Skuespilleren promoverer i øjeblikket sin nye film 'Anyone But You', men hendes stilsikre looks har i den grad stjålet rampelyset
2023 blev året, der viste, at et fejlfrit look på den røde løber er et hemmeligt våben for en vellykket pressetur.
Tænk bare på Margot Robbie og hendes fænomenale looks under sin promovering af ‘Barbie’-filmen i sommers.
Her var de geniale vintage Barbie-looks en genistreg, der gjorde, at vi næsten fik svært ved at kende forskel på skuespilleren og den elskede legetøjsdukke. Og som fluks fik os til at booke billet til biografen.

Sydney Sweeney kanaliserer 'Barbiecore', da hun ankommer til presseinterview på 'Live with Mark and Kelly' i pastellyserød Versace minikjole parret med jakke fra Kate Spade og stilletter fra Aquazurra.
Og noget tyder på, at skuespilleren Sydney Sweeney har taget noter. For under promoveringen af hendes seneste film ‘Anyone But You’ har hun i den grad stjålet spotlyset med sine ensembles på den røde løber.
Her har hun teamet op med celebrity stylisten Molly Dickinson og det lader til, at de to er noget af en power-duo udi mindeværdige outfits.

Til 'The Tonight Show with Jimmy Fallon' i kjole fra Balmain.
I hvert fald har de ikke serveret andet, siden presseturen begyndte, hvor vi har fået alt fra elegante powersuits, florlette kjoler og dramatiske perlebesatte rober.
Sidstnævnte er i en kategori for sig. Her mødte skuespilleren nemlig op til verdenspremieren i New York i en drøm af en glimtende Miu Miu kjole. Skuespilleren, der er ansigt for den italienske modehus, strålede i den kropsnære glimtende kjole, hvis overstykke var broderet med utallige dråbeformede sten og perler.

Sydney Sweeney til New York-premiere i perlebesat Miu Miu kjole.
Underskørtet var mere sparsomt dækket af perlerne og gav med sit gennemsigtige stof kig til skuespillerens ben. Looket blev fuldendt af en perlebesat manicure og en glimtende makeup, der fik Sydney Sweeney til at rime på ren Marilyn Monroe.
De flotte rober fortsatte dog i et væk, hvor skuespilleren godt en uge senere blev set til premieren i Sydney. Her i en pastegul Givenchy kjole, der med sit gennemsigtige stof og dybe udskæringer gav et vovet kig til bar hud og skuespillerens bh. Og kjolens græskinspireret draperinger ledte da også tankerne hen på et look, der kunne være en græsk gudinde værdig.

Sydney Sweeney i Givenchy kjole til verdenspremiere på 'Anyone But You' i Sydney.
Og siden er de stilsikre looks kun fortsat og har givet os alt fra cremehvide Balmain suits til en stropløs Mugler kjole.
Vi tør vidst godt love, at skuespilleren er ankommet til modescenen, som det næste stilikon. Se flere af de flotte looks nedenunder.

Sydney Sweeney ankommer til Drew Barrymores talkshow i Balmain jakkesæt med korset.

På vej til Kelly Clarksons TV-Show i stropløs mørkegrøn kjole fra Mugler.

I gråt, pailetbesat Brunello Cuccinelli sæt med vest og habitbukser.

I sort cut-out jakke fra Philosophy di Lorenzo Serafini med matchende bukser.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.