til min mand eller mine lyserøde Murano-lamper.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Arbejdsom, tryghedsmenneske og omsorgsfuld.

Min absolut yndlingsby er: New York eller København, når solen skinner.

Det har jeg altid i tasken: Min oplader, tyggegummi, nøgler, telefon og læbepomade fra Dr.Hauschka (den i krukke).

Sidste gang jeg græd, var: Da jeg blev gift, eller faktisk var det dagen efter.

Mit næste køb er: Gummistøvler fra Bottega Veneta.

Jeg vil gerne blive bedre til at: At være tålmodig.

All time favorite movie: The Talented Mr. Ripley.

Jeg er komplet afhængig af: Cola Zero.

Det gør mig vred, når: Jeg bliver misforstået, og når jeg bliver uretfærdigt behandlet.

Jeg er gladest, når: Jeg er omringet af min familie, venner og min mand.

Den her sang får mig altid på dansegulvet: ‘Kom tilbage nu’ med Danseorkestret. 

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Mine kjoler fra Mr.Larkin.

Mit højeste ønske er: At menneskerne omkring mig er lykkelige og trygge.

Guilty pleasure: Kinder Maxi.

Jeg er stolt af at: Jeg er der, hvor jeg er i dag. Jeg har lagt mange kræfter i mit arbejdsliv og arbejdet hårdt for at opnå mine mål. Jeg står med begge ben på jorden og er rigtig glad for mit liv.

Flyt dig, All I Want for Christmas, Mariah Carey laver ny julesang med andre kendissangere

Når man siger julesang, så siger man også ”All I Want for Christmas” med Mariah Carey.

For det kan vist ikke være gået nogens næse forbi, at Mariah Carey er særligt kendt for julehittet ”All I Want for Christmas”, som hvert år i december bliver spillet uafbrudt på alle radiokanaler og streamingstjenester.

Læs også: Rihanna åbner skole, og du kan blive hendes elev

Det ser dog ud til, at vi godt kan begynde at pakke julehittet væk, for alt tyder på, at Mariah Carey er godt i gang med at indspille et helt nyt julenummer, og denne gang er det sammen med to andre store og dygtige kunstnere.

Tilbage i august 2020 blev det bekræftet, at sangerinden, Mariah Carey, ville udgive en helt speciel juleproduktion i år, og den skal efter sigende indebære både dans, sang og animation – og hvem ved, måske også et par gæstestjerner?

Det kunne man i hvert fald fristes til at tro, eftersom rygtet går på, at Mariah Carey har teamet op med to andre sangerinder, nemlig Ariana Grande og Jennifer Hudson.

Rygterne om et eventuelt samarbejde mellem de tre sanggenier, er opstået i forbindelse med et af Mariah Careys seneste instagramopslag. Fredag den 9. oktober 2020 postede hun nemlig et ganske særligt billede på sin profil.

Instagramopslaget, som i øvrigt har en juletræs-emoji som billedtekst, forestiller tre instruktørstole, som hver især har et sæt initialer, herunder AG, MC og JH.

View this post on Instagram

?

A post shared by Mariah Carey (@mariahcarey) on

Netop initialerne har vakt debat i kommentarfeltet, idet flere af de tre sangerinders følgere mener, at initialerne står for Ariana Grande, Mariah Carey og Jennifer Hudson.

Om dette er sandt vides ikke endnu. Ingen af de tre sangerinder har be- eller afkræftet rygterne, men vi venter i spænding på at høre, om den perfekte juletrio, Ariana, Mariah og Jennifer, mon redder dette års juleplayliste.

Stine Goya holder online-lagersalg, som du kan shoppe fra sofaen

Drømmer du også om Stine Goyas elegante kjoler og blomstrede print, og er du ikke helt færdig sommersæsonens items? Så er der gode nyheder!

Det danske brand, Stine Goya, som særligt er kendt for sine kunstneriske styles og farvestrålende print inviterer nemlig til lagersalg, og denne gang er det med fordelagtige priser på tidligere kollektioner og helt særlige styles.

Til lagersalget er der skruet op for gode priser, og du kan spare helt op til 70% på de mange fine items. Lagersalget kommer desuden til at foregå online, hvilket betyder, at du slipper for lange køer til prøverummene, og i stedet kan shoppe i ro og mag hjemme fra din sofa.

Læs også: 10 styles til et budgetvenligt, preppy efterårslook

Så hvis du drømmer om at give din efterårsgarderobe et farverigt touch, og elsker vilde udsalgs-scoops, så er lagersalget helt sikkert noget for dig. Men du skal være hurtig, lagersalget løber nemlig allerede af stablen på søndag, den 18. oktober 2020, og fortsætter kun en uge frem.

Du kan finde lagersalget på Stine Goyas hjemmeside HER.

Psst! Vidste du, at Stine Goya har en kampagne med Mødrehjælpen? Det vil sige, at når du køber en vare, er du med til at støtte sårbare familier og mødre i nød. Du kan derfor shoppe med god samvittighed!

10 farvede tasker til det simple look

Det er for alvor blevet efterår, og selvom naturen er fyldt med smukke, brændte nuancer af gul, orange og rød, så er vejret desværre til tider en smule gråt og dystert. For at kompenserer for de mørkere omgivelser, kan du tilføje nogle flotte, klare farver til dit outfit, som forhåbentlig kan give både humør og outfit et løft. 

En nem måde at tilføje mere farve til din garderobe, er ved at investere i en farvet taske. På den måde kan du, i stedet for at købe adskillige farverige bluser, bukser og kjoler, spice alle outfits op – og tilføje et friskt, farverigt pust – til både simple og nedtonede looks.

Læs også: 10 styles til et budgetvenligt, preppy efterårslook

ELLEs moderedaktion har samlet 10 farvede tasker, som på stilfuld vis, kan tilføje et farverigt touch til alle dine outfits. Tag et kig i galleriet herunder, og bliv inspireret til dit næste taskekøb.

Denne designertaske har netop sat ny verdensrekord med vild millionpris

”It’s not a bag, it’s a Birkin”. Måske citatet fra Sex And The City får en klokke til at ringe?

Tasken, som ikke bare er en taske, er selvfølgelig den ikoniske Hermés Birkin. Den velkendte taskemodel fik i sin tid navnet fra det britiske stilikon, Jane Birkin, og er en af det 20. århundredes klassikere, hvad angår tasker.

Hvis der er noget, som rimer på en Birkin-taske, udover luksus-accessory, så er det en god opsparing. I dag starter priserne for en af de sjældne Birkin-tasker nemlig på ca. 60.000 danske kroner (for den lille) og når helt op til store millionbeløb.  

Læs også: Uddan dig på det verdensanerkendte Copenhagen Fashion Summits CFS+ helt gratis

At købe en Birkin-taske er altså en udskrivning af de større, og det er der flere gode grunde til. Tasken er nemlig ikke blot en del af modehistorien, men derimod et samleobjekt og en investering for livet.

…Og så er det vist også enhver (modebevidst) kvindes drøm, at kunne svinge en Birkin over skulderen.

På trods af tårnhøje millionbeløb, er der rift om de ikoniske tasker, og det viste sig i den grad på en auktion i Los Angeles, Californien, for nyligt, da en af luksustaskerne blev solgt til et svimlende millionbeløb og dermed satte en ny verdensrekord.

Den dyrebare taske, der er tale om, er en sort Hermés Birkin i krokodilleskind og med diamanterdetaljer. Tasken fremstod i perfekt stand og blev solgt til intet mindre end 287.500 amerikanske dollars, hvilket svarer til et beløb på ca. 1.8 millioner danske kroner.

Du kan se et billede af den sjældne Birkin-taske herunder. 

Foto: PR

Så hvis du drømmer om, at erhverve dig en ikonisk Hermés Birkin-taske, som din næste investering, så er det bare med at holde øje med diverse luksusauktioner og sætte penge af til drømmekøbet.

Psst! Vil du vide mere om den ikoniske og kostbare taske? Så scroll løs i nedenstående galleri hvor ELLE har samlet 10 interessante facts om Hermés anerkendte Birkin-taske. 

De 8 bedste true crime-podcasts, du skal lytte til lige nu

Kalenderen siger oktober, og det er for alvor blevet efterår. Dagene er blevet mørkere, vejret er blevet koldere, og inden længe er det Halloween.

Det triste vejr kalder derfor på mere indendørshygge (eller uhygge), og hvad er bedre end at lytte til en god og spændingsfyldt podcast, mens man slapper af og hører regnen sile ned. 

Eftersom at oktober er en måned i Halloweens tegn, er det oplagt at lytte til nogle podcasts, som kan skabe lidt uhygge og spænding – og derfor er true crime en helt perfekt genre. 

Hvis kriminalsager, som uopklarede mord og anden mystik, vækker din nysgerrighed, så læs med her hvor ELLE har samlet de 8 bedste true crime-podcasts til dit efterår. 

Mord i Middelhavet 

I podcasten ’Mord i Middelhavet’ fortælles en række historier om nogle af de mest hårrejsende mordsager fra Portugal, Spanien og Italien. Podcasten er baseret på virkelige hændelser og dykker ned i de enkelte mordsagers betydning for kriminalhistorien. ’Mord i Middelhavet’ fremhæver skyggesiderne af det ellers solrige Sydeuropa og består af 6 episoder. 

Du kan lytte til podcasten HER

Agent Piccadilly – Third Ear 

I ‘Agent Piccadilly’ følger man historien om en hemmelig agent, som efter en ordre fra den bulgarske efterretningstjeneste skulle udstationeres i København. Den hemmelige agent var en charmerende mand med dyre vaner, og ingen ville mistænke ham som en lejemorder eller spion. Der kommer dog spor frem, som tyder på noget andet. 

Du kan lytte til podcasten HER. 

Breve fra Englene 

’Breve fra Englene’ er en podcast, som omhandler en dramatisk hændelse hos DSB i sommeren 1987, hvor en række breve dumpede ind hos DSB’s generaldirektør. Hændelsen involverer en røg og en ung, mystisk mand i en grøn regnfrakke, som stod og holdte vagt langs S-togenes indgange. 

Du kan lytte til podcasten HER.

Læs også: Mørkeland er klar med tv-serie om uopklarede, danske mordsager

True Story Exclusives 

I podcasten ’True Story Exclusives’ kan du høre nogle af Skandinaviens mest opsigtsvækkende og hårrejsende kriminalsager. Podcast-serien består af hele 26 afsnit, og du kan finde dem herunder. 

Du kan lytte til podcasten HER. 

Uopklaret 

Hvis du har hørt om den amerikanske true crime-serie ’Unresolved’, så er der ingen tvivl om, at du skal give podcasten ’Uopklaret’ et lyt. Denne podcast fortæller nemlig nogle af de mest opsigtsvækkende, uopklarede mordsager, og undersøger hvilke livshistorier, der ligger til grund for mysterierne.  

Du kan lytte til podcasten HER. 

Min forbandede fortid 

I podcasten ’ Min forbandede fortid’ følger man Torben Hein, som har en fortid som pusher, indbrudstyv, heroinmisbruger og biltyv. Efter 14 år bag tremmer, har Torben kvittet sit misbrug, og er blevet en lovdydig borger, der er bosat i Jylland sammen med sin familie. Men på trods af at Torben er kommet ud af sine forhenværende hændelser, og egentlig har et ganske almindeligt liv, hjemsøger fortiden ham. I 7 episoder behandler podcasten en række spørgsmål om Torbens fortid. 

Du kan lytte til podcasten HER. 

Læs også: 12 dokumentarfilm, du ikke må gå glip af

Lundin på livstid 

Hvis du er ægte true crime-fan, så ringer navnet, Peter Lundin, helt sikkert en klokke. I podcasten ’Lundin på livstid’ undersøges en række spørgsmål om Danmarks måske mest anerkendte morder. 

Du kan lytte til podcasten HER. 

Mord i nord 

Podcasten ’Mord i nord’ omhandler en række historier om nogle af de mest spektakulære drabssager i Skandinavien. Historierne spænder fra en kvinde, der på mystisk vis forsvinder en uge før sit bryllup til to teenagere, som planlægger at begå et mord over SMS. 

Du kan lytte til podcasten HER. 

 

Normal People har lige offentliggjort de sjoveste bloopers

Var du også helt forelsket i hovedrollerne fra dramaserien Normal People? Så er du ikke den eneste. 

Normal People, der bygger på Sally Rooneys prisbelønnede roman af samme navn tog verden med storm, og hvem hungrer ikke efter at se mere til Marianne og Connells lidenskabelige kærlighedsforhold? Heldigvis er der kommet et lille gensyn med vores irske yndlingsseriepar. 

Daisy Edgar-Jones, der spiller Marianne i serien, har delt de skønneste bloopers i et instagrampost i anledning af, at det nu er et år siden, at de afsluttede optagelserne til ’Normal People’. 

I instagrampostet hylder Daisy Edgar-Jones sin medspiller Paul Mescal, der spiller Connell, for sit skuespillertalent og for at gøre det sjovt at være på settet. 

Læs også: Her er de to sjoveste Normal People-relaterede fanprofiler, du skal følge

Den ellers seriøse serie lader til at have været fyldt med grin under optagelserne – og det er vi helt vilde med. 

Særligt en scene, hvor Paul er iført en snemands-julesweater, gør det svært for Daisy at bevare seriøsiteten og udføre sine replikker, uden at bryde ud i latter. 

Se de skønne bloopers i instagrampostet nedenfor. 

Efter den afsluttende scene i ’Normal People’ står vi alle tilbage med spørgsmålet; bliver Marianne og Connell genforenet, og endnu vigtigere, kommer der en sæson 2? 

Læs også: Normal Peoples Marianne og Connell vender tilbage med to helt nye afsnit

Vi skal dog ikke regne med en sæson 2 af ’Normal People’ lige foreløbigt, men det betyder ikke, at det irske serieunivers er slut endnu. Faktisk kommer vi til at se meget mere til Sally Roonys fangende fortællinger i levende billeder. Nu bliver hendes debutroman fra 2017, ‘Conversations With Friends’, nemlig omdannet til en serie. 

Om Rooneys ’Conversations With Friends’ bliver endnu et seriehit, det må tiden vise.