De nye Gossip Girl-stjerner er klar: Mød dem her

Vi kan godt begynde at glæde os til den nye Gossip Girl-serie på HBO. Seriens officielle Instagram-profil har netop afsløret nye detaljer om den kommende gruppe af Upper East Siders, og vi kan allerede mærke, at det bliver en must-see serie. 

Selvom alle vores gamle yndlingskarakterer, som for eksempel Chuck og Blair, ikke kan ses i de nye Gossip Girl, så er en ting, som det plejer at være: Kristen Bell vender nemlig tilbage som Gossip Girl-fortællerstemmen. Vi kan slet ikke vente med at høre hende sige ”XOXO, Gossip Girl” igen. 

 

Læs også: Alt, du skal vide om den kommende Gossip Girl-reboot 

På den officielle Instagram har teamet bag Gossip Girl lagt små beskrivelser ud af de karakterer, vi kommer til at se i den nye serie. Mød dem alle lige her.

Jordan Alexander som Julien Calloway

Julien beskrives med ordet ”indflydelse”. Mon hun bliver den nye ’it girl’ på Constance? Fans har tidligere gættet på, at Julien bliver den nye Blair, og hendes beskrivelse tyder på, at hun får lige så meget indflydelse på gruppen, som Blair havde i den oprindelige serie. 

Julien spilles af Jordan Alexander, som tidligere har været med i Sacred Lies og Rookie Blue.

Savannah Smith som Monet de Haan

Monet bliver beskrevet med ordet ”magt”. Det bliver spændende at se, hvordan hun bruger sin magt blandt de andre Upper East Siders. 

Monet spilles af Savannah Smith. Gossip Girl bliver Savannahs første officielle tv-rolle.

Zión Moreno som Luna La

Luna beskrives med ordet “stil”. Hvis der er noget, vi elskede i den originale Gossip Girl, så var det stilen. Vi drømmer stadig om Blair og Serenas mange looks, som kun kan beskrives som ikoniske. Vi glæder os til at se alle Lunas outfits.

Luna spilles af modellen Zión Moreno. 

  

Thomas Doherty som Max Wolfe

Max er beskrevet med ordet ”frihed”. Det bliver spændende at se, hvad det betyder for hans karakter i Gossip Girl.

Max Spilles af Thomas Doherty, som du måske kender fra The Lodge, Descendants og Legacies.

Læs også: Gossip Girl: Her er stjernerne i dag 

Emily Alyn Lind som Audrey Hope

Audrey beskrives med ordet “yndefuld”. Vi glæder os til at se, hvordan det passer ind i det dramatiske Gossip Girl-univers.

Audrey spilles af Emily Alyn, som også er kendt fra Revenge. 

Tavi Gevinson som Kate Keller

Kate beskrives med ordet ”ambitiøs”. Hvis vi tænker tilbage på den originale Gossip Girl, så minder det om både Blair og Dan, som begge havde store ambitioner i deres liv. Det er ikke til at vide, hvad Kate er ambitiøs omkring, men vi ser frem til at lære hende bedre at kende. 

Kate spilles af Tavi Gevinson, som er kendt fra sine teaterroller i The Crucible og The Cherry Orchard. 

Eli Brown som Otto “Obie” Bergmann IV

Obie er beskrevet med ordet ”privilegium”, som giver os flashbacks til Nate, som også kom fra en rig, privilegeret familie. Mon Obie har andet til fælles med Nate? Navnet Otto Bergmann giver os også store skandinaviske vibes. Tror I, at hans familie stammer fra Norden?

Obie spilles af Eli Brown, som tidligere har været med i teenage-serien Pretty Little Liars: The Perfectionist. Vi er ikke i tvivl om, at Eli også kommer til at passe perfekt ind i dette univers. 

Læs også: Se alle billeder og videoklip fra den nye Gossip Girl-serie

Evan Mock som Akeno “Aki” Menzies

Aki beskrives med ordet “uskyldig”. Hvis vi kender Gossip Girl-universet ret, så får de unge Upper East Siders ikke lov til at være uskyldige ret længe. Vi kan stadig huske, hvordan Jenny blev suget ind i dramaet på Constance. Det bliver spændende at se, hvad der sker med Aki i den nye serie.

Aki spilles af Evan Mock. Gossip Girl bliver hans første officielle rolle nogensinde, og vi glæder os til at lære ham bedre at kende.

Whitney Peak som Zoya Lott

Zoya beskrives med ordet “perspektiv”. Ordet siger ikke lige så meget som ”magt” eller ”uskyldig”, men vi forestiller os, at Zoya kommer til at spille en vigtig rolle i den nye Gossip Girl-reboot. Mon hun har noget insider-viden om de andre?

Zoya spilles af Whitney Peak, som har været med i Netflix-serien The Chilling Adventures of Sabrina. 

Glæder du dig også lidt mere til den nye Gossip Girl-serie, efter du har mødt karaktererne?

Vi krydser fingre for, at vi snart får dem at se på HBO.

 

XOXO,

ELLE 

Sarah Jessica Parker deler teaser til ny Sex and the City-serie

Hele 17 år efter, sidste afsnit af Sex and the City-serien løb over skærmen, længes vi stadig efter mere af Carrie Bradshaws hektiske datingliv, de fire veninders vilde venskab og deres begivenhedsrige liv i byen, der aldrig sover. 

Der har i mange år floreret rygter om, at det højtelskede Sex and the City-univers ville vende tilbage med nye afsnit, en ny serie eller ny film.

Men med dramaet mellem Sarah Jessica Parker (Carrie Bradshaw) og Kim Cattrall (Samantha Jones) – der ellers spiller bedsteveninder i serien – har der været lange udsigter til nogen form for reunion.

Læs også: Kim Cattrall adresserer endnu engang den potentielle Sex and the City 3 – og hvorfor hun nægter at lave den

Rygterne blussede endnu engang op i slutningen af december 2020, da en efter sigende “velinformeret kilde” afslørede, at der skulle være nye afsnit på vej – hvor tre ud af de fire slyngveninder ville blive genforenet.

Til vores held viser det sig, at den “velinformerede kilde” rent faktisk har været rimelig velinformeret.

Nu har Sarah Jessica Parker, der også var producer bag hitserien, nemlig officielt bekræftet rygterne.

Der kommer 10 nye afsnit på HBO, hvor de tre veninder Carrie Bradshaw, Charlotte York (Kristen Davis) og Miranda Hobbes (Cynthia Nixon) vender tilbage – men det bliver ikke under det velkendte navn Sex and the City.

Sarah Jessica Parker har delt en teaservideo til den nye serie på Instagram, hvor vi skiftevis ser stemningsfyldte klip fra New York og klip fra Carrie Bradshaws velkendte computerskærm, der ord for ord afslører den nye series navn: And Just Like That.

I beskrivelsen skriver Parker: “Jeg kunne ikke lade være med at undre mig… Hvor er de nu?”, og vi kunne ikke være mere enige.

Selvom serien ikke bliver helt det samme uden Kim Cattrall – og dermed den sassy Samantha Jones – så har vi i årevis ventet på dette øjeblik, og nu kan vi endelig se frem til mere Sex and the City.

Læs også: 20 ting, du ikke vidste om Sex and the City

Optagelserne skulle allerede begynde til foråret, og ifølge den officielle pressemeddelelse kan vi se frem til, at “følge Carrie, Miranda og Charlotte, når de navigerer i rejsen fra det virkelige, komplicerede liv og venskab, som de havde i 30’erne – til et endnu mere kompliceret liv og venskab nu, hvor de er i 50’erne.”, skriver det amerikanske medie Entertainment Weekly.

De nye afsnit bliver kun tilgængelig på HBO Max – men frygt ikke!

HBO Nordic, som vi har adgang til i Danmark, bliver nemlig erstattet af HBO Max i efteråret 2021 – så til den tid kan vi sagtens se med her fra Danmark.

Alle de fyre, Kendall og Kylie har datet gennem tiden

De kendtes liv kan virke både spændende og turbulent, og det kan nemt vække interesse hos os dødelige, der er nysgerrige på alt, der foregår i den slags kredse.

Måske følger du mere med, end du lige vil indrømme – og vi må også erkende, at det er vores number one guilty pleasure.

Vi har blandt andet Kendall og Kylie Jenner på radaren, og begge Jenner-søstrene har heldigvis en forkærlighed for at dele ud af deres kendisliv, som vi nyder godt af.

Læs også: 25 regler, familien skal følge unde Keeping Up With the Kardashians-optagelserne.

Desværre er begge pigerne dog lidt som en lukket bog, når det kommer til kærlighedslivet (bortset fra når det vedrører breakups og dramatiske uvenskaber med kæresternes ekser…)

Men med topnysgerrige fans – og mange af dem – er det ikke umuligt støve beviser på tidligere dates frem. 

Men for at spare dig for timevis af Instagram-stalking, ser vi tilbage på alle dem, som Jenner-søstrene har datet gennem tiden her – og informerer dig om ALLE de saftige detaljer:

5 gange kronprinsesse Mary har iført sig H&M

H.K.H. kronprinsesse Mary er efterhånden flere gange blevet spottet i H&Ms designs, og det gør kun, at vi er endnu mere vilde med hende! Fremfor kun at iføre sig dyre designervarer, som de færreste har råd til, så køber hun også H&M, fuldstændig ligesom vi selv gør. Det synes vi faktisk er ret sejt, for mon ikke kronprinsessen i princippet kunne iføre sig Chanel fra top til tå, hvis det var det, hun ville?

Det er ikke kun i den danske kongefamilie, at det er blevet moderne at iføre sig budgetvenlige kjoler. Det ses både i vores nordiske nabolande og i resten af verdenen, som da Sveriges kronprinsesse Victoria bar en H&M-kjole til Nobelprisuddelingen i 2016, eller da Hertuginden af Sussex, den tidligere skuespillerinde Meghan Markle iførte sig en 35 dollar H&M-kjole under sin graviditet i 2019.

Læs også: Kronprinsesse Mary stjal endnu engang rampelyset iført sofistikeret, dansk design

H.K.H. kronprinsesse Mary går udover budgetvenlig mode også op i bæredygtig mode, og hun genbruger ofte sine smukke kjoler til diverse arrangementer. Hun er herudover protektor for Global Fashion Agenda, som står bag verdens største event for bæredygtig mode, nemlig Copenhagen Fashion Summit. Kronprinsessen har dog ikke kun tjek på stilen, men også tjek på hvad der virkelig betyder noget. Hun har hjertet på rette sted og engagerer sig særligt i børn, unge og kvinders rettigheder og sundhed. Hun er b.la. protektor for organisationer som Børnehjælpsdagen, Psykiatrifonden og selvfølgelig Mary Fonden, hvis fokuspunkter er mobning og trivsel, vold i hjemmet og ensomhed. Herudover er kronprinsesse Mary den første kongelige nogensinde, som stiller sig i spidsen for et stort og internationalt LBGTI+-arrangement, når hun i år skal være protektor for regnbuearrangementet Copenhagen 2021. Sejt!

Læs også: Kronprinsesse Mary stråler i dansk designet nederdel, som hun bærer for tredje gang

Kig med her i galleriet, hvor vi har samlet nogle af de bedste billeder af kronprinsesse Mary i stilfulde H&M outfits.

De 10 podcasts, der definerede 2020

Der er vist ingen tvivl om, at 2020 har været et år der har vendt op og ned på manges hverdag, og ikke mindst danskernes podcast forbrug. Nu står vi på den anden side af året, og hvilken bedre idé, end at opsummere, hvilke forskellige lyde, der er løbet gennem danskernes øre, i løbet af dette uforglemmelige år.

Podimo har i anledning af årsskiftet samlet de 10 podcasts, der har været med til at definere året.

Læs også: Dronning Magrethe har lavet sin helt egen podcast

Læs med i galleriet herunder, når ELLE giver dig et overblik over de 10 podcasts.

 

20 spørgsmål til Emily Salomon

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand, Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechSidsel AllingJosephine BredstedFrederikke ToftsøOh LandsTrine KjærHelene SkytteCecilie IngdalNina SandbechChristel WintherAmanda NørgaardJeanette MadsenChloé MonchampAnne JohannsenHanna StefanssonKarla AlajdiLaura LynggaardAnnabel RosendahlSimone NoaSarah RohdeAnna ReinholdtsLaura JulieJosephine AakroghSofia LynggardAnna WinckElla KarbergCecilie MoosgaardGun-Britt ZellerJulie Lillelund LangerThora ValdimarsdóttirsStephanie VisbjergJanka PollianiChristine Sofie JohansensRegitze ChristensenAlona VibeTina MariaBarbara EgholmVictoria Saceanu GregersenKaroline DallHella JoofsLotte MørchsBex Fagerholt, Fatimah GabriellaCaroline CorinthJohanne Brostrøm , Frederikke Brasch og Maria Kragmann venindebog.

I denne uge har venindebogen fået besøg af 35-årige Emily Salomon, der står bag den sucessfulde blog af samme navn.

Emily  startede sin blog helt tilbage i 2009, da titlen som influencer eller blogger endnu ikke var så veletableret. Lige siden har hun delt ud af sine gode skønhedstips, inspirerende outfits, lækre opskrifter og tanker om livet på bloggen og Instagram. 

Du kan lære hende lidt bedre at kende herunder, hvor hun afslører hvilket item fra garderoben, hun bruger mest, og hvad hun ville ønske, hun var bedre til.

Udover mit navn kalder folk mig: Ems, fis, tukan.

Alder: 35.

Livret: Stegt flæsk med persillesovs. Hvilket er lidt sært, fordi jeg overvejende lever vegetarisk.

Da jeg var lille, ville jeg være: Arkæolog.

Mit bedste køb nogensinde: En Acne Musubi-minitaske. Jeg har nogle mere fancy og kostbare tasker i samlingen, men det er den, jeg suverænt har brugt mest. Den går til alt og har en perfekt størrelse.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Glad, empatisk, rolig.

Min absolut yndlingsby er: Paris. Både en kliché og en klassiker, men det er der en årsag til.

Det har jeg altid i tasken: Tyggegummi (uden plastik à la True Gum eller lignende), mobil, sut, snacks.

Sidste gang jeg græd, var: Jeg græder hele tiden. Hver dag, tror jeg. Jeg har altid været et følemenneske, der kunne blive rørt af selv de mindste ting – men efter jeg er blevet mor, er jeg blevet en ægte tudemarie. Har for nylig grædt til en reklame (SOS-børnebyerne), og da jeg holdt min venindes lille, nye baby for første gang.

Mit næste køb er: En oversize frakke fra Totême i camel.

Jeg vil gerne blive bedre til at: Sige nej, at skrive og være nærværende.

All time favorite movie: Den fabelagtige Amélie fra Montmartre. Sætter den på, hvis jeg trænger til et kram à la en film.

Jeg er komplet afhængig af: Kaffe, bevægelse og bøger.

Det gør mig vred, når: Folk har travl(est) med at mele deres egen kage. Eller de ikke udviser medmenneskelighed. Eller begge dele.

Jeg er gladest, når: Jeg læser, strikker, dyrker yoga, står på ski eller leger med min dreng.

Den her sang får mig altid på dansegulvet: Jeg bryder mig meget lidt om at danse, men hvis der er Backstreet Boys (allerhelst sangen Everybody), så kan jeg lokkes.

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Et par skinny-jeans fra Tomorrow denim.

Mit højeste ønske er: Fred i verden. Mere konkret: Jeg ønsker inderligt, at Europa i fællesskab kan løse flygtningekrisen. Eller om ikke andet, at de tusindvis af mennesker – heriblandt uledsagede børn – der i dag bor i flygtningelejre i Grækenland, snart får en værdig fremtid. På den mere personlige klinge, så gad jeg virkelig godt kunne klatre. Det må blive et 2021-projekt.

Guilty pleasure: Pomfritter, alt med flødeskum og Downton Abbey. Gerne sammen.

Jeg er stolt af at: Dele både stort og småt og interagere med mange engagerede mennesker hver dag på både min blog og Instagram. Af og til deler jeg ‘bare’ små, hyggelige ting, der kan sprede glæde eller inspirere – men det kan også være svære, meningsfulde emner, som kan flytte holdninger eller gøre, at folk føler sig mindre ensom.

Trine Kjær om ny homewear-kollektion: “Det er helt klart min personlige favoritkollektion”

Fortæl om din Na-kd-kollektion? Hvilke tanker har du gjort dig?

”Kollektionen, som er min tredje for Na-kd, blev designet midt under første omgang corona-lockdown. Det var sådan en mærkelig tid, hvor vi pludselig var hjemme konstant. Netop det at være hjemme blev også temaet og inspirationen for selve kollektionen. Ligesom man snakker om den perfekte basis-garderobe, så ville jeg nu lave den perfekte homewear-garderobe. Jeg er virkelig glad for og tilfreds med resultatet, og det er helt klart min favorit ud af de 3 kollektioner, jeg har været så heldig at designe i samarbejde med Na-kd.”

 

 

Kollektionen er inspireret af tiden, hvor vi alle arbejder og er hjemme. Hvordan kommer det til udtryk?

”Det oplagte valg ville jo være at lave en sweatsuit-kollektion ligesom mange andre har lavet. Alle dage er pludselig en slags søndage, hvor vi er hjemme, og derfor har sweatsuits fået en kæmpe revival i 2020 og helt sikkert også i 2021. Jeg synes allerede, der var så mange seje sweatsuits, så jeg tænkte i stedet, at jeg ville skabe en hel homewear-kollektion. En kollektion, hvor der var masser af komfort og oversize silhuetter, men som også har som fokus, at homewear ikke kun behøver at være stort, men også kan være mere feminint og sexet, så alt ikke bliver leverpostej og joggingtøj derhjemme. Jeg har bl.a. lavet den smukkeste off white-satinpyjamas, nogle smukke asymmetriske toppe og to forskellige kjoler. Den ene er perfekt til sofaen og den anden, der kommer i tre farver, er skøn til de aftener, hvor vi laver lækker mad og glemmer alt om corona.”

 

Foto: PR

 

Hvordan vil du style kollektionen?

”Alt kan mikses på kryds og tværs, og alle items kan styles op eller ned og dermed bruges til forskellige formål. Jeg elsker fx at rende rundt i pyjamas derhjemme, men jeg elsker også at have en pyjamas på med sneakers ude i den virkelig verden. Og hvis jeg skal til middag, vil jeg tage et par høje sko på til pyjamassen. Derudover elsker jeg pyjamasbukser under kjolerne.”

 

Hvilket item i kollektionen er du gladest for?

”Jeg har helt klart brugt den blå, crispy pyjamas mest, men jeg er også blevet meget glad for den grå ribkjole, som er lige så behagelig som et sweatsuit, men klart mere feminin.”

 

 

På kampagnebillederne til kollektionen spiser i spejlæg. Har du selv taget nogle nye spise- eller madlavningsvaner til dig under corona?

”Det har jeg i høj grad. Jeg har fx lært at bage med surdej og har haft liv i min surdej siden lockdown i marts. Det har ført til en ny morgenmadstradition, nemlig at vi stort set hver morgen spiser surdejsboller eller brød – og mindst sidder over morgenmaden en halv time hver morgen – også i de perioder hvor der ikke har været lockdown. Mad er blevet endnu vigtigere, og jeg tror aldrig, vi har lavet så meget mad, som vi har gjort de sidste 9-10 måneder – både fordi vi savner at spise ude og rejse generelt.”

 

 

Din kreativitet kommer til udtryk på mange måder, og snart overtager du og din mand jeres nye hus. Hvilke planer har I for det, og hvad glæder du dig mest til?

”Coronapandemien har helt klart været medvirkende til, at vi i sommer tog beslutningen om, at vi vil rykke i hus. Vi bruger så meget tid hjemme nu, at rammerne passer bedre for os som familie ved at have hus og ikke mindst en kæmpestor have, hvor børnene kan lege, og vi kan få luft. Vi overtager det i næste uge, og planerne er først og fremmest, at alle hvide vægge skal males, så det føles mere som vores sted og vores hus. Jeg glæder mig usandsynligt meget til alt ved livet som husejere, men allermest glæder jeg mig til, vi forhåbentlig til sommer kan holde en stor indflytterfest. Jeg savner fester, og jeg savner vores venner.

Shop hele Trines nye Na-kd-kollektion HER.

Mød Katrine fra Løvens Hule, der fremstiller badetøj af plast fra havet

Katrine Lee Larsens iværksættereventyr startede officielt, da hendes brand Copenhagen Cartel lancerede d. 1. maj 2019.

Men for at forstå Katrines bæredygtige virksomhed, hvor hun kæmper for at udrydde de store mængder plast, som hærger verdenshavene, skal vi længere tilbage. 

Idéen og motivationen til at starte egen virksomhed opstod, da hun boede på Bali og oplevede, hvordan bølger af skrald skyldede indover stranden. 

“Jeg var med i flere strand-cleanups, og det ramte mig virkelig, at vi kunne gå i 8 timer og samle skrald – og når man kom tilbage morgenen efter, så var det fuldstændig det samme. Man kunne slet ikke se, vi havde været der,” fortæller Katrine. 

Læs også: Bæredygtighed: ”Vi skal til at tænke mere ansvarligt, når vi shopper, og det vil jeg gerne bidrage med”

Katrine vidste, at hun måtte gøre noget og fandt ud af, at man kan udvinde nylon fra gamle fiskenet, som har drevet rundt og forurenet i havene, og bruge det til at producere nyt. 

Det blev grundlaget for Copenhagen Cartels bæredygtige enkle og sporty badetøj – og nu også activewear og yogatøj, som virksomheden har udvidet med.

Katrines hjerte banker for bæredygtighed – og i alle beslutninger i virksomheden er det hjertet og bæredygtigheden, som kommer i første række.

“Det er i sig selv bæredygtigt at bruge nylon fra gamle fiskenet, men faktisk er selve processen, hvor vi laver det om til bade- eller sportstøj også mere bæredygtig end normalt. Vi sparer 80 % Co2, fordi vi ikke skal tilføje kemikalier og bruge en masse vand og energi som ved ny produktion.”

Læs også: 10 minutter med Eva Kruse: ”Krisetider lærer os at sætte pris på det, der giver mening – som fx bæredygtighed”

“Men det er dyrt at være bæredygtig – og det er ikke kun det bæredygtige råmateriale, som er fem gange så dyrt, som hvis man producerer fra nyt. Det er også hygiejne-stickers, mærker, emballage og alt andet, der er meget dyrere, hvis det skal være bæredygtigt. Men jeg vil ikke gå på kompromis.”

Det har betydet, at Katrine har haft et fuldtidsarbejde ved siden af sin virksomhed det første 1,5 år.

Foto: PR

Efter Katrine fik en investeringsaftale i hus med investor Christian Arnstedt, som blev vist i aftenens afsnit af Løvens Hule, er det ikke længere nødvendigt med et job på sidelinjen.

Men det var ikke pengene, der fik Katrine til at tilmelde sig tv-programmet.

“Jeg synes det var angstprovokerende, at skulle på landsdækkende tv. Men jeg tænkte, at hvis jeg kunne nå ud med mit bæredygtige budskab til hr. og fru Danmark, så ville det være det hele værd – også selvom jeg ikke ville få en investering med derfra.”

Læs også: Bella Hadid har netop købt en newyorker-penthouse af dansk iværksætter

Til stor glæde gik hun derfra med en investering fra Christian Arnstedt, der uden tvivl var den rigtige investor for Katrine og Copenhagen Cartel.

“Jeg kunne mærke, at Christian og jeg deler de samme værdier – og så længe vores hjerter er det samme sted, så er jeg tryg i maven. For mig betyder den tryghed noget for, at jeg kan performe. Det ved jeg, mange kvinder kan nikke genkendende til – både den økonomiske tryghed men også den menneskelige tryghed i processen ved at starte en virksomhed.”

Foto: PR

Iværksætterverden har traditionelt set været meget domineret af mænd og maskuline værdier, og netop det ønsker Katrine at gøre op med. 

“Jeg er da blevet mødt med nogle af de klassiske iværksætter-flosklerne som ‘gå all in or nothing’. Jeg har haft et arbejde ved siden af, og her er jeg ofte blevet mødt af  – specielt mænd, hvis jeg skal være ærlig – der har sagt: “Hvorfor går du ikke all in?”. I min verden er jeg gået all in. Jeg tænker ikke på andet, jeg arbejder ekstremt hårdt og er fuldstændig fokuseret og målrettet.”

“Iværksætterbranchen er præget af maskuline værdier, og jeg har mødt flere kvinder, der ikke er helt tilpas i det. De føler, de skal pakke deres følelser væk, når de eksempelvis skal snakke med investorer eller ansætte folk. Jeg vil gerne bryde med de maskuline værdier. Jeg har mange følelser, og der er følelser med i mange af de beslutninger, jeg tager i min virksomhed.”

Læs også: Succesfuldt dansk iværksætterpar er klar med nyt smykkebrand, du vil elske

Og netop de følelser, den passion og drivkraft er det, der gjorde, at Katrine fik en investering i aftenens program.

“Jeg håber, jeg kan være med til at nedbryde nogle af de fordomme, der kan være i iværksætterverden omkring, at det skal være maskulint og hårdt. Det var mine følelser og mit purpose, som investorerne ville købe ind i, så det kan altså også være en fordel at starte en virksomhed med hjertet. Jeg håber det kan få lidt flere kvinder på banen.”

10 jeans til enhver begivenhed og pasform

Vidste du, at jeans stammer helt tilbage fra 1870’erne, og at tekstiltypen denim og jean oprindeligt blev fremstillet i den italienske kystby Genova? Der er ingen tvivl om, at vores forhold til denim jeans er et både længerevarende og langtidsholdbart forhold – og ét, som vi ikke har tænkt os at give slip på!

Læs også: 10 varme dunjakker, der klæder dig på til vinterens kulde

Der er uendelige styling-muligheder, og jeans kan gå til any occassion! Til de kolde vinterdage kan du style dem med chunky støvler og en varm strik, og til fredagens løjerligheder (når de altså kommer tilbage), kan du style dem med et par fine, farverige stiletter og en oversized skjorte.

Uanset om du er til de mere klassiske straight jeans ala Lowes eller til de brede som Gannis, så guider vi dig igennem her. Måske du føler, at jeans kan blive for kedelige? Så er det godt, at vi har samlet mange forskellige styles i shoppegalleriet- så mon ikke der også er et par, som passer lige nøjagtig til dig og din stil? 

Læs også: 10 januar-favoritter til et chikt og komfortabelt workwear look

Kig med her i galleriet og find dine yndlingsjeans.

10 usædvanlige kendis-mellemnavne

Vi ELLE-sker at blive klogere på vores yndlings-kendisser, og én god måde at gøre det på er at lære mere om stjernernes mellemnavne, og historierne bag dem. Vidste du for eksempel, at Kendall Jenners mellemnavn er opkaldt efter én helt særlig person? Og at Gigi Hadid faktisk slet ikke hedder Gigi til fornavn? 

I Danmark er det ikke en almindelighed at have et mellemnavn, som det er i andre lande. I USA er det faktisk helt normalt at få tildelt et mellemnavn ved dåben eller navngivelsen, og ofte ét, som har en helt særlig betydning. Vi er generelt vilde med mange af de amerikanske navne, som ofte adskiller sig en smule fra de danske. Dette er på trods af, at det ifølge forskning fra Københavns Universitet er Emma og Sophia, som er de mest brugte pigenavne i USA. Måske vi ikke er så forskellige endda?

Læs også: Årets break-ups og nye stjernepar i Hollywood

Læs med når ELLE gør dig klogere på kendissernes mellemnavne i galleriet herunder. Måske du finder inspiration til din fremtidige babys navn eller mellemnavn?

Astrolog forudser: Dette stjernetegn får det bedste 2021

2020 har for mange af os været et år, der har vendt op og ned på hverdagen. Siden covid-19 meldte sin ankomst tilbage i marts, har mange af os mødt både hudsult og ensomhed og måtte undvære byens dugfriske daiquries og cafeernes varmende caffe latte. 2021 er et nyt år, og med det et nyt smaragd-år. 

Hvis du ikke kender det såkaldte smaragd-år, er det et år, hvor kosmos vil udpege et stjernetegn, der vil blive dets yndling, og hvor Jupiter, planeten for overflod, ekspansion og lykke, vil smile lidt ekstra til til dem, som er født under det udkårne stjernetegn.

I 2020 valgte kosmos stenbukken, som sin himmelfavorit. Men det stjernetegn, der i 2021 kan fejre et smaragd-år, er, ifølge astrolog Susan Miller, vandmanden. Så hvis din fødselsdag falder mellem 20. januar og 18. februar, kan du i år se frem til et astrologisk boost.

Specielt på kærlighedsfronten, vil vandmændene få lidt ekstra medvind. Ifølge wellandgood.com, som er et medie, dedikeret til at skabe indhold relateret til alle former for sundhed og velvære, forudser Susan Miller nemlig, at vandmændene i år har den bedste mulighed for at møde deres eneste ene. Hvis du dertil går og drømmer om, at gøre to til tre, vil året også være en gunstig tid til at få et barn.

Jobmæssigt, spår Susan Miller også, at vandmanden vil stortrives. Vandmændene vil have lettere ved at falde på plads i et arbejdsklima, hvor der til en bred vifte af ting skal findes nye teknologiske løsninger, som følge af den nye verdensdagsorden. Med det sagt, vil det ikke være et problem for den fremadtænkende vandmand, der er det stjernetegn, som er mest klar til at leve i fremtiden.   

Hvis du ikke var en af de heldige, så mist ikke modet. I galleriet herunder kan du nemlig se, hvordan ELLEs astrolog, Felicia Stålkrantz Baurén, spår din januar:

10 januar-favoritter til et chikt og komfortabelt workwear-look

For de fleste af os fortsætter hjemmearbejdet et godt stykke tid endnu, og derved følger også sweatsuit-uniformen.

Men et nyt år kalder på en frisk start – også for din garderobe.

ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, drømmer om at kickstarte det nye år i et chikt og komfortabelt workwear look, hvor maskulint møder feminint.

Dyrk de maskuline referencer som den oversize frakke og loafers, og tilføj en cool strik og et par jeans.

Læs også: 10 varme dunjakker, der klæder dig på til vinterens kulde

Prikken over i’et er det feminine silketørklæde, et par 90’er inspirerede solbriller og den grafiske hvide taske.

Se med i galleriet herunder og bliv inspireret til et cool januar-look, der kan slå året i gang med manér.