At blive mor var aldrig noget, som Camilla Bundesen havde planer om. For hende var tanken om børn uløseligt forbundet med det at være i et længere parforhold. Noget hun hverken intensivt søgte eller fandt op igennem sine tyvere.
”Jeg har altid været meget afklaret med, at hvis jeg ikke mødte manden, så skulle jeg heller ikke have børn. Og det skulle jeg også nok leve lykkeligt i.”
Camilla Bundesen arbejder lige nu som anæstesilæge på Odense Universitetshospital, hvor hun også bor med sin søn, der går i vuggestue i en institution, der er tilknyttet hospitalet.
I stedet var hendes tyvere fyldt med ambitioner om karrieren som læge, frihed, eventyr og alt, hvad der dertil hører i ens første årti som voksen. Men på hendes 30-års fødselsdag skete der noget.
”Jeg er egentlig ikke helt sikker på, hvad man vil kalde det. Biologi eller det indre ur måske. Men jeg nåede bare til et sted, hvor jeg havde opnået mange af de ting, jeg gerne ville. Jeg havde rejst, havde styr på karrieren, boet i udlandet. Og lige der kunne jeg mærke, at børn også var noget, jeg ville,” fortæller Camilla.
Solomødre
I en artikelserie på ELLE.dk stiller vi skarpt på solomødre anno 2023.
Flere og flere kvinder vælger i dag at blive mødre alene. Men hvad vil det sige at blive solomor i dag? Og hvilke tanker og følelser går forud for at vælge en drøm, der kan se anderledes ud end den, man startede ud med?
Mød tre stærke kvinder, der fortæller deres historie fra forskellige steder i solomoderskabet. Her er det 34-årige Camilla Bundesen, der er mor til sønnen Asmus på 1,5 år.
Læs også historien om 34-årige Stine Holm, der er højgravid solomor med sit første barn.
Valgte at blive solomor
For hende blev det et ønske, som hun valgte at handle på selv ved at starte fertilitetsbehandling som solomor. Og knap tre år senere blev hun mor til sønnen Asmus, der kom til verden ved hjælp af en anonym sæddonor.
Med en alder på nu 34 hører hun til i den yngre ende af statistikken for solomødre. Selv udelukker Camilla da heller ikke, at hun havde haft tid til at møde den rette mand at få børn med.
”Rent biologisk var der ikke noget galt, men qua min uddannelse ved jeg jo, at bare fordi man er sund og rask er det ikke ensbetydende med, at man har en god fertilitet. Så jeg måtte også være realistisk, og så var det her en mulighed”
”Det har da været megahårdt, men ingen fortryder jo de børn, de får. Uanset hvordan de har fået dem”
ELLEs journalist møder Camilla en sneklædt eftermiddag i Odense. Her har hun lige fået fri fra sin nattevagt på Odense Universitetshospital, hvor hun er i gang med at uddanne sig som anæstesilæge.
”I dag var en god nat, jeg fik rent faktisk sovet,” smiler hun. For søvn er en af de ting, man af og til må give en smule køb på. Både som mor og som læge. Men måske i en helt særlig grad som både solomor og speciallæge. For det er nok en hverdag, der vil tage pusten fra de fleste.
”Jeg har en kollega, der fødte ni måneder efter mig, og hun synes jo, at det er helt fantastisk, at jeg klarer det selv. Selv tænkte jeg da også inden, at det ville blive hårdt det her. Men jeg synes faktisk det er gået langt nemmere end forventet. Man kan planlægge sig ud af mange ting,” siger Camilla beskedent.
Praktikken er altafgørende
Spoler vi tiden tilbage, da Camilla som 30-årig stod overfor valget om at blive solomor, stod det da også klart, at det krævede en del planlægning. Dengang var hun i et midlertidigt job, uden fast bolig og på tærsklen til at komme ind på sin drømmeuddannelse som speciallæge. En fireårig videreuddannelse fra den lægeuddannelse, hun havde i forvejen. Og samtidig noget, der ville splitte hendes tid mellem turnusser på både Odense og Aabenraa hospital, hvor hun selv er fra.
”Det kan lyde kedeligt, men praktikken er altafgørende, hvis man vælger at blive mor selv. Og særligt i mit tilfælde var der nogle ting, der lige skulle falde på plads – både i forhold til job, men også at have sit netværk på plads,” fortæller Camilla, der tog hul på sin fertilitetsbehandling en uge efter, at hun startede på uddannelsen.
Og i maj 2022 kom sønnen Asmus til verden. Barslen blev tilbragt hjemme i Sønderjylland. Nærmere bestemt Gråsten, hvor Camilla Bundesen under sin graviditet havde nået at købe sit første hjem. Og hermed var basen med fast job, hjem og sine forældre tæt på på plads.
”Jeg husker den første tid som meget rolig. Min mor var med til fødslen og blev nogle dage efter, og derfra var det bare ham og jeg,” fortæller hun og mindes tiden som noget, der forandrede hende.
”Det var første gang i mit liv, at jeg ikke havde noget, jeg skulle nå at læse eller arbejde på. Min søn har virkelig lært mig at slappe af også i min rolle som mor. Der kom en ro over det hele med ham,” fortæller Camilla.
Da Asmus var ni måneder gammel, rykkede mor og barn tilbage til Odense. Her genoptog Camilla arbejdet på sit turnusforløb.
”Det var en helt ny hverdag, der meldte sig. Og det var da helt sikkert hårdt,” fortæller Camilla, der som regel ikke arbejder mere end de normerede 37 timer. Oftest i de gængse 8-16 vagter, men også med de skævere nattevagter, der er tre vagter fordelt drypvist ud over måneden.
Solomødre i Danmark
- I 2007 blev det i Danmark lovligt for læger at hjælpe kvinder uden en mandlig partner og lesbiske par med at blive gravide gennem kunstig befrugtning
- De seneste ti år er antallet af solomødre steget fra 512 i 2012 til 842 i 2022
- 72 procent af solomødrene er kvinder i alderen 35-39, der dernæst følger med 20 procent i gruppen 40+ og 30-34 år med 18 procent
- I 2012 blev det lovligt at inseminere med åbne sæddonorer, altså donorer som er åbne for at blive kontaktet, når barnet fylder 18 år. Det estimeres, at godt 80 procent af solomødre i dag vælger en åben donor
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Fertilitetsklinikken Trianglen
”Jeg vidste, at jeg skulle have et stærkt netværk klar, hvis jeg skulle gøre det her” fortæller Camilla, der allerede inden hun påbegyndte sin fertilitetsbehandling aftalte med sine forældre, at de stod klar til at aflaste, når hun havde nattevagt.
Vigtigt med stunder til bare at være
Samtidig har hun også hyret en barnepige til at hente hendes søn en gang om ugen. På den måde, kan Camilla nå de mere omfattende praktiske ting. Eller bare have et par timer for sig selv, hvor hun løber en tur eller læser en bog. For det er også vigtigt i en hverdag, hvor alt det praktiske tilfalder hende, understreger hun.
”Jeg prøver meget at huske mig selv på, at hvis jeg ikke har det godt, så har min søn det heller ikke godt. Derfor er det også vigtigt, at jeg prioriterer at sætte tid af til de stunder, hvor jeg bare kan være,”
”Det kan lyde kedeligt, men det vigtigste er at have praktikken på plads, hvis man skal gøre det selv”
Det er især vigtigt, da Camilla Bundesen også har måtte skære meget socialt fra efter hendes søns fødsel.
”Folk spørger mig jo tit; hvordan kan du. Men det hører jo også med til historien, at jeg stort set har måtte skære alt socialt fra i hvert fald her i de første par år. Jeg ser meget sjældent mine veninder, går ikke til koncerter eller i byen. Det har først og fremmest handlet om at prioritere min tid og rutiner for min søn”.
Prioriteterne har ændret sig
Og de to fuldtidsjob som solomor og speciallæge har også givet Camilla en større overbærenhed med sig selv. For hun kan ikke nå det hele.
”Jeg kommer ikke til at være den, der står med hjemmebag hver dag. Det havde jeg heller aldrig været, selv hvis jeg havde en partner. Men jeg kommer til at gøre det så godt jeg kan, og så håber jeg da, at det er nok for ham. Og det er jo ens for alle forældre”
Det mere realistiske ambitionsniveau er da også noget, der er smittet af på den unge solomors karriere, hvor hun glæder sig over, at hun nu under sig selv at kunne trække vejret en gang imellem. En kvalitet, som også moderskabet har lært hende.
“Jeg ser det ikke som et andenvalg eller sidste valg, det er bare et andet valg”
”Med ham er der klart nogle prioriteter, der har ændret sig. Ikke fordi jeg ikke er ambitiøs nu, men jeg kan godt mærke, at jeg er blevet mere afslappet omkring, at jeg ikke behøver at have læst alt til tiden, hvor jeg før i tiden har være meget perfektionisk.”
Trods en krævende hverdag giver jobbet som læge, da også nogle friheder. For de til tider skæve arbejdstider åbner os op tilsvarende skæve fridage, som hun kan bruge med sin søn.
”Det redder mig, fordi jeg ikke kører fast i et 8-16 job, hvor man lige har tre timer efter arbejde, og så skal han i seng. Så har jeg langt flere dage fri, hvor jeg kan vælge at holde ham hjemme eller tage på ture, som vi også jævnligt gør, eksempelvis ud at besøge familie, og vi har også taget en tur med Oslo båden.”
Fordele ved at være solomor
Og Camilla har ikke et sekund fortrudt sin beslutning om at blive solomor.
”Selv om om det var en velovervejet beslutning, så har det da været hårdt. Jeg har jo på ingen måde kunne forudse, hvad der kom. Men ingen fortryder jo de børn, de får. Uanset hvordan de har fået dem. Når de først er der, er de jo skønne,” fortæller Camilla, der også kun har oplevet positiv respons fra folk omkring hende. Kun hendes nære veninde vovede at gå til hende med nogle kritiske spørgsmål.
Camillas råd til solomødre
“Planlægning. Få styr på økonomien, boligen og dit netværk. Man siger, at det tager en landsby at opdrage børn, og det er intet nederlag at bede om hjælp. Hvad enten det er, at ansætte den barnepige, bruge måltidskasser eller aftale med sit netværk, hvem kan ringe til, når det hele brænder på. Så sørg for, at alle de udvendige ting er i orden, så der er ro på, når dit barn kommer.”
”Hun udfordrede mig på den måde, som kun tætte veninder kan, ved at spørge; hvad vil du så sige, når han er gammel nok til at spørge hvem hans far er”
Camilla har endnu ikke svaret på dette, og sønnen Asmus er da også endnu for lille til at kunne stille den slags spørgsmål. Selv om hun kunne have ventet på at møde en mand, som hun kunne have stiftet familie med, så er hun ikke ked af, at hun ikke ventede på det.
”Vi lever vi jo heldigvis i et land, hvor det her er en mulighed og noget, som er accepteret i vores samfund. Og selv om jeg kunne have nået at møde en mand, så ser ikke det at blive solomor som et andenvalg eller sidste valg, det er bare et andet valg”
Ikke bekymret for fremtiden
Inden længe vender Camilla hjem til Sønderjylland. Her skal den snarlige anæstesilæge færdiggøre sin uddannelse, som hun får formelt papir på om to år. Og selv om hun planlægger at fortsætte sit arbejde som anæstesilæge derfra, er hun også åben for, at arbejdslivet kan tage en anden drejning.
”Det vigtigste må blive, at jeg er etableret i et fast job, inden han starter i skole. For selv om vi har rykket meget rundt i hans første år, så er jeg også bevidst om, at man ikke skal flytte på børn mere end højest nødvendigt”.
Heldigvis har man som speciallæge langt større valgmuligheder som jobs, der rækker langt ud over operationsstuen. Og selv om hun fortsat opererer i en branche med skævere vagtskemaer end de fleste, så bekymrer hun sig ikke om, at fremtidens ligning med arbejde og solomor ikke kan gå op.
”Jeg kan ikke bekymre mig om fremtiden, før den her. Jeg ved bare, at jeg vil være glad for min karriere, og det tror jeg også på, at jeg nok skal blive med den vej, jeg har lagt for mig selv. Men jeg ved også, hvad der er det vigtigste nu; at min søn og jeg har det godt”.
Planer om endnu et barn
Samtidig har Camilla også allerede truffet valget om, at få endnu et barn alene. Eller rettere at reservere sædstrå fra den samme donor, som hun valgte til hendes søn.
”Jeg ved selv, hvor meget jeg har elsket at vokse op med søskende, og den gave, vi jeg gerne skænke min søn,”
Samtidig vil hun heller ikke udelukke, at manden i hendes liv pludselig dukker op. Og hvis det sker, kan planerne jo altid laves om.
”Det, med at date, er der ikke så meget tid lige nu. Men hvis han kommer sparkende ind ad døren, så skal han da være velkommen.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
