For 10 år siden sad det meste tøj stramt og måske lidt for småt på kvinderne, som var iklædt det.
Et modebillede, som efterhånden kedede Max Maras kreative direktør, Ian Griffiths, som designede en frakke, der var nogenlunde det modsatte – den var vamset, alt for stor og havde skæve proportioner. Teddy Bear Coat, kaldte Griffiths den.
Foto: PR
Han ville lave noget nyt, som kunne skabe lidt røre. Indkøberne var ikke helt med på ideen. De havde ikke set noget lignende, og turde derfor ikke sælge den i deres butik.
Men frakkerne blev udsolgt med det samme, og Max Mara oplevede en stor efterspørgsel: ”Nogle gange rammer man bare lige det, som kunderne føler inden i, men som de ikke er klar over, før de ser dit design. Du rammer tidsånden, før den bliver tidsånden”, siger Ian Griffiths.
Som designer bør du konstant have en antenne tændt for at stimulere din egen nysgerrighed og opfange nye idéer, mener Ian Griffith. Du bør opfange al information, som påvirker folks psyke og humør, da det i sidste ende vil skabe grundlaget for en tidsånd.
Og det er hans job som designer at identificere den tidsånd. Ved at læse aviser, se film, et teaterstykke eller gå til en populær kunstudstilling, opdaterer han konstant sine forestillinger om, hvad der er de fremherskende idéer inden for kultur i vores verden lige nu. Hvad er de gennemgående bekymringer, hvad er folks drømme, hvad stræber de efter?
”Jeg er uendelig nysgerrig på det og prøver at gætte, hvad folk tænker, og hvad de leder efter – nogle gange før de overhovedet selv er klar over det”, siger Ian Griffiths.
Foto: Jacopo Raule/Getty Images)
Carine Roitfeld I Max Mara 'Teddy' frakken, 2013.
I dag er Teddy Bear-frakken blevet et ikon for Max Mara og et af det italienske modehus’ mest karakteristiske designs. Over årene er frakken udkommet i nye farver, mønstre og materialer – for eksempel i denim og leopardprint – men selve designet bliver der ikke pillet ved. Snittet og proportionerne er altid de samme. Den er blandt fire frakker, som går igen sæson efter sæson i Max Maras ellers udskiftelige kollektioner.
”Klassikere behøver ikke være konservative og kedelige for at holde længe. Hvis man ser på Teddy’en, er den visuelt markant på grund af dens overdådighed og volumen – og måden den er skåret på. Det er en meget karakterfuld frakke. At den nu er en klassiker efter 10 års succes, beviser at den har en klassisk appel, men den er bestemt ikke kedelig. Jeg synes, at frakken viser os, at det særegne design også kan være tidløst. Måske fordi, du ikke bliver træt af at kigge på det”, understreger Griffiths.
Frakken er også et eksempel på, hvordan en bæredygtig tilgang til mode er dybt forankret i Max Maras DNA i den forstand, at de altid designer for at tøjet skal holde mere end én sæson. ”Når du køber en Max Mara-frakke, skal den gerne holde hele dit liv, og måske kan du endda give den videre til dine arvinger”, pointerer Griffiths.
“”Klassikere behøver ikke være konservative og kedelige for at holde længe.”
”Det glæder mig altid, når jeg ser unge kvinder, som bærer en frakke, de har fået af deres mødre eller endda bedstemødre. Det giver os selvfølgelig en fordel, når det handler om at skabe en mere bæredygtig tøjproduktion. Vores tøj har simpelthen en lang levetid.”
At yngre generationer også har taget frakken til sig, er en af de vigtigste grunde til, at designet stadig består efter 10 år.
”Fordi den er så karakteristisk, så genkendelig. Den er så Instagram- og TikTok-able. Det er det, de leder efter, noget der kan genkendes med det samme,” mener Max Maras kreative direktør. De kendte kvinder, som er spottet i frakken, vidner også om et forholdsvis stort aldersspænd, som tiltrækkes af designet: Julia Roberts, Carine Roitfeld, Kim Kardashian, Blake Lively og Hailey Bieber – for at nævne en lille håndfuld.
“Vi ved også, at yngre kunder leder efter historier og mening i de produkter, de køber, og hvis de laver en smule research, kan de se, at Teddy Bear-frakken trækker på referencer fra Max Mara-arkiverne. Jeg designede den med inspiration fra nogle af de store frakker fra 1980’erne,” fortæller han.
Foto: PR
Ian Griffith har været designer hos Max Mara i mere end 30 år, og han har siden 2005 siddet i rollen som kreativ direktør med det overordnede ansvar for designet hos modehuset, der blev grundlagt af Achille Maramotti i 1951. Ligesom brandets grundlægger har Griffith en passion for klassisk skrædderkunst og at arbejde i kvalitetsmaterialer, men han tror også på innovation og vigtigheden i at bringe noget friskt på markedet.
De første streger på et nyt design skal helst komme intuitivt til ham. Det skal føles spontant og naturligt, ellers bliver det for konstrueret. ”Tøj, der er let og behageligt at have på, skal også være nemt at udtænke. Jeg prøver aldrig at fremtvinge designet. Jeg tror ikke på, at man skal klø sig i hovedet for evigt og udsætte sig selv for mental tortur, indtil den gode idé opstår”, siger Griffiths.
Hvis han har gjort sit forarbejde, sin forskning, som han kalder det, grundigt – altså haft sin antenne ude og opfanget tidsånden og dens kultur – skal idéerne nok komme helt af sig selv. Så sker det, når han ikke er forberedt på det, for eksempel på et fly eller i et tog, hvor han pludselige tegner på en serviet.
Det kan også være, når han kommer hjem om aftenen og skitserer nogle idéer i sin notesblok, han har liggende ved sin lænestol. ”Jeg bekymrer mig aldrig om det,” siger Ian Griffith. ”Grundlæggende handler det om at forny klassikerne og en gang imellem producere noget, som siger noget nyt. Men det skal nemt.”
Foto: PR
Det var også tilfældet, da Ian Griffiths fik ideen til Max Maras nyeste kollektion, SS24, som brandet viste frem under modeugen i Milano i september. Til hver kollektion kigger han på Max Maras arv, hvor han forsøger at hente inspiration, og så kombinerer han det med alt sit andet forarbejde for at skabe en fortælling.
”Vi lever i en tid, hvor folk leder efter fortællinger over alt. Et modeshow er den ideelle mulighed for at fortælle en historie. Og jeg elsker at fortælle historier”, siger Ian Griffiths.
“Jeg prøver aldrig at fremtvinge designet.”
Med den kommende kollektion beretter Griffiths om den civile organisation Kvindernes Landhær, oprettet i Storbritannien i 1917 under Første Verdenskrig, så kvinderne kunne arbejde i landbruget. Kvinderne dannede en hær og overtog arbejdet fra mænd, som blev indkaldt til militæret.
”Jeg har en meget kraftfuld vision om denne hær, som gør noget godt – dyrker jorden og nærer folket. Jeg elskede tanken om et fredeligt militærtema. Min inspiration er det idylliske engelske landskab, kvinder der dyrker afgrøder, opdrætter dyr og endda blomster og frugt. Jeg ville mildne den sædvanlige militærmode, som har det med at handle om march, orden og krig, men stadig fortælle om stærke kvinder.”
”Vi lever i en tid, hvor folk leder efter fortællinger over alt. ”
Hvad er så det næste skridt for Max Mara og ikke mindst Teddy Bear-frakken? Det er svært for Ian Griffiths at svare på, for han venter stadig på, at visionerne kommer til ham i flyet eller i lænestolen.
”Men vi står aldrig stille, du er altid nødt til at forbedre dig. I det øjeblik, hvor jeg siger til mig selv: Ok, lad os bare blive her, så stopper jeg som designer. Du er nødt til at gøre det bedre og bedre og bedre. Bamsefrakken vil fortsætte sin rejse.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Alligevel viser en auktion nu præcis, hvor dybt folk er parat til at gribe i lommerne, når det kommer til at erhverve sig noget ‘Lady Di’ har iklædt sig.
Det amerikanske auktionshus Julien’s Auctions har nemlig netop solgt en festkjole, som Diana bar tilbage i 1985. Og prisen? $1,15 mio., Altså hvad der svarer til 7,9 millioner danske kroner. En pris, så høj, at den er mere end 11 gange højere end auktionshusets anslåede værdi af kjolen.
Den bryder dermed også med tidligere rekorder, hvor den hidtil højeste pris for en af prinsesses kjoler blev solgt for 4 mio. kr.
Foto: Juliens Auctions/Jlppa/Ritzau Scanpix
Kjolen er designet af den morrokanske-britiske designer Jacques Azagury og har et perlebesat overstykke i velour med sorte og blå perler i et stjernemønster, mens underskørtet er udført i et puffet tylskørt i elektrisk blå.
Kjolens detaljer med de markante skulderpuder og den lave kjolesøm indkapsler den velkendte 80’er mode. Samtidig blev kjolen, med sit balletinspirerede underskørt, designet som et nik til prinsessens kærlighed til dans og repræsentation af det britiske balletkompagni ‘The English National Ballet’, lyder det i auktionshusets beskrivelse af kjolen.
Prinsesse Diana bar første gang kjolen på et officielt besøg i Firenze i 1985 og året efter til en koncert med Vancouver symfoniorkester i Canada.
Det var imidlertid ikke den eneste gang, Diana bar kreationer af designeren, der gennem årene har iført sig en lang række kjoler og rober fra Azagurys hånd.
Heraf vil mange nok især genkende den lyseblå cocktailkjole, som hun bar i 1997 til en balletforestilling på Royal Albert Hall.
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Princess Diana til balletopvisningen 'Svanesøen' på Royal Albert Hall, 1997.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Jeg har netop anskaffet mig disse lange støvler, som jeg vil bruge til miniskirts og korte kjoler, men også midi-længder hvor de 'forsvinder' under. Støvler, Arket, 2.990 kr.
Ja, jeg har et crush på cardiganer! Brug dem som top med et par bukser og funklende øreringe, og du har et perfekt julelook. Cardigan, People's Republic of Cashmere, 2.300 kr.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Jeg pinnede straks, da jeg så norske Stine Alvas leopardnegle på Instagram. Må vise dem billedet i min lokale neglebiks og bede dem om at copy + paste.
Som om der ikke var gund nok til at glæde sig til foråret, annoncerede journalist Linea Maja Ernst (som jeg er fan af) i denne uge, at hun har skrevet en bog, 'Kun til navlen', som kommer til maj. Jeg glæder mig allerede.
Simpelthen det fineste foto af Skall Studios stribede hue, tørklæde og luffer. Hvem ville ikke gerne holde varmen i dem? Eller måske bare flytte ind et sted, der har de klinker på væggene.
Jeg er tydeligvis 'late to the game', hvilket faktisk ikke ligner mig, når det kommer til restauranter i København, men i weekenden var jeg på Restaurant Koefoed for første gang. Smørrebrødet med råvarer fra Bornholm er strøget direkte ind på top 3 over mine y-frokostrestauranter i København.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
For fjerde år i træk har vi dedikeret ELLEs januarforside til kunsten.
Dansk-tyrkiske Evren Tekinoktay har skabt dette års forsideværk, og i magasinet kan du lære hende bedre at kende, når hun fortæller om at gå til verden på en ny måde efter mødet (og ægteskabet) med sin sjæleven.
Forsideværket sættes igen i år til salg som plakat, og hele overskuddet doneres til organisationen @danner.dk, som du kan blive klogere på i magasinet.
Foto: Evren Tekinoktay
I ELLEs januarudgave kan du også glæde dig til at møde Margrethe Vestager og tre andre danskere, der alle har forladt hjemlandet for at indfri deres personlige eller karrieremæssige drømme ude i verden.
De fire udenlandsdanskere fortæller om forholdet til deres nye hjemby og deler deres mest personlige anbefalinger til alt fra kaffe og pomfritter til genbrugstøj og koncertoplevelser.
Margrethe Vestager
Vi har også talt med forfatter og debattør Moussa Mchangama, der er aktuel med en tekstsamling, hvor han reflekterer over sit eget ophav og strukturel racisme.
Vi har mødt PR & Relations Manager Maja Lien, der elsker Tour de France og Haribo-slik og finder inspiration på Nørrebrogade og børnetøjsdesigner Laura Lawaetz, der har forvandlet et gammelt stråtækte skovserhus fra 1800-tallet til et funktionelt familiehjem.
Foto: Kavian Borhani
Moussa Mchangama
I dette nummer af #ELLE får du også et smugkig på SS24-modesæsonen, der venter lige om hjørnet. Og så klæder vi dig godt på i seje læderjakker, sexede støvler, ny denim og bæltet, der gør hele forskellen.
Foto: Rami Hanna
Og så har chefredaktøren været på Cola Zero-detox på privathospital/luksushotel. Glæd dig til hendes dagbog. Alt det, og meget mere, kan du glæde dig til i januarudgaven af ELLE, som du kan tegne abonnement på via link og finde på hylderne torsdag.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Men vi er ikke helt færdige med at samle på året, der gik.
Hvilke begivenheder og øjeblikke i løbet af 2023 stod særligt ud og udmærkede sig og gjorde så stort et indtryk, at det ikke var til at glemme? Det forsøger vi at give dig svaret på her.
Om så det var Gwyneth Paltrows påklædning fra sin virale retssag eller Pamela Andersons naturlige look under modeugen i Paris, så har flere modeøjeblikke brændt sig fast som dem, vi snakkede allermest om.
Gwyneth Paltrows retssag Selvom det egentlig ikke var et modeshow, kom Gwyneth Paltrows virale retssag om en skiulykke alligevel til at handle en hel del om stjernens garderobe i retten. Skuespilleren og Good-stifteren trådte nemlig direkte ind i ‘Quiet Luxury’-trenden med sine eksklusive looks og svinedyre notesbøger, og fik flere til at drømme endnu mere om bløde kashmirsweatre og hyperkuraterede looks.
Foto: Grho/Backgrid/Ritzau Scanpix
(Di) vision AW23 Sociale medier kom for alvor på fornavn med Copenhagen Fashion Week, da det danske brand (Di) vision i februar viste deres AW23-kollektion. For finalen, hvor model Sarah Dahl rejste sig fra sit bord og afslørede, at dugen i virkeligheden var slæbet fra sin kjole og dermed hev fade, madrester og glas efter sig, gik viralt med flere millioner visninger – og sikrede mærket en nominering i kategorien ‘Årets modebegivenhed’ ved ELLE Awards 2023.
Rihannas ‘Super Bowl Halftime Show’ Med 118.7 millioner seere blev årets ‘Super Bowl Halftime Show’ det mest sete nogensinde takket være Rihanna. Ikke nok med, at hun på overraskende vis brugte anledningen til at afsløre sin anden graviditet, så gjorde hun det i et custom jumpsuit og læder-bustier fra Loewe og puffer-jakker fra Alaïa i rødt og var med til at kickstarte årets helt obsession af netop farven rød.
Foto: Mark J. Rebilas/SIPA/Ritzau Scanpix
Pamela Anderson i Paris Skuespiller Pamelia Anderson har gennem tiden stået for flere mindeværdige modeøjeblikke. Men under den seneste modeuge i Paris, var det en anden version af stjernen, end hvad vi ellers er vant til at se. Her skiftede hun nemlig sit ellers altid polerede jeg ud med en helt naturlig version af sig selv, da hun ankom til ugens shows helt uden makeup. Og det fik kun hele verden til at forelske sig endnu mere i stjernen.
Foto: Perusseau/Tiziano Da Silva - Pierre Perusseau/Ritzau Scanpix
Doja Cat til Schiaparelli couture show SS23 Hun var næsten ikke til at kende, Doja Cat, da hun i januar dukkede op til Schiaparellis show ved Couture-modeugen i Paris. Til anledningen var hun nemlig iklædt 30.000 Swarowski-krystaller fra top til tå i et komplet rødt ensemble, der med det samme fik fans og følgere til at falde i svime over det alien-agtige look. Siden har musikeren markeret sig igennem året som et stilikon uden lige med det ene look efter det andet.
Foto: David Fisher/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Margot Robbies ‘Barbie’-pressetur Ja, hun har toppet flere lister fra året, der gik her på ELLE.dk, men det har om nogle også været Margot Robbies år. For mens hendes looks på den røde løber hver og en kvalificerer sig til denne liste, er det mindst lige så meget hele stjernens ensemble af ikoniske look fra sin pressetur i forbindelse med ‘Barbie’-filmen, der udgør et stort modeøjeblik. Med de gennemtænkte outfits, der hver og en var livagtige og detaljerige rekreationer af Barbies garderobe, skabte hun gang på gang overskrifter i modeland – og med god grund.
Foto: Media-Mode/Splash/Ritzau Scanpix
Hailey og Justin Bieber Det verdensberømte par Hailey og Justin Bieber har haft et travlt år. Særligt Hailey Bieber har sat sig selv og sit brand Rhode på dagsordenen flere gange, mens hendes garderobe igen og igen er blevet refereret til som en, alle kigger til. Det blev blandt andet tydeligt, da et billede af de to fra en restaurant, hvor Hailey var i fuld glam fra top til tå og Justin var iført joggingtøj og Crocs, med det samme fik internettets jokemagere til at pointere kontrasten mellem de to – og endnu en gang cementerede Hailey Bieber som et årets helt store stilikoner.
Foto: Janet Mayer/Splash/Ritzau Scanpix
Jennifer Lawrence til Cannes Film Festival ‘Hunger Games’-stjernen har gjort sig særligt bemærket gennem året for sin stil på gaden, hvor hun med items fra blandt The Row fik flere til at rette øjnene mod hende for stilinspiration. Men det var særligt, da skuespilleren ankom til Cannes Film Festival i en rød drøm af en Dior-kjole stylet med et par klassiske klipklapper, at hun blev hyldet for sin stil på internettet. Her blev hendes autentiske og afslappede facon og stil hyldet gentagne gange samtidig med, at hun en gang for alle beviste, at klipklapper kan bruges til alt – også på den røde løber.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
I begyndelsen af 90’erne, da Vesterbro stadig var strøet med brune værtshuse og skumle baggårde, inden byfornyelsen tiltrak småbørnsfamilier og hipstere med job i reklamebranchen, stod Leif Thingtved på sit værksted og reparerede gamle, engelske motorcykler.
Værkstedet lå i bunden af et hus i netop en af de baggårde, og Leif delte det med en bilmekaniker og en ven, der havde kontor i rummene over værkstederne. Her sad Pernille tit og tegnede eller skitserede, hvordan man kunne indrette huset, hvis man boede der. Samtidig forelskede hun sig i Leif, som hun indregnede i drømmen om at bo i det ramponerede, men idylliske baghus.
Foto: Line Thit Klein
Pernille Holm fotograferet foran sin vintagebutik, Tootsie.
Baghuset kunne imidlertid ikke udmatrikuleres, da Pernille og Leif, der nu var et par, forhørte sig hos kommunen. Men Leif, der dengang arbejdede som rekvisitør og derfor tit kørte rundt i byen med sin mester, Ivar Baungaard, faldt over et andet baghus, der havde stået tomt i flere år. De bød på det, fik det – og mere til.
Foto: Line Thit Klein
Sofaen er fundet på Lauritz.com, mens de ægte tæpper er fra Ebay.
“Vi troede, vi havde købt et baghus, men da vi sidder og skal underskrive papirerne, fortæller snedkermesteren, vi købte det af, at der jo også er en ledig lejlighed på første sal. Vi fatter ingenting, og sparker til hinanden under bordet. Da går det op for os, at forhuset hører med til købet. Så vi ender med at købe ca. 900 kvadratmeter, med lidt råd og svamp, for 300.000 kroner.”
Her bor
Pernille Holm og Leif Thingtved.
Parrets fælles hjem er et gammelt baghus på ca. 200 kvadratmeter fordelt på tre etager på det centrale Vesterbro.
Pernille arbejder som stylist og i reklame- og filmbranchen, driver desuden vintagebutikken Tootsie i Tullinsgade
Leif Thingtved er iværksætter og driver til daglig parrets bed & breakfast i den gamle købmandsgård Nansensgaard i Svaneke på Bornholm, foruden Central Hotel & Café, i Tullinsgade på Vesterbro.
Sammen har parret to voksne børn, Rita og Kalle.
Leif og Pernille boede i det hus i mange år, mens Leif åbnede Granola og også drev en virksomhed med iscykler. Tilfældigt hørte de, at det gamle hus, hvor de havde mødt hinanden, stod tomt, og denne gang lykkedes det at overtage det. Det er sytten år siden, parret flyttede ind.
Foto: Line Thit Klein
'Snoopy'-lampe fra Flos og standerlampe med farvede kugler fra @særligtsamlet. Den gule elefant er fra Indenfor & Udenfor.
“Jeg elsker vores hood. Her er en rummelighed, plads til alle typer. Vores hus ligger centralt, tæt på alt og alligevel utrolig fredeligt. Her er meget stille,” siger Pernille.
Foto: Line Thit Klein
Væggen med vinduer og en skydedør har de selv bygget af genbrugsmaterialer.
Da de overtog huset, havde det stået tomt i et år.
“De sidste, der havde lejet det, var vist dealere og havde fjernet alle de indvendige trapper, så det var pænt slummet og misligholdt. Vi er de fødte optimister og ser ikke realistisk på vores drømme, Gud være lovet. For havde vi vidst, hver gang vi kaster os ud i projekter, hvad der ville være af benspænd og problemer og manglende penge, havde vi nok aldrig gjort det. Men det er lykkedes, især fordi Leif er virkelig handy. Jeg kan ikke slå et søm i en væg. Men jeg er god til at finde smukke ting,” fortæller Pernille.
Foto: Line Thit Klein
Køkkenet har Leif selv bygget køkkenet af gamle elementer i egetræ. Værkstedslamperne er fundet på en rejse til Paris.
Både hun og Leif har en forkærlighed for ting med sjæl og af høj kvalitet.
“Vi kan begge godt lide at tingene har personlighed og ikke er allemandseje. Vi kigger f.eks. hellere på loppemarkeder, auktioner eller hos antikhandlere efter blandingsbatterier fremfor hos moderne forhandlere af badeværelsesinventar.”
Foto: Line Thit Klein
Et stort vintageskab er fuld af porcelæn, glas og keramik samlet gennem mange år. Bord og stole er fundet hos antikhandleren Indenfor & Udenfor.
Efter at børnene, Rita og Kalle, er flyttet hjemmefra, og Leif tilbringer det meste af tiden på Bornholm, har Pernille lyst til at lave om i huset.
“Vi har boet i de samme møbler alt for længe i stuen. Men det er lige med at finde sofaen i den rigtige størrelse og i det rigtige stof. Og et nyt gulvtæppe. Jeg drømmer også om en fransk altan, jeg savner lidt noget lys i stuen.”
Foto: Line Thit Klein
Badeværelset er renoveret i 1930’er-stil med klassiske hvide fliser og armaturer med porcelænsgreb. Spejl, hylde og håndvask er fundet på eBay.
Hun beskriver både sig selv og Leif som maksimalister.
“Det gode er, at vi begge er pyntesyge og kan lide farver og ‘oldies, but goodies’. Det har vi sammen. Mange tror tit, at Leif kun kan lave noget, der ser gammelt ud. Men min butik, Tootsie, siger alt om, at han er kreativ på mange måder. Han er god til at bruge det, vi har og få det til at hænge sammen.”
Foto: Line Thit Klein
Sideborde og lamper er vintagefund fra Italien, blåt værk af Knud Odde og plakat fra Indenfor & Udenfor.
Hænge sammen gør også indretningen, selv om den stilmæssigt peger i forskellige retninger. Både Pernille og Leif henter inspiration mange steder, som f.eks. gennem arbejde, i film og magasiner. Også kunst er de begge begejstret for og har værker af blandt andre Sonia Delaunay, Henrik Vibskov, en flise fra Thorvaldsens Museum, Wilhelm Freddie, Bent Rej, Tal R, Sune Christiansen, Stine Aalykke, Knud Odde og Alexander Tovborg. Men vigtigst for dem begge er det at bo i et hjem, der kan favne både roen og især selskabet.
Foto: Line Thit Klein
Et køkkenbord skabt af et gammelt værkstedsbord med en terrazzoplade passer perfekt i rummet.
“Vores altan er det bedste, vi har fået bygget. Den er et lille frirum, og jeg bliver glad hver gang, jeg sidder der. Vores køkken, stue og altanen om sommeren er perfekt at have gæster i,” siger Pernille, der også elsker sit soveværelse med de skrå vægge.
“Når jeg sidder i min seng og kigger ud ad de små vinduer, føler jeg en snert af Paris.”
Foto: Line Thit Klein
Terrasse overdækket med gamle fabriksvinduer. Stolene og pendlen er vintagefund.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Flere og flere danske kvinder vælger i langt højere grad forældreskabet til på egen hånd.
For i takt med, at lovgivningen og mulighederne er åbnet op, er der kommet langt flere af, hvad vi i samfundstermer betegner som solomødre. Kvinder som får børn ved hjælp af en sæddonor.
Og det billede genkender speciallæge i gynækologi Kåre Rygaard. Han er lægefaglig direktør for Fertilitetsklinikken Trianglen, hvor han hver dag møder de vordende solomødre.
Foto: PR
Kåre Rygaard, lægefaglig direktør på Fertilitetsklinikken Trianglen.
”Det er noget, der er steget ganske markant de senere år og også et område, der er inde i en enorm spændende udvikling,” fortæller han.
Fordoblet de seneste ti år
Han bakkes op af statistikken. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen er tallet af solomødre steget markant de seneste ti år fra 512 i 2012 til 842 i 2022.
”Der er kommet en øget fokus på området, og det gør, at langt flere i dag er blevet opmærksom på deres muligheder,” siger Kåre Rygaard. Han vurderer, at godt 15 procent af de behandlinger, som hans klinik udfører, er på solomødre.
Solomødre
I en artikelserie på ELLE.dk stiller vi skarpt på solomødre anno 2023.
Flere og flere kvinder vælger i dag at blive mødre alene. Men hvad vil det sige at blive solomor i dag? Og hvilke tanker og følelser går forud for at vælge en drøm, der kan se anderledes ud end den, man startede ud med?
Mød tre stærke kvinder, der fortæller deres historie fra forskellige steder i solomoderskabet samt speciallægen, der har behandlet solomødre gennem 17 år.
Her er det Kåre Rygaard, lægefaglig direktør for Fertilitetsklinikken Trianglen, der fortæller om udviklingen. Læs også historien om 34-årige Stine Holm, der er højgravid solomor med sit første barn og 34-årige Camilla Bundesen, der er mor til sønnen Asmus på 1,5 år.
Og at det i langt højere grad er blevet en farbar vej for kvinder, der ønsker børn, har samtidig en positiv konsekvens for at aftabuisere, påpeger lægen.
”Jeg oplever ikke, at kvinderne føler det som stigmatiserende eller pinligt i forhold til deres omgivelser, og jeg hører aldrig spørgsmålet, hvad tror du, at andre tænker? At der efterhånden er mange solomødre betyder jo også, at både mor og barn oplever, at de ikke er de eneste med den baggrund, når de bevæger sig ud i samfundet,” siger Kåre Rygaard
Blev først lovligt i 2007
Kåre Rygaard har arbejdet på med fertilitet i privat regi siden 2001, de sidste mange år som lægelig chef for klinikken. Han har med andre ord oplevet udviklingen helt fra sin spæde start. Det var nemlig først i 2007, at det blev lovligt for læger at inseminere enlige kvinder. Indtil da sagde lovgivningen, at læger ikke måtte inseminere hverken enlige eller lesbiske kvinder via kunstig befrugtning.
”Jeg plejer at fortælle mine klienter, at der er mange måder at være familie på.”
Der var dog et smuthul i lovgivningen, som tillod jordemødre og sygeplejersker at hjælpe enlige kvinder med med at blive mødre på egen hånd.
”Så der har været solomødre før 2007, men vi taler en meget lille andel. De blev blandt andet hjulpet på den i dag berømte Storkklinik, der blev grundlagt af jordemoderen Nina Stork,” fortæller Kåre Rygaard, der forud for sin tid på privatklinikken har mange års erfaring på fertilitetsområdet i offentlig regi.
Solomødre i Danmark
De seneste ti år er antallet af solomødre steget fra 512 i 2012 til 842 i 2022
72 procent af solomødrene er kvinder i alderen 35-39, der dernæst følger med 20 procent i gruppen 40+ og 30-34 år med 18 procent
I 2012 blev det lovligt at inseminere med åbne sæddonorer, altså donorer som er åbne for at blive kontaktet, når barnet fylder 18 år. Det estimeres, at godt 80 procent af solomødre i dag vælger en åben donor.
I Danmark dækker den offentlige sygeforsikring al fertilitetsbehandling for førstegangs solomødre, vælger man behandling på en privatklinik er donorsæd selvbetalt
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Fertilitetsklinikken Trianglen
Igennem årene har han siddet over for et væld af kvinder, der stod overfor at starte i fertilitetsbehandling. Både med og uden en partner.
”Rigtig mange kvinder uden partner siger, at “Det var måske ikke lige det her, jeg havde forestillet mig. Det var nok mere en traditionel kernefamilie med mand og børn. Men når det nu ikke er faldet sådan ud, så er jeg nødt til at gøre noget andet.”
Derfor ynder Kåre Rygaard også ofte at fremhæve de mange fordele ved at vælge solomor til i stedet.
”Jeg plejer at fortælle mine klienter, at der er mange måder at være familie på. Og at det jo ikke afholder dem fra senere hen at få en partner. Der er jo masser af familier, som er blandet sammen med dine, mine og vores børn. Og man behøver ikke fraskrive sig retten til at få børn, bare fordi man ikke lige har fundet en partner. Så slipper man måske ovenikøbet på sigt også for en besværlig eksmand.”
Størstedelen vælger åben donor
På fertilitetsklinikken bliver solomødre og kvinder med partnerne mødt på præcis samme måde.
”Der er ikke så meget, der er anderledes. Både udredning og undersøgelser er de samme. Og karakteristika for kvinderne er mindst lige så forskellige som alle andre kvinder i fertilitetsbehandling,” siger Kåre Rygaard.
Én overvejelse er dog i sagens natur afgørende for solomødrene. Nemlig valget om donor til deres barn. Og her er spørgsmålet, om det skal være en åben, med mulighed for kontakt når barnet fylder 18 år, eller en lukket donor særlig present.
”Alle forældre vil jo gerne gøre det så godt som muligt for deres barn. Og for solomødre er det også ofte vigtigt, at deres barn får muligheden for at se, hvor man har sine gener fra,” siger Kåre Rygaard, der vurderer, at 80 procent af solomødre vælger en åben donor.
Kåre Rygaards råd til solomødre
“Hav altid stor respekt for alder. Man skal ikke meget op over 35, før det er vigtigt man gør sig klart, at hvis ikke man gør et eller andet, så risikerer man altså at naturen bestemmer. Og går du og overvejer, så tag kontakt til en klinik for at få en vurdering af din fertilitet, og hvordan dine muligheder er.”
Flest kvinder i slut 30’erne
I statistikken over solomødre er det fortsat kvinder i slutningen af 30’erne, der udgør den største gruppe.
”Det er kvinder, som godt er klar over, at det biologiske ur tikker ret hurtigt. For kommer man tæt på de 40, så begynder fertiliteten at blive meget udfordret,” fortæller Kåre Rygaard, der generelt opfordrer til, at man ikke kommer for langt over 35, før man begynder at overveje sine muligheder.
”Vi siger i runde tal, at op til 40 år, der går det nogenlunde – mellem 40 og 42 måske. Men derfra begynder det at blive væsentlig sværere, og efter 43 år er det nærmest umuligt at blive gravid med egne æg.”
Han begynder dog også at se en let stigning i aldersgruppen 30-35.
”Det tror jeg også kan hænge sammen med, at mange gerne vil have muligheden for flere børn, at de starter lidt tidligere.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
