Yves Saint Laurent har skabt den perfekte basis-garderobe til din sommer – og mange år frem! Nu har de i et eksklusivt samarbejde med den førende luksus-nethandel Net-a-porter.com produceret de vigtigste items fra kollektionen i farverne creme og marine, som altså kun kan fås på nettet.
På Net-a-porter.com kan du finde en skøn buksedragt, lang skjortekjole med trekvartlange ærmer, højtaljede chinos og en skøn blazer. Dertil kommer cool accessories som håndtaske, clutch og sko.
Med Celine på cykel
Godt nyt til alle cykelpiger: Celine har lavet det skønneste cykelvenlig tøj i kollektionen ‘Bicyclette’ (cykel).
Celine har før lavet couture-sportstøj til golf, tennis og tai chi, men det er første gang, de tænker på alle os cyklister.
Glæd dig til et udstyr komplet med vide shorts, jersey- og bomuldskjoler, korte leggings, plexi-sandaler og derby-lædersko, læderjakke, parka coat og satin-cykelhjelm, alt holdt i farverne sølv, magenta, hvid og khaki.
Med andre ord er kollektionen modens svar på en Rittersport: sporty, praktisk, chik.
Tjek de supercool illustrationer af kollektionen tegnet af den parisiske blogger Garance Doré.
Chefdesigner for Celine er den tidligere Chloé-designer Phoebe Philo (f. 1973), der tiltrådte i 2008.
Duften af tusmørke
Når tusmørket falder på, og vandet ligger fløjlsblødt og lokker i alle farver af blå og lilla, indfinder roen sig, og man får lyst til at være stille sammen. Og mens dagen kastes af, får forventningerne til aftenen og natten lov til at melde sig med alle sine ømme løfter.
Det er til dette øjeblik, Kenzo har skabt sin nye duft, ‘Eau Indigo’. Én til ham og én til hende. Resten er op til jer.
‘Eau Indigo L’Eau par Kenzo Pour Femme & Pour Homme’, Kenzo, 50 ml, 425 kr., 100 ml, 590 kr.
Nye dufte fra Sisley
Kender du det… du venter en evighed på bussen og så pludselig kommer der tre på én gang?
Sådan er det også med de tre nye dufte fra Sisley – dog uden det irriterende element – snarere fascinerende inspirerende.
Det franske skønhedsmærke lancerer nemlig tre dufte som hver især dufter skønt alene men som også kan kombineres, så du i virkeligheden kan kreere din egen duft. Så er du ret meget til Eau de Sisley 1 men synes aftenen skal være lidt mere krydret, så giv den et ekstra pift eller to med Eau de Sisley 3 og vupti har du din helt egen duft. Mulighederne er uendelige.
Eau de Sisley 1, 2 og 3′ Eau de Toilette, Sisley, 850 kr. stykket.
Få den smukkeste teint med Yves Saint Laurent
Tidens look kræver usynlig forskønnelse, og det giver Yves Saint Laurents nye kompakte pudder & forundation, der lægger sig fjerlet og matterende over ansigtet.
Ekstrakter fra bl.a. bark og åkander sørger for at reducere talgproduktionen, forfine porestørrelsen og både berolige og blødgøre huden, ligesom ‘Ampli Light’-partikler sørger for, at ansigtet får en smuk og klar udstråling.
Den superlækre æske har spejl i låget og et hemmeligt rum under produktet med plads til en svamp, der bruges våd for et dækkende resultat om morgenen, og tør, når der skal friskes op i løbet af dagen.
Du bliver helt sikkert afhængig, så hermed en bonusnyhed: Der er mulighed for refill. ‘Matt Touch Compact Foundation’, spf 20, Yves Saint Laurent, seks nuancer, 360 kr. ‘Matt Touch Refill’, 255 kr. (Kan købes fra den 8. april)
www.yvessaintlaurent.com
Katrine Marie Guldager
Forfatteren og digteren Katrine Marie Guldager debuterede som digter i 1994 og har siden skrevet både romaner og et hørespil. Hun er både læsernes og anmeldernes darling, og regnes blandt sværvægterne i den yngre generation af forfattere. I novellesamlingen Nu er vi så her (Gyldendal), er fokus på, hvordan man gebærder sig i fællesskabet, især i uundgåelige relationer som familien.
ELLE har spurgt Katrine Marie Guldager om …
At hun mestrer næsten alle genrer
Jeg har skrevet så mange slags tekster, fordi jeg har moret mig, afprøvet grænser og tilladt mig at skyde ved siden af. F.eks. har jeg en gang skrevet et hørespil, men det var ikke var spor sjovt, så det trækker heller ikke i mig for at prøve at skrive et teaterstykke eller en film. Jeg holder af at skrive digte, noveller og romaner. Og børnebøger. Det er også fire genrer, så det må være nok.
Hvad novellen kan
Novellen kan f.eks. beskrive et vendepunkt eller en tilspidset situation for en person. ‘Den dag præcis dét skete’. ‘Den dag det gik op for mig at …’ I en roman skal tingene sættes ind i en større sammenhæng, personens udvikling f.eks. Det er straks mere kompliceret!
Om 1970’ernes kvindefrigørelse og familiens opløsning
1970’erne var jo på mange måder en spændende tid, men i visse kredse var et ord som kernefamilie jo ligefrem et skældsord. Personligt synes jeg, ikke det var så fedt at være barn i en tid, hvor familien var i opløsning. Og mange mennesker har betalt en høj pris. I dag har jeg indtryk af, at det balancerer lidt bedre.
Hvad er en familie?
Familien er jo den gryde, hvori vi bliver rørt sammen! Det er dér, vi bliver til som mennesker, og derfor er familien så fantastisk vigtig. Men familien kan også fastholde én i roller som er totalt usunde for én, og så er det bare med at komme væk! I en fart!
Katrine Marie Guldager har også skrevet:
Det grønne øje (1998)
Ankomst. Husumgade (2001)
København (2004).
Der er fremtid i moden
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Karl Lagerfeld på catwalken |
Alexander McQueen på catwalken |
Karl Lagerfeld på catwalken |
Gianfranco Ferre på catwalken |
Sporty Sci-fi
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Giles Miks med nogle af forårets mange farver for at gøre dit outfit mere sommerligt. |
Balenciaga Brug leggings eller helt stramme bukser sammen med korte kjoler eller volum-inøse overdele for at få et balanceret outfit. |
Hussein Chalayan Sjove detaljer og anderledes former – tænk ‘Out of Space’. |
Balenciaga Leg med formerne, og tænk space-ballerina. |
Karen Rosenberg
ELLE har spurgt Karen om …
Titlen på albummet
En stilet er en meget kvindelig og feminin beklædningsgenstand, men stiletto betyder også dolk på italiensk, så der ligger en tvetydighed – det er både forførende og legende, og også farligt.
Sko
Jeg elsker sko, men gør alle damer ikke det? Jeg har rigtig mange – ud over en fyldt reol har jeg også et tårn af sko med mærkater på. Jeg har lavet klassikeren med at tage polaroidbilleder, så jeg kan holde styr på dem.
Den nye lyd
Jeg gider ikke lave en plade, der er magen til den sidste – den skal rykke sig musikalsk. Der er stadig noget soul og r’n’b over Stiletto, men den har en større elektronisk lyd. Det er svært at sætte ord på, men den er mere elektronisk, poppet og hård.
Sangene
De handler om kærlighed, tilgivelse og overgivelse, men der er også flere statement-sange. Den første single hedder Sækken i katten og handler om følelsesmæssig grådighed. Om at blive forelsket i en vild pige, og når man så endelig har fået hende, kan man ikke holde det ud og vil tæmme hende.
Musik
Jeg kan godt lide at høre meget forskelligt musik. Hvis jeg får brug for at koble hjernen musikalsk fra, hører jeg for eksempel klassisk musik, fordi det er så langt væk fra det, jeg selv laver.
Musikeren Karen
Legesyg. Når jeg får et beat, laver jeg mange forskellige sange oven på det beat, så for mig handler det meget om at improvisere. Jeg får rigtig mange melodier i hovedet hver dag, hvor det tager længere tid med teksterne, fordi de ikke er så umiddelbare.
Forbilleder
Prince er mit helt store forbillede både musikalsk og lyrisk. Han er en helt fantastisk musiker og har skrevet nogle fantastiske sange – specielt i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.
Allstars
Normalt er jeg ikke til den slags, men jeg synes, det adskiller sig fra andre underholdningsprogrammer. Jeg skal ikke optræde som amatør, men bruge mig selv som professionel musiker. Jeg skal vælge sangene, arrangere og så videre, så for mig er det et eksperiment. Og så tiltaler det mig, at pengene går til velgørenhed.
Stiletto er på gaden den 30. marts.
Serum til huden
Navnet ‘serum’, dækker i medicinens verden over en modgift. Et serum eller en booster har ingen videnskabelig lighed med medicin. Men alligevel drømmer vi om, at vi investerer i en hudens modgift mod aldring og andre grimme påvirkninger. Det er ting som pigmentforandringer, tørhed og følelsen af, at ens ansigt er iført et crepet betræk, der typisk giver os behov for at forkæle vores hud.
Plads til flere aktive stoffer
De fleste varianter af serum har det til fælles, at de er letflydende, vandbaserede og kan levere større doser af ingredienser til huden, end en creme kan. Ofte er ingredienserne dog de samme. Forskellen er bl.a. at serummer og boostere sjældent indeholder blødgørende bindemidler, som giver ekstra plads til den aktive cocktail af ingredienser. Chefinstruktør Tina Rasmussen fra hudplejeinstituttet Dermalogica forklarer, at en ansigtscreme kan sammenlignes med en bærepose, hvor pladsen til ingredienser er begrænset. Hvor serum kan indeholde tæt på 100 procent aktive stoffer, rækker en cremes evne typisk til blot fire, fordi den har andre opgaver, som at beskytte og blødgøre huden.
Serum beskytter ikke mod vind og sol
Du bør dog være opmærksom på få, vigtige ting: De såkaldte ‘bevar min hud ung’-serummer er spækket med hudglattende retinol (A-vitamin) og små proteindele. Serummer med afslappende effekt er gode i koncentreret form, for eksempel med lavendel, kamille eller calendula-blomst. Serummer, der hævder at kunne lysne huden, er derimod mere tvivlsomme. Blandt andre faktorer er blege-ingrediensen hydroquinone ikke tilladt i kosmetiske produkter inden for EU’s grænser. Beskyttelse mod sol, vind og forurening får du fortsat bedst med creme.
Det skal du vide om serum og boostere BRUG SITECORES PUNKTOPSTILLING
• Serum indeholder oftest flere aktive ingredienser end en normal creme.
• Serum giver ikke den samme beskyttelse som en dagcreme og skal altid suppleres af dagcreme.
• Serums høje pris skyldes ofte et højt indhold af én eller få målrettede, aktive ingredienser.
Moderedaktørens forårsfavoritter
1. Det er skønt at putte sig i en tyk strikcardigan. Denne er i de skønneste sarte nuancer og er perfekt til forårets mange hvide ting. Strikcardigan, Filippa K, 2.100 kr.
2. Hver sæson har jeg lov til at købe et par nye solbriller. Disse aviatorbriller fra Balenciaga er helt perfekte, da de er store, men alligevel spinkle. Solbriller, Balenciaga, 2.595 kr.
3. Jeg kunne ikke lade være at købe disse øreringe, da jeg så dem – de skal være et af firser-indsparkene i min garderobe denne sæson. Øreringe, H&M, 29,75 kr.
4. Jeg forelskede mig straks i denne taske, da jeg så den på Chanels forårsshow i Paris. Den er udformet som en af de eksklusive lakposer, man får, når man handler i deres flagship store i Rue Cambon i Paris. Denne er dog i det lækreste skind og på én gang både eksklusiv og totalt understated. Taske, Chanel, 14.550 kr.
Se flere favoritter
Stella McCartney
ELLE elsker Stella McCartney’s forårskollektion der har referencer til både det feminine og maskuline med sexede cocktailkjoler og oversize-blazere i sort og lyse pudder farvet nuancer.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
![]() |
Dobbeltradet blazer, Zara, 999 kr.
Ruskindsstiletter med sten, Perdro García, 2.500 kr.
Buksedragt, Topshop, 499 kr.


















