De seneste par dage har en særlig reklame faldet briterne for brystet.
Her ses den britiske sanger FKA Twigs posere for mærket Calvin Klein. Med en denimskjorte trukket halvvejs over kroppen giver hun kig til den ene side af hendes bare krop.
En ellers ikke opsigtsvækkende reklame fra brandet, der i årevis har bannerført vovede reklamer, hvor de kun delvist påklædte modeller efterlader meget lidt til fantasien.
Alligevel er brandets seneste skud på stammen alligevel blevet for meget for den britiske befolkning, hvor reklamen har vakt stor debat ogg fået kritiske røster til at påpege, at Calvin Klein med reklamen udstiller sangeren som et ‘stereotypt seksuelt objekt’ ved at sætte hendes krop snarere end reklameproduktet i fokus.
Foto: @fkatwigs
Kritikken nåede hurtigt det britiske reklamenævn, Advertising Standards Authority (ASA), der den 10. januar valgte at bandlyse reklamen, foruden to andre Calvin Klein reklamer med modellen Kendall Jenner, fra britiske medier.
En beslutning, der ikke just har dæmpet debatten, hvor nu også FKA Twigs selv har taget til genmæle. For hun ser langt fra et seksualiseret objekt i reklamen, understreger hun.
På sin Instagram deler hun reklamen med teksten: “Jeg ser ikke et “stereotypt seksuelt objekt”, som de kalder mig. Jeg ser en smuk, stærk farvet kvinde, hvis utrolige krop har overkommet mere smerte, end man kan forestille sig”
Hun peger desuden på de dobbelte standarder som kritikken udstiller “ved at kigge på andre kampagner af lignende natur ikke kan undgå at se et udtryk for dobbeltmoral”.
Her tænker sangeren måske især på den hypede undertøjskampagne med skuespiller Jeremy Allen White, der blev offentliggjort i starten af januar. Og som mildt sagt ikke gik ubemærket hen.
Foto: @jeremyallenwhitefinally
Her ses ‘The Bear’-skuespilleren posere liggende i en sofa med bar overkrop og stramme hvide Calvin Klein-bokserbriefs, der ligeledes efterlader meget lidt til fantasien.
Men hvor FKA Twigs reklame udstilles for sin seksualisering, gik Whites reklame hurtigt viralt på selvsamme grundlag, der blev hyldet og sukket efter på sociale medier verden over.
De to stjerner kommer med reklamerne i selskab med en årelang tradition af modeller såvel som celebrities, der er set posere for Calvin Kleins navn.
Under sloganet ‘Wanna know what comes between me and my Calvins’ leverede skuespiller Brooke Shields i 1981 en af brandets mest ikoniske reklamer. Den var dengang et nybrud for sin sexede branding af jeans, men diskuteres i dag for sin seksualisering af den bare 15-årige skuespiller.
Foto: Calvin Klein
Siden har brandet år efter år været leveringsdygtig i opsigtsvækkende reklamer, der blev kendt for at stoppe trafikken. Og hvor alt fra Justin Bieber, Eva Mendes og Kate Moss har medvirket.
Det britiske reklamenævn ASA fortæller, at Calvin Klein er blevet informeret om, at sikre at ingen fremtidige reklamer objektiviserer kvinder.
Hvorvidt brandet, der efterhånden er blevet synonym med sine sexede reklamer, vil rette sig efter påbuddet, bliver spændende at se.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Har du også scrollet dig igennem sociale medier på det seneste, er du med stor sandsynlighed også stødt på memes og reaktioner på Emerald Fennels nyeste film ‘Saltburn’.
Filmen, der fik premiere på streamingtjenesten Prime den 22. december 2023, har blandt andre ‘Euphoria’-stjernen Jacob Elordi, Barry Keoghan og Rosamund Pike på rollelisten, og er hurtigt blevet internettets helt store obsession.
Mens Rosamund Pike, der i filmen spiller den virkelighedsfjerne Lady Elspeth Catton, hyldes for sin overbevisende levering af sin karakters spydige kommentarer og derfor har fået fans til at kalde det for skuespillerens bedste præstation siden David Finchers ‘Gone Girl’ fra 2014, er det anderledes mere juicy reaktioner, som Jacob Elordi og Barry Keoghan fremprovokerer.
De to skuespillere, der er filmens hovedroller som rigmandssønnen Felix Catton og hans ven Oliver Quick, har nemlig fået det, der ligner hele internettet til at sukke efter dem efter at have fulgt deres karakterers udskejelser i filmen.
De er blevet modtaget med alt fra forargelse til begær, hvilket har affødt alskens memes, reaktioner og virale sensationer.
Blandt andet topper hittet ‘Murder on the Dancefloor’ af britiske Sophie Ellis-Bextor endnu en gang hitlisterne verden over 23 år efter, at sangen udkom på grund af en nu ikonisk dansescene fra filmen med Barry Keoghan iført, ja, ingenting. Og det er åbenbart et syn, der har indprentet sig hos flere fans af filmen, der nu ikke kan få nok af Ellis-Bextors 00’er-hit.
Samme succesoplevelse fik Kate Bushs sang ‘Running up that Hill’ i 2022 efter at være med i Netflix-hittet ‘Stranger Things’, selv om sangen blev udgivet første gang i 1985.
Populariteten af den australske skuespiller er kun taget til efter premieren. Det skyldes særligt en helt speciel scene fra filmen, der har efterladt publikum med lige dele afsky og misundelse efter Oliver (Keoghan) slubrer Flix’ (Elordi) brugte badevand i sig.
En scene, der har sat sig så meget nethinden for fans, at et duftlys med navnet ‘Jacob Elordi’s Bathwater’ siden er blevet lanceret for at tilgodese de mange mere eller mindre vulgære ønsker fra publikum. Lyset fås enten med en mild duft af vanilje, saltvand eller krydderier, så du helt selv kan forestille, hvordan Elordi dufter.
Foto: Etsy/SideHustleVibes
Det er dog ikke kun filmens cast, der høster ros.
Også filmens visuelle univers hyldes for sin gennemførte kunstneriske udformning og bliver blandt andet sammenlignet filmklassikere som ‘The Talented Mr. Ripley’ med Matt Damon, Jude Law og Gwyneth Paltrow fra 1999, eller med Luca Guadagninos ‘Call Me by Your Name’ fra 2017 med Timothée Chalamet og Armie Hammer i hovedrollerne.
Der er ingen tvivl om, at ‘Saltburn’ deler vandene blandt dem, der ikke kan få nok af hverken filmene eller de to hovedpersoner og dem, der ikke er ligeså imponeret over den, som alle andre synes at være.
Men lige meget hvad, så er der altså godt gang i samtalerne om filmen på sociale medier, så der har aldrig været et bedre tidspunkt at få sat ‘Saltburn’på, hvis du endnu ikke har fået den set.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Den første kulturoplevelse, som jeg husker, er ’Nøddeknækkeren’ på Det Kongelige Teater sammen med mine forældre. Det var jul, jeg var fem år og blev fuldstændig opslugt af dansen, musikken og fortælling-en. Jeg begyndte selv at gå til ballet, det stoppede jeg dog med igen, men jeg kan stadig blive helt nostalgisk, når vi hører Tjajkovskijs musik hos mine forældre i jule-tiden. Måske skulle man se forestillingen igen, men på den anden side, er der også noget smukt over at lade mindet stå som en del af barndommens magi. I det hele taget har jeg så mange gode oplevelser fra min barndom.
Mine forældre var gode til at tage mine to storebrødre og mig med ud på eventyr – lige fra kunstudstillinger i Danmark til rejser i Asien. Vi er stadig i dag en fasttømret familie, og min mor og far bor stadig i den lejlighed i Hellerup, hvor jeg er vokset op.
Foto: Kavian Borhani
Hvad, jeg ville lave, hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, er svært at svare på. For jeg håber på, at der vil være plads til at blive ved med at udvikle mig og måske også gå i nye retninger.
Jeg havde selv svært ved at skulle vælge retning som 18-årig. Jeg tror, at der er mange, der har den følelse. At det ikke lige ligger til højrebenet. At man skal give plads til at lytte til sig selv og tage den tid, det tager. Efter gymnasiet arbejdede jeg som model – også i udlandet – i en lang række år, og i den periode, blev min morfar syg, og vi mistede ham. Her oplevede jeg, på tæt hold, hvor betydningsfuldt et job som sygeplejerske er, så den uddannelse søgte jeg ind på, men det kreative trak alligevel i mig, så jeg endte med at gå den vej.
Clara Dyrhauge
Senior brand & Art Director i Skall Studio.
Født i 1996
Har en bachelor i digital design fra IT-Universitetet.
Hun bor på Nørrebro sammen med sin kæreste Karl Tranberg, der er møbeldesigner.
Gadget, jeg ikke kan leve uden, er mit ur. Som 15-årig arvede jeg det efter min gudmor, og dengang gik jeg ikke med det. Det er et smukt og lidt specielt Hermès-ur med dobbeltrem, og det kræver en modenhed at bære det. I dag har jeg det altid på. Det er et fint minde at bære med mig, og så er det også rart ikke at skulle kigge på min telefon, når jeg skal se, hvad klokken er. Det ur betyder meget for mig. Det vil følge mig resten af livet og gå videre i arv.
I den sidste sms, jeg sendte, stod der: ”Jeg flyver nu. Jeg elsker dig.” Det var til min mor. Jeg skrev det lige inden, mit fly lettede til Japan, hvor jeg er på ferie lige nu.
Bedste gave, jeg for nylig har givet, er et sølvarmbånd fra Inger Grubbe til min kæreste Karl, da han blev færdiguddannet som møbeldesigner i sommer. Nu skal det jo helst være ham og ikke mig, der synes, at det er den bedste gave, og heldigvis ser det ud til, at jeg ramte plet, for han har haft det på lige siden.
Foto: Kavian Borhani
Værk af Mathias Malling Mortensen. Skalamodellerne er to af Karls møbeldesigns.
Når jeg har brug for inspiration, flytter jeg mig fra skrivebordet og besøger andre rum, hvor atmosfære, lyd, lys og dufte kan stimulere nye idéer frem. Selvfølgelig også rejser, og ikke mindst samtaler med kolleger og venner inspirerer mig. Jeg trives godt i teamwork. Og det er der heldigvis meget af i mit arbejde som Brand & Art Director i Skall Studio. Fra den første idé til at være på fotoskydning og til sidst få materialet ud og leve.
På fotoskydningerne kan jeg også bruge min erfaring fra årene som model. For jeg har lært, hvad der skal til for at opnå de bedste resultater – også bag kameraet. Og for os er det at skabe et naturligt udtryk, der skal være plads til alle i vores univers, det er en grundlæggende værdi.
Min livret lige nu, er en god ramensuppe her i Tokyo. Eller onigiri fra en af de mange automater, som Karl, der har boet her i et par måneder, er ved at være ret træt af. Det er jeg ikke! Men jeg elsker også en god ostemad, pasta med hjemmelavet pesto, tomatsalat med en masse olivenolie. Jeg kunne blive ved, for jeg er en kæmpe foodie.
Foto: Kavian Borhani
Clara og Karl har indrettet sig med en del arvestykker – her Karls keramiker-morfars kopper.
Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er en ansigtscreme fra det franske apotekermærke Avène. Den kommer jeg aldrig til at skifte ud, og det sidste års tid har jeg også dagligt brugt en Cleansing Balm fra Rowse Beauty.
Foto: Kavian Borhani
Vintagefund fra Firenze.
Mit forbillede er min mor. Hun er også Art Director (Susanne Dyrhauge, red.) og er en stor inspiration for mig. Hun er det mest kærlige og opmærksomme menneske – og er der for alle. Sådan vil jeg også gerne være. Det kan lyde helt lyserødt, men vi snakker sammen hver eneste dag, både om stort og småt. Jeg kan tale med hende om alt, og det er den største gave.
På min ønskeliste er der en god støbejernsgryde og en (mad)rejse til Mexico. Men øverst en hund! Karl synes ikke, at vi har tiden til det, og at vi rejser lidt for meget, men vi har aftalt at snakke om det igen til foråret, som mon ikke …
Foto: Kavian Borhani
Uret fra Hermès er et arvestykke, og armbåndet fra Inger Grubbe er en gave fra Clara til kæresten Karl.
Min personlige stil er klassisk og tidløs. Især jo ældre jeg bliver. Det stresser mig at købe noget, der trender her og nu, og som jeg bliver træt af efter tre måneder. Jeg omgiver mig ikke med alt for meget, og det gælder også tøj. Hellere investere i ordentlige ting, der giver ro.
I min taske er der altid kaos! Notesblokke, kuglepenne, gamle kvitteringer, høretelefoner, solbriller og en trøje.
Foto: Kavian Borhani
To bøger, der er værd at læse igen og igen.
Den bedste duft i verden er en dansk skov, når det har regnet. Det giver ro i kroppen og sindet. Men havet dufter også dejligt.
En egenskab, jeg sætter stor pris på, er nysgerrighed. Mennesker, der er interesserede i andre mennesker og måder at levet livet på. Det værste, jeg ved, er folk, der har nok i sig selv og aldrig lader sig imponere af andre.
Foto: Kavian Borhani
Himmel og træer – der er god udsigt fra stuen i lejligheden på Nørrebro.
Seneste ting jeg har købt, som jeg elsker, må være flybilletten til Japan.
Den største glæde i mit liv er at være samlet med de tætteste mennesker; et godt måltid, levende lys og musik.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage, er Paris. Altid Paris. Mine forældre har en lillebitte lejlighed i det 5. arrondissement, hvor vi har været så meget, at det næsten føles hjemligt. Min drøm er at bo i byen i en længere periode.
Foto: Kavian Borhani
Værk af kunstneren Anne Tholstrup. Spisebordet har Karl bygget – og tegnet sammen med Clara.
Favoritrummet i vores lejlighed er stuen, hvor vi har udsigt til himlen, solnedgange og et smukt grønt areal med gamle træer. Det er lidt som at være i naturen, hvis altså man lige lukker ørene for gæsterne udenfor spillestedet og natklubben Rust. I stuen har vi også vores spisebord stående, som Karl har bygget, og som vi i fællesskab har tegnet. Og nu, hvor han er færdiguddannet, forventer jeg, at han bygger alle de møbler, vi har talt og talt om, som han ikke har haft tid til at lave. Vi flyttede sammen for tre år siden, men blev kærester for ti år siden. Nogle vil nok mene, at vi allerede er som et gammelt ægtepar.
Foto: Kavian Borhani
Smukke souvenirs fra Japan.
Bedste souvenir, jeg har bragt hjem, bliver sikkert alle dem, jeg kommer hjem med fra Japan. Men ellers er det en notesbog i læder, som jeg forelskede mig i på en ferie i Firenze i foråret. Jeg syntes, at den var lidt for dyr og fin til mine dårlige skitser, men Karl købte den til mig, som en påmindelse om, at jeg skal holde op med at være så selvkritisk og tro mere på mig selv. Det øver jeg mig på, og den er altid med mig i tasken.
Foto: Kavian Borhani
Clara på en af familiens mange rejser – her med storebrødrene på Bali.
Bedste bog, jeg har læst for nylig, er ’The Overstory’ af Richard Powers. Det er en roman med en række små fortællinger om træernes lange indbyrdes forbundne og forgrenede liv. Efter at have læst den sammen med min veninde-bogklub kan jeg blive helt sentimental, når jeg kigger på store træer. Det kan lyde underligt, men læs den, så forstår man det. En anden ‘all timer’ er Patti Smiths biografi ’Just Kids’. Den handler om at være lidt fortabt i de mange veje at gå. Om at skifte retning og ikke altid have styr på det hele. Den er nuanceret og inspirerende, også når det gælder venskaber og kærlighed.
I mit køleskab er der altid citroner og parmesanost.
Kunstnere, der hænger på vores væg, er Anne Tholstrup, Tal R. og Mathias Malling Mortensen. Og dem må der gerne kommer flere værker af! Og på den helt store drømmeklinge er der en skulptur af Alberto Giacometti.
Foto: Kavian Borhani
Tasken, der kan rumme alt!
På repeat hører jeg det amerikanske indie-rockband Real Estate. Deres musik passer til alle stemninger, lige fra man vågner til man går i seng.
Filmene, jeg kan se igen og igen, er ’The Beach’ med Leonardo DiCaprio og Sean Penns ’Into the Wild.
Bedste tøjkøb er en vintage blazer og en frakke til 300 kroner i alt fra et loppemarked i Firenze.
Det gør mig glad at bo i et hjem med mange fine arvestykker; et sybord fra min mormor, Karls morfars kopper, som han lavede for 50 år siden. Alt har en historie, måske kan sammensætningen være mærkelig, men det er hyggeligt.
Det gør mig vred, at vi lever i en verden med så meget ulighed og uretfærdighed.
Foto: Kavian Borhani
Der er altid parmesan og citroner i Claras køleskab.
Min favoritfarve er blå. Det er måske den eneste farve, der er smuk i alle dens nuancer.
Et projekt, jeg arbejder på lige nu, udover at få en hund? Ja, så er jeg ved at tage hul på lave materialet til vores AW24-kollektion. Og så har jeg gang i små projekter – blandt andet sammen med en veninde, der er fotograf. Hvordan får vi print til at overleve i en verden der bliver mere og mere digital? Det har vi lange ophedede samtaler om. For vi elsker begge print. Det er ikke noget bedre end at have et fysisk produkt mellem hænderne.
I 2024 drømmer jeg om at blive bedre til at finde en balance i at være i nuet, men også eksekvere nogle af drømme, jeg taler om. Både fagligt og personligt. Jeg vil gerne blive bedre til at forvandle tanke til handling – og tro på at alt løser sig og lander, der hvor det skal lande.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Selv om ‘quit luxury’ som sådan ikke var en ny ting, da HBO hitserien ‘Succession’ fik os til at følge med i familien Roys dysfunktionelle liv, skabte begrebet alligevel ringe i vandet som sjældent før.
Det var nemlig alt fra Shiv Roys skarpe jakkesæt til Kendall Roys forkærlighed for eksklusive T-shirts, der satte skub i bølgen og fik flere til at drømme om at klæde sig som mangemillionærer.
Det bliver måske endnu nemmere at få den drøm bragt til live nu.
For hele garderoben – og rekvisitterne – fra den prisvindende serie om medieempieret Waystar Royco med Logan Roy i front som familiepatriark kommer nemlig på auktion.
Det er det amerikanske auktionshus Heritage Auctions, der sammen med HBO, står for den massive auktion af seriens garderobe og rekvisitter, som løber af stablen lørdag den 13. januar. Men allerede nu kan du byde på de forskellige lot, der byder på flere af seriens mest mindeværdige modegenstande
Find for eksempel Shivs, spillet af Sarah Snook, karamelfarvede sæt fra Max Mara eller lysegrå Altuzarra-sæt, der i skrivende stund har et bud på 410 dollars, svarende til godt 2.800 kroner.
Foto: HBO
Sarah Snook som Shiv Roy i 'Succession'
For ikke at glemme Burberry-tasken, som siden er blevet kendt som den ludicrously capacious bag (åndssvagt rummelige taske, red.), som millionærer som Roy-familien aldrig kunne drømme om at bære.
Tasken er i skrivende stund blevet budt op til 2.500 dollars, hvilket svarer til næsten 17.000 kroner. Og mon ikke den kun stiger i pris, hvis man tager taskens virale kaldenavn i betragtning?
Også Toms, spillet genialt af Matthew Macfadyen, hvide Todd-sneakers, der sidenhen er blevet kendt som ‘Fucking white shoes’ er selvfølgelig at finde på auktionen.
De blev fremhævet i sidste sæson, hvis Shiv sparker jord på Toms sko på den skæbnesvangre tur til Sverige og gør nar af hans kridhvide sko.
Det er dog ikke bare garderoben, der er til at få fingrene i. Også en massivt udvalg af rekvisitter er samlet i de mange lots. Fra falske magasinforsider med den fiktive Roy-familie og Kendall Roys Waystar Royco-adgangskort og interiør fra familiens kontorer til Roman Roys begravelsestale til sin far på lyserødt papir, der pt. står til 35.600 kroner, kan erhverves.
Der er altså rig mulighed for at kunne bringe ‘quiet luxury’-garderoben til live. Hvis altså du har pungen frem, for med seriens succes in mente vil mange af de mest kendte ting højst sandsynligt løbe op i ludicrously høje summer.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Et tylskørt i New Yorks gader? Det kan kun betyde en ting. Nemlig den ikoniske intro til Sex and the City, hvor Sarah Jessica Parker aka. Carrie Bradshaw forevigede det hvide ballerinaskørt for altid.
Under overskriften ‘Unstoppable: Siganture Styles of Iconic Women in Fashion’ udbydes det ikoniske skørt sammen med en række andre items, der blandt andet har tilhørt Kim Kardashian og Paris Hilton.
Auktionshuset har vurderet nederdelen til 12.000$, altså godt 80.000 kroner, og i skrivende stund lyder højeste bud på 9000$. En pris, mange af os dødelige nok ville spærre øjnene op over.
Men for fans af serien er prisen tværtimod mere end rimelig. I hvert fald hvis man skal følge SATC-eksperterne Chelsea Fairless og Lauren Garroni, der står bag podcasten ‘Every Outfit on SATC’.
På deres Instagram fnyser de over, at udbudsprisen minder om et ‘røverkøb’ og undres over, at man ikke har anslået SATC-klenodiet langt højere.
Tylskørtet, der var med fra seriens start i 1998, har dog ikke nogen fornem oprindelse. Det blev nemlig i sin tid udvalgt af seriens stjernestylist Patricia Field, der fandt nederdelen i en vintagebutiks 5$-rodekasse.
Foto: Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix
Med tiden er den symbolske værdi på nederdelen dog kun steget i takt med seriens astronomiske popularitet.
Og tutu-skørtet har siden haft en gæsteoptræden undervejs i SATC nu lange levetid. Her sås den igen i en scene i “Sex and the City: The Movie”, hvor Carrie prøver tøj for Miranda, Charlotte og Samantha for at afgøre, hvad hun skal beholde, når hun flytter sammen med Big.
Og under enstemmigt ‘take’ dåner veninderne, da Carrie træder frem iført det velkendte ensemble.
Foto: The Mega Agency
Til serien blev der produceret yderligere fire kopier af vintageskørtet, så man havde flere eksemplarer til at genskyde åbningsscenen. Her får Carrie som bekendt sprøjtet vand på sig fra en forbipasserende bus, hvilket altså krævede et par ekstra tørre eksemplarer.
Der findes derfor nu fem eksemplarer af den velkendte nederdel, der har indgået i SATC-produktionen. Alle personligt underskrevet af stylist Patricia Fields, hvoraf den ene er ejet af Sarah Jessica Parker herself.
Man køber sig med andre ord ind i fornemt selskab, hvis man vælger at erhverve sig den velkendte tylnederdel. Og man kan nå det endnu, for auktionen udløber først d. 18. januar 2024.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Astrid Degerbøls 6-årige dreng Albert er lige startet i skole. Og som det hører sig til med indskolingens aktiviteter er læren om børnenes egne familier ofte på skoleskemaet.
Men for Astrid, der er solomor til sønnerne Albert på 6 år og Magnus på 3 år, var det gået i glemmebogen at fortælle Alberts lærere, at han ikke har en far men en donor. Noget, hun først kom i tanke om at informere om noget tid efter.
”Det var da lidt pinligt, men også en lettelse at opdage, at det så sjældent er top of mind”.
Foto: Emil Hornstrup Jakobsen
Astrid med sine drenge Albert på 6 år og Magnus på 3 år.
47-årige Astrid smiler af forglemmelsen, mens hun fortæller. Og punkterer i samme ombæring myten om, at solomor er noget, man bliver af nød. Ikke af lyst. For sådan har hun aldrig set det.
”Jeg har ikke på noget tidspunkt haft et klart billede af en kernefamilie. Andre ser måske det at få børn uden en mand som en plan b, men sådan har det aldrig været for mig”
Meget lidt ubunden tid
Astrid sidder i sin stue og fortæller. Her er hun sammen med sine to drenge flyttet i en villa i udkanten af København. Foruden hendes egen familie bor også hendes far og hendes søster med sin mand og datter.
I den tilstødende stue står hendes computer klappet op. Hun håber at kunne nå en times arbejde, inden børnene skal hentes fra henholdsvis skole og børnehave senere. For det gælder selvsagt om at udnytte hver en time, når man er travl småbørnsmor.
Solomødre
I en artikelserie på ELLE.dk stiller vi skarpt på solomødre anno 2024.
Flere og flere kvinder vælger i dag at blive mødre alene. Men hvad vil det sige at blive solomor i dag? Og hvilke tanker og følelser går forud for at vælge en drøm, der kan se anderledes ud end den, man startede ud med?
Her er det 47-årige Astrid Degerbøl, der er solomor til Albert på 6 år og Magnus på 3.
Læs også historien om 34-årige Stine Holm, der er højgravid solomor med sit første barn og 34-årige Camilla Bundesen, der er mor til sønnen Asmus på 1,5 år. Og fertilitetslæge Kåre Rygaard, der har behandlet solomødre de sidste 17 år.
”Jeg vil ikke sige, at det er hårdt arbejde, for det synes jeg faktisk ikke, at det er. Jeg vil mere beskrive det som, at jeg har meget lidt ubunden tid. Og det vidste jeg jo godt i forvejen, selv om det nogle gange godt kan komme lidt bag på en.”
Hun ønsker med andre ord ikke at beklage sig. For det giver sig selv, at der er travlt for en solomor med to små sønner og et arbejde, hvor hun til daglig sidder på DTU som journalist. Mest af alt føler hun sig dog bare privilegeret over, at hun fik muligheden.
”Jeg elskede at være gravid og er så taknemmelig over at se så fantastiske drenge, jeg har fået. Havde jeg startet tidligere, havde jeg godt kunne tænke mig flere børn”.
Moderskabet kom naturligt
Tanken om at blive mor meldte sig for første gang i slutningen af 30’erne. For selv om det med kernefamilie aldrig havde været et ønske, så havde tanken om børn alligevel ligget og ulmet. Først fjernt, men nu langt tættere på. Og uden en partner besluttede hun få et barn via en sæddonor.
”Jeg så det ikke som nogen sorg at få børn uden en far. Hellere det end at kaste sig hovedkulds ind i et forhold med det primære forhold at få børn. Det ville ikke være fair for nogle parter,” fortæller Astrid og understreger i samme ombæring, at havde der været en kæreste i billedet havde situationen meget vel kunne have set anderledes ud.
“Det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg ikke ville have haft børn med en mand. Men da jeg ikke havde nogen kæreste på det tidspunkt, blev det den bedste mulighed”
“Jeg vil ikke sige, at det er hårdt arbejde, for det synes jeg faktisk ikke, at det er.”
Da Astrid var 40 år, kom sønnen Albert til verden. Og hun husker, hvordan hendes mor og søster hentede hende og hendes lille nyfødte søn hjem til Astrids lejlighed på Nørrebro.
”Jeg husker den første tid med ham som den lykkeligste tid i mit liv”, fortæller Astrid med tårer i øjnene.
Både moderskabet og den nye hverdag faldt hende naturligt. Og selv om hun hentede meget støtte fra sin familie i den første tid, fandt hun ikke, at hun på noget tidspunkt stod i situationer, hvor hun følte sig rådvild.
Solomødre i Danmark
I 2007 blev det i Danmark lovligt for læger at hjælpe kvinder uden en mandlig partner og lesbiske par med at blive gravide gennem kunstig befrugtning
De seneste ti år er antallet af solomødre steget fra 512 i 2012 til 842 i 2022
72 procent af solomødrene er kvinder i alderen 35-39 år, der dernæst følger med 20 procent i gruppen 40+ og 30-34 år med 18 procent
I 2012 blev det lovligt at inseminere med åbne sæddonorer, altså donorer som er åbne for at blive kontaktet, når barnet fylder 18 år. Det estimeres, at godt 80 procent af solomødre i dag vælger en åben donor.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Fertilitetsklinikken Trianglen
”Jeg husker, at min veninde besøgte mig i dagene lige efter, jeg var kommet hjem fra hospitalet, og sagde; jamen er det så bare dig nu med ham? Og det var jo rigtig sødt og sagt med bekymring, men jeg tænkte bare; øh ja? Haha. Det faldt mig helt naturligt og jeg havde ikke stunder, hvor jeg manglede en partner. Jeg havde det bare godt. På den måde tror jeg ikke, at det adskiller sig som at få børn på alle mulige andre måder, det er bare som at være forelsket gange 800.”, fortæller Astrid, der allerede et par dage efter, hun fødte Albert, bestilte sædstrå fra samme donor, så han med tiden kunne få en søskende.
”Jeg ønskede at mine børn skulle have hinanden”
En frihed i at gøre det alene
Lillebror Magnus kom til verden tre år efter. Her var Astrid flyttet fra lejligheden på Nørrebro til det fælles hus med sin familie. Her bor hun i dag med sine drenge, der nu er blevet seks og tre år.
Og med den ekstra travlhed det medfører, når man går fra et til to børn, er det rart at have familien helt tæt på. Her kan de træde til på de tidspunkter i ugen, hvor tidsplanen strammer til. Som for eksempel om tirsdagen, hvor storebror Albert går til atletik og Astrid ikke kan nå at hente begge drenge. I stedet henter hendes søster lillebror Magnus, så ligningen kan gå op.
Familiens ubetingede hjælp tilskriver Astrid dog ikke nødvendigvis, at de bor under samme tag. For hendes familie havde stået der uanset hvad, understreger hun.
“Jeg har en helt vidunderlig familie, og både min mor, far og søster har været så støttende og hjælpsomme hele vejen igennem,” siger Astrid, der generelt også føler, at dagligdagen forløber uden de store knaster.
Foto: Emil Hornstrup Jakobsen
”Det gælder om at lægge nogle klare rammer for hverdagen, og det synes jeg egentlig jeg er lykkes godt med. For der er selvfølgelig meget der skal gå op, og min dag er nøje planlagt, fra jeg står op. Jeg skal have dem op, lave madpakker, sørge for der er rent tøj og regntøj, gummistøvler, få dem i børnehave og skole, hjem igen og forfra næste dag.”
Men selv om det er travlt, så ser hun det også som en frihed.
“Det giver en frihed at vide, at ansvaret tilfalder mig, der er ingen partner jeg kan blive skuffet over”
Vigtigt at kunne lade op alene
Og for at få hverdagen til at glide gælder det også om træffe nogle praktiske valg. Som for eksempel at gå ned på en 30-timers arbejdsuge og købe en bil. Sidstnævnte noget, som Astrid gjorde med en smule dårlig samvittighed.
”Jeg er ikke stolt af det, for jeg er jo sådan en, der har gået til bilfri-by-demonstrationer som ung. Men det giver lige lidt ekstra luft med 20 min. i hver ende”
Og det er samtidig luft, som Astrid kan bruge på at prioritere alenetid. Et åndehul, hun har fundet ud af, er vigtigt for hende.
”Jeg har haft brug for ren alenetid. Simpelthen bare at være helt alene. Og det er jeg begyndt at sætte ind i kalenderen. Om det så bare er at nå at tage i sauna en halv time inden arbejde eller sidde og drikke en kop kaffe i solen. Det gør, at jeg kan lade op.”
Astrids råd til solomødre
Det er okay at vælge nogen nemme løsninger, der hjælper i hverdagene. Om det er så er at gå ned i tid på sit arbejde eller at købe en bil, men det har virkelig givet mig supermeget. Og så skal man være forberedt på at have meget lidt uplanlagt tid, så er det vigtigt at huske at prioritere sig selv. At finde en måde at lade op på, om det så er med ens børn, venner, familie eller alene. Og går man generelt at overvejer at få børn alene vil jeg bare sige; at man kan kun fortryde de børn, man ikke fik.
Hun er også begyndt at prioritere rejser med hendes drenge, hvor hun også kan få plejet sine egne interesser. Som for eksempel i sommers, hvor den lille familie tog til bjergene i Frankrig og vandrede. Noget, der talte ind i Astrids årelange hobby for vandring og klatring. En ikke helt oplagt ferieform som solomor til to på tre og seks år, men alligevel noget, der lykkes over al forventning, beskriver Astrid.
“Hver dag giver jeg dem fem stjerner for, at vi kommer ud af døren i ro og mag”
”Jeg havde Magnus i bærerygsæk og Albert kunne selv gå, og så tog vi på endagsvandringer og ellers bare hyggede i bjergbyen på legeplads og spiste is. De var nogle stjerner at rejse med, og de var så søde,” fortæller Astrid og tilføjer;
Foto: Emil Hornstrup Jakobsen
”Jeg føler mig meget heldig over, at det er lige præcis de børn, jeg har fået. De er så nemme og selvkørende. Næsten hver dag giver jeg dem fem stjerner for, at vi kommer ud af døren i ro og mag og generelt får det til at lykkes så fint os tre” siger Astrid.
Ikke en far men en donor
Og hendes drenge er nu også nået en alder, hvor de kan spørge ind til deres far. Her har det fra starten været vigtigt for Astrid at fortælle sine drenge, at drengene ikke har en far, men en donor.
”På et tidspunkt sagde Magnus noget med sin far, og så rettede hans storebror Albert ham og sagde; jamen vi har jo ikke nogen far. Og så sagde han bare; nå nej. På den måde er det jo ret utroligt, hvor hurtigt børn tilpasser sig, de har jo heller aldrig kendt til andet” fortæller Astrid, der oplever, at det egentlig ikke er noget, der optager hendes drenge så meget. Det tilskriver hun, at det heller aldrig er noget, der har fyldt hos hende selv.
”Det er ikke en vigtig del af min identitet eller noget, jeg tænker over i det daglige. Derfor tror jeg heller, at det er noget, der fylder for mine drenge,” siger hun.
“Jeg har hele tiden haft den indstilling, at det var det, jeg ville, det er os tre, og det fungerer for os.”
Det samme gør sig gældende for omverdenen, hvor hverken hun eller hendes drenge har slået sig på fordomme. Men også her gælder det om ens egen indstilling, understreger hun.
“Hvis man problematiserer tingene, kan det godt blive selvforstærkende. Og det gælder jo uanset om det er parforhold, arbejde eller det at være solomor. Jeg har hele tiden haft den indstilling, at det var det, jeg ville, det er os tre, og det fungerer for os. Så det er jo også, hvad jeg bliver mødt med,” afslutter Astrid.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
At hele verden stadig ligger under for Barbie-feberen stod klart efter mandagens Golden Globe Awards.
Her viste skuespiller Margot Robbie sig nemlig endnu engang i et vaskeægte Barbie ensemble. Skuespilleren, der var nomineret for sin hovedrolle i Barbie-filmen, indtog den røde løber i en candyfloss lyserød pailletkjole.
Foto: Xavier Collin/SIPA/Ritzau Scanpix
Med sin tilhørende fjerboa var den en direkte kopi fra en af legetøjsdukkens egne kjoler, der blev lanceret tilbage i 1977. Og viste endnu en gang, hvorfor hele verden efterhånden har sat lighedstegn mellem den australske skuespiller og Barbie.
Foto: Mattel
Det var Armani Privé, der stod bag skrædderkunsten, og man må sige jobbet var blevet udført til UG for at efterligne et aftenlook, der var en Barbie værdig.
Men overlad det til Barbie selv, eller skal vi sige Margot Robbie, at være et skridt foran, når det kommer til at mestre ‘Barbiecore’. For knap var blitzlysene knipset færdig, før vi igen spottede skuespilleren i endnu et Barbielook. Eller rettere det samme blot i sort.
Foto: Rolo/Backgrid/Ritzau Scanpix
Til prisuddelingens efterfest havde skuespilleren nemlig fået designet endnu en sort version af selvsamme kjole.
En version som vel at mærke også blev lanceret som et af Barbies aftenlooks tilbage i 1977.
Foto: Mattel
For som det hør og bør sig til en vaskeægte Barbie så skal man selvfølgelig have sine yndlingskjoler i hver sin farve. Også selv om man af og til svarer på navnet Margot Robbie.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
The White Lotus har været en af HBO’s mest omtalte og anmelderroste serier i løbet af de seneste år.
Sæson 2 er blandt andet nomineret til intet mindre end 23 Emmy-statuetter ved uddelingen i slutningen af januar 2024.
Det er også allerede bekræftet, at der kommer en tredje sæson af serien, og nu er der så sluppet lidt mere information ud om denne – nemlig en række skuespillernavne, der er blevet tilføjet rollelisten.
Ifølge det amerikanske branchemedie Variety er det bekræftet, at skuespillerne Leslie Bibb (Iron Man), Dom Hetrakul (Bangkok Dangerous), Jason Isaacs (Harry Potter-franchisen), Michelle Monaghan (Gone Baby Gone), Parker Posey (The Staircase), og Tayme Thapthimthong (Farang) er føjet til listen over medvirkende i den kommende sæson af The White Lotus.
Det er også allerede bekræftet, at Natasha Rothwell genoptager rollen som Belinda fra første sæson.
HBO Max har ikke meldt en premieredato ud for tredje sæson endnu, men vi ved, at det først bliver i 2025, vi får et gensyn med den populære serie.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Og at frisuren, der er blevet døbt ‘The Bob’, gang på gang finder sin vej ind i (hår)modebilledet har vi en særlig person at takke for.
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
Jennifer Aniston i Louis Vuitton til Golden Globe 2024.
Nemlig skuespiller Jennifer Aniston. Eller rettere hendes mest ikoniske rolle som Rachel Green i sitcom-serien ‘Friends’. Karakteren fik tilbage i 90’erne sin helt egen fanskare for hendes fejlfrie stil og ikke mindst velsiddende lokker.
Og fans fulgte ivrigt med, når Rachel fra sæson til sæson skiftede sin frisure og dermed, hvad kvinder verden over bragte som moodboards til frisøren.
Foto: Warner Bros Tv/Album/Ritzau Scanpix
Jennifer Aniston som Rachel Green i serien 'Friends'.
Og nu viser Jennifer Aniston altså endnu engang, at hun ikke har mistet sin status som vores alle sammens evige hårinspiration.
Til det netop overståede Golden Globes viste hun nemlig en frisure, der var som taget ud af Rachel Greens modediktat. Nærmere bestemt hendes ikoniske page, der er blevet døbt ‘The Rachel’-cut.
Foto: C Flanigan/Zuma/Ritzau Scanpix
Jennifer Aniston til Golden Globes 2024.
Som vi kender det fra 90’er ikonet var håret sat med karakteristiske sideskilning og svagt bukkede lokker, der indrammede skuespillerens ansigt. Også signaturfarven i den mørke ‘honeyblonde’ emmede af ren Rachel Green.
Jennifer Aniston viser dog med sin nye frisure en anelse længere look af den klassiske ‘Rachel’-pige og dermed et nyt, men ikke mindre fint bud, på den klassiske ‘Rachel’-cut.
Og bukker os endnu en gang, og tager noter, fra den ukronede dronning af ‘The bob’.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Den amerikanske instruktør Todd Haynes har en forkærlighed for periodedramaer, historier om forbudt kærlighed og rebelske husmødre, der bryder med omverdenens forventninger.
Han er lige nu biografaktuel med det fremragende drama ‘May December’ med Julianne Moore og Natalie Portman i hovedrollerne.
I den anledning ser vi tilbage på 3 af Todd Haynes’ bedste film og serier, som sagtens kan tåle at blive set igen.
!["Sex and the City: The Movie"Kristin Davis, Kim Cattrall, Cynthia Nixon © 2008 New Line CinemaPhoto by Craig Blankenhorn** J.C.C. (Mega Agency TagID: MEGAM23509_77704.jpg) [Photo via Mega Agency]](https://elle.dk/wp-content/uploads/2024/01/megam23509_77704-1-950x643.jpg)
